Æg’te ulighed på International Women’s Day


Manglende ligestilling mellem mænd og kvinder

I dag er det International Women’s Day (på dansk: Kvindernes Kampdag). På de sociale medier og i nyhederne er der fokus på emnet ulighed mellem mænd og kvinder – i Danmark særligt med fokus på den manglende ligeløn, hvordan kvinder kommer bagud lønmæssigt efter barsel, og hvordan der mangler kvinder i ledelse.

Midt i alle disse gamle nyheder faldt jeg over en artikel, der skilte sig ud: Videnskab.dk  delte denne artikel om, hvordan danske kvinder ikke er ligestillet, når det gælder nedfrysning af æg.

I artiklen står bl.a. “Lovgivningen begrænser i dag opbevaringstiden af æg og embryoner til fem år, og man må kun bruge dem indtil kvinden fylder 46 år. Derimod er der intet til hinder for, at en 65-årig mand donerer sæd eller bruger sin allerede opbevarede sæd til at få børn med – har han sagt god for det, kan sæden endda bruges, efter han er død.”

I virkeligheden kendte jeg godt nok til lovgivningen, til at vide disse forskelle. Men med artiklen var det første gang, at det blev så åbenlyst for mig, at det også er et væsentligt ligestillings-problem.

Ja, faktisk er der flere uligheder, som hver især bør diskuteres i et samfund som Danmark:

Aldersgrænsen

Hvorfor er der i Danmark ingen aldersgrænse for mænd, når der er for kvinder? Det er ikke ligestilling!

Personligt synes jeg, det er fint, at som samfund regulerer, at der kommer et tidspunkt, hvor man er “for gammel” til at få hjælp til at få børn – ligesom der f.eks. også er aldersgrænser for adoption af børn. Men en sådan grænse bør da gælde for både mænd og kvinder!

Argumentationen er nok, at mænd på naturligvis kan blive fædre i en ældre alder end kvinder kan. Men nu hvor teknologien er her, kunne man jo omvendt argumenterer for, at kvinder lever længere end mænd, og derfor kan være der for børnene i flere år.

Opbevaringstiden af ægceller og sædsæller

Der er ingen grænse for opbevaringstiden af mændenes sædceller. Men for kvinders ægceller er der fastlagt en tidsgrænse på 5 år. En tidsgrænse, der ikke er medicinsk begrundet -og som ikke findes i mange af de lande som Danmark sammenligner sig med.

Således slutter Videnskab.dk’s artikel med disse ord “I modsætning til de spanske, britiske, amerikanske og svenske kvinder (samt de danske mænd), har danske kvinder således i dag ringe mulighed for at få deres arveanlæg i banken.”

Hvorfor er der i Danmark en tidsgrænse for kvinders ægceller, når der ikke er for mænds sædceller? Det er ikke ligestilling!

Der bliver i artiklen talt om ‘social freezing’ – altså det fænomen, hvor kvinder får frosset æg ned, fordi deres livssituation ikke er til et barn nu og her. Men ‘social freezing’ er åbenbart okay for mænd!

Og kan jo være mange gode grunde til, at man ønsker at få opbevaret æg- og sædceller.

Selv overvejede jeg det allerede som 24 årig, fordi jeg var ret bevidst om, at chancen for graviditet falder med kvindens alder. Jeg havde endnu ikke mødt Mr. Right og havde allerede dengang en klar idé om, at jeg som 30 årig ville få barn alene ved kunstig befrugtning, hvis jeg ikke havde mødt Mr. Right endnu (som 30 årig blev denne personlige tidsgrænse dog ændret til 35 år). Og nu hvor jeg har mødt min kæreste, har vi så fundet ud af, at vi skal i reagensglasbehandling for at få børn – og så ville 24 årige nedfrosne æg nok give os en bedre chance for graviditet end mine nu 33 årige æg (som kun når at blive ældre inden vi er kommet igennem ventelisten til fertilitetsbehandling og rent faktisk lykkes med en graviditet – og så skal vi igennem det hele igen, hvis vi skal have mere end et barn). Og uanset hvad, så ville mine 24 årig æg jo – efter den nuværende lovgivning – være blevet destrueret allerede da jeg blev 29 år gammel, så derfor fik jeg aldrig udtaget nogen.

Der kan jo også være andre medicinske grunde til, at man skal have opbevaret sine æg- og sædceller. Jeg kender f.eks. mænd, der tidligt i livet har haft kræft, og hvor de som ren rutine har fået nedfrosset sæd. Og kvinder kan jo også rammes af sygdomme, hvor nedfrysning af æg kan være den eneste mulighed for senere at blive biologisk mor. Her åbner lovgivningen dog op for, at den ansvarlige læge kan forlænge 5 års fristen ind til kvinden fylder 46 år – men det er en undtagelse, som kræver en læges beslutning.

Muligheden for  brug i andre lande

Videnskab.dk’s artikel skriver også om, hvordan “Ønsket om at kontrollere æg betød, at de heller ikke måtte forlade landet, alt imens salget af sæd efterhånden blev til en national eksportsucces.”

Og det er vel og mærke ikke kun i forbindelse med eksport foretaget af sædklinikker og fertilitetsklinikker. Linket i citatet henviser til en afgørelse, hvor en dansk kvinde, der var flyttet til udlandet, ikke måtte få sine egne nedfrosne æg med til sit nye hjemland!

Hvorfor er der denne forskel på mænds sædceller og kvinders ægceller? Det er ikke ligestilling!

 

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.