Biblioteket – et væld af gode muligheder

Bøger

I sidste uges indlæg oplistede jeg en række bøger, som jeg enten har på læselisten eller som jeg allerede har læst og kan anbefale indenfor mine interesserområder: oprydning, minimalisme, købestop, opsparing, investering og finansiel uafhængighed.

Jeg kan generelt godt lide at læse bøger, men det er faktisk kun ganske få jeg ejer. Langt de fleste låner jeg på biblioteket – og jeg er flittig bruger af både min egen kommunes bibliotek og af bibliotek.dk, hvor jeg kan bestille bøger fra alle danske biblioteker til mit lokale bibliotek.

At låne bøgerne på biblioteket passer mig rigtig godt. Både på grund af minimalisme, så jeg ikke fylder huset op med bøger, som jeg kun læser en enkelt gang (bøger, som jeg tænker, at jeg vil læse flere gange, kan jeg dog godt finde på at ønske mig. Men også fordi jeg søger mod finansiel uafhængighed, og det, at jeg kan låne bøgerne gratis, hjælper med at nedsætte mit forbrug.

Men biblioteket kan så meget andet og mere end bøger – og mange tilbud er gratis (eller i hvert fald meget billige):

E-bøger og lysbøger

Udover de fysiske bøger, så giver biblioteket også mulighed for at låne virkelig mange forskellige e-bøger og lydbøger.

De fleste e-bøger er samlet på eReolen (danske bøger), eReolen Global (engelske bøger) og eReolen GO!, men der er også  e-bøger på RBdigital e-books, ligesom mere end 130.000 fagbøger er samlet på Ebook Central.

Lydbøgerne kan man finde på eReolen og RBdigital audiobooks.

Magasiner og blade

Når jeg er på biblioteket så kan jeg nogle gange godt finde på, at sætte mig på læsesalen for at læse nogle af de nyeste magasiner og blade. Men faktisk kan man også få adgang til en lang række magasiner og blade hjemmefra via bibliotekernes digitale tilbud.

Over 350 magasiner og blade er samlet i RBdigital – de fleste er på engelsk, men der er også nogle danske imellem. Men blandt bibliotekernes andre digitale tilbud kan man også finde adgang til f.eks. videnskabelige tidsskrifter eller Comics Plus’ grafiske romaner og tegneserier.

Film og musik

Bibliotekerne har stadigvæk dvd’er og cd’er, så det er muligt at låne film og musik. Men faktisk findes der også film og musik blandt bibliotekernes digitale tilbud.

Jeg er selv stor fan af Filmstriben, hvor man kan se spillefilm, tv-serier og dokumentarfilm. Her kan man også se film fra Filmcentralen, som tilhører Det Danske Filminstitut – men da man i flere kommuner har begrænsning på antallet af film, som man kan se på Filmstriben pr. måned, så kan det være en idé at gå direkte til Filmcentralen, hvis man er interesseret i nogle af filmene fra Det Danske Filminstitut.

Når det kommer til film og musik , så kan man også finde andre ressourcer blandt bibliotekernes digitale tjenester. F.eks. Medici.tv, som angiveligt er den klassiske musik og ballets svar på Netflix, Stingray Qello der har online adgang til mere end 1500 fuldlængde koncertfilm og musikdokumentarer, og Verdensbiblioteket med film og musik fra hele verdenen.

Arrangementer og andre tilbud

Ud over alle lånetilbuddene og de digitale tilbud, så kan jeg anbefale også at holde øje med bibliotekets arrangementer og andre tilbud. Selv har jeg været til alt lige fra børneteater til inspirerende fordrag til et førstehjælpskursus på et bibliotek.

Det er selvfølgelig forskelligt fra bibliotek til bibliotek, hvad der tilbydes. Mit lokale bibliotek har f.eks. tilknyttet forskellige værksteder, som også kan benyttes. Men jeg synes, at jeg har set flere biblioteker tilbyde IT-kurser (om ikke andet så via den digitale tjeneste eKurser.nu), ligesom den lokale retshjælp ofte (men ikke altid) er tilknyttet biblioteket.

Uanset hvad, så kan jeg kun anbefale, at undersøge dit lokale biblioteks mange tilbud!

Bliv inspireret til minimalisme, investering og finansiel uafhængighed

Indeholder reklamelinks

Ferietid

Jeg er netop kommet tilbage til arbejdet efter ferien, men har virkelig nydt at have 1½ uges ferie efter en meget travl periode. Det meste af ferien tilbragte jeg hjemme hos min kæreste, og uden alt for mange fastlagte planer. Til gengæld blev der slappet af. Med brætspil, bøger og kærestens Netflix adgang.

Særligt bøgerne og Netflix var dog ikke (kun) underholdning. Det meste jeg så/læste var nemlig noget, der kunne inspirere mig, eller som jeg kunne blive klogere af. Og derfor bringer jeg i denne uge en inspirationsliste, som jeg håber, at andre kan have glæde af:

Netflix

Tidying Up with Marie Kondo

En af de ting, som jeg virkelig havde set frem til længe, var den nye Netflix serie om KonMari-metoden, som jeg tidligere har skrevet en hel blogserie om. Den længe ventede serie hedder Tidying Up with Marie Kondo, og udkom på Netflix d. 1. januar 2019 – og jeg må indrømme, at jeg allerede i går (dagen efter den udkom) havde set hele serien færdig.

Jeg ved fra Facebook-gruppen Minimalisme og købestop at serien allerede har inspireret nogle. Men som erfaren bruger af KonMari-metoden blev jeg lidt skuffet. I hvert afsnit følger man en familie, der bruger KonMari-metoden med Marie Kondos hjælp, men man ser faktisk ikke hele processen. Ved hver familie følger man kun 2-3 af kategorierne, og selvom Marie Kondo i sine bøger gør meget ud af, at man følger en bestemt rækkefølge i kategorierne, så hopper serien flere gange let og elegant fra 1. til 4. kategori i rækkefølgen. Og derudover går den ikke så meget i dybden med de enkelte kategorier f.eks. ved kategorien papir, bliver det slet ikke nævnt, at Marie Kondo mener, at ALLE papirer som udgangspunkt skal smides ud.

