Vejen til finansiel uafhængighed – jobsøgning – jobsamtalen

Gode råd til jobsamtalen

I mine seneste to indlæg gav jeg gode råd til jobansøgningen og CV’et og denne gang er vi så nået til jobsamtalen. Personligt har jeg altid været bedre til at præsentere mig skriftligt end mundtligt, og derfor har jeg også altid syntes, at jobsamtalen var den svære del – eller i hvert fald den mere frustrerende del.

Først og fremmest var det frustrerende hvis man ikke kom til samtale, når man inderligt håbede det. For helt ærligt, så kender jeg ingen, der er kommet til jobsamtale på samtlige job, som man har prøvet at søge. Og jeg kan huske, at en jobkonsulent engang sammenlignede jobsøgning med en tragt. Øverst i tragten var alle de jobansøgere, der havde læst opslaget / fundet frem til det ledige job. I det næstøverste lag var der alle de jobsansøgere, som rent faktisk endte med at søge jobbet. I midten var de jobansøgere, der kom til første jobsamtale. I næstnederste lag var så dem, der klarede sig igennem til den anden jobsamtale. Og til sidst i tragten var så den, der rent faktisk fik tilbudt jobbet. Og selvom det er svært, kan alle jo ikke komme igennem nåleøjet, og der er ofte gode grunde – som ikke har noget med en selv personligt at gøre – til, at en anden ansøger er blevet valgt.

Og dernæst var det frustrerende, hvis man kom til jobsamtale, og så blev valgt fra. Enten efter første runde eller – det som var næsten mere frustrerende – når man var med helt til anden runde, men (igen, igen) fik at vide, at de havde valgt en anden, men at man havde været nummer 2. For det er mega-frustrerende at være så tæt på, men at blive slået på målstregen. Det kan nemlig være meget svært ikke at tage personligt, når man oplever det flere gange. Også selvom man – når man så ser, hvem der har fået jobbet – godt kan forstå, at den person var et bedre match til lige netop den stilling.

På den anden side har jeg – naturligvis – også oplevet at komme igennem nåleøjet flere gange. Også på stillinger med rigtig mange kvalificerede ansøgninger. Jeg vil f.eks. altid bære med mig, at der var 100 ansøgere til mit allerførste fuldtidsjob efter studiet, og at det var mig, der var den eneste, der fik tilbudt job- at jeg var den 1 %, der klarede mig igennem nåleøjet. Det var i 2009, den økonomiske krise havde ramt Danmark, flere nyuddannede havde svært ved at lande det første job – og jeg var priviligeret at få tilbudt mit drømmejob. Et job, som jeg var i, helt frem til år 2014, og som har givet mig en fantastisk ballast i forhold til mine senere jobs. Og det er noget, der er værd at huske, når det på andre tidspunkter, har været sværere at finde det rigtige job-match. For i virkeligheden gælder det ikke om, at finde ET job – det gælder om at finde DET RIGTIGE job.

1: Forbered mødet med virksomheden

Hvis man ikke allerede i forbindelse med jobansøgningen har undersøgt virksomheden nøje, så er det nu – hvor man er kaldt til jobsamtale -at man skal gøre det. Gå ind på virksomhedens hjemmeside, og læs om dem. Læs om virksomheden i medierne, hvis der står noget. Læs, hvad de selv skrev i jobopslaget. Og hvis man kender nogen (der kender nogen), der arbejder der eller tidligere har arbejdet der, så kontakt dem og hør mere om virksomheden.

I den forbindelse er der mange spørgsmål, som man kan forsøge at få afklaret allerede inden jobsamtalen. Det kan f.eks. være: Hvad er det for en virksomhed? Hvor stor er den? Hvad laver virksomheden? Hvad er deres vision og mission? Hvordan er virksomhedskulturen? Hvilken dresscode forventes der? Hvor stor er afdelingen / teamet, som man søger ind i? Hvordan bidrager afdelingen / teamet til virksomhedens forretning? Og hvem er det, som man kommer til at møde til jobsamtalerne?

Nogle af spørgsmålene er også egnet til, at man tager dem med til jobsamtalen. Det er f.eks. altid en god idé at høre nærmere om, hvem der ellers arbejder i afdelingen / teamet, som man skal være en del af. Ligesom det kan være en god idé at spørge ind til virksomhedskulturen f.eks. i forhold til dagsrytmen: Hvornår plejer kollegaerne at møde ind og gå hjem? Går man sammen til frokost på et bestemt tidspunkt, eller er det mere spredt ud? Og er der faste sociale arrangementer og faglige møder, som man skal tage del i? Det skader aldrige at spørge – også selvom man har kunnet læse sig frem til (en del af) det.

Husk også at forbered nogle small talk emner. For det første møde med virksomheden, er jo gerne, at man bliver hentet i receptionen – og så skal man jo gerne allerede der kunne give et godt indtryk. Det kan man bl.a. gøre ved at kunne konversere om løst og fast på vej op til den egentlige samtale (hvor der ofte, men ikke altid, er flere med). Og det er ikke altid til at vide, hvor samtalen starter. Det kan være alt lige fra vejret, til arkitekturen i receptionsområdet, til mere personlige emner f.eks. at man bor / har boet i samme område, været frivillig i samme organisation eller alt muligt andet.

2: Forbered din præsentation

Start med det, som der allerede er lavet. Læs jobannoncen, jobansøgningen og CV’et igennem igen. Og bliv helt klar på motivationen for at søge lige netop DEN stilling i DEN virksomhed.

Brug det til at forberede en elevatortale. Elevatortalen er en præsentation på maks et par minutter, hvor man fortæller, hvordan ens faglige og personlige profil matcher stillingen. Det handler om, at gøre det nemt for virksomheden at se, at man er den helt rigtige til jobbet. Og ja, nogle af tingene vil være generelle ting, som man også kan sige til jobsamtaler andre steder – men husk altid at tilpasse elevatortalen til den konkrete virksomhed og den konkrete stilling, som jobsamtalen handler om.

Ud over elevatortalen, skal man også forberede sig på de spørgsmål, som man kan blive mødt med. Der findes virkelig mange hjemmesider, der har hele lister med spørgsmål, som man kan forvente til jobsamtalen, så sådan en, vil jeg ikke komme med her. Men generelt set kredser spørgsmålene om, hvordan man passer til jobbet nu og i fremtiden, og hvordan man er som medarbejder (styrker, svagheder mv.).

3: Forbered eventuelle test

Det er ikke alle arbejdspladser eller typer af job, som man bruger test til. Men personligt har jeg ofte oplevet, at der har været brugt en eller flere test i forbindelse med jobsamtalen. Oftest har de ligget imellem første jobsamtale og anden jobsamtale, så man har fået at vide, hvilke test, som man ville få sendt link til (de tages ofte online). Men en enkelt gang har jeg oplevet, at jeg både har skulle udfylde en test derhjemme og en tilsvarende test til anden jobsamtale, så de kunne sikre sig, at jobansøgerne ikke snød hjemmefra.

Den ene meget almindelige type test er personlighedstesten. Der findes mange forskellige personlighedstest, og min erfaring er, at nogle af dem rammer mere rigtigt end andre. Og mit bedste råd er at svare så ærligt som muligt. Nogle gange kan flere svar godt passe, fordi ens reaktion vil afhænge af situationen. F.eks. er jeg mere introvert derhjemme i forhold til hvordan jeg lader op til en ny dag, men samtidigt har jeg tillært mig en mere ekstrovert stil på arbejdet, og derfor skal jeg svare ud fra, hvordan jeg er på arbejdet.

En anden ret almindelig form for test er intelligens testen, som oftest fokuserer på den matematisk-logiske form for intelligens. Denne type test findes der heldigvis mange gratis af på forskellige hjemmesider, og der er derfor gode muligheder for at øve sig. Og ja, man kan øve sig bedre. Dengang jeg gik på den matematiske linje i gymnasiet var jeg i hvert fald bedre til de matematisk-logiske test, end nu, hvor jeg ikke bruger de færdigheder så ofte længere.

Der er også andre typer af test. Jeg har f.eks. også skulle tage en verbal test en gang, fordi det i mit job er rigtig vigtigt, at kunne forstå komplekse kontrakter.

