Biblioteket – et væld af gode muligheder

Bøger

I sidste uges indlæg oplistede jeg en række bøger, som jeg enten har på læselisten eller som jeg allerede har læst og kan anbefale indenfor mine interesserområder: oprydning, minimalisme, købestop, opsparing, investering og finansiel uafhængighed.

Jeg kan generelt godt lide at læse bøger, men det er faktisk kun ganske få jeg ejer. Langt de fleste låner jeg på biblioteket – og jeg er flittig bruger af både min egen kommunes bibliotek og af bibliotek.dk, hvor jeg kan bestille bøger fra alle danske biblioteker til mit lokale bibliotek.

At låne bøgerne på biblioteket passer mig rigtig godt. Både på grund af minimalisme, så jeg ikke fylder huset op med bøger, som jeg kun læser en enkelt gang (bøger, som jeg tænker, at jeg vil læse flere gange, kan jeg dog godt finde på at ønske mig. Men også fordi jeg søger mod finansiel uafhængighed, og det, at jeg kan låne bøgerne gratis, hjælper med at nedsætte mit forbrug.

Men biblioteket kan så meget andet og mere end bøger – og mange tilbud er gratis (eller i hvert fald meget billige):

E-bøger og lysbøger

Udover de fysiske bøger, så giver biblioteket også mulighed for at låne virkelig mange forskellige e-bøger og lydbøger.

De fleste e-bøger er samlet på eReolen (danske bøger), eReolen Global (engelske bøger) og eReolen GO!, men der er også  e-bøger på RBdigital e-books, ligesom mere end 130.000 fagbøger er samlet på Ebook Central.

Lydbøgerne kan man finde på eReolen og RBdigital audiobooks.

Magasiner og blade

Når jeg er på biblioteket så kan jeg nogle gange godt finde på, at sætte mig på læsesalen for at læse nogle af de nyeste magasiner og blade. Men faktisk kan man også få adgang til en lang række magasiner og blade hjemmefra via bibliotekernes digitale tilbud.

Over 350 magasiner og blade er samlet i RBdigital – de fleste er på engelsk, men der er også nogle danske imellem. Men blandt bibliotekernes andre digitale tilbud kan man også finde adgang til f.eks. videnskabelige tidsskrifter eller Comics Plus’ grafiske romaner og tegneserier.

Film og musik

Bibliotekerne har stadigvæk dvd’er og cd’er, så det er muligt at låne film og musik. Men faktisk findes der også film og musik blandt bibliotekernes digitale tilbud.

Jeg er selv stor fan af Filmstriben, hvor man kan se spillefilm, tv-serier og dokumentarfilm. Her kan man også se film fra Filmcentralen, som tilhører Det Danske Filminstitut – men da man i flere kommuner har begrænsning på antallet af film, som man kan se på Filmstriben pr. måned, så kan det være en idé at gå direkte til Filmcentralen, hvis man er interesseret i nogle af filmene fra Det Danske Filminstitut.

Når det kommer til film og musik , så kan man også finde andre ressourcer blandt bibliotekernes digitale tjenester. F.eks. Medici.tv, som angiveligt er den klassiske musik og ballets svar på Netflix, Stingray Qello der har online adgang til mere end 1500 fuldlængde koncertfilm og musikdokumentarer, og Verdensbiblioteket med film og musik fra hele verdenen.

Arrangementer og andre tilbud

Ud over alle lånetilbuddene og de digitale tilbud, så kan jeg anbefale også at holde øje med bibliotekets arrangementer og andre tilbud. Selv har jeg været til alt lige fra børneteater til inspirerende fordrag til et førstehjælpskursus på et bibliotek.

Det er selvfølgelig forskelligt fra bibliotek til bibliotek, hvad der tilbydes. Mit lokale bibliotek har f.eks. tilknyttet forskellige værksteder, som også kan benyttes. Men jeg synes, at jeg har set flere biblioteker tilbyde IT-kurser (om ikke andet så via den digitale tjeneste eKurser.nu), ligesom den lokale retshjælp ofte (men ikke altid) er tilknyttet biblioteket.

Uanset hvad, så kan jeg kun anbefale, at undersøge dit lokale biblioteks mange tilbud!

Bliv inspireret til minimalisme, investering og finansiel uafhængighed

Indeholder reklamelinks

Ferietid

Jeg er netop kommet tilbage til arbejdet efter ferien, men har virkelig nydt at have 1½ uges ferie efter en meget travl periode. Det meste af ferien tilbragte jeg hjemme hos min kæreste, og uden alt for mange fastlagte planer. Til gengæld blev der slappet af. Med brætspil, bøger og kærestens Netflix adgang.

Særligt bøgerne og Netflix var dog ikke (kun) underholdning. Det meste jeg så/læste var nemlig noget, der kunne inspirere mig, eller som jeg kunne blive klogere af. Og derfor bringer jeg i denne uge en inspirationsliste, som jeg håber, at andre kan have glæde af:

Netflix

Tidying Up with Marie Kondo

En af de ting, som jeg virkelig havde set frem til længe, var den nye Netflix serie om KonMari-metoden, som jeg tidligere har skrevet en hel blogserie om. Den længe ventede serie hedder Tidying Up with Marie Kondo, og udkom på Netflix d. 1. januar 2019 – og jeg må indrømme, at jeg allerede i går (dagen efter den udkom) havde set hele serien færdig.

Jeg ved fra Facebook-gruppen Minimalisme og købestop at serien allerede har inspireret nogle. Men som erfaren bruger af KonMari-metoden blev jeg lidt skuffet. I hvert afsnit følger man en familie, der bruger KonMari-metoden med Marie Kondos hjælp, men man ser faktisk ikke hele processen. Ved hver familie følger man kun 2-3 af kategorierne, og selvom Marie Kondo i sine bøger gør meget ud af, at man følger en bestemt rækkefølge i kategorierne, så hopper serien flere gange let og elegant fra 1. til 4. kategori i rækkefølgen. Og derudover går den ikke så meget i dybden med de enkelte kategorier f.eks. ved kategorien papir, bliver det slet ikke nævnt, at Marie Kondo mener, at ALLE papirer som udgangspunkt skal smides ud.

Dengang jeg første gang fulgte metoden, fandt jeg gerne gerne inspiration ved at læse historier og se videoer om andre, som ryddede ud efter metoden. Og jeg må indrømme, at flere af disse historier og videoer forklarede KonMari-metoden bedre end Tidying Up with Marie Kondo (jeg har dog ingen konkrete anbefalinger, da jeg ikke kan huske præcis hvilke historier og videoer, som jeg fandt inspiration i dengang). Kender man KonMari-metoden  i forvejen (eventuelt ved blot at have læst min blogserie om KonMari-metoden), er Tidying Up with Marie Kondo dog stadigvæk god til at blive motiveret til at komme videre. Jeg begyndte i hvert fald allerede at tænke på, at jeg gerne vil tage en oprydnings-runde mere inden kæresten og jeg – på et tidspunkt – flytter sammen.

Consumed

En anden Netflix-serie, som jeg så i ferien, var Consumed. Serien følger også familier, der rydder ud i hjemmet. Familier, som er faldet i forbrugsfælden og har fyldt deres hjem til bristepunktet med alt for mange ting.

Processen i Consumed er noget anderledes end i Tidying Up with Marie Kondo. I Consumed bliver familierne bedt om, at pakke alle deres ting væk. I to uger skal de leve i et tomt hus, der kun indeholder 1) det mest nødvendige (f.eks. et sted at sove og ting til at lave mad med), 2) en kabinekuffert til hvert familiemedlem med det tøj og de sko, som de skal bruge imens huset er tomt, og 3) 10 ikke-essentielle ting, som familien sammen udvælger (det kan f.eks. være et spil eller legetøj, som familien kan have glæde af imens huset er tomt). Når de to uger i et tomt hus er gået, bliver familien konfronteret med alle deres ting på et lager, hvor familien så skal udvælge de 25 % af deres ting, som de gerne vil have tilbage ind i huset – resten skal sælges / doneres / smides bort. Når dette er gjort kommer familierne tilbage til deres hjem, som nu (med de færre ting) er mere ryddeligt, og som er blevet optimeret af Consumed-teamet i forhold til opbevaring.

Serien var interessant, og igen en serie, der motiverer og inspirerer til selv at få ryddet ud derhjemme.

Minimalism: A Documentary About the Important Things

Når nu jeg nævner oprydningsserier på Netflix, så kan jeg ikke komme udenom også at nævne dokumentaren Minimalism. Oprydning er en metode, som mange minimalister har gjort brug af, for at skille sig af med det unødvendige, men minimalisme er så meget mere end det. Og netop det skildrer Minimalism virkelig fint.

Jeg ved at dokumentaren har inspireret mange. Jeg så den første gang inden den overhovedet var kommet på Netflix (det gjorde den nemlig først året efter at den var udkommet), men ligesom ved Tidying Up with Marie Kondo kunne jeg dog godt fornemme, at jeg allerede var langt inde i minimalismens verden, da jeg så den. Mange af de minimalister, der er med i dokumentaren – inklusive  The Minimalists som står bag dokumentaren- havde jeg allerde stiftet bekendtskab med på internettet, og mange af historierne var derfor ikke helt så nye for mig.  Men ikke destro mindre vil jeg sige, at dokumentaren er interessant – især hvis man er ny på sin rejse mod minimalisme.

