Vejen til finansiel uafhængighed – øg din indtægt

Indeholder reklamelinks

Trin 1 – øg din indtægt

Efter at man har fundet ud af, hvor man allerede står økonomisk set ved at beregne sin nettoformue, og er blevet klar over, hvorfor man ønsker finansiel uafhængighed, kan man begynde på det første af de tre trin mod finansiel uafhængighed: At øge din indtægt.

Personligt har jeg øget min indtægt gennem årene ved at få en god uddannelse og – efter endt uddannelse – blive ved med at udvikle mig og blive bedre indenfor mit felt, så jeg kan have et godt job. Og i et samfund som det danske, er det nok den vej mange tager. Det kan være svært at tjene gode penge som ufaglært, og uddannelsesvejen giver derfor ofte bedre muligheder for at øge sin indtægt.

Det er dog ikke den eneste vej. I min nærmeste familie og omgangskreds har jeg set eksempler på, at folk uden formel uddannelse kan skabe sig en fornuftig (og i nogle tilfælde: ret høj) indtægt ved at følge deres passion og dygtiggøre sig indenfor det område f.eks. indenfor IT eller musik.

Indkomstkvadranten

Når man gerne vil øge sin indtægt, kan det derfor være inspirerende at se på Robert T. Kiyosaki’s indkomstkvadrant:

Indkomstkvadranten angiver, at der basalt set er fire måder at skabe indkomst på: s

Som Ansat eller Selvstændig bytter du din tid og din viden for penge. Du tjener penge ved at gå på arbejde – og stopper du med at arbejde, stopper din løn. Da du således skal være aktiv for at tjene penge, er det AKTIV INDKOMST.

Som Forretningsindehaver eller Investor gør du arbejdet én gang, og kan herefter tjene penge på det, du har lavet. Som Forretningsindehaver har du opbygget en virksomhed, hvor du tjener penge på, at andre arbejder for dig. Men du kan f.eks. være Forretningsindehaver ved at have immaterielle rettigheder til en opfindelse, en bog, en film, noget musik eller andet, hvor der tjenes penge hver gang den immaterielle rettighed bruges af andre. Som Investor investerer du i aktiver eller kapitalandele, der løbende giver et afkast. Da du – som Forretningsindehaver og/eller Investor – således ikke længere skal være aktiv for at tjene penge, er der tale om PASSIV INDKOMST.

Læs mere om Indkomstkvadranten i Robert T. Kiyosakis bog om emnet.

Passiv indkomst

På vejen mod finansiel uafhængighed er det vigtigt at vide, at passiv indkomst er nøglen til succes. Særligt hvis man ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, skal man nemlig have tilstrækkeligt mange passive indtægter til, at man kan leve af dem alene.

Men investering er jo det sidste trin af de tre trin mod finansiel uafhængighed – lige nu gælder det om, at øge din indtægt, så du får økonomisk overskud at investere for.

Vejen til finansiel uafhængighed – find din motivation

Hvad er din motivation?

I sidste uge anbefalede jeg, at man – inden man begynder på de tre trin mod finansiel uafhængighed – finder ud af, hvor man allerede står økonomisk set ved at beregne sin nettoformue. Men der er faktisk en ting til, som jeg vil anbefale at gøre, inden man går for meget i gang: Find din motivation.

Uanset om du skal gøre en indsats for at øge din indtægt (trin 1), starte en opsparing (trin 2) eller begynde at investere (trin 3), så bliver det nemmere at gøre, hvis du hele tiden ved HVORFOR du gør det.

Hvis du skal opkvalificere dig eller arbejde noget mere, for at øge din indtægt, så bliver det nemmere at holde motivationen, hvis du ved, at det hjælper dig med at opnå din drøm.

Hvis du skal skære ned på dine udgifter, så hjælper det dig, at tænke på, at pengene i stedet kan gå til noget, som er meget vigtigere for dig.

Og når du når til investeringsdelen, så er det også vigtigt at vide, hvorfor du gør det, så du kan lave den rigtige investeringsstrategi f.eks. i forhold til den tidshorisont, der er til, at du skal bruge pengene.

Hvorfor?

Så sæt dig ned og drøm. Hvad er det du gerne vil opnå? Gældsfrihed? At blive millionær? Finansiel sikkerhed, hvis der skulle ske noget for dig eller din familie (arbejdsløshed/sygdom/andet)? At skulle arbejde mindre ved at gå på nedsat tid? Helt at sige farvel til arbejdet? Muligheden for at rejse verden rundt på ubestemt tid? Flytte ind i drømmehuset? Starte et iværksætter-eventyr eller andre ønskeprojekter uden at være urolig over privatøkonomien? Eller måske at dedikere din tid til frivilligt arbejde?

Motivationen er forskellig fra person til person – og fra familie til familie.

Så drøm. Drøm stort. Og find ud af, hvad du gerne vil opnå. Hvordan vil du gerne have, at dit liv kommer til at være? Hvad er dit mål?

For mit eget vedkommende kan jeg sige, at min motivation for finansiel uafhængighed startede med et ønske om finansiel sikkerhed, hvis jeg (igen) skulle blive ramt af arbejdsløshed eller en økonomisk krise (igen) ramte familien – for det var netop mit økonomiske overskud, der reddede både mig og min familie, da krisen ramte sidst. Men nu hvor krisen er kommet mere på afstand, mit økonomiske overskud er tilbage og min livssituation ser anderledes ud, så er der også kommet andre ønsker på banen. Lige nu er fokus på ønsket om, at købe en fælles bolig med min kæreste – uden at skulle have et boliglån, men kun et realkreditlån. Og på sigt – når (hvis) der en gang kommer børn til – vil jeg gerne arbejde på nedsat tid, så der er bedre tid til familielivet. Og endeligt vil jeg gerne have muligheden for – hvis jeg har lyst – til at kunne trække mig fra arbejdslivet tidligere end den officielle pensionsalder dikterer.

Det er mine drømme. Men dine drømme kan meget vel se anderledes ud – for ikke to mennesker er jo ens. Og det er kun dine egne drømme, der vil kunne motivere dig igennem processen.

Fokuser – og overvej at visualisere dit mål

Når du har drømt og tænkt over dine drømme, så kan du sætte dig mål. Har du mange drømme vil jeg anbefale at du prioriterer dem. Ingen mennesker kan alt på een gang – men alle kan en ting ad gangen. Måske ligger nogle af drømmene længere ude i fremtiden end andre drømme – og så kan du fokusere på det første først. Eller måske er nogle af drømmene vigtigere for dig end andre – og så kan du fokusere på det vigtigste først.

Når du ved, hvad du vil gå efter, så kan det for mange mennesker være en god idé at visualisere det. Jeg har selv brugt Goal Mapping, som har hjulpet mig på trods af, at jeg faktisk ikke har set meget på mit goal map efter at det var lavet – for bare det, at jeg havde været tankeprocesserne igennem var nyttige. Andre visualiserer målet på andre måder: Hænger et billede, der symboliserer eller viser “drømmen” op et sted, som de ser på dagligt. Eller hænger skemaer op, som udfyldes / krydses af efterhånden som delmålene bliver nået.

