Vejen til finansiel uafhængighed – jobsøgning (del 1)

Mine erfaringer

En måde at opnå større indtægt på, er ved at søge et nyt job. Og netop jobsøgning har jeg stor erfaring med, og derfor vil jeg komme lidt nærmere ind på dette.

Som jeg har oplyst på siden om mig besluttede jeg mig for, at lave denne blog, da jeg i 2017 var jobsøgende og i gang med min anden dagpengeperiode siden 2014. I mine to ledighedsperioder – og særligt den første – lærte jeg rigtigt meget om, at søge job. Også fordi jeg hver gang valgte at blive frivillig i DJØF’s Jobsøgningsværksted, og både der og igennem diverse kurser hos A-kassen, på jobcenteret m.v. mødte rigtig mange jobsøgende, som jeg sparrede med.

Jeg ved derfor også, at der rundt omkring på internettet – og særligt på fagforeningernes hjemmesider – ligger en masse gode råd og eksempler på jobansøgninger og CV til rådighed. Selv fik jeg – sjovt nok – stor inspiration fra DJØF’s eksempler, og jeg har ikke bare brugt deres måde at gøre det på til min egen jobsøgning, men også til at hjælpe familie og venner i job inden for virkelig forskellige områder som pædagog, jura, ingeniør og IT.

Hvor finder man de ledige job?

Netværk

I følge f.eks. Ballisagers rekrutteringsanalyser bliver en stor del af de ledige stillinger besat via netværk. Personligt er jeg selv altid blevet ansat til opslåede stillinger, men det var en tidligere kollega, som i høj grad var medvirkende til, at jeg søgte og fik mit nuværende job. Nu er jeg jo også ansat i det offentlige, hvor alle stillinger skal slås op jf. lovgivningen – men jeg vil nu sige, at opslåede stillinger nok er vejen for de fleste i begyndelsen af karrieren, og først når man har opbygget et større netværk og ens CV skiller sig ud for headhunterne, bliver netværksjob mere interessante. Det er i hvert fald min oplevelse af det.

Personligt er jeg i hvert fald – en gang i mellem – begyndt at blive kontaktet af en ny headhunter (ikke at det på noget tidspunkt har ført til et job, da det ikke er altid, at jeg på det givne tidspunkt har haft interesse for at skifte job og andre gange har det bare ikke været det rigtige match). Og samtidigt oplever jeg også, at jeg efterhånden først får øje på de interessante ledige stillinger inden for mit speciale ved at nogen i mit netværk deler opslaget på deres LinkedIn profil. Men måske er det bare en kombination af, at jeg efterhånden har et godt netværk indenfor mit speciale, og at jeg ikke ser det på jobsøgningssiderne fordi jeg ikke er aktivt jobsøgende (men gerne tjekker LinkedIn for at se, hvilke ændringer, der er sket i mit netværk, så jeg f.eks. kan ønske tillykke med nye stillinger).

Opslåede stillinger

Min primære jobsøgningserfaring er derfor med opslåede jobs. Personligt – indenfor mit faglige område – synes jeg, at jeg hurtigt fandt ud af, at 99,99 % af alle relevante, opslåede jobs lå på Jobindex.dk. Derfor blev det hurtigt mit foretrukne sted, at lede efter job til mig selv. Jeg ved dog også, at det ikke gælder for alle fagområder – f.eks. har jeg hjulpet et familiemedlem med jobsøgning, og de fleste af stillingerne indenfor hendes fagområde fandt vi på Skolejobs.dk (en del af dem var godt nok også på Jobindex, men der var bare flere valgmuligheder på den specialiserede jobsøgningsside). Er du jobsøgende er det derfor en god idé at starte med, at finde ud af, hvilke(n) jobsøgningsportal, der giver bedst mening at tjekke indenfor dit fagområde.

Uopfordrede ansøgninger

Et godt råd er, at du også skal gå på Jobindex, hvis du vil skrive en uopfordret ansøgning til en interessant arbejdsgiver. På Jobindex’s annoncearkiv kan du nemlig søge på tidligere opslåede stillinger fra den samme arbejdsplads. Hvis du er heldig finder du derfor deres stillingsopslag, fra sidst arbejdspladsen søgte en profil som dig. Her kan du ofte finde vigtige informationer, som du ikke vil kunne læse dig frem til på arbejdspladsens hjemmeside. Det kan f.eks. være, at du kan se, hvem chefen er (hvis der ikke er sket udskiftning), hvor mange der er ansat i afdelingen, og hvilke kompetencer, de har lagt vægt på, når de har søgt en profil som dig.

Vejen til finansiel uafhængighed – sammenlign lønninger

Indeholder reklamelinks

Sammenlign det samme udgangspunkt

Når man skal sammenligne lønningerne fra to forskellige job, skal man (naturligvis) sammenligne lønningerne korrekt. Og der har jeg i min tid på arbejdsmarkedet oplevet, at det ikke altid sker. Grunden til dette har været forskellige – men ofte fordi, at folk tager udgangspunkt i egen løn og den forståelse for lønnen, som der er i ens egen branche.

Et klassisk eksempel er, at man ikke tager højde for pension. I de job, som jeg har haft i det offentlige, taler man ofte om lønnen som værende det beløb man får i løn eksklusive pension. I det private erhvervsliv har jeg derimod oplevet, at man taler om lønnen som værende det beløb man får i løn inklusive pension. Men det tænker man måske ikke lige over, når man sammenligner sig.