TV

Stå af hamsterhjulet – med penge nok til resten af livet

En anden spændende ting, der skete i ferien, var at jeg endelig fik tid til at se DR Temalørdag programmet Stå af hamsterhjulet – med penge nok til resten af livet. Et program som jeg også har ventet længe på, da jeg kendte til det allerede inden det blev lavet. Dengang overvejede jeg, at melde mig på banen, da programmet søgte personer, der søger finansiel uafhængighed. Jeg tog dog aldrig fat i folkene bag programmet, da jeg ikke selv syntes, at jeg var nået så langt på rejsen mod finansiel uafhængighed endnu – jo, jo min opsparingsrate var fin, men jeg var (og er stadigvæk ikke) begyndt at investere for at opnå en passiv indtægt).

Programmet følger en række danskere, som søger eller allerede har opnået finansiel uafhængighed. Igen kendte jeg allerede til de fleste medvirkende fra internettet, men det var nu alligevel en meget interessant udsendelse. Der var bl.a. en hel del med Jacob Lund Fisker, som står bag bogen Early Retirement Extreme, og som også havde været i fokus dengang jeg blev interesseret i finansiel uafhængighed. Og i det hele taget var de mange personlige beretninger inspirererende og det, der gjorde programmet spændende at se. Selve informationen om hvordan man opnår finansiel uafhængighed var holdt på et ret basalt niveau – i hvert fald, når  man som jeg allerede har læst en hel del om emnet.

Magasiner og blade

Sustain Yearly

Jeg er ikke – og har aldrig været – typen, der har købt mange magasiner eller blade. Som barn læste jeg gerne magasiner og blade, som min mor eller mormor havde købt, men som voksen er det mest blevet til noget, når jeg en sjælden gang i mellem har taget mig tid til det på biblioteket.

Et magasin, som jeg dog er meget nysgerrig på, er Sustain Yearly, som jeg kan anbefale alle, der går op i en bæredygtig livsstil.

Bøger

Work Smarter: Live Better

Da jeg sidste år var i Kikki K i London købte jeg en enkelt bog, som jeg nu endelig er begyndt på. Bogen er Cyril Peupions Work Smarter, Live Better, og handler om, hvordan man kan optimere, hvordan man arbejder – særligt hvis man som jeg, er en af de mange, der bruger en stor del af arbejdsdagen foran computeren. Den beskriver bl.a. Zero Inbox-metoden, som jeg personligt har brugt i flere år (i hvert fald på arbejdet), men beskriver også andre optimerings-metoder.

Det er denne bog, jeg er i gang med lige nu. Men ellers har jeg i den senere tid også læst mange andre bøger indenfor mine interesserområder: oprydning, minimalisme, købestop, opsparing, investering og finansiel uafhængighed. Og der er endnu flere bøger på læselisten. Det ville blive for stort et arbejde, at beskrive dem alle nærmere, men her kommer i hvert fald en liste over bøger, som jeg enten har på læselisten eller som jeg allerede har læst og kan anbefale:

Bøger om oprydning og minimalisme

Bøger om købestop og opsparing

Bøger om investering

Bøger om finansiel uafhængighed

Der er selvfølgelig endnu flere bøger om emnerne på markedet. Nogle af dem har jeg læst, men har kun udvalgt de bedste her. Og andre har jeg endnu ikke opdaget – eller bare lige ikke fået med på læselisten.

Men med bøgerne på ovenstående liste, så er man i hvert fald godt begyndt.

God fornøjelse!

 

 

Nytår – drømme og mål

På vej ind i et nyt år

Julen er veloverstået, og frem til det nye år har jeg ferie. Selvom jeg aldrig har været typen, der laver et nytårsfortsæt, så har jeg i denne ferie tænkt meget over drømme og mål. Gjort status over hvor jeg er, og hvor jeg gerne vil hen.

Min perfekte dag

For nogle måneder siden lavede jeg sammen med en netværksgruppe, som jeg er med i, en øvelse over “Den perfekte dag”. En øvelse, hvor jeg – ligesom de andre i gruppen – skulle reflektere over, hvordan min perfekte dag ville se ud: Hvad ville den indeholde, hvor lang tid ville jeg bruge på hver enkelt ting, og hvordan skulle tiden fordeles mellem alene tid, familietid og social tid med andre end den nærmeste familie.

Og jeg kan lige så godt indrømme det: Min perfekte dag så noget anderledes, og noget mere afslappet ud end min nuværende hverdag. Og måske med rette, for jeg er på mange måder stadigvæk et sted i livet, hvor jeg er ved at lægge fundamentet for fremtiden. Og hvis jeg får lagt det rigtige fundament, så kan min perfekte dag blive til virkelighed en dag – og forhåbentlig noget før jeg når den officielle pensionsalder.

Goal Mapping

Jeg har ikke kun tænkt meget over min “Perfekte Dag”, men også over at lave et nyt Goal Map. Det Goal Map, som jeg lavede tilbage i 2014, havde deadline her i 2018, og selvom jeg sjældent har set på det, så tror jeg, at det har påvirket mig underbevidst. Jeg kan i hvert fald se, at jeg har opnået en stor del af de drømme og mål, som jeg dengang identificerede.

Mit primære mål dengang var, at opnå balance i mit liv. Og jeg har da også fået en meget bedre balance i livet nu end dengang – men det er jo nok et område, som kræver kontinuerlig opmærksomhed, hvis balancen skal bibeholdes. I hvert fald kan jeg se, at det nu er nogle andre ting, som fylder og skaber uro i livet, end det var dengang.

Ud over det primære mål er det en del af Goal Mapping også at sætte 4 sekundære mål. Dengang i 2014 var mine sekundære mål at opnå 1) et trygt og stabilt kærlighedsforhold, 2) at stifte familie, 3) opleve verden og 4) at få en udviklende karriere. Dengang var jeg nemlig jobsøgende og single – og rejserne havde jeg lagt lidt på hylden, da jeg dels ikke havde det økonomiske overskud til rejser, og dels var blevet lidt træt af, at rejse alene ud i verden.

De sekundære mål har jeg egentlig haft ok succes med. Jeg har haft nogle spændende jobs siden 2014, og er glad for mit nuværende job. Og jeg er i det trygge og stabile kærlighedsforhold, som jeg ønskede. Min kæreste og jeg har ikke stiftet familie endnu – for selvom vi har kendt hinanden i over 2 år, så mangler vi at finde den bolig, som vi kan flytte sammen i, og derudover ved vi allerede nu, at vi skal i fertilitetsbehandling for overhovedet at kunne få børn. Til gengæld har vi fået rejst en del sammen – både på vores drømmerejse til Japan, men også på mindre ture f.eks. den til London.

Så på mange måder er det gået mig godt siden 2014, men det er også på tide at sætte ord på nogle af de nye drømme og mål, der skal fylde de næste år af mit liv.

Hvad fremtiden byder på

Jeg har besluttet mig for, at følge opskriften på Goal Mapping igen for at sætte mig mål for fremtiden også. Det kan godt være, at jeg igen ikke får set så meget på papirerne, men det gør heller ikke så meget, hvis bare det, at få sat ord (og tegninger) på, kan gøre en positiv forskel for underbevisthedens arbejde mod målet.

Jeg er endnu ikke færdig med at drømme – og på baggrund af disse drømme sætte målene. Men jeg er i gang med tankerne, og håbet er, at jeg får lavet mit Goal Map inden ferien er omme.

Nogle drømme kender jeg dog allerede: Min kæreste og jeg vil gerne flytte sammen i en fælles bolig. Vi vil gerne giftes. Og vi vil gerne have børn sammen.

Det er meget de private drømme, der fylder i tankerne lige nu. Måske fordi jeg er på rette hylde med jobbet lige nu, og økonomien ser fornuftig ud. Men samtidigt skal de private drømme ikke optage alle pladserne for mine mål i den kommende periode.

Jeg vil gerne have yderligere fokus på minimalisme i mit liv – og helt lavpraktisk skal der også være plads til endnu en gang KonMari oprydning, når min kæreste og jeg på et tidspunkt rent faktisk flytter sammen (for vi har helt sikkert dobbelt op på de fleste nødvendige ting).

Derudover vil jeg fortsat gerne have et arbejde, som jeg synes er spændende. Og jeg vil også gerne have fokus på investering og komme skridtet videre mod finansiel uafhængighed. Men hvor finansiel uafhængighed måske i starten handlede meget om økonomisk tryghed for mig, så handler det nu også om, at finansiel uafhængighed kombineret med minimalisme på sigt kan give mig “Den perfekte dag”, som jeg ønsker mig.

Inspiration søges

Måske er der også flere ting, som skal med i mit Goal Map eller som en del af min perfekte dag, men som jeg endnu ikke har tænkt på. Måske vi kan inspirere hinanden? I kommentarerne er du i hvert fald meget velkommen til at dele dine drømme og mål – eller hvad din “Den perfekte dag” vil indeholde 🙂

Godt nytår!