Dengang jeg første gang fulgte metoden, fandt jeg gerne gerne inspiration ved at læse historier og se videoer om andre, som ryddede ud efter metoden. Og jeg må indrømme, at flere af disse historier og videoer forklarede KonMari-metoden bedre end Tidying Up with Marie Kondo (jeg har dog ingen konkrete anbefalinger, da jeg ikke kan huske præcis hvilke historier og videoer, som jeg fandt inspiration i dengang). Kender man KonMari-metoden  i forvejen (eventuelt ved blot at have læst min blogserie om KonMari-metoden), er Tidying Up with Marie Kondo dog stadigvæk god til at blive motiveret til at komme videre. Jeg begyndte i hvert fald allerede at tænke på, at jeg gerne vil tage en oprydnings-runde mere inden kæresten og jeg – på et tidspunkt – flytter sammen.

Consumed

En anden Netflix-serie, som jeg så i ferien, var Consumed. Serien følger også familier, der rydder ud i hjemmet. Familier, som er faldet i forbrugsfælden og har fyldt deres hjem til bristepunktet med alt for mange ting.

Processen i Consumed er noget anderledes end i Tidying Up with Marie Kondo. I Consumed bliver familierne bedt om, at pakke alle deres ting væk. I to uger skal de leve i et tomt hus, der kun indeholder 1) det mest nødvendige (f.eks. et sted at sove og ting til at lave mad med), 2) en kabinekuffert til hvert familiemedlem med det tøj og de sko, som de skal bruge imens huset er tomt, og 3) 10 ikke-essentielle ting, som familien sammen udvælger (det kan f.eks. være et spil eller legetøj, som familien kan have glæde af imens huset er tomt). Når de to uger i et tomt hus er gået, bliver familien konfronteret med alle deres ting på et lager, hvor familien så skal udvælge de 25 % af deres ting, som de gerne vil have tilbage ind i huset – resten skal sælges / doneres / smides bort. Når dette er gjort kommer familierne tilbage til deres hjem, som nu (med de færre ting) er mere ryddeligt, og som er blevet optimeret af Consumed-teamet i forhold til opbevaring.

Serien var interessant, og igen en serie, der motiverer og inspirerer til selv at få ryddet ud derhjemme.

Minimalism: A Documentary About the Important Things

Når nu jeg nævner oprydningsserier på Netflix, så kan jeg ikke komme udenom også at nævne dokumentaren Minimalism. Oprydning er en metode, som mange minimalister har gjort brug af, for at skille sig af med det unødvendige, men minimalisme er så meget mere end det. Og netop det skildrer Minimalism virkelig fint.

Jeg ved at dokumentaren har inspireret mange. Jeg så den første gang inden den overhovedet var kommet på Netflix (det gjorde den nemlig først året efter at den var udkommet), men ligesom ved Tidying Up with Marie Kondo kunne jeg dog godt fornemme, at jeg allerede var langt inde i minimalismens verden, da jeg så den. Mange af de minimalister, der er med i dokumentaren – inklusive  The Minimalists som står bag dokumentaren- havde jeg allerde stiftet bekendtskab med på internettet, og mange af historierne var derfor ikke helt så nye for mig.  Men ikke destro mindre vil jeg sige, at dokumentaren er interessant – især hvis man er ny på sin rejse mod minimalisme.

TV

Stå af hamsterhjulet – med penge nok til resten af livet

En anden spændende ting, der skete i ferien, var at jeg endelig fik tid til at se DR Temalørdag programmet Stå af hamsterhjulet – med penge nok til resten af livet. Et program som jeg også har ventet længe på, da jeg kendte til det allerede inden det blev lavet. Dengang overvejede jeg, at melde mig på banen, da programmet søgte personer, der søger finansiel uafhængighed. Jeg tog dog aldrig fat i folkene bag programmet, da jeg ikke selv syntes, at jeg var nået så langt på rejsen mod finansiel uafhængighed endnu – jo, jo min opsparingsrate var fin, men jeg var (og er stadigvæk ikke) begyndt at investere for at opnå en passiv indtægt).

Programmet følger en række danskere, som søger eller allerede har opnået finansiel uafhængighed. Igen kendte jeg allerede til de fleste medvirkende fra internettet, men det var nu alligevel en meget interessant udsendelse. Der var bl.a. en hel del med Jacob Lund Fisker, som står bag bogen Early Retirement Extreme, og som også havde været i fokus dengang jeg blev interesseret i finansiel uafhængighed. Og i det hele taget var de mange personlige beretninger inspirererende og det, der gjorde programmet spændende at se. Selve informationen om hvordan man opnår finansiel uafhængighed var holdt på et ret basalt niveau – i hvert fald, når  man som jeg allerede har læst en hel del om emnet.

Magasiner og blade

Sustain Yearly

Jeg er ikke – og har aldrig været – typen, der har købt mange magasiner eller blade. Som barn læste jeg gerne magasiner og blade, som min mor eller mormor havde købt, men som voksen er det mest blevet til noget, når jeg en sjælden gang i mellem har taget mig tid til det på biblioteket.

Et magasin, som jeg dog er meget nysgerrig på, er Sustain Yearly, som jeg kan anbefale alle, der går op i en bæredygtig livsstil.

Bøger

Work Smarter: Live Better

Da jeg sidste år var i Kikki K i London købte jeg en enkelt bog, som jeg nu endelig er begyndt på. Bogen er Cyril Peupions Work Smarter, Live Better, og handler om, hvordan man kan optimere, hvordan man arbejder – særligt hvis man som jeg, er en af de mange, der bruger en stor del af arbejdsdagen foran computeren. Den beskriver bl.a. Zero Inbox-metoden, som jeg personligt har brugt i flere år (i hvert fald på arbejdet), men beskriver også andre optimerings-metoder.

Det er denne bog, jeg er i gang med lige nu. Men ellers har jeg i den senere tid også læst mange andre bøger indenfor mine interesserområder: oprydning, minimalisme, købestop, opsparing, investering og finansiel uafhængighed. Og der er endnu flere bøger på læselisten. Det ville blive for stort et arbejde, at beskrive dem alle nærmere, men her kommer i hvert fald en liste over bøger, som jeg enten har på læselisten eller som jeg allerede har læst og kan anbefale:

Bøger om oprydning og minimalisme

Bøger om købestop og opsparing

Bøger om investering

Bøger om finansiel uafhængighed

Der er selvfølgelig endnu flere bøger om emnerne på markedet. Nogle af dem har jeg læst, men har kun udvalgt de bedste her. Og andre har jeg endnu ikke opdaget – eller bare lige ikke fået med på læselisten.