4: Forbered dig på spørgsmålet om løn

Et spørgsmål, som man altid skal forberede sig på, i forbindelse med en jobsamtale, er spørgsmålet om løn. Man SKAL være helt skarp på sine lønforventninger.

Selvfølgelig ved man, hvad man fik i sit sidste job – men det er bare ikke altid sigende for, hvad man skal bede om i det næste. Det er altid nemmere at få et lønhop i forbindelse med et jobskifte end når man sidder i stillingen. Og derudover kan der være nogle branche-specifikke omstændigheder, der gør at lønniveauet er anderledes. F.eks. har jeg selv oplevet, at hver gang jeg er skiftet til det offentlige, så har jeg på grund af overenskomster mv. måtte acceptere en væsentlig lønnedgang, hvorimod jeg har fået et stort lønhop opad, når jeg er skiftet fra det offentlige til det private arbejdsmarked.

Det bedste man derfor kan gøre, er at finde lønstatistikkerne for det område, som man søger job indenfor. Personligt finder jeg det altid på fagforeningens hjemmeside, men man kan vist også finde noget på andre hjemmesider f.eks. jobindex.dk. Lønstatistikken viser gerne flere tal f.eks. gennemsnittet, den nedre kvartil, medianen, den øvre kvartil og muligvis 90 % fraktilen. Da jeg var nyuddannet havde jeg nok en tendens til at se på gennemsnittet og medianen (for selvom jeg var en af de dygtigere studerende, så anså jeg mig ikke for at være noget særligt). Men nu har jeg efterhånden lært, at jeg godt kan bruge de lidt højerere tal – for det er ved jobskifte, at der er mulighed for lønhop, og de gennemsnitlige tal medregner også dem, som ikke har skiftet job længe og derfor har haft begrænset med lønstigninger. At turde sige noget i den høje ende viser, at man selv synes, at man er så rigtigt et match til jobbet, at man selvfølgelig kan bære den højere løn. Det er jo uanset hvad ikke et helt urealistisk beløb, hvis ellers lønstatistikken er retvisende. Og det er altså ikke noget, der skræmmer virksomheden væk, hvis man ellers er den rette til jobbet – næ, det er jo bare et udgangspunkt for en lønforhandling, der godt kan ende med en lavere løn end det første udspil (ja faktisk kan man overveje, om man har solgt sig selv for billigt, hvis virksomheden ikke forsøger at få lønnen ned). Så stol på dig selv og dit eget værd (eller: fake it till you make it).

5: Slip nervøsiteten og usikkerheden

For de fleste af os bliver det aldrig en vane at gå til jobsamtale. Det er helt naturligt at man kan være nervøs. Og har man fået lidt for mange afslag, så kan der også være en usikkerhed om, hvorvidt man nogensinde kan få et job igen.

Men prøv så vidt muligt at tage det roligt. På et eller andet tidspunkt skal der nok være et job, hvor man er det helt rigtige match. Det er trods alt mere undtagelsen end reglen, at nogen går uden job i flere år. Og tro mig, som frivillig på et jobværksted, har jeg hørt alle undskyldninger: De nyuddannede siger, at virksomhederne kun ansætter folk med mere erfaring. Unge kvinder, der siger, at de ikke får job, fordi de er i den fødedygtige alder. Erfarne jobsøgere, der siger, at virksomhederne ikke ansætter dem, fordi de er overkvalificeret. Og de ældre, som siger, at ingen virksomheder ansætter folk over 50 år. Og alligevel var der ikke mange af de samme ansigter tilbage, da jeg kom tilbage til jobværkstedet efter en længere pause som frivillig. Så folk har jo fundet job.

Og det er jo helt almindelige mennesker, som man møder til jobsamtalen. Nå ja, de skal vurdere om man er den rette til jobbet – men helt ærligt, så skal man jo også selv vurdere om jobbet og virksomheden er det rette for en selv. Nogle gange viser det sig, at stillingen i virkeligheden er meget anderledes, end det der blev beskrevet i jobannoncen. Nogle gange bliver man afklaret, fordi kemien ikke er der. Og nogle gange er der en chef, som man bare ikke kan se sig selv arbejde for. Jeg sagde f.eks. nej tak til en chef, som insisterede på at kontakte mig flere gange og holde første jobsamtale over Skype, selvom jeg havde oplyst allerede i jobansøgningen, at jeg netop den ene uge havde sommerferie i udlandet, og han havde haft god tid til at kontakte mig inden min ferie – og det gjorde det ikke bedre, at han ville have mig til anden samtale på en stilling, som var helt anderledes end den, som jeg havde søgt (og dermed ikke var en stilling, som jeg var motiveret for).

Det rigtige match skal gå begge veje. Det er ikke særlig fedt hverken for en selv eller virksomhedden, hvis matchet viser sig at være forkert. Og derfor er det vigtigt, at man tør stå ved sig selv til jobsamtalen. Slap af i dit kropssprog og hold øjenkontakten – og husk, at når man er udvalgt til at komme til jobsamtale, så er det fordi virksomheden allerede mener, at man kan være den rigtige til jobbet. Ellers var man jo nok ikke kommet til jobsamtale overhovedet.

Vejen til finansiel uafhængighed – jobsøgning – CV’et

Gode råd til CV’et

I sidste indlæg gav jeg mine gode råd til den gode jobansøgning – og denne gang skal det handle om CV’et. CV’er nogle gange (men ikke altid) vigtigere end den gode ansøgning. Nogle arbejdsgivere skimmer CV’et først, og er det ikke relevant, så bliver ansøgningen slet ikke læst. Og f.eks. headhuntere ser ofte kun ens CV og ikke nødvendigvis en ansøgning til den stilling, som de skal hjælpe en virksomhed med at besætte. Derfor er det vigtigt at lave et godt CV – og ligesom ansøgningen skal CV’et tilpasses til det konkrete job. Derfor kan jeg – også denne gang – kun komme med generelle råd.

1: Overvej om det skal være et kronologisk CV eller et kompetence CV

Der findes grundlæggende to typer CV’er. Jeg har personligt kun erfaring med et kronologisk CV, men der kan være gode grunde til at overveje et kompetence CV, f.eks. hvis de typer stillinger, som man tidligere har haft, umiddelbart ser ud til at være meget forskellige, men hvor man alligevel i flere af dem har udviklet nogle af de samme kompetencer, som er relevante i det job, som man nu skal søge.

Fordelen ved det kompetencestyrede CV er, at vægten ikke ligger på dine konkrete ansættelsesforhold, men derimod på dine kompetencer. Det kompetencestyrede CV fremhæver altså, hvad du kan, frem for hvor du har været ansat.

Ved det mere klassiske kronologiske CV, hvor man redegør for sine ansættelsesforhold, uddannelser og lignende i omvendt kronologisk rækkefølge, kan kompetencerne være mere skjult under forskellige stillinger. Til gengæld er det det kronologiske CV, som arbejdsgiverne er mest vant til at se, og det kan i sig selv være en fordel, da det således er nemmere for arbejdsgiveren at navigere i.

2: Lav en eller flere standard-CV’er, som dine konkrete CV’er kan tage udgangspunkt i

Ligesom jeg i sidste indlæg rådede til, at man har nogle standard-ansøgninger klar, som man kan tage udgangspunkt i, så gælder det samme for CV’et. Nogle gange vil man godt kunne bruge samme CV til flere typer ansøgninger, men det afhænger af, hvor langt de forskellige jobtyper ligger fra hinanden.

I sidste indlæg kom jeg med eksemplet med, at jeg havde hjulpet en pædagog med at have tre standard-ansøgninger klar til at tage udgangspunkt i: En til at søge job som børnehaveklasseleder (hendes drømmejob – men der er kun få muligheder og mange ansøgere til stillingerne). En til at søge job som skolepædagog (lidt flere stillinger, men ikke altid nok, når man som jobsøgende skal søge 1-2 stillinger om ugen). Og en til at søge job i børnehaver. De tre typer stillinger er forskellige, og derfor skulle standard-ansøgningerne også være det. Men da både børnehaveklasseleder og skolepædagog-stillingerne er stillinger i skoleregi, har vi valgt, at det er samme standard-CV, som hun tager udgangspunkt i for de stillinger. For ansøgningerne til børnehaver er standard-CV’et imidlertid lidt anderledes, da oplysninger om erfaring med “Folkeskolens fælles mål” og “klasseledelse” ikke er relevant for disse stillinger.