 

 

 

 

Når økonomiske beslutninger ikke er rationelle

Er god til at spare op, men…

De seneste par uger, har jeg skrevet om min opsparingsrate. Jeg har gennemgået mit forbrug det seneste år, mit historiske forbrug, hvordan jeg har beregnet opsparingsraten og hvordan jeg har fået opsparingsrate på mindst 50 % af min offentlige løn.

Alt i alt er det nemt at få et indtryk af, at jeg er meget fornuftig og rationel, når det kommer til min økonomi. Og det er jeg – generelt set – da også.  Faktisk så fornuftig, at jeg inden for de seneste måneder, har fået at vide, af to forskellige finansielle rådgivere (hvoraf den ene var min bankrådgiver), at jeg sagtens kan bruge flere penge, selvom drømmen er et huskøb uden banklån.

Alligevel ved jeg, at jeg ikke altid truffet de økonomiske beslutninger, der objektivt set ville være de bedste finansielle beslutninger. Men hver gang har det været gennemtænkt og bevidste valg – og jeg kan se, at årsagerne til det ofte falder indenfor følgende følgende kategorier:

For at skabe øget livskvalitet i dagligdagen

Min bolig er vigtig for mig, og fundamentet for min dagligdag.

Derfor købte jeg min nuværende andelsbolig ved hjælp af et andelsboliglån og en smule familielån (ud over de penge, som jeg selv havde sparret sammen).

Og nu, hvor drømmen er at købe et hus med kæresten, taler vi om ikke blot at låne til selve huskøbet, men også at låne en større portion penge til at istandsætte og gøre huset til vores. Ingen af os er nogen, der flytter særlig tit, og derfor ved vi, at vores kommende bolig skal danne rammen for vores liv sammen i mange år fremover. Derfor vil vi også gerne putte nogle penge ind i huset, for at det bliver, som vi gerne vil have det – for vi er enige om, at det er nemmere at istandsætte inden man er flyttet ind, end når man først bor der.

For at få oplevelser

De fleste af mine oplevelser har jeg betalt kontant – også de dyrere oplevelser såsom drømmerejsen til Japan. Men et af mit livs største eventyr blev – til dels – finansieret ved lån.

Det sidste semester af mit studie læste jeg i Australien. Det var en stor drøm, der gik i opfyldelse – og en kæmpe oplevelse. I løbet af semesteret var jeg mest i Brisbane (hvor jeg læste), men både universitetets mid-semester break og fire uger efter den sidste eksamen blev brugt på at rejse Australien rundt.

I løbet af mit udlandsophold måtte jeg selvfølgelig vinke farvel til mit studiejob hjemme i Danmark. Og derfor valgte jeg i stedet at tage SU-lån det ene semester. SU-lånet gik selvfølgelig (sammen med legater og opsparing) til at få en fantastisk, uforgemmelig oplevelse i Australien.

For at få sjælefred

Det SU-lån, som jeg fik imens jeg var i Australien,  gik også til en anden luksus imens jeg var væk: Modsat mange af mine medstuderende,  behøvede jeg – ved hjælp af SU-lånet – ikke at udleje min andelslejlighed (med alle mine møbler og alle mine ting i), imens jeg var væk. Det gav ro i sjælen at vide, at jeg ikke var ansvarlig udlejer, imens jeg befandt mig på den modsatte side af jordkloden – og at min lejlighed og mine ting, ville være i lige så god stand, når jeg kom hjem, som da jeg forlod dem.

En anden ting, som jeg gjorde, var at betale mit SU-lån af før tid. Jeg undersøgte ikke på noget tidspunkt, om jeg kunne nedsætte betalingen eller forlænge tilbagebetalingen af det billige lån. For at spare det gebyr, der var pålagt hver tilbagebetaling, valgte jeg derimod, at samle årets betalinger i en stor betaling, og – da lånet var næsten tilbagebetalt – at betale det helt ud før tid.

Det økonomisk fornuftige havde nok været, at udskyde tilbagebetalingen af SU-lånet, og i stedet bruge pengene på, at tilbagebetale mit andelsboliglån med højere renter. Ja, faktisk burde jeg nok have taget SU-lån meget tidligere, og brugt pengene på at nedbringe / komme af med andelsboliglånet. For når det gælder tilbagebetaling af lån, så er det mest rationelle jo, at komme af med det dyreste lån først.

Jeg valgte dog at komme af med det mindste lån først, da jeg havde det bedre med kun at have et lån i stedet for to. Og der er da også enkelte finansielle forbilleder, der mener, at man – sådan som jeg gjorde det – skal starte med det mindste lån først. F.eks. taler Dave Ramsey om at bruge gælds-snebold metoden (på engelsk: debt snowball method), hvor man netop betaler de mindste lån ud først, for at få momentum i sin gældsafvikling.

Af hensyn til familie

Det var ikke kun ved at betale SU-lånet tilbage før tid, at jeg udskød tilbagebetalingen af andelsboliglånet. Min familie blev hårdt ramt af eftervirkningerne efter den økonomiske krise, og jeg valgte derfor at yde et rentefrit familielån, for at hjælpe familien ovenpå igen. Det blev ikke givet på éen gang men nærmere som en slags kassekredit, hvor der blev overført noget, når behovet var der. Jeg vidste derfor hele tiden, at det var penge, som jeg godt kunne undvære, men ret beset, så kunne jeg have været gældfri nogle år tidligere, hvis jeg ikke havde ydet lånet. At jeg havde et rentetab, ved at betale renter på andelsboliglånet imens jeg ingen renter fik på det ydede familelån, var en lille pris at betale, for at hjælpe mine nærmeste.

Familie er vigtig for mig. Og som tidligere nævnt, har jeg også en drøm om, at stifte familie selv. Tager man de finansielle briller på, så er det at stifte familie ikke det mest økonomisk rationelle, da det er beregnet, at det koster en million pr. barn. Dertil kommer, at min kæreste og jeg ved, at vi skal i fertilitetsbehandling for at kunne få egne børn, og selvom det offentlige betaler 3 forsøg til at få første barn, så skal vi selv betale for forsøg i det private, hvis vi vil have mere end 1 barn (og der ikke er nedfrosne, befrugtede æg tilbage fra det forsøg, hvor man blev gravid med første barn). Og uanset om vi ender med flere fertilitetsbehandlinger eller måske går adoptions-vejen for at få børn, så er det ganske givet, at det bliver en dyr og hård proces. Men det at få børn og stifte familie er for mig vigtigere end at få en lidt større opsparing.

Penge er ikke alt

Konklusionen på ovenstående må derfor være, at nogle ting i livet er vigtigere end penge. Og jeg er ret bevist om, hvilke ting der er vigtigere for mig end penge.

 

 

Hvordan har jeg fået så høj en opsparingsrate?

En høj opsparingsrate

Som I kan se af mine to indlæg: Mit forbrug det seneste år og Mit historiske forbrug, har jeg haft en opsparingsrate på mindst 50 %, i de to perioder hvor jeg har været offentligt ansat. Og derfor er der naturligvis nogle, der er nysgerrige på at høre, hvordan jeg gør.

Nøglen til at få en høj opsparingsrate er at nedsætte sit forbrug. Her kommer jeg med en kort beskrivelse over, hvad jeg gør:

Undgår i høj grad livstilsinflation

Mange mennesker sætter deres forbrug op efterhånden som de tjener flere penge. Det har jeg ikke rigtig gjort, og på mange måder lever jeg stadigvæk på en studerendes budget. Jo, jeg havde en dyr rejse til Japan i år, men rejser var allerede en del af mit liv – og en prioritet – som studerende (hvilket mit historiske forbrug også vidner om).

Jeg bor stadigvæk i den samme, billige andelslejlighed, som da jeg var studerende. Egentlig tænkte jeg dengang på den som en studiebolig, men jeg bor her endnu – 9 ½ år efter at jeg blev færdiguddannet. Lige på denne post forventer jeg dog en “livsstilsinflation” med et huskøb jf. mit indlæg om Penge og prioriteter.

En anden større ting er, at jeg – på trods af mine 34 år og efterhånden mange år med kørekort – aldrig har ejet en bil. Jeg har altid cyklet, og er først i forbindelse med mit nuværende job skiftet til offentlig transport. Men som jeg også skrev under mit forbrug det seneste år, så vil jeg gerne skifte tog og bus ud med en elcykel.

Helt generelt har jeg heller ikke sat mit forbrug op. Måske går der lidt flere penge på at spise ude, men ikke mange. Tøjforbrug og forbrug af andre ting, fornøjelser mv. er nogenlunde på samme niveau som altid. Selvom jeg har advokatbaggrund, og nok kan finde flere advokat/jurist kollegaer i dyrt tøj, så er det ikke noget jeg er gået op i. Jeg har faktisk nærmest altid undgået mærkevarer – særligt når mærket er synligt, da jeg ikke ønsker at være en ormvandrene reklamesøjle. Til gengæld betaler gerne  ekstra for kvalitet, der holder længere. Og det kan godt være en god kvalitet, selvom det ikke er dyre mærkevarer, da pris og kvalitet ikke altid hører sammen. Selv blandt tøj fra fast fashion / high street mærker, har jeg flere stykker tøj, som efterhånden er ret så gamle, men stadigvæk pæne (f.eks. to silkenederdele fra H&M, der er over 10 år gamle, men som jeg har gået med hver sommer).