Men med bøgerne på ovenstående liste, så er man i hvert fald godt begyndt.

God fornøjelse!

 

 

Nytår – drømme og mål

På vej ind i et nyt år

Julen er veloverstået, og frem til det nye år har jeg ferie. Selvom jeg aldrig har været typen, der laver et nytårsfortsæt, så har jeg i denne ferie tænkt meget over drømme og mål. Gjort status over hvor jeg er, og hvor jeg gerne vil hen.

Min perfekte dag

For nogle måneder siden lavede jeg sammen med en netværksgruppe, som jeg er med i, en øvelse over “Den perfekte dag”. En øvelse, hvor jeg – ligesom de andre i gruppen – skulle reflektere over, hvordan min perfekte dag ville se ud: Hvad ville den indeholde, hvor lang tid ville jeg bruge på hver enkelt ting, og hvordan skulle tiden fordeles mellem alene tid, familietid og social tid med andre end den nærmeste familie.

Og jeg kan lige så godt indrømme det: Min perfekte dag så noget anderledes, og noget mere afslappet ud end min nuværende hverdag. Og måske med rette, for jeg er på mange måder stadigvæk et sted i livet, hvor jeg er ved at lægge fundamentet for fremtiden. Og hvis jeg får lagt det rigtige fundament, så kan min perfekte dag blive til virkelighed en dag – og forhåbentlig noget før jeg når den officielle pensionsalder.

Goal Mapping

Jeg har ikke kun tænkt meget over min “Perfekte Dag”, men også over at lave et nyt Goal Map. Det Goal Map, som jeg lavede tilbage i 2014, havde deadline her i 2018, og selvom jeg sjældent har set på det, så tror jeg, at det har påvirket mig underbevidst. Jeg kan i hvert fald se, at jeg har opnået en stor del af de drømme og mål, som jeg dengang identificerede.

Mit primære mål dengang var, at opnå balance i mit liv. Og jeg har da også fået en meget bedre balance i livet nu end dengang – men det er jo nok et område, som kræver kontinuerlig opmærksomhed, hvis balancen skal bibeholdes. I hvert fald kan jeg se, at det nu er nogle andre ting, som fylder og skaber uro i livet, end det var dengang.

Ud over det primære mål er det en del af Goal Mapping også at sætte 4 sekundære mål. Dengang i 2014 var mine sekundære mål at opnå 1) et trygt og stabilt kærlighedsforhold, 2) at stifte familie, 3) opleve verden og 4) at få en udviklende karriere. Dengang var jeg nemlig jobsøgende og single – og rejserne havde jeg lagt lidt på hylden, da jeg dels ikke havde det økonomiske overskud til rejser, og dels var blevet lidt træt af, at rejse alene ud i verden.

De sekundære mål har jeg egentlig haft ok succes med. Jeg har haft nogle spændende jobs siden 2014, og er glad for mit nuværende job. Og jeg er i det trygge og stabile kærlighedsforhold, som jeg ønskede. Min kæreste og jeg har ikke stiftet familie endnu – for selvom vi har kendt hinanden i over 2 år, så mangler vi at finde den bolig, som vi kan flytte sammen i, og derudover ved vi allerede nu, at vi skal i fertilitetsbehandling for overhovedet at kunne få børn. Til gengæld har vi fået rejst en del sammen – både på vores drømmerejse til Japan, men også på mindre ture f.eks. den til London.

Så på mange måder er det gået mig godt siden 2014, men det er også på tide at sætte ord på nogle af de nye drømme og mål, der skal fylde de næste år af mit liv.

Hvad fremtiden byder på

Jeg har besluttet mig for, at følge opskriften på Goal Mapping igen for at sætte mig mål for fremtiden også. Det kan godt være, at jeg igen ikke får set så meget på papirerne, men det gør heller ikke så meget, hvis bare det, at få sat ord (og tegninger) på, kan gøre en positiv forskel for underbevisthedens arbejde mod målet.

Jeg er endnu ikke færdig med at drømme – og på baggrund af disse drømme sætte målene. Men jeg er i gang med tankerne, og håbet er, at jeg får lavet mit Goal Map inden ferien er omme.

Nogle drømme kender jeg dog allerede: Min kæreste og jeg vil gerne flytte sammen i en fælles bolig. Vi vil gerne giftes. Og vi vil gerne have børn sammen.

Det er meget de private drømme, der fylder i tankerne lige nu. Måske fordi jeg er på rette hylde med jobbet lige nu, og økonomien ser fornuftig ud. Men samtidigt skal de private drømme ikke optage alle pladserne for mine mål i den kommende periode.

Jeg vil gerne have yderligere fokus på minimalisme i mit liv – og helt lavpraktisk skal der også være plads til endnu en gang KonMari oprydning, når min kæreste og jeg på et tidspunkt rent faktisk flytter sammen (for vi har helt sikkert dobbelt op på de fleste nødvendige ting).

Derudover vil jeg fortsat gerne have et arbejde, som jeg synes er spændende. Og jeg vil også gerne have fokus på investering og komme skridtet videre mod finansiel uafhængighed. Men hvor finansiel uafhængighed måske i starten handlede meget om økonomisk tryghed for mig, så handler det nu også om, at finansiel uafhængighed kombineret med minimalisme på sigt kan give mig “Den perfekte dag”, som jeg ønsker mig.

Inspiration søges

Måske er der også flere ting, som skal med i mit Goal Map eller som en del af min perfekte dag, men som jeg endnu ikke har tænkt på. Måske vi kan inspirere hinanden? I kommentarerne er du i hvert fald meget velkommen til at dele dine drømme og mål – eller hvad din “Den perfekte dag” vil indeholde 🙂

Godt nytår!

 

 

 

 

Julen – hygge

Julehygge

Jeg har altid syntes, at december er en hyggelig måned. Måske fordi det oftest er en måned, hvor man på mange måder er tættere på dem, man har nær, end i de fleste andre måneder.

Man har selvfølgelig sine kære i tankerne, når man finder gaver eller sender julehilsner, men jeg synes også, at det er en måned, hvor man prioriterer at mødes i sociale sammenhænge – bare for at hygge.