Så ligesom med standard-ansøgningerne: Tænk derfor over hvilke typer stillinger, som du helst vil gå efter – og gå så efter at lave nogle standard-CV’er målrettet den enkelte type stilling.

Alternativet til at lave flere standard-CV’er er at lave et meget langt brutto-CV, hvor du lister ALT op. Alle jobs og alle kompetencer, der kunne tænkes at blive relevant ved en fremtidig jobsøgning. Og hver gang du så skal søge et job, skal du så slette alt det, der ikke er relevant for den konkrete stilling. Personligt foretrækker jeg dog standard-CV’erne, da de i forvejen er “luget lidt ud” i forhold til den konkrete stillingstype, og det derfor er mindre, der skal tilpasses ved en konkret jobsøgning.

Uanset hvad så er det vigtigt at huske at standard-CV’erne eller brutto-CV’et skal altid tilpasses konkret. Deres eneste formål er, at gøre din ansøgningsproces nemmere, så du ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang.

3: Husk formålet med jobansøgningen

Dette råd går også igen fra sidste indlæg om jobansøgningen. Formålet med CV’et er ikke, at få et job. Formålet med CV’et er alene, at man bliver kaldt til jobsamtale. Og det er jobsamtalerne, der er afgørende for, hvem der får jobbet.

Dette betyder også, at man ikke behøver at fortælle alt om sig selv i CV’et. Tværtimod skal man kun fortælle om det, der er allermest relevant for den stilling, som man søger – og de ting, der er mest relevant, fremgår gerne af stillingsopslaget.

4: Gør det kort og overskueligt

Et CV skal maksimalt fylde 2-3 A4 sider, og der må meget gerne være luft mellem afsnittene, så det er overskuelig at læse.

5: Strukturer din ansøgning

En god struktur i CV’et gør det nemmere og hurtigere for arbejdsgiveren at læse. I min egne CV’er har jeg følgende afsnit:

  • Personlige oplysninger (navn, kontaktoplysninger, fødselsår, evt. civilstand)
  • Profil. Profilen er 6-8 linjer om min faglige profil med fokus på det konkrete job – ofte et resume af den konkrete ansøgning, som jeg har lavet til lige netop det job.
  • Erhvervserfaring. Erhvervserfaringen er listet i omvendt kronologisk rækkefølge med det nyeste job øverst. De job, som ikke var studierelevante, har jeg skåret ud af CV’et med en bemærkning om, at de er listet på min LinkedIn-profil.
  • Uddannelse. Jeg har dog ikke nævnt grundskole-uddannelse eller gymnasial-uddannelse, da det kun er min efterfølgende uddannelse, som er relevant i forbindelse med min jobsøgning.
  • Efteruddannelse og kurser. Her nævner jeg kort, hvis jeg har taget kurser, som er relevante for det specifikke job.
  • Frivilligt arbejde og tillidshverv. Dette er bestemt ikke et punkt, som alle skal have med i et CV, men da det har fyldt meget i mit liv, og jeg har fået mange kompetencer med, som jeg bruger arbejdsmæssigt, så har jeg det med. Desuden har mit frivillige arbejde ofte været en god samtale-starter til jobsamtaler.
  • Fritid. 1-2 linjer om, hvad jeg bruger min fritid på.
  • Sprogkundskaber. Dette punkt er heller ikke relevant i alle CV’er, men da jeg generelt set har job, hvor engelsk bliver brugt meget, så har jeg det med.
  • IT-kompetencer. Igen et punkt, som ikke er relevant for alle, men er der f.eks. fagspecifikke IT-programmer, er det fint at nævne under dette punkt.
  • Referencer. Mange arbejdsgivere vil – hvis du er en interessant kandidat til jobbet – gerne have indhente referencer fra tidligere chefer eller kollegaer. Jeg oplyser sjældent mine referencer i CV’et, men skriver blot under dette punkt, at referencer haves og kan indhentes efter aftale.

Denne struktur kan jeg generelt anbefale, men f.eks. nyuddannede kan overveje, om uddannelse skal stå højere end erhvervserfaring, da det er uddannelsen, der er “adgangsbilletten til jobbet”. Men selv studerende kan have haft et studierelevant job, som gør, at erhvervserfaring måske alligevel skal stå højere end uddannelsen – evt. suppleret med, at man i profil-teksten gør det klart, at man er nyuddannet.

6: Gør det visuelt

Nogle arbejdsgivere husker en bedre, hvis man har “noget visuelt” med. For nogle mennesker f.eks. grafikere eller andre i kreative stillinger, kan man godt bruge visuelle virkemidler allerede ved ansøgningen, men som akademiker er mine ansøgninger ren tekst (selvfølgelig stillet stuktureret og overskueligt op – men uden brug af andre farver end sort/hvid). Men heldigvis kan man i CV’et nemmere bruge visuelle virkemidler, som (måske) er med til, at man bliver husket bedre.

Det første visuelle virkemiddel er (selvfølgelig) at indsætte et vellignende, professionelt portrætbillede øverst i CV’et (i mit CV er det under afsnittet med personlige oplysninger). Det er et visuelt virkemiddel, som mange bruger – selvom der er lidt forskellige holdinger til, om det er en god idé eller ej. I starten havde jeg ikke selv billede på mit CV, men de sidste mange år har jeg altid haft det på. Personligt mener jeg, at billedet er med til at gøre, at arbejdsgiveren kan huske CV’et (og adskille det fra de mange andre CV’er), men jeg ved også, at nogen er bange for, at blive skilt fra allerede på grund af billedet. Derfor vil jeg altid råde til, at man vælger sit portrætbillede med omhu.

Et andet visuelt virkemiddel, som jeg fik indarbejdet for omkring 5 år siden, er brug af logoer. Det var på det tidspunkt, at jeg for første gang var ledig i længere tid, og en anden jobsøgende fortalte mig, at da hun i sit sidste job skulle besætte en stilling, så huskede hun bedst de CV’er, hvor ens erhverserfaringer var knyttet op på noget visuelt: Nemlig ens tidligere arbejdspladsers logoer ved siden af hvert job, som man havde listet i CV’et. Siden da har jeg indarbejdet logoer under punkterne erhvervserfaring, uddannelse og frivilligt arbejde og tillidshverv. Hvis du er på LinkedIn ved du også, at det også er et visuelt virkemiddel, som LinkedIn benytter – så hvorfor ikke bruge det i sine almindelige CV’er også.

Der kan sikkert også bruges andre visuelle virkemidler. Men disse to er dem, som jeg benytter. Husk bare, at mange arbejdsgivere printer CV’et i sort/hvid, så f.eks. portrætbilledet skal helst være et, som også fungerer godt i sort/hvid.

7: Tilpas altid CV’et til den konkrete stilling

Ligesom med jobansøgningen, er det vigtigt altid at tilpasse CV’et til den konkrete stilling.

Dette gøres først og fremmest i profil-teksten, som jeg vil anbefales altid skrives konkret til den relevante stilling. Men også f.eks. afsnittene om erhvervserfaring og kurser skal tilpasses, så det er de relevante kompetencer, der nævnes. Husk – ligesom ved ansøgningen – at spejle virksomhedens sprogbrug: Søger de f.eks. en med erfaring indenfor “kontraktret”, så sikrer jeg mig, at der står “kontraktret” i CV’et frem for “aftaleret”, selvom begreberne ofte bruges om det samme.

Til sidst: Husk at CV’et ikke står alene

CV’et står ikke alene, når arbejdsgiveren skal vælge, hvem der bliver tilbudt et ledigt job. Men det er det, der – eventuelt sammen med jobansøgningen – afgør, om man kommer til jobsamtale. Og så er det jobsamtalen, der er det afgørende for, hvem der bliver tilbudt jobbet.

I det næste indlæg vil jeg derfor skrive mere om jobsamtalen.

Vejen til finansiel uafhængighed – jobsøgning – ansøgningen

Gode råd til jobansøgningen

Som jeg skrev i sidste indlæg, har jeg stor erfaring med jobsøgning. Ja faktisk har jeg så sent som i denne uge skrevet to jobansøgninger. Ikke på egne vegne, for jeg er ikke selv aktivt jobsøgende lige nu. Men jeg hjalp et familiemedlem med, hvordan hendes jobansøgning skulle skrives – og selvom hun er +63 år skal hun faktisk til jobsamtale i næste uge på en af de stillinger, som jeg hjalp hende med at søge.