  • Eksempel: En folkeskolelærer og en privatansat ingeniør, der blev færdiguddannet i samme år, sidder og taler sammen om løn. Læreren siger, at hun tjener ca. 30.000 kr. om måneden, og ingeniøren fortæller at hun har en månedsløn på 40.000 kr. om måneden. Det lyder som en kæmpestor forskel på hele 10.000 kr.(!) om måneden, når de bare sidder og taler om det.
    Men det de glemmer at tale om, er at læreren derudover får en pensionsindbetaling på 17,3 % , hvorimod ingeniørens løn er inklusive pension (og det er ikke i alle tilfælde, at der overhovedet er en arbejdgiverordning med pension- nogle privatansatte må selv lave en privat pensionsordning, hvor det kan være noget dyrere at få de forsikringsdækninger, der ofte også er en del af de arbejdsgiverbetalte pensionsordninger). Det vil sige, at hvis de reelt skulle sammenligne lønninger, så skulle læreren oplyse en løn inklusive pension på 35.190 kr. om måneden – og så er forskellen op til ingeniørlønnen på 40.000 kr. om måneden pludselig meget mindre med kun knapt 5000 kr. i forskel om måneden (og mindre endnu, hvis ingeniøren af beskattede penge skal betale private forsikringer for at få en forsikringsdækning, der tilsvarer den forsikringsdækning, som er inkluderet i lærerens pensionsordning og på den måde er en del af lærerens”løn”).
    Og i udbetalt nettoløn vil lønforskellen imellem de to være endnu mindre endnu, for selvom de begge betaler 8 % i arbejdsmarkedsbidrag og vi i dette eksempel forudsætter, at de betaler helt samme skattesats, så vil ingeniøren på baggrund af den højere grundløn betale mere til statskassen i kroner og øre end læreren gør. Den kæmpestore lønforskel er derfor pludselig ikke så stor alligevel – men det kommer bare aldrig frem i samtalen, fordi personerne taler ud fra hvert deres udgangspunkt.

Andre eksempler kunne være en deltidansat, der sammenligner sin egen løn med en, der er fuldtidsansat. Eller en, der er berettiget til overarbejdstillæg, aftentillæg og weekendtillæg, som sammenligner sin grundløn med en, som har et job, hvor “overarbejde må påregnes” og derfor ikke får yderligere betaling for de “interessetimer”, der sædvaneligvis må ligges ud over de normale 37 timer i jobbet – heller ikke selvom “interessetimerne” ligger om aftenen eller i weekenden.

Beregn den reelle timeløn

Også når man skal sammenligne to jobs, der udadtil har samme vilkår i forhold til timeantal, løn, tillæg og pension, kan det være relevant at se på den reelle timeløn, hvis man skal sammenligne lønnen. Det kan f.eks. være når man overvejer at skifte fra et job til et andet – eller hvis man overvejer helt at droppe jobbet for at blive hjemmegående.

Mange mennesker vil umiddelbart mene, at man finder sin timeløn ved at tage ens løn og dividere med det timeantal, som man har arbejdet. Men det mener Vicki Robin, der er en grand old lady indenfor finansiel uafhængighed, ikke er nok. Man skal i stedet se på den reelle timeløn: altså hvor meget livsenergi (i timer) som man bruger på at tjene penge (i kroner og øre).

For at beregne den reelle timeløn skal man tage mange flere faktorer med i regnestykket end bare lønnen og antallet af timer på arbejdet:

  • Transport til og fra arbejdet: Når man skal beregne den reelle timeløn skal man se på, hvor mange timer, som man bruger på at komme til og fra arbejdet (og lægge dette til de antal timer, som man bruger på arbejdet). Derudover skal man også se på, hvad det koster en, at komme til og fra arbejde – og medtage både direkte omkostninger (prisen på periodekortet til offentlig transport eller på benzin til bilen) og de indirekte omkostninger f.eks. slitage på ens ejendele (som både kan være slid på bil/cykel og slid på ens sko/tøj når man bevæger sig på arbejde).
  • Tøj, udstyr m.v.: Nogle mennesker har et arbejde, som kræver et bestemt outfit eller bestemt udstyr. Nogle arbejdspladser stiller selvfølgelig uniform, sikkerhedssko og udstyr til rådighed, så det ikke koster medarbejderen ekstra penge. Men andre må selv betale f.eks. kokke, der har egne kokkeknive med sig, eller kontorfolk, som forventes at møde i jakkesæt (for mændenes vedkommende) og i pænt arbejdstøj og måske endda make-up (for kvindernes vedkommende). Derfor: Hvis jobbet kræver at man bruger tøj, sko, make-up eller udstyr, som man ikke selv ville købe, hvis man ikke arbejdede, så skal omkostningerne til disse ting medtages i regnskabet over den reelle timeløn. Det gælder både de beløb og de timer, som man har brugt på at købe tingene, men også de timer, som man bruger på at iføre sig sin “arbejdsuniform” med alt hvad der dertil hører.
  • Måltider: De ekstra omkostninger, i tid og penge, der er ved arbejdsrelaterede måltider. Det kan f.eks. både være et større forbrug af kaffe, den tid og de penge man bruger i kantinekøen, og de måltider, som man ender med at spise ude (eller som take-away) fordi man efter arbejde er for træt til selv at lave mad.
  • Afslapning: Den tid, som man bruger på at “komme ovenpå” efter en lang arbejdsdag, og de penge, som man bruger på ligegyldig underholdning, som man – i sin træthed – kan stene over efter arbejde, er også omkostninger, der skal med ind i regnskabet over den reelle timeløn. Det gælder også den del af weekenden og ferierne, hvor man er gået hel død fordi man først lige skal genvinde energien, før man kan nyde sin weekend/ferie og faktisk bruge tiden på det, som man ønsker.
  • Jobrelaterede sygdomsomkostninger: Hvis man går hjem fra arbejdet med hovedpine, ondt i ryggen eller har andre skavanker, som man har fået på grund af sit arbejde, så skal man også medtage de omkostninger: Både de penge, som man bruger på medicin og behandling, og den tid, som man bruger på apoteker, lægebesøg, træning, restituering m.v.
  • Andre jobrelaterede omkostninger: Sidst, men ikke mindst, skal man også medtage alle de andre jobrelaterede omkostninger, som man måtte have på grund af sit arbejde. Det kan både være de mere åbenlyse f.eks. at man bruger tid og egne penge på uddannelse og efteruddannelse for at blive en mere attraktiv medarbejder. Men det kan også være f.eks. omkostninger til rengøringshjælp, daginstitionspladser m.v., som man ikke længere ville betale til, hvis man gik ned i tid eller valgte at blive hjemmegående i stedet for at arbejde.