Der er mange måder at gøre det på. Det vigtigste er, at du finder den måde, som hjælper dig bedst.

Vejen til finansiel uafhængighed – opgør din nettoformue

Hvor står du økonomisk set?

Inden man begynder på de tre trin mod finansiel uafhængighed, vil jeg anbefale, at man først finder ud af, hvor man allerede står økonomisk set.

Det er først, når man har gjort status, at man ved, hvor man står – og hvilke mål man skal sætte sig. Nogle vil blive overrasket over, at gælden er større, end man troede. Andre vil blive overrasket over, at formuen er større end man troede – og jeg har endda hørt om enkelte, der ved at opgøre nettoformuen fandt ud af, at de (takket være pensionsopsparing eller andet) allerede var finansielt uafhængige, uden selv at have været klar over det.

Nettoformuen

En rigtig god måde at opgøre, hvor man står økonomisk set, er at beregne ens nettoformue. Dette er en simpel beregning af, hvor stor en formue du har tilbage, hvis du trækker al din gæld fra alt det, du ejer af værdier.

Det første, du skal gøre, er at beregne den samlede nutidsværdi på dine aktiver. Dine aktiver er eksempelvis: bolig(er) du ejer/har en andel i, bil(er) du ejer, indestående i pengeinstitutter, pensionsopsparing, ejerandele i virksomheder og andre værdipapirer.

Ved beregningen tager man som hovedregel kun de store værdier med. Og du behøver derfor ikke finde ud af, hvor meget dit indbo, tøj eller smykker er værd.

Hernæst skal du beregne din nuværende gæld. Dette inkluderer realkreditlån, banklån, forbrugslån og alle andre lån.

Til sidst finder din nettoformue ved at trække din gæld fra dine aktiver. Jo højere et tal, jo bedre.

Husk, at hvis du lever i et parforhold med fællesøkonomi, så deles aktiver og gæld ligeligt. Er dette tilfældet for dig, skal du derfor dele dine beregninger i to for at finde din egen nettoformue.

Følg din økonomiske status

Når først du har beregnet din nettoformue kan du følge den over tid, for at se hvordan du klarer dig økonomisk. Hvis din nettoformue er blevet større, så er du blevet rigere – men om du også er kommet tættere på finansiel uafhængighed afhænger af, om formuen er bundet i aktiver, som du ikke kan tilgå (f.eks. en bolig, som du ikke har tænkt dig at sælge, eller i en pensionsopsparing, som du ikke kan benytte dig af før om mange år).

Personligt har jeg ikke opgjort min nettoformue siden september sidste år – og jeg har heller ikke planer om, at gøre det før jeg har lagt min økonomi sammen med kæresten, og vi har købt en bolig. Lige nu har jeg nemlig mere fokus på at holde en høj opsparingsrate – og ikke så meget på, hvor stor min nettoformue er. Nettoformuen kommer alligevel til at ændre sig, når min kæreste og jeg slår vores økonomier sammen, og det giver derfor først mening for mig, at følge nettoformuen, når den nye virkelighed sætter ind.

Sammenlign nettoformuen – hvis du har et konkurrencegen

Sidst jeg opgjorde nettoformuen var det egentlig mest for sjov. Jeg var nemlig blevet gjort opmærksom på denne tabel, hvor man kan se, hvor stor formue man har sammenlignet med andre på ens alder. Og selvfølgelig skulle jeg lige se, hvordan det gik mig sammenlignet med andre. Lige i forbindelse med denne tabel skulle jeg – fordi det også var gældende for resten af tabellen – huske, at trække 40 % fra min pensionsopsparing, da det er hvad det ville koste, at få udbetalt pensionsopsparingen nu.

Heldigvis gik det mig ret godt: Jeg lå i den gode ende i forhold til min aldersgruppe – men konkurrencegenet i mig var alligevel mest opmærksom på, at der stadigvæk er et godt stykke vej, før jeg ligger i top 1 af min aldersgruppe. Og det er jo altid godt, at have noget at stræbe efter – selvom jeg ikke rigtigt ved, om det er realistisk på noget tidspunkt at komme op i top 1 for min aldersgruppe (da det nok ville kræve, at både min mand og jeg skulle tjene noget mere end vi gør, eller at vi får lavet nogle investeringer, der er slår markedet markant).

Hvis du også bliver motiveret af, at se, om du kan komme op i top 25, top 10, top 5 eller top 1, så vil jeg anbefale dig at bruge tabellens tal for at have en beløbsmæssig nettoformue at stræbe efter. Hvis ikke, så kan det måske alligevel være meget sjovt lige at vide, hvor du står – bare du ikke lader dig slå ud, hvis du ikke ligger i den gode ende allerede. De tre trin mod finansiel uafhængighed vil – hvis du følger dem – kunne hjælpe dig til, at stå bedre i fremtiden.

Vejen til finansiel uafhægighed – introduktion af ny blogserie

Tre trin mod finansiel uafhængighed

Jeg er i dag blevet inspirereret til at starte en blogserie om de tre trin mod finansiel uafhængighed. De tre trin er:

  1. Øg din indtægt
  2. Brug mindre end du tjener
  3. Invester dit økonomiske overskud

Nogle bloggere kalder det “rigdomsformlen” – men der er så mange måder at udføre de tre trin på, at det ikke helt er en formel. Og for hvert trin skal man derfor gøre op med sig selv, hvad den rigtige måde – for en selv – er.

Da dette er en personlig blog, vil jeg i den kommende tid have fokus på, hvordan jeg selv har gjort i forhold til de tre trin. Jeg er godt nok ikke begyndt at investere endnu, men jeg håber, at jeg kommer i gang med det lige om lidt – og inden jeg alligevel når til 3. trin her på bloggen. Så kan I også være så heldige, at følge med i min investeringrejse fra begyndelsen af.

Uanset hvad, så vil jeg i den kommende tid have fokus på de tre trin – og jeg starter naturligvis fra begyndelsen.

Jeg håber, at I vil følge med i blogserien.

Biblioteket – et væld af gode muligheder

Bøger

I sidste uges indlæg oplistede jeg en række bøger, som jeg enten har på læselisten eller som jeg allerede har læst og kan anbefale indenfor mine interesserområder: oprydning, minimalisme, købestop, opsparing, investering og finansiel uafhængighed.

Jeg kan generelt godt lide at læse bøger, men det er faktisk kun ganske få jeg ejer. Langt de fleste låner jeg på biblioteket – og jeg er flittig bruger af både min egen kommunes bibliotek og af bibliotek.dk, hvor jeg kan bestille bøger fra alle danske biblioteker til mit lokale bibliotek.