Enhver ansøgning er forskellig og afhængig af jobbet, så derfor kan jeg kun komme med nogle generelle råd her, men jeg håber, at de kan være til inspiration.

1: Lav en eller flere standard-ansøgninger, som dine konkrete ansøgninger kan tage udgangspunkt i

Jeg ved godt, at enhver jobkobkonsulent formodentlig vil sige, at ansøgninger altid skal skrives konkret. Og det er også korrekt, at enhver ansøgning skal laves konkret og vise matchet til lige netop det job, som man søger.

Men min erfaring siger mig, at man ofte vil gå efter samme type jobs i sin jobsøgningsproces – og derfor kan det være rigtig godt, at have en skabelon klar, som nemt kan tilrettes til den konkrete stilling.

Hvis man har læst og analyseret tilstrækkeligt mange opslag inden for ens faglige felt, vil man nemlig hurtigt opdage, at en hel del faglige kvalifikationer og buzzwords går igen i flere af dem. Og det er disse ting, som man skal fokusere på i ens standard-ansøgning.

Nogle gange skal man have flere standard-ansøgninger klar. F.eks. har jeg hjulpet en pædagog med at have tre standard-ansøgninger klar til at tage udgangspunkt i: En til at søge job som børnehaveklasseleder (hendes drømmejob – men der er kun få muligheder og mange ansøgere til stillingerne). En til at søge job som skolepædagog (lidt flere stillinger, men ikke altid nok, når man som jobsøgende skal søge 1-2 stillinger om ugen). Og en til at søge job i børnehaver. De tre typer stillinger er forskellige, og derfor skulle standard-ansøgningerne også være det.

Tænk derfor over hvilke typer stillinger, som du helst vil gå efter – og gå så efter at lave nogle standard-ansøgninger målrettet den enkelte type stilling.

Men husk: Standard-ansøgningerne skal altid tilpasses konkret. Deres eneste formål er, at gøre din ansøgningsproces nemmere, så du ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang.

2: Husk formålet med jobansøgningen

Det lyder måske lidt underligt, men formålet med jobansøgningen er ikke, at få et job. Formålet med jobansøgningen er alene, at man bliver kaldt til jobsamtale. Og det er jobsamtalerne, der er afgørende for, hvem der får jobbet.

Dette betyder også, at man ikke behøver at fortælle alt om sig selv i jobansøgningen. Tværtimod skal man kun fortælle om det, der er allermest relevant for den stilling, som man søger – og de ting, der er mest relevant, fremgår gerne af stillingsopslaget.

3: Gør det kort og overskueligt

En jobansøgning skal helst kun fylde en enkelt A4 side, og der må meget gerne være luft mellem afsnittene, så den er overskuelig at læse. Det gælder om, at gøre det kort og præcist, og derfor skal man undgå lange sætninger, indskudte sætninger og ligegyldige fyldord.

Husk at CV’et indgår som en integreret del af ansøgnings-pakken. Derfor behøver man ikke at gentage sit CV i ansøgningen, og visse kvalifikationer kan man med fordel nøjes med kun at nævne i CV’et f.eks. IT-kundskaber og sprogkundskaber (medmindre det er helt centralt for det job, som man søger).

Man kan eventuelt overveje, at opstille nogle af sine kvalifikationer i punktform. Dette skaber på den ene side overskuelighed, men på den anden side, så fylder det ofte også lidt mere end at skrive det som almindelige sætninger (på grund af flere linjeskift). Så man skal selvfølgelig lige overveje det, hvis man I forvejen er ved at løbe tør for plads på den ene A4 side, der er til rådighed. Har man opstillet ansøgningen på denne måde, giver det dog så meget luft og overskuelighed i ansøgningen, at de færreste arbejdsgivere har noget imod, at de afsluttende sætninger lige kommer over på side 2 (en jeg kender er i hvert fald kommet til mange jobsamtaler, selvom hendes ansøgning på grund af punktopstillingen lige kom over på side 2 – selvom alle jobkonsulenter siger, at den aldrig må fylde mere end en enkelt side).

Man kan også overveje, at lave underoverskrifter til de enkelte afsnit, så det er nemt at se, hvad det vil handle om. Mange jobkonsulenter siger, at det er en god idé – men det koster også lidt ekstra plads på den ene A4 side, som man har til rådighed, og det er ikke altafgørende så længe jobansøgningen er overskuelig.

4: Strukturer din ansøgning

Jeg har efterhånden hjulpet rigtigt mange jobsøgende med at læse deres ansøgninger igennem. Og en af de første ting, som jeg lægger mærke til er, om den jobsøgende har en god struktur på ansøgningen.

Generelt set skal strukturen i en god jobansøgning være således:

  • Et indledende afsnit, der beskriver ens motivation for at søge 1) lige netop den stilling, og 2) lige netop hos den arbejdsgiver. Knyt meget gerne motivationen sammen med, hvad du kan bidrage med (f.eks. motiverer det mig, at jeg kan bruge mine faglige kompetencer og fortsat få lov til at udvikle disse i en ny stilling).
  • De midterste afsnit, der omhandler ens faglige kvalifikationer. Her beskriver man, hvad man kan bidrage med i stillingen. Det er her, man skal forholde sig til de opgaver, der skal løses, og hvordan man vil bruge sine kompetencer og erfaringer i jobbet. Det er vigtigt, at man også i disse afsnit holder en vis struktur, så der er en vis logik i, hvilke kompetencer, der beskrives i samme afsnit.
    • Eksempel på struktur: I mine egne jobansøgninger til juridiske stillinger har jeg delt de faglige kompetencer op i to afsnit: Første afsnit handler om hvilke juridiske fagområder (som er relevante for den konkrete stilling) jeg har erfaring med at arbejde med, og andet afsnit handler om hvordan, jeg bruger mine faglige kompetencer til at løse selve opgaverne.
  • Det næstsidste afsnit, der handler om ens personlige kompetencer. De personlige kompetencer skal have fokus på, hvordan du er som kollega.
  • Et afsluttende afsnit, hvor man runder ansøgningen af. Her lægger man op til, at man håber (ikke forventer), at man kommer til en jobsamtale.

Husk strukturen i alt hvad du gør i forhold til ansøgningen.

Husk det når du skriver standard-ansøgningen. For en klassisk fejl er, at sætninger omkring ens motivation pludselig gemmer sig, som en afsluttende sætning til et afsnit om enten faglige kompetencer eller personlige kompetencer. Og lige pludselig kan det ende med, at fokus alt for meget er på hvorfor man selv gerne vil have jobbet, fremfor hvorfor arbejdsgiveren gerne skal have lyst til at se en til jobsamtale (og forhåbentlig tilbyde en jobbet senere hen).

Husk det, når du analyserer det konkrete stillingsopslag og skal til at lave den konkrete jobansøgningen. Det gør nemlig skriveprocessen nemmere, når man er opmærksom på, hvilke ord/sætninger, der skal besvares på i henholdsvis motivationsafsnittet, afsnittene om faglige kvalifikationer og afsnittet om personlige kvalifikationer.

5: Skriv fremadrettet

Skriv i nutid og brug aktive formuleringer. Det handler om at gøre jobansøgningen fremadrettet og skrive sig ind i det job, som man søger. Skriv f.eks. aldrig “I mit nuværende job gør jeg X, Y og Z”, men skriv derimod noget i stil med “I stillingen hos jer vil jeg bruge mine erfaringer med X, Y og Z”.

Det handler om, at skabe et billede af, hvordan man vil være i jobbet, så arbejdsgiveren nemt kan forestille sig, at man er den helt rette til stillingen.

6: Tilpas altid ansøgningen til stillingsopslaget

Selvom man har lavet standard-ansøgninger klar, så må de aldrig blive sendt før de er blevet tilpasset til den konkrete stilling.