Først når man har taget alle disse faktorer ind i regnestykket finder man den reelle timeløn. Og det er den reelle timeløn, man bør sammenligne, hvis man skal sammenligne to forskellige muligheder. Det kan jo være, at muligheden, der på papiret har den højeste lønning, i virkeligheden har den laveste reelle timeløn (eller bare ikke er den ekstra timeløn værd). Og så er der ikke engang taget højde for skat i regnskabet endnu.

Derfor kan det være en god idé, at beregne den reelle timeløn hver gang ens omstændigheder ændrer sig: Hvis man får tilbudt en ny løn eller hvis man får større omkostninger i forbindelse med jobbet. På den måde, har man hele tiden overblik over, hvor dyrt købt ens livsenergi er, og kan vurdere om det er pengene værd.

Hvis du vil lære mere om Vicki Robins tilgang til finansiel uafhængighed, så kan jeg anbefale dig, at læse Vicki Robins bog “Your Money Or Your Life”, som du kan købe her.

Vejen til finansiel uafhængighed – valg af uddannelse og job

Vælg uddannelse med hjertet

Jeg er af den klare opfattelse, at man skal vælge uddannelse med hjertet. Eller rettere: Man skal vælge ud fra, hvilke job, som man synes er spændende – for nogle gange kan et fag være kedeligt på uddannelsen, men ret så spændende, når man efter uddannelsen får lov til at arbejde med emnet i praksis.

Jeg valgte selv at læse jura, fordi jeg i rigtig mange år havde vidst, at jeg gerne ville i den retning – og fordi jeg i løbet af det sidste år af gymnasiet brugte tid på at undersøge om det reelt var så meget mig, som jeg troede ved f.eks. at besøge studiet og tale med jurastuderende. Jeg valgte det ikke fordi det er den vej, som man plejer at gå i min familie (tværtimod er jeg den eneste jurist i familien – bortset fra en yngre grankusine, som uafhængigt af mit valg valgte samme uddannelse). Og jeg valgte det heller ikke for at tjene en høj løn. Jeg valgte det på grund af interesse.

I løbet af studietiden så jeg rigtig mange falde fra – ja faktisk så mange, at flere af holdene var halveret efter 1. år på studiet, og derfor blev slået sammen. Størstedelen af dem, som faldt fra, havde ikke valgt studiet med hjertet. Nogle havde valgt uddannelsen fordi, det er en bred uddannelse, som man kan bruge til meget. Andre fordi de vidste, at man som jurist kan få en høj løn efter uddannelsen – særligt hvis man efteruddanner sig til advokat. Nogle valgte det fordi, det virkede rigtigt at følge i familiens fodspor. Og andre havde sikkert helt andre grunde til at vælge en uddannelse, som de – når alt kom til alt – ikke havde interesse for. Det er hårdt at komme igennem en uddannelse, som man ikke har interesse for. Det gælder ikke bare jura, men – vil jeg tro – de fleste andre uddannelser.

Uden interesse for faget er det svært at bevare motivationen. Ikke bare for uddannelsen, men også senere hen på jobmarkedet. Det er trods alt noget, som man skal bruge en ret så stor del af sine vågne timer på, og man går død, hvis man laver noget, som man ikke brænder for bare for “at tjene penge”. Selvfølgelig er der behov for, at man tjener penge. Men jeg tror, at man kommer længst i sin karriere ved at tjene penge på et job, som man brænder for og synes er sjovt.

En høj løn er ikke alt

Særligt i et land som Danmark, hvor skatten er så høj, og der er mindre forskel på højtlønnede og lavtlønnede end i andre lande, er der god mulighed for at vælge uddannelse og job efter interesse, og stadigvæk have en fornuftig mulighed for at søge finansiel uafhængighed. Selv i USA, hvor der er større ulighed, har en undersøgelse vist, at top tre professionerne blandt USA’s millionærer er 1) Ingeniør, 2) Revisor og 3) Lærer – ja, du læste rigtigt: Lærerne er på top tre over listen over de professioner millionærerne har, selvom de (også i USA) har noget mere beskedne lønninger end f.eks. læger og advokater, der ikke er nævnt på top tre listen.

Det er nemlig ikke kun ens løn, der er afgørende for, om man kan opnå finansiel uafhængighed. Har man flere interesser, kan man selvfølgelig godt skele til, hvilken vej der kan føre til den bedste jobsikkerhed og den bedste løn. Men når man taler om det første af de tre trin mod finansiel uafhængighed: At øge din indtægt, så er det ikke kun lønnen, der er afgørende. Som jeg skrev i sidste indlæg, udgør løn kun den ene fjerdedel af indkomstkvadranten, og det er den passive indtægt, som er nøglen til succes, hvis man ønsker finansiel uafhægighed.

Ikke destro mindre er det for mange mennesker lønindtægten, der skaber grundlaget for, at man senere – ved hjælp af investeringer – kan opnå en passiv indtægt. Og derfor vil jeg i de kommende indlæg fokusere lidt mere på jobsøgning og job. Det er den vej jeg selv kender bedst.

Vejen til finansiel uafhængighed – øg din indtægt

Indeholder reklamelinks

Trin 1 – øg din indtægt

Efter at man har fundet ud af, hvor man allerede står økonomisk set ved at beregne sin nettoformue, og er blevet klar over, hvorfor man ønsker finansiel uafhængighed, kan man begynde på det første af de tre trin mod finansiel uafhængighed: At øge din indtægt.

Personligt har jeg øget min indtægt gennem årene ved at få en god uddannelse og – efter endt uddannelse – blive ved med at udvikle mig og blive bedre indenfor mit felt, så jeg kan have et godt job. Og i et samfund som det danske, er det nok den vej mange tager. Det kan være svært at tjene gode penge som ufaglært, og uddannelsesvejen giver derfor ofte bedre muligheder for at øge sin indtægt.

Det er dog ikke den eneste vej. I min nærmeste familie og omgangskreds har jeg set eksempler på, at folk uden formel uddannelse kan skabe sig en fornuftig (og i nogle tilfælde: ret høj) indtægt ved at følge deres passion og dygtiggøre sig indenfor det område f.eks. indenfor IT eller musik.