At låne bøgerne på biblioteket passer mig rigtig godt. Både på grund af minimalisme, så jeg ikke fylder huset op med bøger, som jeg kun læser en enkelt gang (bøger, som jeg tænker, at jeg vil læse flere gange, kan jeg dog godt finde på at ønske mig. Men også fordi jeg søger mod finansiel uafhængighed, og det, at jeg kan låne bøgerne gratis, hjælper med at nedsætte mit forbrug.

Men biblioteket kan så meget andet og mere end bøger – og mange tilbud er gratis (eller i hvert fald meget billige):

E-bøger og lysbøger

Udover de fysiske bøger, så giver biblioteket også mulighed for at låne virkelig mange forskellige e-bøger og lydbøger.

De fleste e-bøger er samlet på eReolen (danske bøger), eReolen Global (engelske bøger) og eReolen GO!, men der er også  e-bøger på RBdigital e-books, ligesom mere end 130.000 fagbøger er samlet på Ebook Central.

Lydbøgerne kan man finde på eReolen og RBdigital audiobooks.

Magasiner og blade

Når jeg er på biblioteket så kan jeg nogle gange godt finde på, at sætte mig på læsesalen for at læse nogle af de nyeste magasiner og blade. Men faktisk kan man også få adgang til en lang række magasiner og blade hjemmefra via bibliotekernes digitale tilbud.

Over 350 magasiner og blade er samlet i RBdigital – de fleste er på engelsk, men der er også nogle danske imellem. Men blandt bibliotekernes andre digitale tilbud kan man også finde adgang til f.eks. videnskabelige tidsskrifter eller Comics Plus’ grafiske romaner og tegneserier.

Film og musik

Bibliotekerne har stadigvæk dvd’er og cd’er, så det er muligt at låne film og musik. Men faktisk findes der også film og musik blandt bibliotekernes digitale tilbud.

Jeg er selv stor fan af Filmstriben, hvor man kan se spillefilm, tv-serier og dokumentarfilm. Her kan man også se film fra Filmcentralen, som tilhører Det Danske Filminstitut – men da man i flere kommuner har begrænsning på antallet af film, som man kan se på Filmstriben pr. måned, så kan det være en idé at gå direkte til Filmcentralen, hvis man er interesseret i nogle af filmene fra Det Danske Filminstitut.

Når det kommer til film og musik , så kan man også finde andre ressourcer blandt bibliotekernes digitale tjenester. F.eks. Medici.tv, som angiveligt er den klassiske musik og ballets svar på Netflix, Stingray Qello der har online adgang til mere end 1500 fuldlængde koncertfilm og musikdokumentarer, og Verdensbiblioteket med film og musik fra hele verdenen.

Arrangementer og andre tilbud

Ud over alle lånetilbuddene og de digitale tilbud, så kan jeg anbefale også at holde øje med bibliotekets arrangementer og andre tilbud. Selv har jeg været til alt lige fra børneteater til inspirerende fordrag til et førstehjælpskursus på et bibliotek.

Det er selvfølgelig forskelligt fra bibliotek til bibliotek, hvad der tilbydes. Mit lokale bibliotek har f.eks. tilknyttet forskellige værksteder, som også kan benyttes. Men jeg synes, at jeg har set flere biblioteker tilbyde IT-kurser (om ikke andet så via den digitale tjeneste eKurser.nu), ligesom den lokale retshjælp ofte (men ikke altid) er tilknyttet biblioteket.

Uanset hvad, så kan jeg kun anbefale, at undersøge dit lokale biblioteks mange tilbud!

Bliv inspireret til minimalisme, investering og finansiel uafhængighed

Indeholder reklamelinks

Ferietid

Jeg er netop kommet tilbage til arbejdet efter ferien, men har virkelig nydt at have 1½ uges ferie efter en meget travl periode. Det meste af ferien tilbragte jeg hjemme hos min kæreste, og uden alt for mange fastlagte planer. Til gengæld blev der slappet af. Med brætspil, bøger og kærestens Netflix adgang.

Særligt bøgerne og Netflix var dog ikke (kun) underholdning. Det meste jeg så/læste var nemlig noget, der kunne inspirere mig, eller som jeg kunne blive klogere af. Og derfor bringer jeg i denne uge en inspirationsliste, som jeg håber, at andre kan have glæde af:

Netflix

Tidying Up with Marie Kondo

En af de ting, som jeg virkelig havde set frem til længe, var den nye Netflix serie om KonMari-metoden, som jeg tidligere har skrevet en hel blogserie om. Den længe ventede serie hedder Tidying Up with Marie Kondo, og udkom på Netflix d. 1. januar 2019 – og jeg må indrømme, at jeg allerede i går (dagen efter den udkom) havde set hele serien færdig.

Jeg ved fra Facebook-gruppen Minimalisme og købestop at serien allerede har inspireret nogle. Men som erfaren bruger af KonMari-metoden blev jeg lidt skuffet. I hvert afsnit følger man en familie, der bruger KonMari-metoden med Marie Kondos hjælp, men man ser faktisk ikke hele processen. Ved hver familie følger man kun 2-3 af kategorierne, og selvom Marie Kondo i sine bøger gør meget ud af, at man følger en bestemt rækkefølge i kategorierne, så hopper serien flere gange let og elegant fra 1. til 4. kategori i rækkefølgen. Og derudover går den ikke så meget i dybden med de enkelte kategorier f.eks. ved kategorien papir, bliver det slet ikke nævnt, at Marie Kondo mener, at ALLE papirer som udgangspunkt skal smides ud.

Dengang jeg første gang fulgte metoden, fandt jeg gerne gerne inspiration ved at læse historier og se videoer om andre, som ryddede ud efter metoden. Og jeg må indrømme, at flere af disse historier og videoer forklarede KonMari-metoden bedre end Tidying Up with Marie Kondo (jeg har dog ingen konkrete anbefalinger, da jeg ikke kan huske præcis hvilke historier og videoer, som jeg fandt inspiration i dengang). Kender man KonMari-metoden  i forvejen (eventuelt ved blot at have læst min blogserie om KonMari-metoden), er Tidying Up with Marie Kondo dog stadigvæk god til at blive motiveret til at komme videre. Jeg begyndte i hvert fald allerede at tænke på, at jeg gerne vil tage en oprydnings-runde mere inden kæresten og jeg – på et tidspunkt – flytter sammen.

Consumed

En anden Netflix-serie, som jeg så i ferien, var Consumed. Serien følger også familier, der rydder ud i hjemmet. Familier, som er faldet i forbrugsfælden og har fyldt deres hjem til bristepunktet med alt for mange ting.