Gennemgår faste aftaler og abonnementstjenester

Det er en god idé at gennemgå sine faste aftaler og abonnementstjenester med jævne mellemrum.

Selv er jeg god til at opsige abonnementer og faste aftaler, så snart jeg ikke længere har glæde af dem.

Men selv dem, som jeg stadigvæk har brug for, gør jeg gerne noget ved. I sommers havde jeg sidst den store gennemgang

Før sommerferien tjekkede jeg elpriser fra leverandører og skiftede til en billigere leverandør. Jeg brugte prissammenlignings-hjemmesiden http://elpris.dk, og indhentede også et tilbud fra Elforbundet. Derefter skiftede jeg leverandør til en billigere leverandør med vindenergi – og det var faktisk ret nemt.

Da mit mobilselskab i juli satte priserne op (mod mere data og taletid – som jeg ikke bruger) undersøgte jeg alternativer (igen på en prissammenlignings-hjemmeside – denne gang https://mobilabonnementpriser.dk/), men kunne konstaterer at jeg ikke kunne få det billigere nogen steder, hvis mit nuværende forbrug skulle dækkes. I august ringede jeg alligevel til mit mobilselskab, og så kunne de tilbyde et abonnement som ikke var på deres hjemmeside, men som dækker mit behov og er til “den gamle”, billigere pris.

Dagen efter at jeg havde ændret mit mobilabonnement talte jeg med mit forsikringsselskab og fik sat præmien ned, så jeg nu sparer 29 % (!) om året. Jeg nedsatte lidt af indbodækningen (som var sat for højt i forhold til værdien af mit indbo, nu hvor det er + 10 år gammelt og ikke nyt længere), men derudover fik jeg gratis tre relevante tillægsforsikringer med.

Gas, vand og varme kan jeg vist ikke gøre så meget ved, da det trækkes via andelsforeningen. Det samme gælder internet og fjernsynspakken.

Mit fitnessabonnement er et bevidst valg (og da jeg bruger det til at gå til Aquafitness, har jeg ikke så mange alternative steder at vælge imellem – og jf. mit centers hjemmeside har jeg det billigste abonnement, som jeg kan have til det formål).

Ud over det har jeg ingen andre abonnementstjenester. Ingen aviser, blade eller magasiner. Ingen streamingtjenester. Ingen måltidskasser. Ingen abonnementer på at få tilsendt ting f.eks. tøj eller make-up. Ingen aftaler med rengøringshjælp, vinduespudser eller havemand. Intet.

Det eneste, der er tilbage at forhandle lige nu, er banken. Men jeg har allerede en god rente på min lønkonto og opsparingskonto. Og da jeg er gældfri, har jeg ingen lån at forhandle. Så lige nu er det ikke en prioritet – men jeg har da været der før, og kommer der nok igen.

Følger “Betal dig selv først” princippet – og holder øje med forbruget

Ud over at få styr på de faste aftaler og abonnementstjenester, er mit bedste råd at følge “Betal dig selv først” princippet (på engelsk: pay yourself first).

Hver måned lige efter jeg har fået løn, tjekker jeg hvilke udgifter, der kommer over betalingsservice indenfor de kommende dage, og overfører derefter mest muligt til opsparingskontoen (dog ser jeg bort fra det beløb, som jeg kan have stående til en endnu højere rente på lønkontoen – for de bliver selvfølgelig stående).

Resten af måneden har jeg en “konkurrence” med mig selv om at klare mig på det lille beløb, som jeg har ladet være tilbage på lønkontoen. Nogle gange skal jeg justere midt på måneden – men det kan gå begge veje: Nogle gange skal penge tilbage fra opsparingskontoen til lønkontoen, hvis der har været uforudsete udgifter. Andre gange overfører jeg mere til opsparingskontoen fordi jeg faktisk har forbrugt mindre end jeg “måtte” jf. beløbet på lønkontoen.

Det betyder også, at jeg forholdsvist ofte er på netbank. Og da min bank samarbejder med Spiir, kan jeg nemt holde øje med, hvordan mit forbrug har fordelt sig på de enkelte kategorier: Bolig, privatforbrug, ferier, andre leveomkostninger, transport, husholdning, diverse, pension og opsparing samt lån og gæld.  Samtidigt kan jeg – for nysgerrighedens og konkurrencens skyld – også se, hvordan jeg klarer mig sammenlignet med andre, der bor alene.

Jeg kan i allerhøjeste grad anbefale Spiir. Ikke alle banker samarbejder med dem, men de har en app, som alle kan downloade og bruge. Jeg kender dog ikke personligt så meget til appen, da jeg altid bruger Spiir inde fra netbanken af (min meget gamle telefon har ikke rigtig plads til så mange apps, og egentlig passer det mig meget godt, at tjekke Spiir, når jeg alligvel er inde netbanken for at se, om der skal overføres penge mellem mine konti).

På et tidspunkt – min telefon ikke længere virker, og jeg skal skifte til en med mere hukommelse – vil jeg dog gerne prøve Spiir som app. Og samtidigt med tror jeg, at jeg vil prøve appen Spenderlog. Jeg har ikke prøvet den endnu, men så vidt jeg har forstået følger Spenderlog også ens forbrug. Det er bare endnu mere præcist indenfor kategorierne, da den efter sigende består af en avanceret scanner, som genkender  hvilke varer, man har købt, på den scannede kvittering. Så hvor Spiir kan fortælle mig, hvor mange penge jeg f.eks. bruger på husholdning (som inkluderer dagligvarer og mad), så kan Spenderlog fortælle mig, hvor stor en del af husholdningsbeløbet, der brugt på unødvendige ting f.eks. søde sager. Ved at blive bevidst om dette, tror jeg, at jeg kan bringe mit forbrug endnu længere ned, end blot ved at konstatere, at kategorien husholdning ser fornuftig ud på Spiir.

 

 

 

Hvordan beregnes opsparingsraten?

Opsparingsrate

Efter mine to seneste indlæg om henholdsvis mit forbrug det seneste år og mit historiske forbrug, er jeg blevet spurgt, hvordan jeg har beregnet opsparingsraten.

Der findes flere flere metoder at opgøre opsparingsraten på, og disse metoder vil jeg først gennemgå, inden jeg kommer med svaret på, hvordan jeg beregnede min opsparingsrate:

Udgangspunktet

Den basale måde at udregne sin opsparingsrate for en given periode er følgende:

(Disponibel indkomst – forbrug) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få en procentdelen.

Den disponible indkomst er det beløb, som du har til rådighed efter at have betalt skat. Og ved at fratrække forbruget fra din disponible indkomst, har du din opsparing. Så du kan også skrive formlen på opsparingsraten sådan her:

(Opsparing) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Det lyder måske som udgangspunkt nemt. Men indenfor kredse, der går op i finansiel uafhængighed, er faktisk lidt uenighed om, hvorvidt særligt to, helt specifikke poster skal medtages i opsparingen eller ej. De to poster, der er uenighed om, er: 1) Pensionsopsparing, og 2) Øget friværdi i ens private bolig.

Det er på grund af denne uenighed, at findes der faktisk flere måder, at opgøre opsparingsraten på:

1. Både pensionsopsparing og den øgede friværdi i boligen medtages i opsparingen

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer + pensionsopsparing + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Denne metode er god, hvis du vil beregne hvor stor en værdiforøgelse, du har opnået. Både pensionsopsparing og ens friværdi i boligen vil tælle med, når man opgør sin formue, og vil f.eks. også have betydning for, hvornår du opnår milionærstatus.

Dem, der vælger denne opsparingsrate (som vil være den højeste beregnede opsparingsrate), lægger vægt på, at både pensionsopsparingen og friværdien i boligen er noget der kan kapitaliseres. Værdierne herfra kan derfor være med til at forsørge dig i fremtiden – også selv om de er låst lige nu.

2. Pensionsopsparingen medtages, men det gør den øgede friværdi i boligen ikke

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer + pensionsopsparing) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Dem, som vælger denne opsparingsrate, vil – ligesom ved den første metode -lægge vægt på at pensionsopsparingen er beregnet til at forsørge dig senere i livet.

Derimod mener de, at friværdien i ens egen bolig for altid vil være låst i boligens mursten, fordi folk sjældent sælger deres bolig uden at købe en ny, mindst lige så dyr ejendom at bo i. På den måde vil friværdien aldrig blive kapitaliseret, og derfor kan det ikke dække det løbende forbrug.

Bemærk, at det kun gælder friværdien i ens egen bolig, da ejendomme købt som investeringsejendomme ofte vil være nemmere at skille sig af med for at have penge til forbrug. Der er ikke det samme på spil, som når det gælder ens eget hjem.