Indkomstkvadranten

Når man gerne vil øge sin indtægt, kan det derfor være inspirerende at se på Robert T. Kiyosaki’s indkomstkvadrant:

Indkomstkvadranten angiver, at der basalt set er fire måder at skabe indkomst på:

Som Ansat eller Selvstændig bytter du din tid og din viden for penge. Du tjener penge ved at gå på arbejde – og stopper du med at arbejde, stopper din løn. Da du således skal være aktiv for at tjene penge, er det AKTIV INDKOMST.

Som Forretningsindehaver eller Investor gør du arbejdet én gang, og kan herefter tjene penge på det, du har lavet. Som Forretningsindehaver har du opbygget en virksomhed, hvor du tjener penge på, at andre arbejder for dig. Men du kan f.eks. være Forretningsindehaver ved at have immaterielle rettigheder til en opfindelse, en bog, en film, noget musik eller andet, hvor der tjenes penge hver gang den immaterielle rettighed bruges af andre. Som Investor investerer du i aktiver eller kapitalandele, der løbende giver et afkast. Da du – som Forretningsindehaver og/eller Investor – således ikke længere skal være aktiv for at tjene penge, er der tale om PASSIV INDKOMST.

Læs mere om Indkomstkvadranten i Robert T. Kiyosakis bog om emnet.

Passiv indkomst

På vejen mod finansiel uafhængighed er det vigtigt at vide, at passiv indkomst er nøglen til succes. Særligt hvis man ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, skal man nemlig have tilstrækkeligt mange passive indtægter til, at man kan leve af dem alene.

Men investering er jo det sidste trin af de tre trin mod finansiel uafhængighed – lige nu gælder det om, at øge din indtægt, så du får økonomisk overskud at investere for.

Vejen til finansiel uafhængighed – find din motivation

Hvad er din motivation?

I sidste uge anbefalede jeg, at man – inden man begynder på de tre trin mod finansiel uafhængighed – finder ud af, hvor man allerede står økonomisk set ved at beregne sin nettoformue. Men der er faktisk en ting til, som jeg vil anbefale at gøre, inden man går for meget i gang: Find din motivation.

Uanset om du skal gøre en indsats for at øge din indtægt (trin 1), starte en opsparing (trin 2) eller begynde at investere (trin 3), så bliver det nemmere at gøre, hvis du hele tiden ved HVORFOR du gør det.

Hvis du skal opkvalificere dig eller arbejde noget mere, for at øge din indtægt, så bliver det nemmere at holde motivationen, hvis du ved, at det hjælper dig med at opnå din drøm.

Hvis du skal skære ned på dine udgifter, så hjælper det dig, at tænke på, at pengene i stedet kan gå til noget, som er meget vigtigere for dig.

Og når du når til investeringsdelen, så er det også vigtigt at vide, hvorfor du gør det, så du kan lave den rigtige investeringsstrategi f.eks. i forhold til den tidshorisont, der er til, at du skal bruge pengene.

Hvorfor?

Så sæt dig ned og drøm. Hvad er det du gerne vil opnå? Gældsfrihed? At blive millionær? Finansiel sikkerhed, hvis der skulle ske noget for dig eller din familie (arbejdsløshed/sygdom/andet)? At skulle arbejde mindre ved at gå på nedsat tid? Helt at sige farvel til arbejdet? Muligheden for at rejse verden rundt på ubestemt tid? Flytte ind i drømmehuset? Starte et iværksætter-eventyr eller andre ønskeprojekter uden at være urolig over privatøkonomien? Eller måske at dedikere din tid til frivilligt arbejde?

Motivationen er forskellig fra person til person – og fra familie til familie.

Så drøm. Drøm stort. Og find ud af, hvad du gerne vil opnå. Hvordan vil du gerne have, at dit liv kommer til at være? Hvad er dit mål?

For mit eget vedkommende kan jeg sige, at min motivation for finansiel uafhængighed startede med et ønske om finansiel sikkerhed, hvis jeg (igen) skulle blive ramt af arbejdsløshed eller en økonomisk krise (igen) ramte familien – for det var netop mit økonomiske overskud, der reddede både mig og min familie, da krisen ramte sidst. Men nu hvor krisen er kommet mere på afstand, mit økonomiske overskud er tilbage og min livssituation ser anderledes ud, så er der også kommet andre ønsker på banen. Lige nu er fokus på ønsket om, at købe en fælles bolig med min kæreste – uden at skulle have et boliglån, men kun et realkreditlån. Og på sigt – når (hvis) der en gang kommer børn til – vil jeg gerne arbejde på nedsat tid, så der er bedre tid til familielivet. Og endeligt vil jeg gerne have muligheden for – hvis jeg har lyst – til at kunne trække mig fra arbejdslivet tidligere end den officielle pensionsalder dikterer.

Det er mine drømme. Men dine drømme kan meget vel se anderledes ud – for ikke to mennesker er jo ens. Og det er kun dine egne drømme, der vil kunne motivere dig igennem processen.

Fokuser – og overvej at visualisere dit mål

Når du har drømt og tænkt over dine drømme, så kan du sætte dig mål. Har du mange drømme vil jeg anbefale at du prioriterer dem. Ingen mennesker kan alt på een gang – men alle kan en ting ad gangen. Måske ligger nogle af drømmene længere ude i fremtiden end andre drømme – og så kan du fokusere på det første først. Eller måske er nogle af drømmene vigtigere for dig end andre – og så kan du fokusere på det vigtigste først.

Når du ved, hvad du vil gå efter, så kan det for mange mennesker være en god idé at visualisere det. Jeg har selv brugt Goal Mapping, som har hjulpet mig på trods af, at jeg faktisk ikke har set meget på mit goal map efter at det var lavet – for bare det, at jeg havde været tankeprocesserne igennem var nyttige. Andre visualiserer målet på andre måder: Hænger et billede, der symboliserer eller viser “drømmen” op et sted, som de ser på dagligt. Eller hænger skemaer op, som udfyldes / krydses af efterhånden som delmålene bliver nået.

Der er mange måder at gøre det på. Det vigtigste er, at du finder den måde, som hjælper dig bedst.