Processen i Consumed er noget anderledes end i Tidying Up with Marie Kondo. I Consumed bliver familierne bedt om, at pakke alle deres ting væk. I to uger skal de leve i et tomt hus, der kun indeholder 1) det mest nødvendige (f.eks. et sted at sove og ting til at lave mad med), 2) en kabinekuffert til hvert familiemedlem med det tøj og de sko, som de skal bruge imens huset er tomt, og 3) 10 ikke-essentielle ting, som familien sammen udvælger (det kan f.eks. være et spil eller legetøj, som familien kan have glæde af imens huset er tomt). Når de to uger i et tomt hus er gået, bliver familien konfronteret med alle deres ting på et lager, hvor familien så skal udvælge de 25 % af deres ting, som de gerne vil have tilbage ind i huset – resten skal sælges / doneres / smides bort. Når dette er gjort kommer familierne tilbage til deres hjem, som nu (med de færre ting) er mere ryddeligt, og som er blevet optimeret af Consumed-teamet i forhold til opbevaring.

Serien var interessant, og igen en serie, der motiverer og inspirerer til selv at få ryddet ud derhjemme.

Minimalism: A Documentary About the Important Things

Når nu jeg nævner oprydningsserier på Netflix, så kan jeg ikke komme udenom også at nævne dokumentaren Minimalism. Oprydning er en metode, som mange minimalister har gjort brug af, for at skille sig af med det unødvendige, men minimalisme er så meget mere end det. Og netop det skildrer Minimalism virkelig fint.

Jeg ved at dokumentaren har inspireret mange. Jeg så den første gang inden den overhovedet var kommet på Netflix (det gjorde den nemlig først året efter at den var udkommet), men ligesom ved Tidying Up with Marie Kondo kunne jeg dog godt fornemme, at jeg allerede var langt inde i minimalismens verden, da jeg så den. Mange af de minimalister, der er med i dokumentaren – inklusive  The Minimalists som står bag dokumentaren- havde jeg allerde stiftet bekendtskab med på internettet, og mange af historierne var derfor ikke helt så nye for mig.  Men ikke destro mindre vil jeg sige, at dokumentaren er interessant – især hvis man er ny på sin rejse mod minimalisme.

TV

Stå af hamsterhjulet – med penge nok til resten af livet

En anden spændende ting, der skete i ferien, var at jeg endelig fik tid til at se DR Temalørdag programmet Stå af hamsterhjulet – med penge nok til resten af livet. Et program som jeg også har ventet længe på, da jeg kendte til det allerede inden det blev lavet. Dengang overvejede jeg, at melde mig på banen, da programmet søgte personer, der søger finansiel uafhængighed. Jeg tog dog aldrig fat i folkene bag programmet, da jeg ikke selv syntes, at jeg var nået så langt på rejsen mod finansiel uafhængighed endnu – jo, jo min opsparingsrate var fin, men jeg var (og er stadigvæk ikke) begyndt at investere for at opnå en passiv indtægt).

Programmet følger en række danskere, som søger eller allerede har opnået finansiel uafhængighed. Igen kendte jeg allerede til de fleste medvirkende fra internettet, men det var nu alligevel en meget interessant udsendelse. Der var bl.a. en hel del med Jacob Lund Fisker, som står bag bogen Early Retirement Extreme, og som også havde været i fokus dengang jeg blev interesseret i finansiel uafhængighed. Og i det hele taget var de mange personlige beretninger inspirererende og det, der gjorde programmet spændende at se. Selve informationen om hvordan man opnår finansiel uafhængighed var holdt på et ret basalt niveau – i hvert fald, når  man som jeg allerede har læst en hel del om emnet.

Magasiner og blade

Sustain Yearly

Jeg er ikke – og har aldrig været – typen, der har købt mange magasiner eller blade. Som barn læste jeg gerne magasiner og blade, som min mor eller mormor havde købt, men som voksen er det mest blevet til noget, når jeg en sjælden gang i mellem har taget mig tid til det på biblioteket.

Et magasin, som jeg dog er meget nysgerrig på, er Sustain Yearly, som jeg kan anbefale alle, der går op i en bæredygtig livsstil.

Bøger

Work Smarter: Live Better

Da jeg sidste år var i Kikki K i London købte jeg en enkelt bog, som jeg nu endelig er begyndt på. Bogen er Cyril Peupions Work Smarter, Live Better, og handler om, hvordan man kan optimere, hvordan man arbejder – særligt hvis man som jeg, er en af de mange, der bruger en stor del af arbejdsdagen foran computeren. Den beskriver bl.a. Zero Inbox-metoden, som jeg personligt har brugt i flere år (i hvert fald på arbejdet), men beskriver også andre optimerings-metoder.

Det er denne bog, jeg er i gang med lige nu. Men ellers har jeg i den senere tid også læst mange andre bøger indenfor mine interesserområder: oprydning, minimalisme, købestop, opsparing, investering og finansiel uafhængighed. Og der er endnu flere bøger på læselisten. Det ville blive for stort et arbejde, at beskrive dem alle nærmere, men her kommer i hvert fald en liste over bøger, som jeg enten har på læselisten eller som jeg allerede har læst og kan anbefale:

Bøger om oprydning og minimalisme

Bøger om købestop og opsparing

Bøger om investering

Bøger om finansiel uafhængighed

Der er selvfølgelig endnu flere bøger om emnerne på markedet. Nogle af dem har jeg læst, men har kun udvalgt de bedste her. Og andre har jeg endnu ikke opdaget – eller bare lige ikke fået med på læselisten.

Men med bøgerne på ovenstående liste, så er man i hvert fald godt begyndt.

God fornøjelse!

 

 

Nytår – drømme og mål

På vej ind i et nyt år

Julen er veloverstået, og frem til det nye år har jeg ferie. Selvom jeg aldrig har været typen, der laver et nytårsfortsæt, så har jeg i denne ferie tænkt meget over drømme og mål. Gjort status over hvor jeg er, og hvor jeg gerne vil hen.

Min perfekte dag

For nogle måneder siden lavede jeg sammen med en netværksgruppe, som jeg er med i, en øvelse over “Den perfekte dag”. En øvelse, hvor jeg – ligesom de andre i gruppen – skulle reflektere over, hvordan min perfekte dag ville se ud: Hvad ville den indeholde, hvor lang tid ville jeg bruge på hver enkelt ting, og hvordan skulle tiden fordeles mellem alene tid, familietid og social tid med andre end den nærmeste familie.

Og jeg kan lige så godt indrømme det: Min perfekte dag så noget anderledes, og noget mere afslappet ud end min nuværende hverdag. Og måske med rette, for jeg er på mange måder stadigvæk et sted i livet, hvor jeg er ved at lægge fundamentet for fremtiden. Og hvis jeg får lagt det rigtige fundament, så kan min perfekte dag blive til virkelighed en dag – og forhåbentlig noget før jeg når den officielle pensionsalder.

Goal Mapping

Jeg har ikke kun tænkt meget over min “Perfekte Dag”, men også over at lave et nyt Goal Map. Det Goal Map, som jeg lavede tilbage i 2014, havde deadline her i 2018, og selvom jeg sjældent har set på det, så tror jeg, at det har påvirket mig underbevidst. Jeg kan i hvert fald se, at jeg har opnået en stor del af de drømme og mål, som jeg dengang identificerede.