Derfor er det vigtigt, at man analyserer stillingsopslaget grundigt inden man tilpasser stillingsopslaget. Dette betyder selvfølgelig, at man skal læse stillingsopslaget, og være sikker på, hvad det er, at arbejdsgiveren søger. Hvis stillingsopslaget giver anledning til tvivl, så kan man ringe til arbejdsgiveren – men det er ikke nødvendigt at ringe til arbejdsgivere, hvis man ikke har nogle konkrete spørgsmål klar. Personligt har jeg aldrig brugt det med at ringe til arbejdsgiverne særligt meget – og når jeg har gjort det, har det sjældent givet mig nogle fordele i den videre jobsøgningsproces. Faktisk har langt de fleste job, som jeg har været til jobsamtale på, været på job, hvor jeg ikke har ringet til arbejdsgiveren – og ingen af de job, som jeg har fået, har været job, som jeg har ringet på først.

Når man har læst stillingsopslaget skal man selvfølgelig sørge for, at man som minimum får svaret på alle de væsentlige ting i stillingsopslaget. Min egen metode til dette, er simpelthen at jeg kopierer hele stillingsopslaget ind nederst i min standard-ansøgning til den type job (og husker at lave det en anden skriftfarve, så jeg nemt kan se, hvad der er fra stillingsopslaget). Derefter flytter jeg de enkelte ord eller sætninger op under det afsnit, hvor jeg skal svare på lige netop dette jf. strukturen i jobansøgningen nævnt ovenfor under punkt 4. Nogle ting kopieres ind to steder f.eks. hvis det både hænger sammen med min motivation for at søge lige netop den stilling og mine faglige kvalifikationer.

Når jeg har flyttet ordene og sætningerne fra stillingsopslaget til de relevante dele af jobansøgningen, går jeg i gang med at tilpasse ansøgningen afsnit for afsnit. Motivationsafsnittet er selvfølgelig altid meget konkret til den givne stilling, men i de øvrige afsnit er min standard-ansøgninger efterhånden så gennemarbejdet, at der er svaret på det meste (og nogle gange: det hele) allerede. Men selv når det hele egentlig er med, er det vigtigt at tilpasse, så jobansøgningen spejler virksomhedens ordbrug. Hvis jeg f.eks. i min standardansøgning har skrevet noget om, at jeg er “god til at mulittaske” (fordi det er et buzzword, som mange virksomheder bruger), men den konkrete virksomhed skriver, at man skal være “god til at have mange bolde i luften” – ja, så tilpasser jeg selvfølgelig, så der i den konkrete jobansøgning står “god til at have mange bolde i luften”.

Det med at bruge samme sprogbrug som den konkrete virksomhed er vigtigt, dels fordi det giver arbejdsgiveren en følelse af, at man taler samme sprog. Men det er endnu mere vigtigt fordi en del mellemstore og store arbejdsgivere (men ikke så mange af de helt små arbejdsgivere) har software, der grovsorterer de indkomne ansøgninger – og den software skal gerne kunne genkende, at man har de vigtigste kvalifikationer, som arbejdsgiveren har efterspurgt i stillingsopslaget.

Til sidst: Husk at ansøgningen ikke står alene

Ansøgningen står ikke alene, når arbejdsgiveren skal vælge, hvem der bliver tilbudt et ledigt job. Men det er det, der – sammen med CV’et – afgør, om man kommer til jobsamtale. Og så er det jobsamtalen, der er det afgørende for, hvem der bliver tilbudt jobbet.

I de næste indlæg vil jeg derfor skrive mere om henholdsvis CV’et og jobsamtalen.

Vejen til finansiel uafhængighed – jobsøgning

Mine erfaringer

En måde at opnå større indtægt på, er ved at søge et nyt job. Og netop jobsøgning har jeg stor erfaring med, og derfor vil jeg komme lidt nærmere ind på dette.

Som jeg har oplyst på siden om mig besluttede jeg mig for, at lave denne blog, da jeg i 2017 var jobsøgende og i gang med min anden dagpengeperiode siden 2014. I mine to ledighedsperioder – og særligt den første – lærte jeg rigtigt meget om, at søge job. Også fordi jeg hver gang valgte at blive frivillig i DJØF’s Jobsøgningsværksted, og både der og igennem diverse kurser hos A-kassen, på jobcenteret m.v. mødte rigtig mange jobsøgende, som jeg sparrede med.

Jeg ved derfor også, at der rundt omkring på internettet – og særligt på fagforeningernes hjemmesider – ligger en masse gode råd og eksempler på jobansøgninger og CV til rådighed. Selv fik jeg – sjovt nok – stor inspiration fra DJØF’s eksempler, og jeg har ikke bare brugt deres måde at gøre det på til min egen jobsøgning, men også til at hjælpe familie og venner i job inden for virkelig forskellige områder som pædagog, jura, ingeniør og IT.

Hvor finder man de ledige job?

Netværk

I følge f.eks. Ballisagers rekrutteringsanalyser bliver en stor del af de ledige stillinger besat via netværk. Personligt er jeg selv altid blevet ansat til opslåede stillinger, men det var en tidligere kollega, som i høj grad var medvirkende til, at jeg søgte og fik mit nuværende job. Nu er jeg jo også ansat i det offentlige, hvor alle stillinger skal slås op jf. lovgivningen – men jeg vil nu sige, at opslåede stillinger nok er vejen for de fleste i begyndelsen af karrieren, og først når man har opbygget et større netværk og ens CV skiller sig ud for headhunterne, bliver netværksjob mere interessante. Det er i hvert fald min oplevelse af det.

Personligt er jeg i hvert fald – en gang i mellem – begyndt at blive kontaktet af en ny headhunter (ikke at det på noget tidspunkt har ført til et job, da det ikke er altid, at jeg på det givne tidspunkt har haft interesse for at skifte job og andre gange har det bare ikke været det rigtige match). Og samtidigt oplever jeg også, at jeg efterhånden først får øje på de interessante ledige stillinger inden for mit speciale ved at nogen i mit netværk deler opslaget på deres LinkedIn profil. Men måske er det bare en kombination af, at jeg efterhånden har et godt netværk indenfor mit speciale, og at jeg ikke ser det på jobsøgningssiderne fordi jeg ikke er aktivt jobsøgende (men gerne tjekker LinkedIn for at se, hvilke ændringer, der er sket i mit netværk, så jeg f.eks. kan ønske tillykke med nye stillinger).

Opslåede stillinger

Min primære jobsøgningserfaring er derfor med opslåede jobs. Personligt – indenfor mit faglige område – synes jeg, at jeg hurtigt fandt ud af, at 99,99 % af alle relevante, opslåede jobs lå på Jobindex.dk. Derfor blev det hurtigt mit foretrukne sted, at lede efter job til mig selv. Jeg ved dog også, at det ikke gælder for alle fagområder – f.eks. har jeg hjulpet et familiemedlem med jobsøgning, og de fleste af stillingerne indenfor hendes fagområde fandt vi på Skolejobs.dk (en del af dem var godt nok også på Jobindex, men der var bare flere valgmuligheder på den specialiserede jobsøgningsside). Er du jobsøgende er det derfor en god idé at starte med, at finde ud af, hvilke(n) jobsøgningsportal, der giver bedst mening at tjekke indenfor dit fagområde.

Uopfordrede ansøgninger

Et godt råd er, at du også skal gå på Jobindex, hvis du vil skrive en uopfordret ansøgning til en interessant arbejdsgiver. På Jobindex’s annoncearkiv kan du nemlig søge på tidligere opslåede stillinger fra den samme arbejdsplads. Hvis du er heldig finder du derfor deres stillingsopslag, fra sidst arbejdspladsen søgte en profil som dig. Her kan du ofte finde vigtige informationer, som du ikke vil kunne læse dig frem til på arbejdspladsens hjemmeside. Det kan f.eks. være, at du kan se, hvem chefen er (hvis der ikke er sket udskiftning), hvor mange der er ansat i afdelingen, og hvilke kompetencer, de har lagt vægt på, når de har søgt en profil som dig.

Vejen til finansiel uafhængighed – sammenlign lønninger

Indeholder reklamelinks

Sammenlign det samme udgangspunkt

Når man skal sammenligne lønningerne fra to forskellige job, skal man (naturligvis) sammenligne lønningerne korrekt. Og der har jeg i min tid på arbejdsmarkedet oplevet, at det ikke altid sker. Grunden til dette har været forskellige – men ofte fordi, at folk tager udgangspunkt i egen løn og den forståelse for lønnen, som der er i ens egen branche.