Vejen til finansiel uafhængighed – opgør din nettoformue

Hvor står du økonomisk set?

Inden man begynder på de tre trin mod finansiel uafhængighed, vil jeg anbefale, at man først finder ud af, hvor man allerede står økonomisk set.

Det er først, når man har gjort status, at man ved, hvor man står – og hvilke mål man skal sætte sig. Nogle vil blive overrasket over, at gælden er større, end man troede. Andre vil blive overrasket over, at formuen er større end man troede – og jeg har endda hørt om enkelte, der ved at opgøre nettoformuen fandt ud af, at de (takket være pensionsopsparing eller andet) allerede var finansielt uafhængige, uden selv at have været klar over det.

Nettoformuen

En rigtig god måde at opgøre, hvor man står økonomisk set, er at beregne ens nettoformue. Dette er en simpel beregning af, hvor stor en formue du har tilbage, hvis du trækker al din gæld fra alt det, du ejer af værdier.

Det første, du skal gøre, er at beregne den samlede nutidsværdi på dine aktiver. Dine aktiver er eksempelvis: bolig(er) du ejer/har en andel i, bil(er) du ejer, indestående i pengeinstitutter, pensionsopsparing, ejerandele i virksomheder og andre værdipapirer.

Ved beregningen tager man som hovedregel kun de store værdier med. Og du behøver derfor ikke finde ud af, hvor meget dit indbo, tøj eller smykker er værd.

Hernæst skal du beregne din nuværende gæld. Dette inkluderer realkreditlån, banklån, forbrugslån og alle andre lån.

Til sidst finder din nettoformue ved at trække din gæld fra dine aktiver. Jo højere et tal, jo bedre.

Husk, at hvis du lever i et parforhold med fællesøkonomi, så deles aktiver og gæld ligeligt. Er dette tilfældet for dig, skal du derfor dele dine beregninger i to for at finde din egen nettoformue.

Følg din økonomiske status

Når først du har beregnet din nettoformue kan du følge den over tid, for at se hvordan du klarer dig økonomisk. Hvis din nettoformue er blevet større, så er du blevet rigere – men om du også er kommet tættere på finansiel uafhængighed afhænger af, om formuen er bundet i aktiver, som du ikke kan tilgå (f.eks. en bolig, som du ikke har tænkt dig at sælge, eller i en pensionsopsparing, som du ikke kan benytte dig af før om mange år).

Personligt har jeg ikke opgjort min nettoformue siden september sidste år – og jeg har heller ikke planer om, at gøre det før jeg har lagt min økonomi sammen med kæresten, og vi har købt en bolig. Lige nu har jeg nemlig mere fokus på at holde en høj opsparingsrate – og ikke så meget på, hvor stor min nettoformue er. Nettoformuen kommer alligevel til at ændre sig, når min kæreste og jeg slår vores økonomier sammen, og det giver derfor først mening for mig, at følge nettoformuen, når den nye virkelighed sætter ind.

Sammenlign nettoformuen – hvis du har et konkurrencegen

Sidst jeg opgjorde nettoformuen var det egentlig mest for sjov. Jeg var nemlig blevet gjort opmærksom på denne tabel, hvor man kan se, hvor stor formue man har sammenlignet med andre på ens alder. Og selvfølgelig skulle jeg lige se, hvordan det gik mig sammenlignet med andre. Lige i forbindelse med denne tabel skulle jeg – fordi det også var gældende for resten af tabellen – huske, at trække 40 % fra min pensionsopsparing, da det er hvad det ville koste, at få udbetalt pensionsopsparingen nu.

Heldigvis gik det mig ret godt: Jeg lå i den gode ende i forhold til min aldersgruppe – men konkurrencegenet i mig var alligevel mest opmærksom på, at der stadigvæk er et godt stykke vej, før jeg ligger i top 1 af min aldersgruppe. Og det er jo altid godt, at have noget at stræbe efter – selvom jeg ikke rigtigt ved, om det er realistisk på noget tidspunkt at komme op i top 1 for min aldersgruppe (da det nok ville kræve, at både min mand og jeg skulle tjene noget mere end vi gør, eller at vi får lavet nogle investeringer, der er slår markedet markant).

Hvis du også bliver motiveret af, at se, om du kan komme op i top 25, top 10, top 5 eller top 1, så vil jeg anbefale dig at bruge tabellens tal for at have en beløbsmæssig nettoformue at stræbe efter. Hvis ikke, så kan det måske alligevel være meget sjovt lige at vide, hvor du står – bare du ikke lader dig slå ud, hvis du ikke ligger i den gode ende allerede. De tre trin mod finansiel uafhængighed vil – hvis du følger dem – kunne hjælpe dig til, at stå bedre i fremtiden.

Vejen til finansiel uafhægighed – introduktion af ny blogserie

Tre trin mod finansiel uafhængighed

Jeg er i dag blevet inspirereret til at starte en blogserie om de tre trin mod finansiel uafhængighed. De tre trin er:

  1. Øg din indtægt
  2. Brug mindre end du tjener
  3. Invester dit økonomiske overskud

Nogle bloggere kalder det “rigdomsformlen” – men der er så mange måder at udføre de tre trin på, at det ikke helt er en formel. Og for hvert trin skal man derfor gøre op med sig selv, hvad den rigtige måde – for en selv – er.

Da dette er en personlig blog, vil jeg i den kommende tid have fokus på, hvordan jeg selv har gjort i forhold til de tre trin. Jeg er godt nok ikke begyndt at investere endnu, men jeg håber, at jeg kommer i gang med det lige om lidt – og inden jeg alligevel når til 3. trin her på bloggen. Så kan I også være så heldige, at følge med i min investeringrejse fra begyndelsen af.

Uanset hvad, så vil jeg i den kommende tid have fokus på de tre trin – og jeg starter naturligvis fra begyndelsen.

Jeg håber, at I vil følge med i blogserien.

Biblioteket – et væld af gode muligheder

Bøger

I sidste uges indlæg oplistede jeg en række bøger, som jeg enten har på læselisten eller som jeg allerede har læst og kan anbefale indenfor mine interesserområder: oprydning, minimalisme, købestop, opsparing, investering og finansiel uafhængighed.