Mit primære mål dengang var, at opnå balance i mit liv. Og jeg har da også fået en meget bedre balance i livet nu end dengang – men det er jo nok et område, som kræver kontinuerlig opmærksomhed, hvis balancen skal bibeholdes. I hvert fald kan jeg se, at det nu er nogle andre ting, som fylder og skaber uro i livet, end det var dengang.

Ud over det primære mål er det en del af Goal Mapping også at sætte 4 sekundære mål. Dengang i 2014 var mine sekundære mål at opnå 1) et trygt og stabilt kærlighedsforhold, 2) at stifte familie, 3) opleve verden og 4) at få en udviklende karriere. Dengang var jeg nemlig jobsøgende og single – og rejserne havde jeg lagt lidt på hylden, da jeg dels ikke havde det økonomiske overskud til rejser, og dels var blevet lidt træt af, at rejse alene ud i verden.

De sekundære mål har jeg egentlig haft ok succes med. Jeg har haft nogle spændende jobs siden 2014, og er glad for mit nuværende job. Og jeg er i det trygge og stabile kærlighedsforhold, som jeg ønskede. Min kæreste og jeg har ikke stiftet familie endnu – for selvom vi har kendt hinanden i over 2 år, så mangler vi at finde den bolig, som vi kan flytte sammen i, og derudover ved vi allerede nu, at vi skal i fertilitetsbehandling for overhovedet at kunne få børn. Til gengæld har vi fået rejst en del sammen – både på vores drømmerejse til Japan, men også på mindre ture f.eks. den til London.

Så på mange måder er det gået mig godt siden 2014, men det er også på tide at sætte ord på nogle af de nye drømme og mål, der skal fylde de næste år af mit liv.

Hvad fremtiden byder på

Jeg har besluttet mig for, at følge opskriften på Goal Mapping igen for at sætte mig mål for fremtiden også. Det kan godt være, at jeg igen ikke får set så meget på papirerne, men det gør heller ikke så meget, hvis bare det, at få sat ord (og tegninger) på, kan gøre en positiv forskel for underbevisthedens arbejde mod målet.

Jeg er endnu ikke færdig med at drømme – og på baggrund af disse drømme sætte målene. Men jeg er i gang med tankerne, og håbet er, at jeg får lavet mit Goal Map inden ferien er omme.

Nogle drømme kender jeg dog allerede: Min kæreste og jeg vil gerne flytte sammen i en fælles bolig. Vi vil gerne giftes. Og vi vil gerne have børn sammen.

Det er meget de private drømme, der fylder i tankerne lige nu. Måske fordi jeg er på rette hylde med jobbet lige nu, og økonomien ser fornuftig ud. Men samtidigt skal de private drømme ikke optage alle pladserne for mine mål i den kommende periode.

Jeg vil gerne have yderligere fokus på minimalisme i mit liv – og helt lavpraktisk skal der også være plads til endnu en gang KonMari oprydning, når min kæreste og jeg på et tidspunkt rent faktisk flytter sammen (for vi har helt sikkert dobbelt op på de fleste nødvendige ting).

Derudover vil jeg fortsat gerne have et arbejde, som jeg synes er spændende. Og jeg vil også gerne have fokus på investering og komme skridtet videre mod finansiel uafhængighed. Men hvor finansiel uafhængighed måske i starten handlede meget om økonomisk tryghed for mig, så handler det nu også om, at finansiel uafhængighed kombineret med minimalisme på sigt kan give mig “Den perfekte dag”, som jeg ønsker mig.

Inspiration søges

Måske er der også flere ting, som skal med i mit Goal Map eller som en del af min perfekte dag, men som jeg endnu ikke har tænkt på. Måske vi kan inspirere hinanden? I kommentarerne er du i hvert fald meget velkommen til at dele dine drømme og mål – eller hvad din “Den perfekte dag” vil indeholde 🙂

Godt nytår!

 

 

 

 

Julen – hygge

Julehygge

Jeg har altid syntes, at december er en hyggelig måned. Måske fordi det oftest er en måned, hvor man på mange måder er tættere på dem, man har nær, end i de fleste andre måneder.

Man har selvfølgelig sine kære i tankerne, når man finder gaver eller sender julehilsner, men jeg synes også, at det er en måned, hvor man prioriterer at mødes i sociale sammenhænge – bare for at hygge.

Julearrangementer

I sidste uge var jeg f.eks. på julemarked med min kæreste og nogle venner. På julemarkedet var der – selvfølgelig – god julestemning med julelys, juletræer, oppyntning og de mange små boder. Men det, der gjorde oplevelsen særlig, var, at jeg delte den med mennesker, der betyder noget for mig. At vi havde tid til bare at nyde stemningen, få noget varmt at drikke og få snakket.

I år har jeg (på grund af en forkølelse) ikke været til nogen julefrokoster. Men både julefrokosten med kollegaerne og den med vennerne plejer at være hyggelige. Til gengæld var jeg i dag til en hyggelig juleafslutning med mit kor, hvor vi sang julesange og hyggede med gløgg, julesmåkager og julegodter.

Jo, der kan være mange arrangementer, og nogle gange må man for sin egen julefreds skyld melde fra til nogle af tingene. Men ved de arrangementer, som bliver valgt til, lægger man ofte juletravlheden til side og fokuserer på hyggen.

Juledagene

Og snart kommer julens højdepunkt: Juleaften. En aften, som mange tilbringer med den nærmeste familie, og andre fejrer sammen med nye julevenner eller i andre sammenhænge. Selv skal jeg for første gang fejre jul med min kærestes familie, og det bliver meget spændende, da jeg ved, at de holder juleaften på en noget anden måde end i min familie. Min familie holder stadigvæk en traditionel jul, hvorimod hans familie har droppet juletræ og julegaver, da der ikke længere var børn i familien.

Heldigvis skal vi ses med min familie i juledagene. Vi plejer ikke nødvendigvis at have nogle familie-julearrangementer i juledagene efter jul. Men i år mødes min nærmeste familie for at være sammen i julen selvom både jeg og min bror i år holder jul med vores bedre halvdels familier. Og sidste år havde vi – for første gang i lang tid – en julefrokost hos min moster og onkel, hvor vi også fik set vores kusiner og fætter, som vi som børn plejede at holde jul med hver anden til tredje jul. Jeg er ud af en forholdsvis stor familie, hvoraf størstedelen af “børnene” i min generation nu er voksne med egne børn, så der er på ubemærket vis sket en ændring, så vi ikke holder jul med vores onkler, tanter, fætre og kusiner længere, men holder os til vores egen nærmeste familie med niecer og nevøer.

Jeg glæder mig. Det skal nok blive en god jul igen i år. Selvom den bliver anderledes end den plejer.

Jeg håber også, at du får en rigtig dejlig og hyggelig jul – uanset hvem du skal fejre den med.

Glædelig jul!