Julearrangementer

I sidste uge var jeg f.eks. på julemarked med min kæreste og nogle venner. På julemarkedet var der – selvfølgelig – god julestemning med julelys, juletræer, oppyntning og de mange små boder. Men det, der gjorde oplevelsen særlig, var, at jeg delte den med mennesker, der betyder noget for mig. At vi havde tid til bare at nyde stemningen, få noget varmt at drikke og få snakket.

I år har jeg (på grund af en forkølelse) ikke været til nogen julefrokoster. Men både julefrokosten med kollegaerne og den med vennerne plejer at være hyggelige. Til gengæld var jeg i dag til en hyggelig juleafslutning med mit kor, hvor vi sang julesange og hyggede med gløgg, julesmåkager og julegodter.

Jo, der kan være mange arrangementer, og nogle gange må man for sin egen julefreds skyld melde fra til nogle af tingene. Men ved de arrangementer, som bliver valgt til, lægger man ofte juletravlheden til side og fokuserer på hyggen.

Juledagene

Og snart kommer julens højdepunkt: Juleaften. En aften, som mange tilbringer med den nærmeste familie, og andre fejrer sammen med nye julevenner eller i andre sammenhænge. Selv skal jeg for første gang fejre jul med min kærestes familie, og det bliver meget spændende, da jeg ved, at de holder juleaften på en noget anden måde end i min familie. Min familie holder stadigvæk en traditionel jul, hvorimod hans familie har droppet juletræ og julegaver, da der ikke længere var børn i familien.

Heldigvis skal vi ses med min familie i juledagene. Vi plejer ikke nødvendigvis at have nogle familie-julearrangementer i juledagene efter jul. Men i år mødes min nærmeste familie for at være sammen i julen selvom både jeg og min bror i år holder jul med vores bedre halvdels familier. Og sidste år havde vi – for første gang i lang tid – en julefrokost hos min moster og onkel, hvor vi også fik set vores kusiner og fætter, som vi som børn plejede at holde jul med hver anden til tredje jul. Jeg er ud af en forholdsvis stor familie, hvoraf størstedelen af “børnene” i min generation nu er voksne med egne børn, så der er på ubemærket vis sket en ændring, så vi ikke holder jul med vores onkler, tanter, fætre og kusiner længere, men holder os til vores egen nærmeste familie med niecer og nevøer.

Jeg glæder mig. Det skal nok blive en god jul igen i år. Selvom den bliver anderledes end den plejer.

Jeg håber også, at du får en rigtig dejlig og hyggelig jul – uanset hvem du skal fejre den med.

Glædelig jul!

 

Julen – glæde

Santa Lucia

I dag er det den  13. december, og rundt i det ganske land fejres Santa Lucia med Lucia-optog. Jeg har altid godt kunnet lide denne dag, da jeg synes at Lucia-optogene spreder lys og glæde. Måske også fordi jeg hvert år på denne dag, bliver mindet om sangen “Så tænder vi et lys i kvæld”, som jeg som barn sang alle de år, hvor jeg gik Lucia-optog med skolekoret (ud over selvfølgelig Santa Lucia sangen og nogle af de mere almindelige julesange). Og den dag i dag, synes jeg stadigvæk, at den er meget smuk:

Jeg synes, at det er så smukt, hvordan de fire adventslys i denne sang bliver symboler på  glæde, håb, længsel og fred på jord. Nogle mere essentielle ting -og nogle af de større perspektiver, der er vigtige at huske på her i juletiden, der nogle gange kan  være lidt for travl og have lidt for meget fokus på gaver.

Særligt glæden vil jeg fokusere på i dette blogindlæg. Og det gør jeg ved, at skrive om nogle af de aktiviteter, som jeg deltager i, der både giver mig selv glæde, og som spreder glæde til andre  – også her i julen.

Kor giver glæde – og spreder glæde

Selvom det er mange år siden, at jeg som barn var med i et Lucia-optog, så synger jeg faktisk  stadigvæk i kor. Jeg havde godt nok flere års pause fra at synge, men i 2010 blev jeg en del af et internationalt kirkekor, som kun blev samlet for at øve op til koncerter til henholdsvis jul og påske. Det var meget overskueligt, at det ikke sådan var et fast kor, der øvede året rundt, men det gjorde også, at jeg på et tidspunkt gled lidt ud af det igen. Til gengæld fandt jeg så et fast kor at være i: Siden jeg startede med at arbejde på universitetet har jeg været en del af universitetets kor, som både er for studerende og ansatte.

Jeg synes, at det er så dejligt, at synge i kor igen – jeg bliver altid så glad af at synge, og samtidigt er jeg sammen med andre, som har samme interesse. Det giver mig livskvalitet, og samtidigt har jeg været så heldig, at de kor, som jeg har været en del af, har været en gratis at deltage i. Og jeg føler mig meget priviligeret over, at det at synge er et af livets gratis glæder, og at det –  i hvert fald i de kor, jeg har været en del af – ikke afhænger af om man har råd til at være med eller ej.

Vi er der frivilligt – eller det vil sige, at korlederen har været ansat, men fundingen er kommet andre steder fra, da forudsætningen for begge kor har været, at vi giver koncerter. Det internationale kirkekor var støttet at kirken mod at vi gav koncert i kirken (med gratis adgang for besøgende til koncerten). Og universitetskoret er støttet af fonde og af universitetet (sidstnævnte støtter under forudsætning af, at vi optræder ved forskellige lejligheder f.eks. dimittendreceptioner – men vi holder nu også andre koncerter med koret).

Og netop ved koncerterne får vi lov til at sprede glæde til andre. Sidste jul havde vi hele tre forskellige julekoncerter med hvert sit repertoire , men i år nøjes vi med en enkelt, offentlig julekoncert: Vores kor var nemlig et af de kor, der sang sammen med Underholdningsorkesteret til Fisketorvets Shoppingcenters julekoncert d. 1. december.  Der fik vi derfor lov til, at sprede lidt juleglæde til centerets mange gæster.