Jeg kan generelt godt lide at læse bøger, men det er faktisk kun ganske få jeg ejer. Langt de fleste låner jeg på biblioteket – og jeg er flittig bruger af både min egen kommunes bibliotek og af bibliotek.dk, hvor jeg kan bestille bøger fra alle danske biblioteker til mit lokale bibliotek.

At låne bøgerne på biblioteket passer mig rigtig godt. Både på grund af minimalisme, så jeg ikke fylder huset op med bøger, som jeg kun læser en enkelt gang (bøger, som jeg tænker, at jeg vil læse flere gange, kan jeg dog godt finde på at ønske mig. Men også fordi jeg søger mod finansiel uafhængighed, og det, at jeg kan låne bøgerne gratis, hjælper med at nedsætte mit forbrug.

Men biblioteket kan så meget andet og mere end bøger – og mange tilbud er gratis (eller i hvert fald meget billige):

E-bøger og lysbøger

Udover de fysiske bøger, så giver biblioteket også mulighed for at låne virkelig mange forskellige e-bøger og lydbøger.

De fleste e-bøger er samlet på eReolen (danske bøger), eReolen Global (engelske bøger) og eReolen GO!, men der er også  e-bøger på RBdigital e-books, ligesom mere end 130.000 fagbøger er samlet på Ebook Central.

Lydbøgerne kan man finde på eReolen og RBdigital audiobooks.

Magasiner og blade

Når jeg er på biblioteket så kan jeg nogle gange godt finde på, at sætte mig på læsesalen for at læse nogle af de nyeste magasiner og blade. Men faktisk kan man også få adgang til en lang række magasiner og blade hjemmefra via bibliotekernes digitale tilbud.

Over 350 magasiner og blade er samlet i RBdigital – de fleste er på engelsk, men der er også nogle danske imellem. Men blandt bibliotekernes andre digitale tilbud kan man også finde adgang til f.eks. videnskabelige tidsskrifter eller Comics Plus’ grafiske romaner og tegneserier.

Film og musik

Bibliotekerne har stadigvæk dvd’er og cd’er, så det er muligt at låne film og musik. Men faktisk findes der også film og musik blandt bibliotekernes digitale tilbud.

Jeg er selv stor fan af Filmstriben, hvor man kan se spillefilm, tv-serier og dokumentarfilm. Her kan man også se film fra Filmcentralen, som tilhører Det Danske Filminstitut – men da man i flere kommuner har begrænsning på antallet af film, som man kan se på Filmstriben pr. måned, så kan det være en idé at gå direkte til Filmcentralen, hvis man er interesseret i nogle af filmene fra Det Danske Filminstitut.

Når det kommer til film og musik , så kan man også finde andre ressourcer blandt bibliotekernes digitale tjenester. F.eks. Medici.tv, som angiveligt er den klassiske musik og ballets svar på Netflix, Stingray Qello der har online adgang til mere end 1500 fuldlængde koncertfilm og musikdokumentarer, og Verdensbiblioteket med film og musik fra hele verdenen.

Arrangementer og andre tilbud

Ud over alle lånetilbuddene og de digitale tilbud, så kan jeg anbefale også at holde øje med bibliotekets arrangementer og andre tilbud. Selv har jeg været til alt lige fra børneteater til inspirerende fordrag til et førstehjælpskursus på et bibliotek.

Det er selvfølgelig forskelligt fra bibliotek til bibliotek, hvad der tilbydes. Mit lokale bibliotek har f.eks. tilknyttet forskellige værksteder, som også kan benyttes. Men jeg synes, at jeg har set flere biblioteker tilbyde IT-kurser (om ikke andet så via den digitale tjeneste eKurser.nu), ligesom den lokale retshjælp ofte (men ikke altid) er tilknyttet biblioteket.

Uanset hvad, så kan jeg kun anbefale, at undersøge dit lokale biblioteks mange tilbud!

Bliv inspireret til minimalisme, investering og finansiel uafhængighed

Indeholder reklamelinks

Ferietid

Jeg er netop kommet tilbage til arbejdet efter ferien, men har virkelig nydt at have 1½ uges ferie efter en meget travl periode. Det meste af ferien tilbragte jeg hjemme hos min kæreste, og uden alt for mange fastlagte planer. Til gengæld blev der slappet af. Med brætspil, bøger og kærestens Netflix adgang.

Særligt bøgerne og Netflix var dog ikke (kun) underholdning. Det meste jeg så/læste var nemlig noget, der kunne inspirere mig, eller som jeg kunne blive klogere af. Og derfor bringer jeg i denne uge en inspirationsliste, som jeg håber, at andre kan have glæde af:

Netflix

Tidying Up with Marie Kondo

En af de ting, som jeg virkelig havde set frem til længe, var den nye Netflix serie om KonMari-metoden, som jeg tidligere har skrevet en hel blogserie om. Den længe ventede serie hedder Tidying Up with Marie Kondo, og udkom på Netflix d. 1. januar 2019 – og jeg må indrømme, at jeg allerede i går (dagen efter den udkom) havde set hele serien færdig.

Jeg ved fra Facebook-gruppen Minimalisme og købestop at serien allerede har inspireret nogle. Men som erfaren bruger af KonMari-metoden blev jeg lidt skuffet. I hvert afsnit følger man en familie, der bruger KonMari-metoden med Marie Kondos hjælp, men man ser faktisk ikke hele processen. Ved hver familie følger man kun 2-3 af kategorierne, og selvom Marie Kondo i sine bøger gør meget ud af, at man følger en bestemt rækkefølge i kategorierne, så hopper serien flere gange let og elegant fra 1. til 4. kategori i rækkefølgen. Og derudover går den ikke så meget i dybden med de enkelte kategorier f.eks. ved kategorien papir, bliver det slet ikke nævnt, at Marie Kondo mener, at ALLE papirer som udgangspunkt skal smides ud.