 

Julen – glæde

Santa Lucia

I dag er det den  13. december, og rundt i det ganske land fejres Santa Lucia med Lucia-optog. Jeg har altid godt kunnet lide denne dag, da jeg synes at Lucia-optogene spreder lys og glæde. Måske også fordi jeg hvert år på denne dag, bliver mindet om sangen “Så tænder vi et lys i kvæld”, som jeg som barn sang alle de år, hvor jeg gik Lucia-optog med skolekoret (ud over selvfølgelig Santa Lucia sangen og nogle af de mere almindelige julesange). Og den dag i dag, synes jeg stadigvæk, at den er meget smuk:

Jeg synes, at det er så smukt, hvordan de fire adventslys i denne sang bliver symboler på  glæde, håb, længsel og fred på jord. Nogle mere essentielle ting -og nogle af de større perspektiver, der er vigtige at huske på her i juletiden, der nogle gange kan  være lidt for travl og have lidt for meget fokus på gaver.

Særligt glæden vil jeg fokusere på i dette blogindlæg. Og det gør jeg ved, at skrive om nogle af de aktiviteter, som jeg deltager i, der både giver mig selv glæde, og som spreder glæde til andre  – også her i julen.

Kor giver glæde – og spreder glæde

Selvom det er mange år siden, at jeg som barn var med i et Lucia-optog, så synger jeg faktisk  stadigvæk i kor. Jeg havde godt nok flere års pause fra at synge, men i 2010 blev jeg en del af et internationalt kirkekor, som kun blev samlet for at øve op til koncerter til henholdsvis jul og påske. Det var meget overskueligt, at det ikke sådan var et fast kor, der øvede året rundt, men det gjorde også, at jeg på et tidspunkt gled lidt ud af det igen. Til gengæld fandt jeg så et fast kor at være i: Siden jeg startede med at arbejde på universitetet har jeg været en del af universitetets kor, som både er for studerende og ansatte.

Jeg synes, at det er så dejligt, at synge i kor igen – jeg bliver altid så glad af at synge, og samtidigt er jeg sammen med andre, som har samme interesse. Det giver mig livskvalitet, og samtidigt har jeg været så heldig, at de kor, som jeg har været en del af, har været en gratis at deltage i. Og jeg føler mig meget priviligeret over, at det at synge er et af livets gratis glæder, og at det –  i hvert fald i de kor, jeg har været en del af – ikke afhænger af om man har råd til at være med eller ej.

Vi er der frivilligt – eller det vil sige, at korlederen har været ansat, men fundingen er kommet andre steder fra, da forudsætningen for begge kor har været, at vi giver koncerter. Det internationale kirkekor var støttet at kirken mod at vi gav koncert i kirken (med gratis adgang for besøgende til koncerten). Og universitetskoret er støttet af fonde og af universitetet (sidstnævnte støtter under forudsætning af, at vi optræder ved forskellige lejligheder f.eks. dimittendreceptioner – men vi holder nu også andre koncerter med koret).

Og netop ved koncerterne får vi lov til at sprede glæde til andre. Sidste jul havde vi hele tre forskellige julekoncerter med hvert sit repertoire , men i år nøjes vi med en enkelt, offentlig julekoncert: Vores kor var nemlig et af de kor, der sang sammen med Underholdningsorkesteret til Fisketorvets Shoppingcenters julekoncert d. 1. december.  Der fik vi derfor lov til, at sprede lidt juleglæde til centerets mange gæster.

Og selvom julekoncerter altid har en god stemning over sig, så tror jeg, at vi var flere, der var glade for, at vi kun havde en enkelt julekoncert i år. For ind til oktober var de fleste af vores øvegange gået til at blive klar til en endnu større oplevelse: I oktober sang vi nemlig kor ved de fire forestillinger af “Atlantis 25-års Jubilæumskoncert” på Bellevue Teater. Det var en kæmpe stor oplevelse at være med til. Både for os i koret, men – ud fra de tilbagemeldinger, jeg har fået – også for publikum. Efter hver forestilling tror jeg, at at vi alle var helt høje på glæde over musikken.

Også andre gratis glæder spreder glæde

Det, at synge i kor, er ikke den eneste hobby, som jeg har haft, der både var en gratis glæde og spredte glæde. I rigtig mange år har jeg nemlig været frivillig i Røde Kors og Ungdommens Røde Kors. Ja, faktisk har jeg i næsten halvdelen af mit liv været frivillig i Ungdommens Røde Kors, og lidt kortere tid i Røde Kors.

I Røde Kors lavede jeg mest administrativt arbejde, da jeg dels har været indsamlingsleder og dels har været formand (forkvinde?) for en lokalafdeling med mange aktiviteter, ligesom jeg har deltaget i forskellige arbejdsgrupper. I Ungdommens Røde Kors har jeg også haft et par administrative roller (igen som formand / forkvinde og som en del af et udvalg), men her havde jeg meget mere fokus på de reelle aktiviteter: Frivillig på ferielejr og weekendlejr, frivillig på lektiecaféer, frivillig på aktiviteter for flygtninge, frivillig på klubaktiviterer og frivillig på et familiekrisecenter. Jeg har prøvet lidt forskelligt, men fælles for alle aktiviteterne i Ungdommens Røde Kors har været, at de har fokus på at være for børn og unge.

Netop det, at hjælpe børn og unge, står mit hjerte meget nært – og det har det gjort, siden jeg var teenager (jeg startede allerede som frivillig i Ungdommens Røde Kors som 17 årig). Det kunne godt være hårdt at være frivillig f.eks. når jeg har skullet forholde sig til hjerteskærende barndomshistorier, eller når man på ferielejren havde ansvar for 80-90 udsatte børn, og der derfor altid var mega-meget gang i den. Men uanset hvor hårdt det var, så blev det altid opvejet af den store glæde, det var at være med til aktiviteterne med de skønne børn og unge, som jeg igennem årene har mødt i aktiviteterne. Og sammenholdet med de andre frivillige har også altid været noget helt specielt – for uanset hvor forskellige vi var, så samledes vi om et fælles formål og løftede i flok på en så fantastisk måde, at jeg ingen andre steder har oplevet noget lignende.

Vi havde det altid sjovt sammen i aktiviteterne. Og jeg ved, at vi frivillige gjorde en positiv forskel for de børn og unge, som vi mødte i aktiviteterne. For nogle børn og unge var det måske blot et dejligt pusterum, hvor frivillige havde overskud til dem. For andre vil aktiviteterne have påvirket hele deres liv i en positiv retning, og givet dem mod på at være positive mønsterbrydere i forhold til det, de kom fra som børn.