Et klassisk eksempel er, at man ikke tager højde for pension. I de job, som jeg har haft i det offentlige, taler man ofte om lønnen som værende det beløb man får i løn eksklusive pension. I det private erhvervsliv har jeg derimod oplevet, at man taler om lønnen som værende det beløb man får i løn inklusive pension. Men det tænker man måske ikke lige over, når man sammenligner sig.

  • Eksempel: En folkeskolelærer og en privatansat ingeniør, der blev færdiguddannet i samme år, sidder og taler sammen om løn. Læreren siger, at hun tjener ca. 30.000 kr. om måneden, og ingeniøren fortæller at hun har en månedsløn på 40.000 kr. om måneden. Det lyder som en kæmpestor forskel på hele 10.000 kr.(!) om måneden, når de bare sidder og taler om det.
    Men det de glemmer at tale om, er at læreren derudover får en pensionsindbetaling på 17,3 % , hvorimod ingeniørens løn er inklusive pension (og det er ikke i alle tilfælde, at der overhovedet er en arbejdgiverordning med pension- nogle privatansatte må selv lave en privat pensionsordning, hvor det kan være noget dyrere at få de forsikringsdækninger, der ofte også er en del af de arbejdsgiverbetalte pensionsordninger). Det vil sige, at hvis de reelt skulle sammenligne lønninger, så skulle læreren oplyse en løn inklusive pension på 35.190 kr. om måneden – og så er forskellen op til ingeniørlønnen på 40.000 kr. om måneden pludselig meget mindre med kun knapt 5000 kr. i forskel om måneden (og mindre endnu, hvis ingeniøren af beskattede penge skal betale private forsikringer for at få en forsikringsdækning, der tilsvarer den forsikringsdækning, som er inkluderet i lærerens pensionsordning og på den måde er en del af lærerens”løn”).
    Og i udbetalt nettoløn vil lønforskellen imellem de to være endnu mindre endnu, for selvom de begge betaler 8 % i arbejdsmarkedsbidrag og vi i dette eksempel forudsætter, at de betaler helt samme skattesats, så vil ingeniøren på baggrund af den højere grundløn betale mere til statskassen i kroner og øre end læreren gør. Den kæmpestore lønforskel er derfor pludselig ikke så stor alligevel – men det kommer bare aldrig frem i samtalen, fordi personerne taler ud fra hvert deres udgangspunkt.

Andre eksempler kunne være en deltidansat, der sammenligner sin egen løn med en, der er fuldtidsansat. Eller en, der er berettiget til overarbejdstillæg, aftentillæg og weekendtillæg, som sammenligner sin grundløn med en, som har et job, hvor “overarbejde må påregnes” og derfor ikke får yderligere betaling for de “interessetimer”, der sædvaneligvis må ligges ud over de normale 37 timer i jobbet – heller ikke selvom “interessetimerne” ligger om aftenen eller i weekenden.

Beregn den reelle timeløn

Også når man skal sammenligne to jobs, der udadtil har samme vilkår i forhold til timeantal, løn, tillæg og pension, kan det være relevant at se på den reelle timeløn, hvis man skal sammenligne lønnen. Det kan f.eks. være når man overvejer at skifte fra et job til et andet – eller hvis man overvejer helt at droppe jobbet for at blive hjemmegående.

Mange mennesker vil umiddelbart mene, at man finder sin timeløn ved at tage ens løn og dividere med det timeantal, som man har arbejdet. Men det mener Vicki Robin, der er en grand old lady indenfor finansiel uafhængighed, ikke er nok. Man skal i stedet se på den reelle timeløn: altså hvor meget livsenergi (i timer) som man bruger på at tjene penge (i kroner og øre).

For at beregne den reelle timeløn skal man tage mange flere faktorer med i regnestykket end bare lønnen og antallet af timer på arbejdet:

  • Transport til og fra arbejdet: Når man skal beregne den reelle timeløn skal man se på, hvor mange timer, som man bruger på at komme til og fra arbejdet (og lægge dette til de antal timer, som man bruger på arbejdet). Derudover skal man også se på, hvad det koster en, at komme til og fra arbejde – og medtage både direkte omkostninger (prisen på periodekortet til offentlig transport eller på benzin til bilen) og de indirekte omkostninger f.eks. slitage på ens ejendele (som både kan være slid på bil/cykel og slid på ens sko/tøj når man bevæger sig på arbejde).
  • Tøj, udstyr m.v.: Nogle mennesker har et arbejde, som kræver et bestemt outfit eller bestemt udstyr. Nogle arbejdspladser stiller selvfølgelig uniform, sikkerhedssko og udstyr til rådighed, så det ikke koster medarbejderen ekstra penge. Men andre må selv betale f.eks. kokke, der har egne kokkeknive med sig, eller kontorfolk, som forventes at møde i jakkesæt (for mændenes vedkommende) og i pænt arbejdstøj og måske endda make-up (for kvindernes vedkommende). Derfor: Hvis jobbet kræver at man bruger tøj, sko, make-up eller udstyr, som man ikke selv ville købe, hvis man ikke arbejdede, så skal omkostningerne til disse ting medtages i regnskabet over den reelle timeløn. Det gælder både de beløb og de timer, som man har brugt på at købe tingene, men også de timer, som man bruger på at iføre sig sin “arbejdsuniform” med alt hvad der dertil hører.
  • Måltider: De ekstra omkostninger, i tid og penge, der er ved arbejdsrelaterede måltider. Det kan f.eks. både være et større forbrug af kaffe, den tid og de penge man bruger i kantinekøen, og de måltider, som man ender med at spise ude (eller som take-away) fordi man efter arbejde er for træt til selv at lave mad.
  • Afslapning: Den tid, som man bruger på at “komme ovenpå” efter en lang arbejdsdag, og de penge, som man bruger på ligegyldig underholdning, som man – i sin træthed – kan stene over efter arbejde, er også omkostninger, der skal med ind i regnskabet over den reelle timeløn. Det gælder også den del af weekenden og ferierne, hvor man er gået hel død fordi man først lige skal genvinde energien, før man kan nyde sin weekend/ferie og faktisk bruge tiden på det, som man ønsker.
  • Jobrelaterede sygdomsomkostninger: Hvis man går hjem fra arbejdet med hovedpine, ondt i ryggen eller har andre skavanker, som man har fået på grund af sit arbejde, så skal man også medtage de omkostninger: Både de penge, som man bruger på medicin og behandling, og den tid, som man bruger på apoteker, lægebesøg, træning, restituering m.v.
  • Andre jobrelaterede omkostninger: Sidst, men ikke mindst, skal man også medtage alle de andre jobrelaterede omkostninger, som man måtte have på grund af sit arbejde. Det kan både være de mere åbenlyse f.eks. at man bruger tid og egne penge på uddannelse og efteruddannelse for at blive en mere attraktiv medarbejder. Men det kan også være f.eks. omkostninger til rengøringshjælp, daginstitionspladser m.v., som man ikke længere ville betale til, hvis man gik ned i tid eller valgte at blive hjemmegående i stedet for at arbejde.

Først når man har taget alle disse faktorer ind i regnestykket finder man den reelle timeløn. Og det er den reelle timeløn, man bør sammenligne, hvis man skal sammenligne to forskellige muligheder. Det kan jo være, at muligheden, der på papiret har den højeste lønning, i virkeligheden har den laveste reelle timeløn (eller bare ikke er den ekstra timeløn værd). Og så er der ikke engang taget højde for skat i regnskabet endnu.

Derfor kan det være en god idé, at beregne den reelle timeløn hver gang ens omstændigheder ændrer sig: Hvis man får tilbudt en ny løn eller hvis man får større omkostninger i forbindelse med jobbet. På den måde, har man hele tiden overblik over, hvor dyrt købt ens livsenergi er, og kan vurdere om det er pengene værd.

Hvis du vil lære mere om Vicki Robins tilgang til finansiel uafhængighed, så kan jeg anbefale dig, at læse Vicki Robins bog “Your Money Or Your Life”, som du kan købe her.

Vejen til finansiel uafhængighed – valg af uddannelse og job

Vælg uddannelse med hjertet

Jeg er af den klare opfattelse, at man skal vælge uddannelse med hjertet. Eller rettere: Man skal vælge ud fra, hvilke job, som man synes er spændende – for nogle gange kan et fag være kedeligt på uddannelsen, men ret så spændende, når man efter uddannelsen får lov til at arbejde med emnet i praksis.