Dengang jeg første gang fulgte metoden, fandt jeg gerne gerne inspiration ved at læse historier og se videoer om andre, som ryddede ud efter metoden. Og jeg må indrømme, at flere af disse historier og videoer forklarede KonMari-metoden bedre end Tidying Up with Marie Kondo (jeg har dog ingen konkrete anbefalinger, da jeg ikke kan huske præcis hvilke historier og videoer, som jeg fandt inspiration i dengang). Kender man KonMari-metoden  i forvejen (eventuelt ved blot at have læst min blogserie om KonMari-metoden), er Tidying Up with Marie Kondo dog stadigvæk god til at blive motiveret til at komme videre. Jeg begyndte i hvert fald allerede at tænke på, at jeg gerne vil tage en oprydnings-runde mere inden kæresten og jeg – på et tidspunkt – flytter sammen.

Consumed

En anden Netflix-serie, som jeg så i ferien, var Consumed. Serien følger også familier, der rydder ud i hjemmet. Familier, som er faldet i forbrugsfælden og har fyldt deres hjem til bristepunktet med alt for mange ting.

Processen i Consumed er noget anderledes end i Tidying Up with Marie Kondo. I Consumed bliver familierne bedt om, at pakke alle deres ting væk. I to uger skal de leve i et tomt hus, der kun indeholder 1) det mest nødvendige (f.eks. et sted at sove og ting til at lave mad med), 2) en kabinekuffert til hvert familiemedlem med det tøj og de sko, som de skal bruge imens huset er tomt, og 3) 10 ikke-essentielle ting, som familien sammen udvælger (det kan f.eks. være et spil eller legetøj, som familien kan have glæde af imens huset er tomt). Når de to uger i et tomt hus er gået, bliver familien konfronteret med alle deres ting på et lager, hvor familien så skal udvælge de 25 % af deres ting, som de gerne vil have tilbage ind i huset – resten skal sælges / doneres / smides bort. Når dette er gjort kommer familierne tilbage til deres hjem, som nu (med de færre ting) er mere ryddeligt, og som er blevet optimeret af Consumed-teamet i forhold til opbevaring.

Serien var interessant, og igen en serie, der motiverer og inspirerer til selv at få ryddet ud derhjemme.

Minimalism: A Documentary About the Important Things

Når nu jeg nævner oprydningsserier på Netflix, så kan jeg ikke komme udenom også at nævne dokumentaren Minimalism. Oprydning er en metode, som mange minimalister har gjort brug af, for at skille sig af med det unødvendige, men minimalisme er så meget mere end det. Og netop det skildrer Minimalism virkelig fint.

Jeg ved at dokumentaren har inspireret mange. Jeg så den første gang inden den overhovedet var kommet på Netflix (det gjorde den nemlig først året efter at den var udkommet), men ligesom ved Tidying Up with Marie Kondo kunne jeg dog godt fornemme, at jeg allerede var langt inde i minimalismens verden, da jeg så den. Mange af de minimalister, der er med i dokumentaren – inklusive  The Minimalists som står bag dokumentaren- havde jeg allerde stiftet bekendtskab med på internettet, og mange af historierne var derfor ikke helt så nye for mig.  Men ikke destro mindre vil jeg sige, at dokumentaren er interessant – især hvis man er ny på sin rejse mod minimalisme.

TV

Stå af hamsterhjulet – med penge nok til resten af livet

En anden spændende ting, der skete i ferien, var at jeg endelig fik tid til at se DR Temalørdag programmet Stå af hamsterhjulet – med penge nok til resten af livet. Et program som jeg også har ventet længe på, da jeg kendte til det allerede inden det blev lavet. Dengang overvejede jeg, at melde mig på banen, da programmet søgte personer, der søger finansiel uafhængighed. Jeg tog dog aldrig fat i folkene bag programmet, da jeg ikke selv syntes, at jeg var nået så langt på rejsen mod finansiel uafhængighed endnu – jo, jo min opsparingsrate var fin, men jeg var (og er stadigvæk ikke) begyndt at investere for at opnå en passiv indtægt).

Programmet følger en række danskere, som søger eller allerede har opnået finansiel uafhængighed. Igen kendte jeg allerede til de fleste medvirkende fra internettet, men det var nu alligevel en meget interessant udsendelse. Der var bl.a. en hel del med Jacob Lund Fisker, som står bag bogen Early Retirement Extreme, og som også havde været i fokus dengang jeg blev interesseret i finansiel uafhængighed. Og i det hele taget var de mange personlige beretninger inspirererende og det, der gjorde programmet spændende at se. Selve informationen om hvordan man opnår finansiel uafhængighed var holdt på et ret basalt niveau – i hvert fald, når  man som jeg allerede har læst en hel del om emnet.

Magasiner og blade

Sustain Yearly

Jeg er ikke – og har aldrig været – typen, der har købt mange magasiner eller blade. Som barn læste jeg gerne magasiner og blade, som min mor eller mormor havde købt, men som voksen er det mest blevet til noget, når jeg en sjælden gang i mellem har taget mig tid til det på biblioteket.

Et magasin, som jeg dog er meget nysgerrig på, er Sustain Yearly, som jeg kan anbefale alle, der går op i en bæredygtig livsstil.

Bøger

Work Smarter: Live Better

Da jeg sidste år var i Kikki K i London købte jeg en enkelt bog, som jeg nu endelig er begyndt på. Bogen er Cyril Peupions Work Smarter, Live Better, og handler om, hvordan man kan optimere, hvordan man arbejder – særligt hvis man som jeg, er en af de mange, der bruger en stor del af arbejdsdagen foran computeren. Den beskriver bl.a. Zero Inbox-metoden, som jeg personligt har brugt i flere år (i hvert fald på arbejdet), men beskriver også andre optimerings-metoder.

Det er denne bog, jeg er i gang med lige nu. Men ellers har jeg i den senere tid også læst mange andre bøger indenfor mine interesserområder: oprydning, minimalisme, købestop, opsparing, investering og finansiel uafhængighed. Og der er endnu flere bøger på læselisten. Det ville blive for stort et arbejde, at beskrive dem alle nærmere, men her kommer i hvert fald en liste over bøger, som jeg enten har på læselisten eller som jeg allerede har læst og kan anbefale:

Bøger om oprydning og minimalisme

Bøger om købestop og opsparing

Bøger om investering

Bøger om finansiel uafhængighed

Der er selvfølgelig endnu flere bøger om emnerne på markedet. Nogle af dem har jeg læst, men har kun udvalgt de bedste her. Og andre har jeg endnu ikke opdaget – eller bare lige ikke fået med på læselisten.