Det handlede om, at være en nærværende frivillig. Men det handlede også om, at give positive oplevelser med på vejen. Og netop i juletiden kunne jeg godt have ekstra travlt, fordi jeg var engageret i så mange forskellige aktiviteter. I flere år var det således, at jeg – udover de sædvanelige ugentlige aktiviteter – også havde flere julespecifikke aktiviteter på programmet: Ofte blev der doneret legetøj, som kunne gives i julegave til de børn og unge, der var en del af aktiviteterne, så jeg har sammen med de andre frivillige været med til at pakke RIGTIG mange julegaver ind. Der var gerne en årlig (doneret) juletur i TIVOLI med børnene på krisecenteret. Og som formand i Røde Kors deltog jeg samtidigt i den lokale uddeling af julehjælp. Så ja, der var nok at se til med at sprede juleglæde.

Det er meningsfuldt at skabe glæde

Både korsang og frivilligt arbejde har fyldt en del igennem mit liv. Og jeg synes, at det er meget meningsfuldt med hobbyer, der også skaber glæde for andre. Efter jeg har skåret ned for det frivillige arbejde, har jeg dog betalt mig lidt fra det, da jeg i stedet for tid har givet penge til det frivillige arbejde i  Røde Kors og Ungdommens Røde Kors (ud over de penge, som jeg hver måned betaler til mit SOS Børnebyerne barn, som jeg har støttet siden jeg blev færdiguddannet).

Selvom jeg personligt har fundet glæde i – og derfor prioriteret – aktiviteter, der kan glæde andre, så kan mindre også gøre det. Det er nemlig også meget vigtigt med den glæde, som man nemt kan sprede omkring sig i sit daglige liv. Når man hjælper en kollega, en ven, et familiemedlem eller en fremmed på gaden. Når man husker at komme med ros og søde bemærkninger – eller bare at spørge ind til andres liv. Eller når man smiler til omverdenen.

Giv glæden videre. Glædelig jul.

 

 

Julen – gaver

Sankt Nikolaus Dag

Så nåede vi allerede til årets sidste måned, og det er snart jul. I virkeligheden er julen for mig så meget og andet end gaverne, og alligevel vælger jeg, at mit første juleindlæg på bloggen skal handle om lige netop gaver.

Jeg havde egentlig tænkt, at det ikke skulle handle om gaver. Men så blev jeg inspireret af, at det i dag er Sankt Nikolaus Dag. Som nogle af jer måske ved (eller kan huske fra f.eks. julekalenderen Pyrus), er selveste julemanden baseret på historien om Sankt Nikolaus, som var en gavmild og velgørende biskop i Myra. Historien fortæller bl.a., at Nikolaus’ nabo var kommet i så stor pengenød, at han ville sælge sine tre døtre til prostitution. Nikolaus opfordrede naboen til at bede både dag og nat for at redde sine døtre, og det råd fulgte naboen.  Derefter skete der det, at Nikolaus tre nætter i træk luskede hen til nabohuset og kastede pengeposer ind af vinduet til naboen, og dermed blev døtrene reddet.

Det er ikke en dag, som vi fejrer meget i Danmark, men for en del af mine internationale venner fra f.eks. Holland og (visse dele af) Tyskland er natten mellem d. 5.-6. december vigtig, fordi det er der julemanden kommer med gaver.

Og selvom vi ikke lige fejrer Sankt Nikolaus Dag i Danmark, så kan vi vist ikke komme uden om, at gaver (såvel som julemanden) er og bliver en stor del af lige netop julen.

Glæden ved at give

Selv har jeg altid synes, at det er hyggeligt med julegaver. Som barn brugte jeg lang tid på at lave gaver til familien – som oftest henne i fritidsklubben, hvor der var mulighed for adskillige kreative sysler. Og jeg husker, hvordan jeg allerede dengang nærmest var mere spændt på at se modtagernes reaktioner på mine gaver, end jeg var på at finde ud af, hvad jeg selv fik i gaver.

Som voksen har jeg bevaret glæden ved at give gaver, selvom de efterhånden alle er købte. Det, at give gaver, en måde at vise kærlighed på, og selvom det ikke er mit mest fremherskende kærlighedssprog, så kunne jeg ikke forestille mig en jul uden gaver. Heller ikke selvom jeg er minimalist, og ofte ikke mangler så meget. Og heller ikke selvom jeg som voksen altid har givet mange flere gaver væk, end jeg har fået.

Julegaveindkøb

Jeg har en stor familie, og derudover har jeg de seneste mange år stået for min efternøler-lillesøsters pakkejulekalender (som dog blev til adventsgaver, da hun fyldte 15 år, og som senest stopper ved hendes 18 års fødelsesdag, da vi andre voksne søskende også kun fik adventsgaver til vi blev voksne).

Derfor har jeg hvert år skulle købe rigtig mange gaver, og for ikke at blive ramt af juletravlheden, så har jeg altid prøvet at komme tidligt i gang. Ikke alt for tidligt, for jeg har fødselsdag i midten af november, og har som oftest holdt på, at jeg først ville tænke på julen, når jeg havde holdt min fødselsdag. Men så snart fødselsdagen har været veloverstået, så er tankerne hurtigt kommet hen på julegaveindkøbene.

I mange år har jeg haft en fast slut-november-aftale med en veninde om, at vi skulle ud og finde pakkekalendergaver sammen. Og vores fokus har først og fremmest været på brugbare gaver, så vi kunne undgå de ligegyldige smågaver. Derfor har jeg ofte givet min søster kreative ting (f.eks. en pakke med gode farveblyanter fordelt på flere dage), nyt tøj eller spiselige ting. Og da hun blev stor nok til at vide, at det altså ikke var nissen, der kom med pakkekalenderen, så er hun også altid blevet spurgt om, der var noget, som hun ønskede eller manglede.

Pakkekalenderens gaver var som regel de første gaver, der blev købt – for pakkekalenderen skulle jo allerede være klar d. 1. december (eller nu hvor det er adventsgaver: 1. advent). Men efter at Black Friday er kommet til Danmark, så har jeg ofte udnyttet de gode tilbud, hvis de gaver, som jeg skulle købe, alligevel var sat ned. Derfor har jeg de senere år fået alle julegaveindkøbene klaret, inden vi nåede særlig langt ind i december.

Sådan gik det dog ikke lige i år, for der var jeg bortrejst på Black Friday for at fejre en god venindes fødselsdag i Italien – og det var vigtigere end at købe gaver på tilbud. Ja, faktisk har jeg (ud over adventsgaverne) kun fået købt en eneste julegave i år, og jeg er stadigvæk ved at indhente ønskelister fra familien.

Ønskelister

I min familie har vi altid gjort brug af ønskelister. Lige fra dengang, hvor vi børn satte krydser i Fætter BR’s store julekatalog, til nu hvor vi er voksne, og faktisk har lavet en familie-Dropbox, hvor alle ønskelisterne ligger opdateret (eventuelt med link til online ønskelister f.eks. på Ønskeskyen, hvor de enkelte ting kan reserveres af andre givere).