Og selvom julekoncerter altid har en god stemning over sig, så tror jeg, at vi var flere, der var glade for, at vi kun havde en enkelt julekoncert i år. For ind til oktober var de fleste af vores øvegange gået til at blive klar til en endnu større oplevelse: I oktober sang vi nemlig kor ved de fire forestillinger af “Atlantis 25-års Jubilæumskoncert” på Bellevue Teater. Det var en kæmpe stor oplevelse at være med til. Både for os i koret, men – ud fra de tilbagemeldinger, jeg har fået – også for publikum. Efter hver forestilling tror jeg, at at vi alle var helt høje på glæde over musikken.

Også andre gratis glæder spreder glæde

Det, at synge i kor, er ikke den eneste hobby, som jeg har haft, der både var en gratis glæde og spredte glæde. I rigtig mange år har jeg nemlig været frivillig i Røde Kors og Ungdommens Røde Kors. Ja, faktisk har jeg i næsten halvdelen af mit liv været frivillig i Ungdommens Røde Kors, og lidt kortere tid i Røde Kors.

I Røde Kors lavede jeg mest administrativt arbejde, da jeg dels har været indsamlingsleder og dels har været formand (forkvinde?) for en lokalafdeling med mange aktiviteter, ligesom jeg har deltaget i forskellige arbejdsgrupper. I Ungdommens Røde Kors har jeg også haft et par administrative roller (igen som formand / forkvinde og som en del af et udvalg), men her havde jeg meget mere fokus på de reelle aktiviteter: Frivillig på ferielejr og weekendlejr, frivillig på lektiecaféer, frivillig på aktiviteter for flygtninge, frivillig på klubaktiviterer og frivillig på et familiekrisecenter. Jeg har prøvet lidt forskelligt, men fælles for alle aktiviteterne i Ungdommens Røde Kors har været, at de har fokus på at være for børn og unge.

Netop det, at hjælpe børn og unge, står mit hjerte meget nært – og det har det gjort, siden jeg var teenager (jeg startede allerede som frivillig i Ungdommens Røde Kors som 17 årig). Det kunne godt være hårdt at være frivillig f.eks. når jeg har skullet forholde sig til hjerteskærende barndomshistorier, eller når man på ferielejren havde ansvar for 80-90 udsatte børn, og der derfor altid var mega-meget gang i den. Men uanset hvor hårdt det var, så blev det altid opvejet af den store glæde, det var at være med til aktiviteterne med de skønne børn og unge, som jeg igennem årene har mødt i aktiviteterne. Og sammenholdet med de andre frivillige har også altid været noget helt specielt – for uanset hvor forskellige vi var, så samledes vi om et fælles formål og løftede i flok på en så fantastisk måde, at jeg ingen andre steder har oplevet noget lignende.

Vi havde det altid sjovt sammen i aktiviteterne. Og jeg ved, at vi frivillige gjorde en positiv forskel for de børn og unge, som vi mødte i aktiviteterne. For nogle børn og unge var det måske blot et dejligt pusterum, hvor frivillige havde overskud til dem. For andre vil aktiviteterne have påvirket hele deres liv i en positiv retning, og givet dem mod på at være positive mønsterbrydere i forhold til det, de kom fra som børn.

Det handlede om, at være en nærværende frivillig. Men det handlede også om, at give positive oplevelser med på vejen. Og netop i juletiden kunne jeg godt have ekstra travlt, fordi jeg var engageret i så mange forskellige aktiviteter. I flere år var det således, at jeg – udover de sædvanelige ugentlige aktiviteter – også havde flere julespecifikke aktiviteter på programmet: Ofte blev der doneret legetøj, som kunne gives i julegave til de børn og unge, der var en del af aktiviteterne, så jeg har sammen med de andre frivillige været med til at pakke RIGTIG mange julegaver ind. Der var gerne en årlig (doneret) juletur i TIVOLI med børnene på krisecenteret. Og som formand i Røde Kors deltog jeg samtidigt i den lokale uddeling af julehjælp. Så ja, der var nok at se til med at sprede juleglæde.

Det er meningsfuldt at skabe glæde

Både korsang og frivilligt arbejde har fyldt en del igennem mit liv. Og jeg synes, at det er meget meningsfuldt med hobbyer, der også skaber glæde for andre. Efter jeg har skåret ned for det frivillige arbejde, har jeg dog betalt mig lidt fra det, da jeg i stedet for tid har givet penge til det frivillige arbejde i  Røde Kors og Ungdommens Røde Kors (ud over de penge, som jeg hver måned betaler til mit SOS Børnebyerne barn, som jeg har støttet siden jeg blev færdiguddannet).

Selvom jeg personligt har fundet glæde i – og derfor prioriteret – aktiviteter, der kan glæde andre, så kan mindre også gøre det. Det er nemlig også meget vigtigt med den glæde, som man nemt kan sprede omkring sig i sit daglige liv. Når man hjælper en kollega, en ven, et familiemedlem eller en fremmed på gaden. Når man husker at komme med ros og søde bemærkninger – eller bare at spørge ind til andres liv. Eller når man smiler til omverdenen.

Giv glæden videre. Glædelig jul.

 

 

Julen – gaver

Sankt Nikolaus Dag

Så nåede vi allerede til årets sidste måned, og det er snart jul. I virkeligheden er julen for mig så meget og andet end gaverne, og alligevel vælger jeg, at mit første juleindlæg på bloggen skal handle om lige netop gaver.

Jeg havde egentlig tænkt, at det ikke skulle handle om gaver. Men så blev jeg inspireret af, at det i dag er Sankt Nikolaus Dag. Som nogle af jer måske ved (eller kan huske fra f.eks. julekalenderen Pyrus), er selveste julemanden baseret på historien om Sankt Nikolaus, som var en gavmild og velgørende biskop i Myra. Historien fortæller bl.a., at Nikolaus’ nabo var kommet i så stor pengenød, at han ville sælge sine tre døtre til prostitution. Nikolaus opfordrede naboen til at bede både dag og nat for at redde sine døtre, og det råd fulgte naboen.  Derefter skete der det, at Nikolaus tre nætter i træk luskede hen til nabohuset og kastede pengeposer ind af vinduet til naboen, og dermed blev døtrene reddet.

Det er ikke en dag, som vi fejrer meget i Danmark, men for en del af mine internationale venner fra f.eks. Holland og (visse dele af) Tyskland er natten mellem d. 5.-6. december vigtig, fordi det er der julemanden kommer med gaver.