Jeg valgte selv at læse jura, fordi jeg i rigtig mange år havde vidst, at jeg gerne ville i den retning – og fordi jeg i løbet af det sidste år af gymnasiet brugte tid på at undersøge om det reelt var så meget mig, som jeg troede ved f.eks. at besøge studiet og tale med jurastuderende. Jeg valgte det ikke fordi det er den vej, som man plejer at gå i min familie (tværtimod er jeg den eneste jurist i familien – bortset fra en yngre grankusine, som uafhængigt af mit valg valgte samme uddannelse). Og jeg valgte det heller ikke for at tjene en høj løn. Jeg valgte det på grund af interesse.

I løbet af studietiden så jeg rigtig mange falde fra – ja faktisk så mange, at flere af holdene var halveret efter 1. år på studiet, og derfor blev slået sammen. Størstedelen af dem, som faldt fra, havde ikke valgt studiet med hjertet. Nogle havde valgt uddannelsen fordi, det er en bred uddannelse, som man kan bruge til meget. Andre fordi de vidste, at man som jurist kan få en høj løn efter uddannelsen – særligt hvis man efteruddanner sig til advokat. Nogle valgte det fordi, det virkede rigtigt at følge i familiens fodspor. Og andre havde sikkert helt andre grunde til at vælge en uddannelse, som de – når alt kom til alt – ikke havde interesse for. Det er hårdt at komme igennem en uddannelse, som man ikke har interesse for. Det gælder ikke bare jura, men – vil jeg tro – de fleste andre uddannelser.

Uden interesse for faget er det svært at bevare motivationen. Ikke bare for uddannelsen, men også senere hen på jobmarkedet. Det er trods alt noget, som man skal bruge en ret så stor del af sine vågne timer på, og man går død, hvis man laver noget, som man ikke brænder for bare for “at tjene penge”. Selvfølgelig er der behov for, at man tjener penge. Men jeg tror, at man kommer længst i sin karriere ved at tjene penge på et job, som man brænder for og synes er sjovt.

En høj løn er ikke alt

Særligt i et land som Danmark, hvor skatten er så høj, og der er mindre forskel på højtlønnede og lavtlønnede end i andre lande, er der god mulighed for at vælge uddannelse og job efter interesse, og stadigvæk have en fornuftig mulighed for at søge finansiel uafhængighed. Selv i USA, hvor der er større ulighed, har en undersøgelse vist, at top tre professionerne blandt USA’s millionærer er 1) Ingeniør, 2) Revisor og 3) Lærer – ja, du læste rigtigt: Lærerne er på top tre over listen over de professioner millionærerne har, selvom de (også i USA) har noget mere beskedne lønninger end f.eks. læger og advokater, der ikke er nævnt på top tre listen.

Det er nemlig ikke kun ens løn, der er afgørende for, om man kan opnå finansiel uafhængighed. Har man flere interesser, kan man selvfølgelig godt skele til, hvilken vej der kan føre til den bedste jobsikkerhed og den bedste løn. Men når man taler om det første af de tre trin mod finansiel uafhængighed: At øge din indtægt, så er det ikke kun lønnen, der er afgørende. Som jeg skrev i sidste indlæg, udgør løn kun den ene fjerdedel af indkomstkvadranten, og det er den passive indtægt, som er nøglen til succes, hvis man ønsker finansiel uafhægighed.

Ikke destro mindre er det for mange mennesker lønindtægten, der skaber grundlaget for, at man senere – ved hjælp af investeringer – kan opnå en passiv indtægt. Og derfor vil jeg i de kommende indlæg fokusere lidt mere på jobsøgning og job. Det er den vej jeg selv kender bedst.

Vejen til finansiel uafhængighed – øg din indtægt

Indeholder reklamelinks

Trin 1 – øg din indtægt

Efter at man har fundet ud af, hvor man allerede står økonomisk set ved at beregne sin nettoformue, og er blevet klar over, hvorfor man ønsker finansiel uafhængighed, kan man begynde på det første af de tre trin mod finansiel uafhængighed: At øge din indtægt.

Personligt har jeg øget min indtægt gennem årene ved at få en god uddannelse og – efter endt uddannelse – blive ved med at udvikle mig og blive bedre indenfor mit felt, så jeg kan have et godt job. Og i et samfund som det danske, er det nok den vej mange tager. Det kan være svært at tjene gode penge som ufaglært, og uddannelsesvejen giver derfor ofte bedre muligheder for at øge sin indtægt.

Det er dog ikke den eneste vej. I min nærmeste familie og omgangskreds har jeg set eksempler på, at folk uden formel uddannelse kan skabe sig en fornuftig (og i nogle tilfælde: ret høj) indtægt ved at følge deres passion og dygtiggøre sig indenfor det område f.eks. indenfor IT eller musik.

Indkomstkvadranten

Når man gerne vil øge sin indtægt, kan det derfor være inspirerende at se på Robert T. Kiyosaki’s indkomstkvadrant:

Indkomstkvadranten angiver, at der basalt set er fire måder at skabe indkomst på:

Som Ansat eller Selvstændig bytter du din tid og din viden for penge. Du tjener penge ved at gå på arbejde – og stopper du med at arbejde, stopper din løn. Da du således skal være aktiv for at tjene penge, er det AKTIV INDKOMST.

Som Forretningsindehaver eller Investor gør du arbejdet én gang, og kan herefter tjene penge på det, du har lavet. Som Forretningsindehaver har du opbygget en virksomhed, hvor du tjener penge på, at andre arbejder for dig. Men du kan f.eks. være Forretningsindehaver ved at have immaterielle rettigheder til en opfindelse, en bog, en film, noget musik eller andet, hvor der tjenes penge hver gang den immaterielle rettighed bruges af andre. Som Investor investerer du i aktiver eller kapitalandele, der løbende giver et afkast. Da du – som Forretningsindehaver og/eller Investor – således ikke længere skal være aktiv for at tjene penge, er der tale om PASSIV INDKOMST.

Læs mere om Indkomstkvadranten i Robert T. Kiyosakis bog om emnet.

Passiv indkomst

På vejen mod finansiel uafhængighed er det vigtigt at vide, at passiv indkomst er nøglen til succes. Særligt hvis man ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, skal man nemlig have tilstrækkeligt mange passive indtægter til, at man kan leve af dem alene.

Men investering er jo det sidste trin af de tre trin mod finansiel uafhængighed – lige nu gælder det om, at øge din indtægt, så du får økonomisk overskud at investere for.

Vejen til finansiel uafhængighed – find din motivation

Hvad er din motivation?

I sidste uge anbefalede jeg, at man – inden man begynder på de tre trin mod finansiel uafhængighed – finder ud af, hvor man allerede står økonomisk set ved at beregne sin nettoformue. Men der er faktisk en ting til, som jeg vil anbefale at gøre, inden man går for meget i gang: Find din motivation.

Uanset om du skal gøre en indsats for at øge din indtægt (trin 1), starte en opsparing (trin 2) eller begynde at investere (trin 3), så bliver det nemmere at gøre, hvis du hele tiden ved HVORFOR du gør det.

Hvis du skal opkvalificere dig eller arbejde noget mere, for at øge din indtægt, så bliver det nemmere at holde motivationen, hvis du ved, at det hjælper dig med at opnå din drøm.

Hvis du skal skære ned på dine udgifter, så hjælper det dig, at tænke på, at pengene i stedet kan gå til noget, som er meget vigtigere for dig.

Og når du når til investeringsdelen, så er det også vigtigt at vide, hvorfor du gør det, så du kan lave den rigtige investeringsstrategi f.eks. i forhold til den tidshorisont, der er til, at du skal bruge pengene.

Hvorfor?

Så sæt dig ned og drøm. Hvad er det du gerne vil opnå? Gældsfrihed? At blive millionær? Finansiel sikkerhed, hvis der skulle ske noget for dig eller din familie (arbejdsløshed/sygdom/andet)? At skulle arbejde mindre ved at gå på nedsat tid? Helt at sige farvel til arbejdet? Muligheden for at rejse verden rundt på ubestemt tid? Flytte ind i drømmehuset? Starte et iværksætter-eventyr eller andre ønskeprojekter uden at være urolig over privatøkonomien? Eller måske at dedikere din tid til frivilligt arbejde?

Motivationen er forskellig fra person til person – og fra familie til familie.