3. Pensionsopsparingen medtages ikke, men det gør den øgede friværdi i boligen derimod

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Dem, som vælger denne opsparingsrate, mener ikke at pension skal inkluderes, da det er midler der er låst ind til (den stadigvæk stigende)  pensionsalder. Medmindre man er tæt på pensionsalderen er det derfor ikke midler, som man kan bruge på at forsørge sig selv her og nu.

Ens bolig derimod kan man sælge, og derved få friværdien (helt eller delvist) omdannet til frie midler, som kan bruges til forsørgelse. Det kræver bare, at man enten køber en billigere bolig eller vælger at blive lejr.

4. Pensionsopsparingen medtages ikke, men det gør den øgede friværdi i boligen derimod – med et tvist i beregningen

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Tvistet i beregningen i forhold til metode 3 er, at man nu fratrækker pensionsindbetalingen fra den disponible indkomst i nævneren. Argumentet for denne beregning er, at man – for at få et mere reelt billede af opsparingsraten – skal se helt bort fra pensionsopsparingen, og da den ikke længere indgår i tælleren, så skal den heller ikke medtages i nævneren. Pensionsindbetalingen er jo trods alt ikke noget, der er forsvundet ind i det almindelige forbrug, men derimod fortsat en del af ens formue.

5. Hverken pensionsopsparingen eller den øgede friværdi i boligen medtages

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Dem, der vælger denne metode, anser både pensionsopsparingen og den øgede friværdi i boligen for at være låste mider, som ikke kan bruges til forbrug. Derfor kan man ikke regne med disse værdier, når man skal finde ud af, om man er finansielt uafhængig.

6. Hverken pensionsopsparingen eller den øgede friværdi i boligen medtages – med et tvist i beregningen

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Igen er tvistet i beregningen, at man fratrækker pensionsindbetalingen fra den disponible indkomst i nævneren. Argumentet for denne beregning er fortsat, at der skal ses helt bort fra pensionsopsparingen, og da den ikke længere indgår i tælleren, så skal den heller ikke medtages i nævneren.

Hvilken metode valgte jeg?

Til mine to seneste indlæg om henholdsvis mit forbrug det seneste år og mit historiske forbrug, valgte jeg at bruge metode 4, hvor den øgede friværdi blev medtaget, men hvor der blev set helt bort fra pensionsindbetalingerne både i opsparingen og i indkomsten.

Pensionsopsparingen er nemlig ikke noget, som jeg kan få frigivet lige foreløbig, hvorimod jeg regner med at sælge min andelsbolig inden for rimelig tid for at finde en bolig sammen med kæresten.

At det blev metode 4 (uden pensionsopsparing)  var dog også lidt for nemheds skyld. Ved at vælge denne metode skulle jeg kun forholde mig til lønnen efter skat og pension – altså den udbetalte løn, som jeg også kunne se på netbankens posteringer. Skulle jeg have medtaget pensionsindbetalingerne som en del af henholdsvis min opsparing og min indtægt, så havde det krævet, at jeg havde fremfundet flere lønsedler, da flere af de beregnede perioder var skæve i forhold til kalenderåret. Nu kunne jeg derimod finde alle de relevante tal blandt netbankens oplysninger.

Min beregning så således sådan her ud:

(Frie midler + investeringer + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Eller det vil sige: Jeg er ikke begyndt at investere endnu. Derfor blev opsparingsraten ved sidste uges opgørelse af mit historiske forbrug reelt set beregnet således:

(Frie midler + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Og ved opgørelsen over mit forbrug det seneste år var jeg gældfri i min bolig, og kunne således ikke øge friværdien yderligere ved opsparing (og andelsværdien steg ikke, da den baserer sig på den offentlige ejendomsvurdering, som har været suspenderet siden  2013). Derfor blev beregningen for opsparingsraten jo reelt således:

(Frie midler) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Denne sidste beregning er jo helt identisk metode 6, når man ikke investerer. Derfor var det først ved mit seneste indlæg om mit historiske forbrug, at jeg traf den endelige beslutning om metoden.

Overvejelser om (nogle af) de øvrige metoder

Netop metode 6  overvejede jeg meget, da jeg forventer at min næste bolig, er der hvor jeg skal bo resten af livet (eller i hvert fald: i mange, mange år). Dermed bliver boligen ikke en, der kan kapitaliseres og skabe frie midler til forbrug. Og på sigt er opsparingsraten er mest interessant for mig i forhold til,hvor lang tid der går, før jeg er finansielt uafhængig – uden at skulle sælge min bolig eller hæve pensionsopsparingen før tid.

Jeg er dog ikke der endnu, for som jeg fortalte om i mit indlæg om Penge og prioriteringer, så er opsparingen pt. øremærket til at kunne købe bolig (forhåbentlig) uden banklån. Pt. tracker opsparingsraten således mest hvornår jeg kan opnå dette mål – og der tæller den øgede friværdi i min nuværende bolig jo med.

Havde min livssituation været anderledes, kunne jeg godt have valgt en anden metode. Havde jeg f.eks. allerede været bosat i mit permanente hjem og samtidigt været tættere på pensionsalderen, så ville jeg nok have været mere tilbøjelig til at vælge metode 2.

Og havde mit mål været anderledes kunne jeg også godt have valgt en anden metode. Havde jeg f.eks. et fast mål om at opnå en bestemt formue, så havde jeg nok set mere hen imod metode 1, som medtager al formue i opsparingsraten.

 

Mit historiske forbrug

Et tilbageblik

I sidste uge skrev jeg om mit forbrug gennem det sidste år (som er det du kan se på billedet herover), og det gav mig lyst til, også at se på mit forbrug længere tilbage. Som jeg skrev, har jeg gennem længere tid  haft fokus på at nedsætte mit forbrug, undgå livsstilsinflation og opspare en stor del af min indtægt. Men ser jeg tilbage har jeg altid opfattet mig selv som naturligt sparsommelig og med en fornuftig tilgang til min privatøkonomi. Derfor blev jeg nysgerrig på, hvad tallene fortalte, hvis jeg gik lidt længere tilbage i tiden. Her er der særligt to perioder af mit liv, som jeg synes kunne være interessante at se tilbage på:

Hvordan så det ud før jeg hørte om begrebet finansiel uafhængighed? Som jeg skrev tilbage i januar, var min første introduktion til finansiel uafhængighed en artikel fra Berlingske, som hed “Bliv økonomisk uafhængig inden du fylder 40”. Du kan finde artiklen her– og BT bragte dengang en tilsvarende artikel, som du kan læse her. Da artiklen er fra april 2016 er min første historiske periode defineret fra 1. april 2015 til 31. marts 2016.

Og hvordan så det ud dengang jeg studerede? Dengang var min indtægt naturligvis ikke så høj, som efter at jeg begyndte på arbejdsmarkedet. Men formåede jeg stadigvæk at spare lidt op eller løb det bare fornuftigt rundt? Her valgte jeg at se tilbage på året 2008, som var mit sidste studieår i Danmark (jeg færdiggjorde først studierne i sommeren 2009, men jeg læste mit sidste semester på uddannelsen i Australien, og der er priserne noget anderledes).

Når du læser nedenstående, så husk, at du hele tiden kan se mit forbrug for det seneste år på billedet ovenfor til sammenligning. Jeg har generelt delt posterne op på samme måde som i sidste uges indlæg, så der kan du finde en uddybning af de enkelte poster.

Mit forbrug før jeg hørte om finansiel uafhængighed

Her kan du se oversigten over mit forbrug som det så ud i perioden 1. april 2015 til 31. marts 2016, før jeg hørte om finansiel uafhængighed.

På det tidspunkt var jeg ansat som fuldmægtig i staten, og også dengang tjente jeg derfor en almindelig offentlig løn for en akademiker, selvom jeg dog har haft en lønstigning siden dengang.

Alle tal er også denne gang taget fra min bankudskrift. Den fulde cirkel udgør derfor lønindtægter EFTER skat og EFTER at der er trukket 17,1 % til pension. Hvis jeg havde inkluderet pensionsindbetalingerne på 17,1 % i min status, ville min opsparingsrate se bedre ud, end den gør i min status.

Ikke at det så dårligt ud – tværtimod var de 55 % i opsparingsrate er jo faktisk bedre end de 50 %, som jeg har haft det seneste år. Men også ganske godt forklaret i, at jeg indenfor det seneste år var på drømmerejsen til Japan. Det var noget ud over det sædvanelige at tage på sådan en rejse – og derfor har jeg det seneste år brugt 13 % af mine indtægter på ferier, mod kun 2 % i året før jeg hørte om finansiel uafhængighed.

Den største forskel på det seneste år og dengang var omkring boligen. Dengang var jeg endnu ikke gældfri i min andelsbolig, og derfor gik opsparingen til at nedbringe andelsboligkreditten, og dermed skabe øget friværdi i andelsboligen. For en god ordens skyld skal jeg specificere at alle 55 % gik til øget friværdi. Renterne, som jeg betalte for at have andelsboligkreditten, har jeg lagt ind under boligudgifterne – og det er også derfor, at boligudgifterne dengang udgjorde 20 % mod det seneste års 13 %.