Jeg ved, at nogle ikke kan lide ønskelister, fordi de ser dem som bestillingslister. Men sådan har jeg det ikke. Tværtimod. Jeg tror, at de bedste gaver, som man kan få, er dem, som man mangler eller virkelig ønsker sig. Og selvom jeg er tæt på min familie, så ser jeg dem ikke til hverdag, og derfor ved jeg ikke altid, hvad det lige er, de går og mangler. Selvfølgelig kender jeg deres interesser og smag, men måske er det ikke lige nu, at der er behov for flere ting til deres hobbysamling eller mere tøj til tøjskabet. Derfor er ønskelisten et vigtigt redskab, for at kunne give dem noget, som skaber glæde i deres liv netop nu.

Personligt bruger jeg da også min egen ønskeliste aktivt. Som minimalist oplever jeg, at jeg sjælendt har brug for nyt. Og når jeg der så er noget, som jeg gerne vil eje, så er det ofte, at jeg ikke behøver at få det med det samme. I stedet for at gå ud og købe det selv, vælger jeg derfor ofte blot at skrive tingene på ønskelisten i håbet om, at jeg så vil få det i gave. Og vel vidende at det ikke er sikkert, at jeg får det i gave det år. Det er et håb, og ikke en forventning.

Og netop fordi ønskelisten udtrykker ønsker – ikke forventninger – sker det da også, at der bliver købt gaver, som ikke står på ønskelisten. Men selv i de tilfælde, så er det ofte gaver, som modtageren har udtrykt ønske om i løbet af året.

Oplevelser

For mig – og for flere af mine familiemedlemmer – behøver gaver dog ikke at være fysiske ting. Ofte ønsker vi os også oplevelser.

Det kan være enkeltoplevelser f.eks. da min søster i gave inviterede mig på brunch, eller da jeg gav min bror og svigerinde et gavekort til teaterbilletter.dk, så de selv kunne vælge dato til en forestilling, som de gerne ville se (og skulle de få flere billetter til samme forestilling i gave, så kunne gavekortet til teaterbilletter.dk også bruges til andre forestillinger). Men det kan også være årskort eller medlemsskaber, som giver adgang til oplevelser.

Til gengæld er jeg ikke så meget de købte oplevelsesgavekort, som jeg ofte har været skuffet over. Jeg synes simpelthen ikke, at de er til at regne med i forhold til specifikke gavekort eller “hjemmelavede” gavekort med invitationer. Til min sidste runde fødselsdag fik jeg f.eks. et oplevelsesgavekort, som det nogle måneder senere viste sig, at jeg slet ikke kunne bruge, da butikken havde glemt at registrere købet af gavekortet (desværre havde jeg på det tidspunkt smidt plastikomslaget med butikkens gavemærke ud, og gavegiveren havde ikke længere kvitteringen). En anden gang har jeg oplevet, at man ikke kunne regne med 2 år fra gavetidspunktet, for åbenbart havde vi fået et gavekort, som giveren havde haft liggende i et godt stykke tid selv, og derfor var det allerede for gammelt, da vi ville bruge det. Og lige nu har jeg faktisk hele to gavekort liggende, som godt nok kan bruges på f.eks. brunch – men bare ikke lige nogle steder, der ligger, så vi kommer forbi. Så selvom idéen måske er god nok, så frabeder jeg mig gerne den slags oplevelsesgavekort.

Gavebeløb

Når vi i familien finder gaver til hinanden, så har vi – måske fordi vi altid har været så mange – et begrænset budget. Mit gavebudget ligger generelt set på maksimalt 150-250 kr. pr. person (kun kæresten får gaver for et højere beløb), og jeg ved, at mine forældre og søskende har lagt niveauet nogenlunde samme sted.

På den måde begrænser vi gave-regnen, da det er begrænset hvor mange ønsker, man kan få opfyldt indenfor budgettet. Og vil vi give noget større, så er der to muligheder: 1) Hvis det er noget et par ønsker sig, så kan de få det i fælles-gave fremfor at de får hver deres (mindre) gave. 2) Er det noget som en enkeltperson ønsker sig, så kan vi gå flere givere sammen om at købe den større gave.

Og selvom man nogle gange skal være ret så opfindsom, for at finde gode gaver indenfor det relativt begrænsede budget, så er jeg glad for, at vi har holdt nivauet lavt. På den måde har vi – synes jeg – undgået en stor del af den forbrugsfest, som julen også kan være.

Gaver må gerne kunne byttes

Selvom gaverne i vores familie ofte er fra ønskelisten, så må de stadigvæk gerne byttes. Måske har man fået mere end en af den samme. Måske var størrelsen forkert. Eller måske er der sket nogle ændrede prioriteringer siden ønskelisten blev skrevet. Uanset hvad, så er det bedre, at en gave bliver byttet, end at den ligger ubrugt hen. Sådan har det vist altid været i vores familie. Og netop derfor har jeg som voksen været bedst til gaver, der er købt fra nyt.

De senere år er der dog sket noget i forbindelse med, at jeg er blevet både faster og moster. Til børnene er der nemlig så mange brugte ting, som kan købes i fin stand. Og da børnenes forældre har givet udtryk for, at gaver til børnene gerne må købes brugt, så har jeg fået købt de første genbrugsgaver. Men måske er det også anderledes for børn, fordi de så hurtigt vokser fra tingene igen, at det er nemt at finde noget, der er så godt som nyt.

Til voksne foretrækker jeg i hvert fald stadigvæk at købe nye ting. Ligesom jeg også foretrækker at få nye ting – og faktisk ikke rigtigt kan forestille mig at få genbrugsgaver. Måske fordi jeg ikke selv er så god til det der genbrug endnu. Jeg foretrækker, at købe nye ting, som jeg så til gengæld bruger, til de er slidt op (selvom andre omstændigheder, f.eks. at jeg har skiftet tøjstørrelse, kan gøre, at jeg i stedet donerer tingene til genbrug).

Hjemmelavede gaver

Hjemmelavede gaver kan til gengæld være gode. Nogle af de bedste gaver, som jeg har fået, har været hjemmelavede. F.eks. ønskede jeg mig i flere år et hjemmesyet juletræstæppe i patchwork (fordi min mormor havde lavet et smukt et til min mor), så glæden var stor det år, hvor min mor havde syet et juletræstæppe til mig i julegave. Men jeg tror, at når det kommer til hjemmelavede gaver fra voksne, så er det vigtigt for mig, at det faktisk er ting, som jeg ønsker mig.

Anderledes er det med gaver fra børn, hvor jeg faktisk hellere vil have hjemmelavede ting, end at de har spinket og sparet sig frem til små, billige gaver fra billige butikker. Også selvom jeg ved, at nogle børn er så stolt over, at de for første gang har købt gaver fremfor at lave dem selv. Jeg synes simpelthen, at det er så hyggeligt med hjemmelavede gaver fra børn, selvom kvaliteten kan varierer en del. Og selvom nogle tegninger m.v. aldrig kommer ud af skuffen, så kan de bedste kreationer sagtens få en æresplads i mit hjem i flere år.