Og selvom vi ikke lige fejrer Sankt Nikolaus Dag i Danmark, så kan vi vist ikke komme uden om, at gaver (såvel som julemanden) er og bliver en stor del af lige netop julen.

Glæden ved at give

Selv har jeg altid synes, at det er hyggeligt med julegaver. Som barn brugte jeg lang tid på at lave gaver til familien – som oftest henne i fritidsklubben, hvor der var mulighed for adskillige kreative sysler. Og jeg husker, hvordan jeg allerede dengang nærmest var mere spændt på at se modtagernes reaktioner på mine gaver, end jeg var på at finde ud af, hvad jeg selv fik i gaver.

Som voksen har jeg bevaret glæden ved at give gaver, selvom de efterhånden alle er købte. Det, at give gaver, en måde at vise kærlighed på, og selvom det ikke er mit mest fremherskende kærlighedssprog, så kunne jeg ikke forestille mig en jul uden gaver. Heller ikke selvom jeg er minimalist, og ofte ikke mangler så meget. Og heller ikke selvom jeg som voksen altid har givet mange flere gaver væk, end jeg har fået.

Julegaveindkøb

Jeg har en stor familie, og derudover har jeg de seneste mange år stået for min efternøler-lillesøsters pakkejulekalender (som dog blev til adventsgaver, da hun fyldte 15 år, og som senest stopper ved hendes 18 års fødelsesdag, da vi andre voksne søskende også kun fik adventsgaver til vi blev voksne).

Derfor har jeg hvert år skulle købe rigtig mange gaver, og for ikke at blive ramt af juletravlheden, så har jeg altid prøvet at komme tidligt i gang. Ikke alt for tidligt, for jeg har fødselsdag i midten af november, og har som oftest holdt på, at jeg først ville tænke på julen, når jeg havde holdt min fødselsdag. Men så snart fødselsdagen har været veloverstået, så er tankerne hurtigt kommet hen på julegaveindkøbene.

I mange år har jeg haft en fast slut-november-aftale med en veninde om, at vi skulle ud og finde pakkekalendergaver sammen. Og vores fokus har først og fremmest været på brugbare gaver, så vi kunne undgå de ligegyldige smågaver. Derfor har jeg ofte givet min søster kreative ting (f.eks. en pakke med gode farveblyanter fordelt på flere dage), nyt tøj eller spiselige ting. Og da hun blev stor nok til at vide, at det altså ikke var nissen, der kom med pakkekalenderen, så er hun også altid blevet spurgt om, der var noget, som hun ønskede eller manglede.

Pakkekalenderens gaver var som regel de første gaver, der blev købt – for pakkekalenderen skulle jo allerede være klar d. 1. december (eller nu hvor det er adventsgaver: 1. advent). Men efter at Black Friday er kommet til Danmark, så har jeg ofte udnyttet de gode tilbud, hvis de gaver, som jeg skulle købe, alligevel var sat ned. Derfor har jeg de senere år fået alle julegaveindkøbene klaret, inden vi nåede særlig langt ind i december.

Sådan gik det dog ikke lige i år, for der var jeg bortrejst på Black Friday for at fejre en god venindes fødselsdag i Italien – og det var vigtigere end at købe gaver på tilbud. Ja, faktisk har jeg (ud over adventsgaverne) kun fået købt en eneste julegave i år, og jeg er stadigvæk ved at indhente ønskelister fra familien.

Ønskelister

I min familie har vi altid gjort brug af ønskelister. Lige fra dengang, hvor vi børn satte krydser i Fætter BR’s store julekatalog, til nu hvor vi er voksne, og faktisk har lavet en familie-Dropbox, hvor alle ønskelisterne ligger opdateret (eventuelt med link til online ønskelister f.eks. på Ønskeskyen, hvor de enkelte ting kan reserveres af andre givere).

Jeg ved, at nogle ikke kan lide ønskelister, fordi de ser dem som bestillingslister. Men sådan har jeg det ikke. Tværtimod. Jeg tror, at de bedste gaver, som man kan få, er dem, som man mangler eller virkelig ønsker sig. Og selvom jeg er tæt på min familie, så ser jeg dem ikke til hverdag, og derfor ved jeg ikke altid, hvad det lige er, de går og mangler. Selvfølgelig kender jeg deres interesser og smag, men måske er det ikke lige nu, at der er behov for flere ting til deres hobbysamling eller mere tøj til tøjskabet. Derfor er ønskelisten et vigtigt redskab, for at kunne give dem noget, som skaber glæde i deres liv netop nu.

Personligt bruger jeg da også min egen ønskeliste aktivt. Som minimalist oplever jeg, at jeg sjælendt har brug for nyt. Og når jeg der så er noget, som jeg gerne vil eje, så er det ofte, at jeg ikke behøver at få det med det samme. I stedet for at gå ud og købe det selv, vælger jeg derfor ofte blot at skrive tingene på ønskelisten i håbet om, at jeg så vil få det i gave. Og vel vidende at det ikke er sikkert, at jeg får det i gave det år. Det er et håb, og ikke en forventning.

Og netop fordi ønskelisten udtrykker ønsker – ikke forventninger – sker det da også, at der bliver købt gaver, som ikke står på ønskelisten. Men selv i de tilfælde, så er det ofte gaver, som modtageren har udtrykt ønske om i løbet af året.

Oplevelser

For mig – og for flere af mine familiemedlemmer – behøver gaver dog ikke at være fysiske ting. Ofte ønsker vi os også oplevelser.

Det kan være enkeltoplevelser f.eks. da min søster i gave inviterede mig på brunch, eller da jeg gav min bror og svigerinde et gavekort til teaterbilletter.dk, så de selv kunne vælge dato til en forestilling, som de gerne ville se (og skulle de få flere billetter til samme forestilling i gave, så kunne gavekortet til teaterbilletter.dk også bruges til andre forestillinger). Men det kan også være årskort eller medlemsskaber, som giver adgang til oplevelser.