Mad og husholdning samt mit øvrige privatforbrug har hver især ligget fast på 6-7 % af min indtægter, hvilket dog – selvom procentsatsen er nogenlunde den samme – betyder, at der er sket en lille livstilsinflation, da mine indtægter er steget en smule. Og hele stigningen kan nok ikke forklares med familiebegivenheder, selvom der det seneste år har været flere bryllupper, ligesom familien er blevet større, da jeg nu – modsat dengang – har fået flere nevøer og niecer, der skal have gaver.

Også mine transportudgifter er steget siden jeg hørte om finansiel uafhængighed, men som jeg skrev  i sidste uges indlæg skyldes det, at jeg nu ikke længere kan cykle til og fra arbejde.

Til gengæld er mine faste omkostninger faldet. Fra at bruge 8 % af mine indtægter på fasteomkostninger, bruger jeg nu kun 5 % af mine indtægter på denne post, selvom den stadigvæk dækker de samme typer udgifter. Så lige der kan man faktisk se, at jeg har haft fokus på at nedsætte mit forbrug.

Den sidste post, der skal nævnes er velgørenhed. Som jeg også skrev  i sidste uges indlæg er velgørenhed en af mine prioriteter, og det seneste år har jeg derfor jeg betalt flere penge til velgørenhed, end jeg gjorde året før jeg hørte om finansiel uafhængighed (hvor jeg til gengæld havde lagt mere frivilligt arbejde i organisationerne, end jeg har gjort det seneste år).

Mit forbrug som studerende

Her kan du se oversigten over mit forbrug tilbage i 2008:

Min indtægt efter skat og pensionsindbetalinger var dengang betydeligt mindre – ja, faktisk under halvdelen af, hvad den har været de to andre tidspunkter, som jeg har opgjort. Dette forklarer nok også, at min oversigt over mit forbrug som studerende ser noget anderledes ud – for en langt større del af mine indtægter gik til boligudgifterne.

Også dengang boede jeg i min andelsbolig og havde en andelsboligkredit, så boligudgifterne dækker selvfølgelig også over en større rentepost. Derimod lykkedes det mig ikke i 2008 at spare så meget op i min andelsboligs friværdi – kun beskedne 4 %.

Beløbet kunne godt have været højere, for som I kan se, brugte jeg i 2008 en del penge på ferie og studieophold i udlandet. Reelt set var det ikke så meget ferie, men mere studieophold i udlandet, der optog 18 % af mine indtægter. Sommeren 2008 var jeg nemlig på et meritgivende 3-ugers sommerskole-ophold  i Østrig. Min eneste ferie det år var, at jeg efter sommerskolen i Østrig tog toget hen til min familie, som var på ferie i Schweiz – lige på den anden side af grænsen. Og jeg må indrømme, at mine forældre betalte det meste af den ferie, da jeg først var kommet frem. Det passede mig meget godt, da jeg samtidigt sparede op til mit sidste semester i Australien – og faktisk lå nogle af de første udgifter til Australien-opholdet også i 2008 (bl.a. flybilletterne). Så når jeg ser tilbage, så er det måske ikke så underligt at jeg i 2008 brugte hele 18 % af mine indtægter på ferie og studieophold i udlandet. Det var i hvert fald et usædvanligt studieår på den front.

De øvrige poster fra 2008 vil jeg ikke komme så meget ind på. Selvom jeg dog kan konstatere, at det gjorde en forskel for mine faste udgifter, at jeg dengang IKKE var begyndt at have månedlige omkostninger til et fitnesscenter (jeg dyrkede stadigvæk motion, men det var gennem  Universitetets Studenter-Gymnastik forening, der var noget billigere). Mine andre fritidsaktiviteter var alle sammen indenfor det frivillige arbejde for henholdsvis Ungdommens Røde Kors og Røde Kors. Dengang støttede jeg primært organisationerne med min tid i det frivillige arbejde, og mine medlemskontingenter var så små, at de blev rundet ned til 0% i 2008-oversigten, selvom jeg faktisk også betalte lidt dengang.

Mit forbrug igennem det sidste år

Status

Som læser af min blog ved du, at jeg har et ønske om, at blive finansiel uafhængig, og jeg skrev i sidste uge, at jeg gennem længere tid  haft fokus på at nedsætte mit forbrug, undgå livsstilsinflation og opspare en stor del af min indtægt.

Derfor tænkte jeg, at det – nu hvor vi i dag også starter en ny måned – måske ville være på sin plads, at gøre status over, hvordan jeg har brugt mine indtægter det seneste år.  Det vil sige, at jeg har taget et en bankudskrift af alle mine indtægter og udgifter fra 1. november 2017 til og med 31. oktober 2018, og har gennemgået pengestrømmen.

Efter at have lagt samtlige tal sammen i de respektive kategorier, har jeg udregnet et månedligt gennemsnit, som er de beløb, der er taget udgangspunkt i ved cirkeldiagrammet ovenfor.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg har valgt at se bort fra enkelte “udgifter” og “indtægter” fra mine bankudskrifter. Der er dog primært tale om beløb, hvor jeg har lagt penge ud for familie eller venner, og hvor de efterfølgende har overført pengene til mig. Sådanne udlæg har jeg nemlig ikke anset for at være en del af MIT forbrug – og nu ville jeg jo gerne gøre status over mit eget forbrug.

Indtægt

Jeg er ansat som specialkonsulent i staten, og tjener en almindelig offentlig løn for en akademiker.

Indtægterne er som nævnt taget fra min bankudskrift. Det er derfor lønindtægter EFTER skat og EFTER at der er trukket 17,1 % til pension. Hvis jeg havde inkluderet pensionsindbetalingerne på 17,1 % i min status, ville min opsparingsrate se bedre ud, end den gør i min status.

Ud over lønindtægter inkluderer indtægterne i beregningen renter på mit bankindestående og feriepenge (som jeg til dels har fået fra et tidligere job i det private, hvor lønnen var højere end i det offentlige).

Min indtægt udgør den fulde cirkel i cirkeldiagrammet.

Udgifter

Boligudgifter er for de fleste en af de større poster. For mit eget vedkommende bor jeg ret billigt i min andelsbolig, men alligevel er boligudgiften en af de større poster, når jeg gennemgår mit forbrug, idet 13 % af mine indtægter går til boligudgifter. Mine boligudgifter er i denne sammenhæng opgjort inklusive forbrug, da el, vand, varme, internet og tv-pakke som udgangspunkt bliver opkrævet af andelsboligforeningen. For klarhedens skyld har jeg derfor lagt eventuelle ekstraregninger for denne type forbrugsudgifter ind under boligudgifterne også.

Øvrige faste omkostninger (som koster mig 7 % af mine indtægter) dækker over fagforening, a-kasse, forsikringer, licens, telefon og mit fitnessabonnement. Mange, der søger finansiel uafhængighed, ville måske overveje at droppe fitnessabonnementet for at træne hjemme, men eftersom jeg træner Aquafitness (der – som navnet indikerer – foregår i en svømmehal), så er hjemmetræning ikke et reelt alternativ for mig.

Transport koster mig 3 % af mine indtægter. Det lyder måske ikke af så meget igen, men det er en post, der alligevel irriterer mig. I mange år har jeg cyklet til og fra arbejde, og dermed haft en udgift til transport på nær ved 0 % (bortset fra transportudgifter til offentlige transportmidler ved f.eks. familiebesøg). Men vejen til min nuværende arbejdsplads er dels længere end ved tidligere arbejdspladser og dels er den fyldt med bakker, så jeg kan ikke cykle begge veje. Og da jeg nogle gange er hos mig selv og andre gange hos min kæreste, så er det blevet for besværligt at cykle nogle gange, da cyklen så havde det med at ende et andet sted, end der hvor jeg havde allermest brug for den (hvilket ofte er fra min egen bopæl, da København lægger op til at jeg cykler til træning, venindebesøg med videre). Lige nu drømmer jeg derfor om, at jeg snart får taget mig sammen til at finde frem til den rigtige elcykel – og at elcyklen kan hjælpe mig med at overkomme både distancer og bakker samt til at nedbringe transportudgifterne.

Mad og husholdning optager 7 % af mine indtægter. I kroner og øre er beløbet meget fornuftigt, selvom det ikke er en helt nem post for mig at gøre op. Ofte handler min kæreste ind, når vi er hos ham (og det er vi oftest). Til gengæld har jeg betalt nogle andre udgifter for ham (som jeg – selvom de ikke nødvendigvis var til mad og husholdning – har lagt ind under her, da de er betalt for at “kompensere” for hans madudgifter). Og selvom det stadigvæk ser fornuftigt ud, så kan jeg konstatere, at jeg spiser mere ude nu, end jeg gjorde før jeg mødte min kæreste.