Så drøm. Drøm stort. Og find ud af, hvad du gerne vil opnå. Hvordan vil du gerne have, at dit liv kommer til at være? Hvad er dit mål?

For mit eget vedkommende kan jeg sige, at min motivation for finansiel uafhængighed startede med et ønske om finansiel sikkerhed, hvis jeg (igen) skulle blive ramt af arbejdsløshed eller en økonomisk krise (igen) ramte familien – for det var netop mit økonomiske overskud, der reddede både mig og min familie, da krisen ramte sidst. Men nu hvor krisen er kommet mere på afstand, mit økonomiske overskud er tilbage og min livssituation ser anderledes ud, så er der også kommet andre ønsker på banen. Lige nu er fokus på ønsket om, at købe en fælles bolig med min kæreste – uden at skulle have et boliglån, men kun et realkreditlån. Og på sigt – når (hvis) der en gang kommer børn til – vil jeg gerne arbejde på nedsat tid, så der er bedre tid til familielivet. Og endeligt vil jeg gerne have muligheden for – hvis jeg har lyst – til at kunne trække mig fra arbejdslivet tidligere end den officielle pensionsalder dikterer.

Det er mine drømme. Men dine drømme kan meget vel se anderledes ud – for ikke to mennesker er jo ens. Og det er kun dine egne drømme, der vil kunne motivere dig igennem processen.

Fokuser – og overvej at visualisere dit mål

Når du har drømt og tænkt over dine drømme, så kan du sætte dig mål. Har du mange drømme vil jeg anbefale at du prioriterer dem. Ingen mennesker kan alt på een gang – men alle kan en ting ad gangen. Måske ligger nogle af drømmene længere ude i fremtiden end andre drømme – og så kan du fokusere på det første først. Eller måske er nogle af drømmene vigtigere for dig end andre – og så kan du fokusere på det vigtigste først.

Når du ved, hvad du vil gå efter, så kan det for mange mennesker være en god idé at visualisere det. Jeg har selv brugt Goal Mapping, som har hjulpet mig på trods af, at jeg faktisk ikke har set meget på mit goal map efter at det var lavet – for bare det, at jeg havde været tankeprocesserne igennem var nyttige. Andre visualiserer målet på andre måder: Hænger et billede, der symboliserer eller viser “drømmen” op et sted, som de ser på dagligt. Eller hænger skemaer op, som udfyldes / krydses af efterhånden som delmålene bliver nået.

Der er mange måder at gøre det på. Det vigtigste er, at du finder den måde, som hjælper dig bedst.

Vejen til finansiel uafhængighed – opgør din nettoformue

Hvor står du økonomisk set?

Inden man begynder på de tre trin mod finansiel uafhængighed, vil jeg anbefale, at man først finder ud af, hvor man allerede står økonomisk set.

Det er først, når man har gjort status, at man ved, hvor man står – og hvilke mål man skal sætte sig. Nogle vil blive overrasket over, at gælden er større, end man troede. Andre vil blive overrasket over, at formuen er større end man troede – og jeg har endda hørt om enkelte, der ved at opgøre nettoformuen fandt ud af, at de (takket være pensionsopsparing eller andet) allerede var finansielt uafhængige, uden selv at have været klar over det.

Nettoformuen

En rigtig god måde at opgøre, hvor man står økonomisk set, er at beregne ens nettoformue. Dette er en simpel beregning af, hvor stor en formue du har tilbage, hvis du trækker al din gæld fra alt det, du ejer af værdier.

Det første, du skal gøre, er at beregne den samlede nutidsværdi på dine aktiver. Dine aktiver er eksempelvis: bolig(er) du ejer/har en andel i, bil(er) du ejer, indestående i pengeinstitutter, pensionsopsparing, ejerandele i virksomheder og andre værdipapirer.

Ved beregningen tager man som hovedregel kun de store værdier med. Og du behøver derfor ikke finde ud af, hvor meget dit indbo, tøj eller smykker er værd.

Hernæst skal du beregne din nuværende gæld. Dette inkluderer realkreditlån, banklån, forbrugslån og alle andre lån.

Til sidst finder din nettoformue ved at trække din gæld fra dine aktiver. Jo højere et tal, jo bedre.

Husk, at hvis du lever i et parforhold med fællesøkonomi, så deles aktiver og gæld ligeligt. Er dette tilfældet for dig, skal du derfor dele dine beregninger i to for at finde din egen nettoformue.

Følg din økonomiske status

Når først du har beregnet din nettoformue kan du følge den over tid, for at se hvordan du klarer dig økonomisk. Hvis din nettoformue er blevet større, så er du blevet rigere – men om du også er kommet tættere på finansiel uafhængighed afhænger af, om formuen er bundet i aktiver, som du ikke kan tilgå (f.eks. en bolig, som du ikke har tænkt dig at sælge, eller i en pensionsopsparing, som du ikke kan benytte dig af før om mange år).

Personligt har jeg ikke opgjort min nettoformue siden september sidste år – og jeg har heller ikke planer om, at gøre det før jeg har lagt min økonomi sammen med kæresten, og vi har købt en bolig. Lige nu har jeg nemlig mere fokus på at holde en høj opsparingsrate – og ikke så meget på, hvor stor min nettoformue er. Nettoformuen kommer alligevel til at ændre sig, når min kæreste og jeg slår vores økonomier sammen, og det giver derfor først mening for mig, at følge nettoformuen, når den nye virkelighed sætter ind.

Sammenlign nettoformuen – hvis du har et konkurrencegen

Sidst jeg opgjorde nettoformuen var det egentlig mest for sjov. Jeg var nemlig blevet gjort opmærksom på denne tabel, hvor man kan se, hvor stor formue man har sammenlignet med andre på ens alder. Og selvfølgelig skulle jeg lige se, hvordan det gik mig sammenlignet med andre. Lige i forbindelse med denne tabel skulle jeg – fordi det også var gældende for resten af tabellen – huske, at trække 40 % fra min pensionsopsparing, da det er hvad det ville koste, at få udbetalt pensionsopsparingen nu.

Heldigvis gik det mig ret godt: Jeg lå i den gode ende i forhold til min aldersgruppe – men konkurrencegenet i mig var alligevel mest opmærksom på, at der stadigvæk er et godt stykke vej, før jeg ligger i top 1 af min aldersgruppe. Og det er jo altid godt, at have noget at stræbe efter – selvom jeg ikke rigtigt ved, om det er realistisk på noget tidspunkt at komme op i top 1 for min aldersgruppe (da det nok ville kræve, at både min mand og jeg skulle tjene noget mere end vi gør, eller at vi får lavet nogle investeringer, der er slår markedet markant).

Hvis du også bliver motiveret af, at se, om du kan komme op i top 25, top 10, top 5 eller top 1, så vil jeg anbefale dig at bruge tabellens tal for at have en beløbsmæssig nettoformue at stræbe efter. Hvis ikke, så kan det måske alligevel være meget sjovt lige at vide, hvor du står – bare du ikke lader dig slå ud, hvis du ikke ligger i den gode ende allerede. De tre trin mod finansiel uafhængighed vil – hvis du følger dem – kunne hjælpe dig til, at stå bedre i fremtiden.

Vejen til finansiel uafhægighed – introduktion af ny blogserie

Tre trin mod finansiel uafhængighed

Jeg er i dag blevet inspirereret til at starte en blogserie om de tre trin mod finansiel uafhængighed. De tre trin er:

  1. Øg din indtægt
  2. Brug mindre end du tjener
  3. Invester dit økonomiske overskud

Nogle bloggere kalder det “rigdomsformlen” – men der er så mange måder at udføre de tre trin på, at det ikke helt er en formel. Og for hvert trin skal man derfor gøre op med sig selv, hvad den rigtige måde – for en selv – er.

Da dette er en personlig blog, vil jeg i den kommende tid have fokus på, hvordan jeg selv har gjort i forhold til de tre trin. Jeg er godt nok ikke begyndt at investere endnu, men jeg håber, at jeg kommer i gang med det lige om lidt – og inden jeg alligevel når til 3. trin her på bloggen. Så kan I også være så heldige, at følge med i min investeringrejse fra begyndelsen af.

Uanset hvad, så vil jeg i den kommende tid have fokus på de tre trin – og jeg starter naturligvis fra begyndelsen.

Jeg håber, at I vil følge med i blogserien.