Til gengæld er jeg ikke så meget de købte oplevelsesgavekort, som jeg ofte har været skuffet over. Jeg synes simpelthen ikke, at de er til at regne med i forhold til specifikke gavekort eller “hjemmelavede” gavekort med invitationer. Til min sidste runde fødselsdag fik jeg f.eks. et oplevelsesgavekort, som det nogle måneder senere viste sig, at jeg slet ikke kunne bruge, da butikken havde glemt at registrere købet af gavekortet (desværre havde jeg på det tidspunkt smidt plastikomslaget med butikkens gavemærke ud, og gavegiveren havde ikke længere kvitteringen). En anden gang har jeg oplevet, at man ikke kunne regne med 2 år fra gavetidspunktet, for åbenbart havde vi fået et gavekort, som giveren havde haft liggende i et godt stykke tid selv, og derfor var det allerede for gammelt, da vi ville bruge det. Og lige nu har jeg faktisk hele to gavekort liggende, som godt nok kan bruges på f.eks. brunch – men bare ikke lige nogle steder, der ligger, så vi kommer forbi. Så selvom idéen måske er god nok, så frabeder jeg mig gerne den slags oplevelsesgavekort.

Gavebeløb

Når vi i familien finder gaver til hinanden, så har vi – måske fordi vi altid har været så mange – et begrænset budget. Mit gavebudget ligger generelt set på maksimalt 150-250 kr. pr. person (kun kæresten får gaver for et højere beløb), og jeg ved, at mine forældre og søskende har lagt niveauet nogenlunde samme sted.

På den måde begrænser vi gave-regnen, da det er begrænset hvor mange ønsker, man kan få opfyldt indenfor budgettet. Og vil vi give noget større, så er der to muligheder: 1) Hvis det er noget et par ønsker sig, så kan de få det i fælles-gave fremfor at de får hver deres (mindre) gave. 2) Er det noget som en enkeltperson ønsker sig, så kan vi gå flere givere sammen om at købe den større gave.

Og selvom man nogle gange skal være ret så opfindsom, for at finde gode gaver indenfor det relativt begrænsede budget, så er jeg glad for, at vi har holdt nivauet lavt. På den måde har vi – synes jeg – undgået en stor del af den forbrugsfest, som julen også kan være.

Gaver må gerne kunne byttes

Selvom gaverne i vores familie ofte er fra ønskelisten, så må de stadigvæk gerne byttes. Måske har man fået mere end en af den samme. Måske var størrelsen forkert. Eller måske er der sket nogle ændrede prioriteringer siden ønskelisten blev skrevet. Uanset hvad, så er det bedre, at en gave bliver byttet, end at den ligger ubrugt hen. Sådan har det vist altid været i vores familie. Og netop derfor har jeg som voksen været bedst til gaver, der er købt fra nyt.

De senere år er der dog sket noget i forbindelse med, at jeg er blevet både faster og moster. Til børnene er der nemlig så mange brugte ting, som kan købes i fin stand. Og da børnenes forældre har givet udtryk for, at gaver til børnene gerne må købes brugt, så har jeg fået købt de første genbrugsgaver. Men måske er det også anderledes for børn, fordi de så hurtigt vokser fra tingene igen, at det er nemt at finde noget, der er så godt som nyt.

Til voksne foretrækker jeg i hvert fald stadigvæk at købe nye ting. Ligesom jeg også foretrækker at få nye ting – og faktisk ikke rigtigt kan forestille mig at få genbrugsgaver. Måske fordi jeg ikke selv er så god til det der genbrug endnu. Jeg foretrækker, at købe nye ting, som jeg så til gengæld bruger, til de er slidt op (selvom andre omstændigheder, f.eks. at jeg har skiftet tøjstørrelse, kan gøre, at jeg i stedet donerer tingene til genbrug).

Hjemmelavede gaver

Hjemmelavede gaver kan til gengæld være gode. Nogle af de bedste gaver, som jeg har fået, har været hjemmelavede. F.eks. ønskede jeg mig i flere år et hjemmesyet juletræstæppe i patchwork (fordi min mormor havde lavet et smukt et til min mor), så glæden var stor det år, hvor min mor havde syet et juletræstæppe til mig i julegave. Men jeg tror, at når det kommer til hjemmelavede gaver fra voksne, så er det vigtigt for mig, at det faktisk er ting, som jeg ønsker mig.

Anderledes er det med gaver fra børn, hvor jeg faktisk hellere vil have hjemmelavede ting, end at de har spinket og sparet sig frem til små, billige gaver fra billige butikker. Også selvom jeg ved, at nogle børn er så stolt over, at de for første gang har købt gaver fremfor at lave dem selv. Jeg synes simpelthen, at det er så hyggeligt med hjemmelavede gaver fra børn, selvom kvaliteten kan varierer en del. Og selvom nogle tegninger m.v. aldrig kommer ud af skuffen, så kan de bedste kreationer sagtens få en æresplads i mit hjem i flere år.

 

10 typer minimalister

Der findes mange typer minimalister

Lige da jeg var gået i gang med min mini-blogserie om bæredygtige vaner, blev jeg kontaktet af en journalist fra DR, som skal til at lave et program om unge menneskers klimakamp. Under vores korrespondance spurgte han mig om følgende: ”Er blot nysgerrig: er minimalisme ikke også en form for klimakamp og bæredygtighedstankegang?”.

Mit svar var: ”Det er det for nogen, men ikke for alle. Selv blev jeg mere interesseret i minimalisme for at få et mere overskueligt hjem og for at spare penge (ved at tænke over mit forbrug). Men selvfølgelig inspireres man af hinanden og mange minimalister lever også bæredygtigt (fordi overforbrug undgås, og fordi man får gode idéer af de bæredygtige minimalister).” – og så henviste jeg ham til en artikel om 6 typer minimalister, som ofte er blevet delt på Facebookgruppen Minimalisme og Købestop.

Opdelingen af forskellige typer minimalister sker ikke for at putte folk i bokse – for langt de fleste minimalister (inklusive mig selv) kan se sig selv i flere af typer. Men forståelsen for, at der findes forskellige typer minimalister er vigtig. Den er vigtig for, at minimalister med forskellige vinkler på minimalisme ikke går fejl af hinanden, og i værste fald beskylde hinanden for ikke at være “rigtige” minimalister. For der er – som jeg også tidligere har skrevet – ikke en fast definition af minimalisme. Og ens egen form for minimalisme behøver ikke at se ud præcist ligesom de andre minimalister, som man møder.