De eneste madudgifter, som ikke er medtaget under mad og husholdning, er udgifter til restaurantbesøg og småkøb på ferier. I denne opgørelse har jeg nemlig valgt, at oplevelser, mad og småkøb sammen med udgifterne til transport og overnatninger er blevet lagt under ferie-posten. Dette har dels været for nemheds skyld, da jeg ikke ud fra de udenlandske beskrivelser kan huske, hvad der har været hvad, og dels fordi det i mine øjne er en del af ferieoplevelsen. Udgifter til køb af tøj og ting på ferier er derimod rykket til privatforbrug-kategorien, da det har været nemt at udskille, og da det ikke har noget med ferien, som sådan at gøre. Ferieposten har i år været meget dyr, da min kæreste og jeg i år valgte at rejse fire uger til Japan – og det er altså ikke noget, som vi gør hvert år! Derudover har vi haft nogle enkelte andre rejser i Danmark og Europa (f.eks. vores weekend i London). Derfor er 13 % af mine indtægter i år gået til ferieposten.

Øvrige private udgifter har i år kostet mig 7 % af mine indtægter. De øvrige private udgifter dækker over udgifter som tøj, kontaktlinser, medicin, bøger, ting til hjemmet, ting til mig selv og gaver. Derudover dækker den også over oplevelser herhjemme f.eks. teateroplevelser og en tur i spa.

Endelig har jeg brugt 2 % af mine indtægter på at støtte velgørenhed. Det er et ret bevist valg. Dels har jeg igennem mange år været ganske aktiv i Røde Kors og Ungdommens Røde Kors, som jeg derfor har været medlem af og også støttet lidt økonomisk (selvom jeg primært har støttet disse organisationer med min tid). Dels så er jeg fadder for et barn i en SOS-børneby, og det har jeg sådan set været lige siden jeg blev færdiguddannet, da det var min “kandidatgave” til mig selv.

Opsparing

Efter jeg har opgjort mine indtægter og udgifter, har jeg trukket udgifterne fra indtægterne og derved fundet ud af, hvor hvor mange penge, jeg har overført til min opsparing.

Resultatet var, at jeg har opsparet 50 % af mine indtægter i år.

Og jeg må indrømme, at det faktisk var et resultat, der overraskede mig. Positivt.

For jeg synes godt nok, at det har været et år, med større udgifter end jeg har været vant til – f.eks. har jeg nævnt både Japan-rejsen og transportudgifterne ovenfor. Og jo, jeg vidste godt, at jeg stadigvæk havde formået at overføre en hel del penge til boligopsparingen. Men jeg havde faktisk troet at netop en stor post som fire ugers ferie i Japan, havde grebet lidt dybere ind i min opsparing, end den havde.

På vej mod de finansielle mål

Heldigvis kan jeg konstatere, at jeg med en opsparingsrate på 50 % af mine indtægter efter skat og pension er godt på vej imod mine finansielle mål.

Først at kunne købe ejerbolig uden banklån.

Dernæst at bruge mit lave forbrug som løftestang for at opnå finansiel uafhængighed. Først og fremmest for sikkerhedens skyld, men også for at jeg fint kan leve en periode uden et job. Jeg har ingen intention om, at stoppe med at arbejde. Men jeg ved af erfaring, at der kan være perioder uden job, og desuden vil jeg gerne have muligheden for at gå på pension senest når jeg aldersmæssigt er et sted i 60’erne uanset om pensionsopsparingen kan udbetales så tidligt eller ej.

Den finansielle uafhængighed behøver dog i princippet kun at holde til den officielle pensionsalder, da jeg også sørger for at have en fornuftig pensionsordning. Det seneste år har jeg fået indbetalt 17,1 % af min løn til pension, så min pensionsopsparing stiger også stille og roligt.

 

Penge og prioriteringer

Finansiel uafhængighed

Der er noget, som jeg har tænkt meget over på det sidste. Da jeg startede bloggen havde jeg haft en periode, hvor jeg havde læst rigtig mange bøger og internetsider om finansiel uafhængighed og investeringer. Alligevel er det ikke noget, som jeg (endnu) har skrevet så meget om her på bloggen.

Jeg vil fortsat gerne være finansiel uafhængig, og jeg har gennem længere tid (også før jeg hørte om begrebet finansiel uafhængighed) haft fokus på at nedsætte mit forbrug, undgå livsstilsinflation og opspare en stor del af min indtægt.

Alligevel føler jeg ikke helt, at jeg – endnu – er på vej mod finansiel uafhængighed. For jeg er endnu ikke begyndt at investere mine penge. Og investeringer, der kan skabe passiv indkomst, er et af de største fokuspunkter for folk, der søger finansiel uafhængighed / FIRE. (FIRE står for financial independence, retire early – altså at man søger finansiel uafhængighed for at kunne stoppe i sit fast lønmodtager-job og stadigvæk have penge nok til at lave lige det, som man gerne vil uanset hvor meget eller hvor lidt, man tjener på det).

Hvorfor er jeg ikke begyndt at investere endnu?

Grunden til at jeg endnu ikke er begyndt at investere endnu er et økonomisk valg. Et valg om, at jeg pt. opsparer mine penge til at (forhåbentlig) at kunne undgå banklån i forbindelse med køb af ny bolig. Økonomisk set kan det være fornuftigt nok, da jeg på den måde undgår en høj boliglåns-rente og kan nøjes med den mere fornuftige realkredit rente.

Så ind til videre har jeg fravalgt investeringernes positive rentes rente effekt til fordel for at kunne undgå et boliglåns negative rentes rente effekt. Og hvor investeringernes afkast er ukendt, så har jeg en garanteret besparelse ved – så vidt muligt – at undgå et boliglån i banken.

Så selvom jeg gerne vil begynde at investere, så venter jeg lige til jeg har købt bolig. Så kender jeg også bedre min nye finansielle situation og ved, hvor meget jeg hver måned kan afsætte til investeringer.

Men ejerbolig er da også en investering!?

Mange mennesker vil nok også betragte et køb af ejerbolig som en investering. Men efter at have læst rigtig mange bøger om FIRE og økonomi, tænker jeg ikke længere sådan.

Jo, en ejerbolig kan stige i værdi – og vil over en lang nok periode næsten altid stige i værdi, da der også sker inflation af priserne i samfundet. Men det er jo reelt set kun en investering, hvis man sælger igen eller lejer boligen ud, så værdien bliver realiseret. Og det er ikke ligefrem tanken med den bolig, som min kæreste og jeg vil købe.  Tværtimod ønsker vi at købe en bolig, der kan være vores hjem ind til den dag, hvor vi er gamle og grå og ikke længere orker et stort hus.

Et bolig er heller ikke et aktiv i mine øjne – selvom en revisor ofte vil sætte en ejerbolig på listen over aktiver. For aktiver er noget, som man tjener penge på. Og reelt set er en ejerbolig mere en udgift. En udgift til ejendomsskat og ejendomsværdi-skat. En (rente-)udgift til realkreditlån og eventuelt boliglån. Udgift til forsikring. Og en udgift til drift, vedligeholdelse og reparationer.

Af den grund er der mange indenfor FIRE-bevægelsen, der anser ejerboliger for at være et passiv. Og der er ingen tvivl om, at et køb af en bolig til flere millioner kroner (sådan som ejerboliger i Københavns-området koster) ikke ligefrem hjælper på mig på vej mod finansiel uafhængighed.

Værdier og valg

Drømmen om finansiel uafhængighed er bare ikke den eneste drøm, der tæller. Drømmen om ejerbolig tæller også. Og drømmen om at opleve verden tæller (hvorfor vi f.eks. prioriterede at tage på fire ugers rundrejse til Japan). Ligesom alle de andre fremtids- og livsdrømme også tæller.

I bund og grund handler det jo om, at finde ud af, hvad der er vigtigst for en. Og så prioriterer sine ressourcer (her: penge) i overensstemmelse med det. Det handler om værdier og livsstilsvalg. Og om at prioritere.

Og lige nu er fokus på, at min kæreste og jeg ved køb af en ejerbolig, kan skabe fundamentet for vores fremtid. Min nuværende andelsbolig er ikke egnet, da hans hund ikke må være her. Og hans lejede ungkarle-hybel er heller ikke det rigtige sted. Vi skal ud til et sted tættere på naturen – med en have til hunden og mig (der er kommet i have-alderen). Og vi skal finde et sted, hvor der er plads til de børn, som fremtiden forhåbentlig byder på.

Det handler om, at få skabt det liv vi gerne vil have. Og ikke kun bruge alle sine midler på, at spare op til en fremtid, som ikke er garanteret (selvom jeg også er fortaler for at spare op til fremtiden – som minimum ved en fornuftig pensionsopsparing, som både min kæreste og jeg heldigvis har gennem vores arbejdspladser).

 

 

 

 

Boligkøb – Forhandling og rådgivning af køber

Når du har fundet drømmeboligen

Når du har startet din boligsøgning, og udvalgt dig den helt perfekte drømmebolig for din fremtid, så er det blevet tid til, at afgive et bud på boligen. Selvom jeg endnu ikke har budt på en ejerbolig, kan jeg dog huske fra købet af min andelsbolig, at det er en helt vild ting pludselig at lave sit livs dyreste køb. Og jeg ved, at min kommende ejerbolig bliver dyrere at købe end min andelsbolig – så det bliver kun vildere endnu!