Men med bøgerne på ovenstående liste, så er man i hvert fald godt begyndt.

God fornøjelse!

 

 

Nytår – drømme og mål

På vej ind i et nyt år

Julen er veloverstået, og frem til det nye år har jeg ferie. Selvom jeg aldrig har været typen, der laver et nytårsfortsæt, så har jeg i denne ferie tænkt meget over drømme og mål. Gjort status over hvor jeg er, og hvor jeg gerne vil hen.

Min perfekte dag

For nogle måneder siden lavede jeg sammen med en netværksgruppe, som jeg er med i, en øvelse over “Den perfekte dag”. En øvelse, hvor jeg – ligesom de andre i gruppen – skulle reflektere over, hvordan min perfekte dag ville se ud: Hvad ville den indeholde, hvor lang tid ville jeg bruge på hver enkelt ting, og hvordan skulle tiden fordeles mellem alene tid, familietid og social tid med andre end den nærmeste familie.

Og jeg kan lige så godt indrømme det: Min perfekte dag så noget anderledes, og noget mere afslappet ud end min nuværende hverdag. Og måske med rette, for jeg er på mange måder stadigvæk et sted i livet, hvor jeg er ved at lægge fundamentet for fremtiden. Og hvis jeg får lagt det rigtige fundament, så kan min perfekte dag blive til virkelighed en dag – og forhåbentlig noget før jeg når den officielle pensionsalder.

Goal Mapping

Jeg har ikke kun tænkt meget over min “Perfekte Dag”, men også over at lave et nyt Goal Map. Det Goal Map, som jeg lavede tilbage i 2014, havde deadline her i 2018, og selvom jeg sjældent har set på det, så tror jeg, at det har påvirket mig underbevidst. Jeg kan i hvert fald se, at jeg har opnået en stor del af de drømme og mål, som jeg dengang identificerede.

Mit primære mål dengang var, at opnå balance i mit liv. Og jeg har da også fået en meget bedre balance i livet nu end dengang – men det er jo nok et område, som kræver kontinuerlig opmærksomhed, hvis balancen skal bibeholdes. I hvert fald kan jeg se, at det nu er nogle andre ting, som fylder og skaber uro i livet, end det var dengang.

Ud over det primære mål er det en del af Goal Mapping også at sætte 4 sekundære mål. Dengang i 2014 var mine sekundære mål at opnå 1) et trygt og stabilt kærlighedsforhold, 2) at stifte familie, 3) opleve verden og 4) at få en udviklende karriere. Dengang var jeg nemlig jobsøgende og single – og rejserne havde jeg lagt lidt på hylden, da jeg dels ikke havde det økonomiske overskud til rejser, og dels var blevet lidt træt af, at rejse alene ud i verden.

De sekundære mål har jeg egentlig haft ok succes med. Jeg har haft nogle spændende jobs siden 2014, og er glad for mit nuværende job. Og jeg er i det trygge og stabile kærlighedsforhold, som jeg ønskede. Min kæreste og jeg har ikke stiftet familie endnu – for selvom vi har kendt hinanden i over 2 år, så mangler vi at finde den bolig, som vi kan flytte sammen i, og derudover ved vi allerede nu, at vi skal i fertilitetsbehandling for overhovedet at kunne få børn. Til gengæld har vi fået rejst en del sammen – både på vores drømmerejse til Japan, men også på mindre ture f.eks. den til London.

Så på mange måder er det gået mig godt siden 2014, men det er også på tide at sætte ord på nogle af de nye drømme og mål, der skal fylde de næste år af mit liv.

Hvad fremtiden byder på

Jeg har besluttet mig for, at følge opskriften på Goal Mapping igen for at sætte mig mål for fremtiden også. Det kan godt være, at jeg igen ikke får set så meget på papirerne, men det gør heller ikke så meget, hvis bare det, at få sat ord (og tegninger) på, kan gøre en positiv forskel for underbevisthedens arbejde mod målet.

Jeg er endnu ikke færdig med at drømme – og på baggrund af disse drømme sætte målene. Men jeg er i gang med tankerne, og håbet er, at jeg får lavet mit Goal Map inden ferien er omme.

Nogle drømme kender jeg dog allerede: Min kæreste og jeg vil gerne flytte sammen i en fælles bolig. Vi vil gerne giftes. Og vi vil gerne have børn sammen.

Det er meget de private drømme, der fylder i tankerne lige nu. Måske fordi jeg er på rette hylde med jobbet lige nu, og økonomien ser fornuftig ud. Men samtidigt skal de private drømme ikke optage alle pladserne for mine mål i den kommende periode.

Jeg vil gerne have yderligere fokus på minimalisme i mit liv – og helt lavpraktisk skal der også være plads til endnu en gang KonMari oprydning, når min kæreste og jeg på et tidspunkt rent faktisk flytter sammen (for vi har helt sikkert dobbelt op på de fleste nødvendige ting).

Derudover vil jeg fortsat gerne have et arbejde, som jeg synes er spændende. Og jeg vil også gerne have fokus på investering og komme skridtet videre mod finansiel uafhængighed. Men hvor finansiel uafhængighed måske i starten handlede meget om økonomisk tryghed for mig, så handler det nu også om, at finansiel uafhængighed kombineret med minimalisme på sigt kan give mig “Den perfekte dag”, som jeg ønsker mig.

Inspiration søges

Måske er der også flere ting, som skal med i mit Goal Map eller som en del af min perfekte dag, men som jeg endnu ikke har tænkt på. Måske vi kan inspirere hinanden? I kommentarerne er du i hvert fald meget velkommen til at dele dine drømme og mål – eller hvad din “Den perfekte dag” vil indeholde 🙂

Godt nytår!