Mange forhandler selv

Det ikke ualmindeligt at købere selv forhandler købesummen og overdragelsessummen med sælgeren via ejendomsmægleren. Og der er selvfølgelig meget man kan gøre, for at give det rette bud. Man skal have styr på sine egne økonomiske begrænsninger, man skal sætte sig godt ind i markedet og salgspriser (ikke udbudspriserne!) og endelig kan man overveje sin forhandlingsposition.

Ens forhandlingsposition afhænger bl.a. af din egen situation – f.eks. hvor kritisk er det at finde en ny bolig, og hvor meget luft, der er i dit budget i forhold til udbudsprisen. Din forhandlingsposition afhænger dog også af sælgers situation. F.eks. om det er vigtigt for sælger at sælge hurtigt eller om sælger hellere vil vente på den rette pris. Eller sælgers økonomiske situation f.eks. om sælgers gæld i huset overstiger værdien (for så skal banken godkende købet) eller om der tværtimod er god friværdi i huset.

Sælgers økonomiske situation får man ikke altid så meget at vide om, men ved at tjekke tingbogen på boligen på Tinglysning.dk  kan man helt gratis se, hvor meget gæld der er optaget i boligen. Husk dog, at det er lånets hovedstol (det vil sige: det oprindelige lånebeløb), der er tinglyst. Senere kan det reelle skyldige beløb være blevet mindre på grund af afdrag eller større f.eks. fordi der ikke har været afdraget på lånet, men at der i stedet er løbet renter og gebyrer på lånet. Er sælger virkeligt økonomisk presset, vil forskellige kreditorer dog ofte have foretaget udlæg i boligen, og det vil også kunne ses af tingbogen.

Ud over at forhandle med sælgeren om købesummen og overdragelsesvilkår, skal de fleste købere også køre en parallel forhandling med banken. Eller rettere: Med flere banker. For at få de bedste vilkår ved både realkreditlånet og banklånet (hvis man behøver et banklån), bør man indhente tilbud fra flere banker, og bruge tilbuddene til at forhandle en bedre samlet pris. Det kan godt være lidt komplekst med renter, bidragssatser, ÅOP (årlige omkostninger i procent) og de mange forskellige typer af lån, der findes. Og for at sammenligne tilbuddene skal de jo gerne tage udgangspunkt i samme type lån – uanset om man så er til fast rente, variabel rente eller en kombination af de to.

Det kan godt lade sig gøre at forhandle selv – særligt hvis man selv arbejder indenfor området, og derfor kender forretningsvilkårene ret godt. Men det er om at holde tungen lige i munden, når man skal køre flere parallelle forhandlinger på éen gang.

Derfor vil jeg bruge rådgivere

Netop fordi det, at købe en ejerbolig, bliver mit livs dyreste køb, så er jeg helt overbevist om, at jeg vil søge rådgivning fra professionelle. Eftersom jeg selv har arbejdet som rådgiver (som advokat – dog ikke indenfor fast ejendom), ved jeg hvor vigtig rådgivning kan være. Den rigtige rådgivning giver dig fornuftens stemme, så det ikke bare er forelskelsen i boligen, der får lov til at drive forhandlingerne. Den rigtige rådgivning kan betyde, at man undgår fremtidige konflikter, fordi aftalerne får styr på alting fra starten af. Og den rigtige rådgivning kan gøre, at du sparer mange penge på sigt – og selvom rådgivningen selvfølgelig koster noget, så kan den ofte tjene sig selv hjem igen.

Derfor er jeg helt overbevist om, at jeg som køber vil søge rådgivning. Selvfølgelig er der oftest en ejendomsmægler på, når en ejerbolig bliver solgt. Men tag ikke fejl: Ejendomsmægleren er sælgers rådgiver. Det er sælger, der betaler ejendomsmæglerens salær, og derfor også hos sælger, at loyaliteten ligger. Og selvom ejendomsmægleren er nok så flink, så har ejendomsmægleren en interessekonflikt, og er derfor inhabil i forhold til at rådgive køber. På den baggrund skal man som køber finde sine egne betroede rådgivere, hvis man ikke kan / vil klare det hele selv.

Købermægleren

En købermægler er specialiseret i at forhandle købesummen og overdragelsesvilkårene på vegne af køber.

De kender boligmarkedet, og ved hvilke parametre man kan rykke på  i en forhandling- og det er ikke kun købesummen, men også f.eks. dispositionsret før overdragesesdatoen og medfølgende løsøre. Det kan jo have stor økonomisk betydning, at bo gratis i en periode – særligt hvis man selv er ved at sælge sin egen bolig. Og det kan også være ganske fornuftigt at drøfte løsøre – for det kan jo være, at der allerede er f.eks. tilpassede gardiner eller haveredskaber, som du som køber ellers skal ud og købe fra nyt af.

Købermægleren er også fornuftens stemme, som hjælper køberen med at sikre, at man ikke betaler en unødvendig overpris for en bolig, bare fordi man er forelsket i boligen og allerede er begyndt at drømme om fremtiden i boligen.

Dette kan være relevant ved stort set alle overdragelser. Undtagelsen er vel nærmest kun, når der er tale om en familieoverdragelse, hvor både sælger og køber ønsker det samme f.eks. at det voksne barn får en økonomisk fordel af forældrene ved at overdragelsen sker til lavest mulige pris.

Den finansielle rådgiver

Der findes både firmaer, der kun arbejder som finansielle rådgiver, og firmaer, der både hjælper som købermægler og finansiel rådgiver. Fælles for de finansielle rådgivere er dog, at deres fokus i forbindelse med huskøbet er, at stå for forhandlingen med bank og realkreditinstitut.

De finansielle rådgiveres opgave er således at sikre, at køberen får de bedste og billigste lån – noget der kan betyde helt op til halve og hele millioner kroners forskel i forhold til, hvis man bare tager det første og det bedste tilbud fra sin egen bank. Selv hvis du har en bank, der som udgangspunkt er helt rimelig, så kan det nemlig oftest betale sig (også på grund af rentes rente effekten) at forhandle om prisen.

De finansielle rådgivere kan også vejlede en køber til at vælge, hvilken slags lån, der passer bedst til købers situation og risikoprofil. Måske er det billigere på sigt at afdrage fra starten af, men på grund af købers situation giver det måske bedre mening med en periodes afdragsfrihed (f.eks. hvis boligen bliver købt af en studerende, hvor det giver mening først at afdrage efter studietiden er overstået og indtægterne bliver højere). Og måske er det umiddelbart billigere at vælge en variabel rente frem for den faste rente, men køberens risikoprofil gør, at man ikke vil tage chancen med at renterne pludseligt stiger så meget, at man ikke kan blive i boligen efter rentestigningen. Enhver køber er forskellig – og derfor er det også forskellige løsninger, der er “den bedste” løsning.

Eftersom den finansielle rådgiver anbefaler bestemte produkter i forbindelse med lånoptagelsen er det meget vigtigt, at finde den helt rigtige uafhængige rådgiver. Der er det sikreste valg, at vælge en finansiel rådgiver, der arbejder specifikt indenfor området, og som har tilladelse fra Finanstilsynet. Tilladelsen fra Finanstilsynet garanterer nemlig, at Finanstilsynet holder tilsyn (kontrol) med rådgiveren. Dette link fører dig til listen over godkendte finansielle rådgivere – men husk, at det ikke er dem alle, der arbejder med lige netop boligkøb og boliglån, da nogle af dem har andre specialer f.eks. investering.

Advokaten

Advokatens rolle er at rådgive køberen i forhold til købsaftalen og skødet til boligen. Ikke bare i forhold til de ting, der direkte fremgår af købsaftalen og skødet, men også alle de andre ting, der kan være vigtige at vide som køber f.eks. hvis der er tinglyst nogle rettigheder på ejendommen, som man som køber skal respektere. Med andre ord – og nok ikke så overraskende – tager advokaten sig af den juridiske del af bolighandlen.

Den juridiske rådgivning  skal sikre, at aftalerne er udformet på en betryggende måde for køberen, og at man ikke kommer til at købe noget, som ikke kan bruges på den måde som man ønsker. Advokaten kan også hjælpe med tinglysningen af ejendomshandlen, og den refusionsopgørelse, der skal laves, når omkostningerne for f.eks. årets ejendomsskat, ejendomsværdiskat og forbrugsudgifter skal fordeles mellem sælger og køber.

Nogle købermæglere og finansielle rådgivere samarbejder allerede med en advokat, som man kan vælge at bruge. Men hvis du selv skal finde en advokat, så vælg en, der er specialiseret indenfor fast ejendom og bolighandler. På Advokatnøglen (som er en oversigt over samtlige danske advokater) kan du finde de advokater, der arbejder med bolighandel. Nogle arbejder dog mere med det end andre, og ikke alle advokater har de rigtige nøgleord registeret på Advokatnøglen. Et endnu bedre sted at finde den rigtige advokat, er derfor ved at gå ind på hjemmesiden for foreningen Danske Boligadvokater, hvor advokater, der har bolighandel som fokusområde, kan ses på en liste og på et Danmarks-kort, så du kan finde din lokale boligadvokat.