På den baggrund fik jeg lyst til selv, at skrive et blogindlæg om de forskellige typer af minimalister – og jeg har fundet frem til lidt flere typer af minimalister end der var nævnt i artiklen, som jeg delte med DR journalisten, selvom nogle af typerne dog har enkelte ting til fælles:

1. Den essentielle minimalist

For den essentielle minimalist er det væsentligt at bruge tid på at finde ud af, hvad der personligt er vigtigt for en, således at man kan leve et mere meningsfyldt liv uden distraktioner. Derfor lever den essentielle minimalist efter filosofien om, at mindre er bedre, og at man til enhver tid skal søge kvalitet over kvantitet. Man skal gøre færre ting, men gøre dem godt. Man skal rydde ud i overfladiske relationer og fokusere på de vigtige relationer. Og man skal eje færre ting, og kun vælge de ting, som kan bruges længe. I det hele taget gælder det over hele linjen om, at skille sig af med det overflødige, så det vigtige kan få fokus.

2. Den ejendels-reducerende minimalist

Den ejendels-reducerende minimalist går meget op i at komme af med unødvendige ting. Den ejendels-reducerende minimalist er ofte inspireret af forskellige opydningsbøger f.eks. ”Ryd op i dit rod – med Feng Shui” af Karen Kingston eller Marie Kondo’s bøger om KonMari-metoden. Men inspirationen kan også være kommet fra forskellige minimalist blogs eller dokumentaren om The Minimalists (som bl.a. kan ses på Netflix).

Nogle af dem er opsatte på at opdage præcist hvor meget, de kan leve uden, og det er derfor i blandt denne typer minimalister, at der ses egne opsatte regler om kun at eje X antal ting. Reglerne kan gælde helt generelt (se f.eks. her) eller inden for enkelte kategorier f.eks. garderoben, hvor de ofte følger konceptet Capsule Wardrobe (se f.eks. Courtney Carvers Projekt 333).

Den ejendels-reducerende minimalist har ikke nødvendigvis så meget fokus på spild, da selv fungerende ting kan blive erstattet af ”noget bedre”.

3. Den æstetiske minimalist

For den æstetiske minimalist handler det om en – i hvert fald på overfladen – minimalistisk indretning. For æstetiske minimalister har ikke så mange ting stående fremme. Der er ikke synlig rod i hjemmet, og der er heller ikke mange billeder eller nipsting fremme. Dermed ikke sagt, at de nødvendigvis gennemgået en større udsmidningsproces eller ejer mindre end andre. Den æstetiske minimalist søger blot for, at ting opbevares i skabe og skuffer, så de ikke er synlige.

4. Den eksperientialistiske minimalist

Kendetegnet for den eksperientialistiske minimalist er, at oplevelser er vigtigere end ting. De vil hellere samle på oplevelser end på ting, og derfor er det også oplevelser de bruger tid og penge på. Den eksperientialistiske minimalist lever ofte med ganske få ting, men det er mere en konsekvens af livsstilen end for at leve med få ting.

Nogle eksperientialistiske minimalister er globetrottere, der gerne vil kunne flytte sig efter nye spændende oplevelser eller arbejdsopgaver til enhver tid – uanset hvor i landet / verdenen de nye spændende oplevelser / arbejdsopgaver er. Selvom disse lever med få personlige ejendele, kan vedkommende dog godt eje flere ting, som er opbevaret ”derhjemme” f.eks. hos familie eller i et betalt opbevaringsrum.

5. Den bæredygtige minimalist

Den bæredygtige minimalist går op i miljøet og bæredygtighed, og ønsker derfor at mindske forbruget med henblik på reducere deres miljømæssige indvirkning på Jorden. De prioriterer miljørigtige og bæredygtige produkter, som gerne skal have en god kvalitet, så de ikke skal skiftes så ofte.  Samtidigt investerer de gerne i genanvendelige produkter fremfor engangsprodukter f.eks. stofposer fremfor plastikposer. Den bæredygtige minimalist ejer dog ikke nødvendigvis få ting, da det også kan være miljørigtigt at eje lidt flere ting med henblik på selv at kunne producere madvarer samt at kunne lave/reparere tøj og ting.

Den bæredygtige minimalist vil ofte også gå op i genanvendelse og genbrug af produkter samt genanvendelse af materialer, og nogle af dem går derfor også op i konceptet Zero Waste. Da ønsket er at reducere den miljømæssige indvirkning, vil flere af dem også gå op i at mindste CO2 forbruget på andre måder end ved at mindske forbruget – f.eks. ved kun at købe lokale varer, undgå flyrejser og/eller ved at blive vegetar eller veganer. I det hele taget handler det om at tjene miljøet mere end det handler om at tjene sig selv og ens egen livsstil.

6. Den sparsommelige minimalist

Den sparsommelige minimalist har et mål om, at få en bedre økonomi – uanset om det så handler om, at blive gældfri eller om målet er decideret finansiel uafhængighed, hvor man ikke længere er afhængig af et job. De prioriterer at stå af forbrugsræset f.eks. ved at holde købestop, og de undgår gerne livsstilsinflation, så en øget indtægt ikke er lig med mere forbrug.

De har ofte styr på, hvor pengene går hen, og derfor vil nogle sparsommelige minimalister med jævne mellemrum gennemgå abonnementer, medlemsskaber og aftaler med henblik på at forhandle bedre priser og afmelde de unødvendige ting. Derudover overvejer de ofte tingene grundigt inden der bliver købt nyt (uanset om det er nyt nyt eller en ny genbrugsvare), for de ønsker ikke at bruge pengene på det forkerte, og måske kan indkøbet endda vente til der er et godt tilbud, eller til man kan få det ønskede i fødselsdags- eller julegave.

Den sparsommelige minimalist er dog sjældent decideret nærig, da ting gerne må være i en god kvalitet, der kan holde længe. Derudover er formålet med sparsommeligheden ofte ”et bedre liv” for sig selv og ens nærmeste, og derfor er det ikke vejen frem at undgå alt forbrug, men blot at undgå unødigt forbrug. Forbruget bliver derfor prioriteret, så pengene bliver brugt på de vigtige ting – de store ønsker, det nødvendige og oplevelser.

7. Den nøjsomme minimalist

Den nøjsomme minimalist går meget op i, at ting ikke går til spilde (ligesom den bæredygtige minimalist), men ofte handler det om at købe mindre fremfor at bruge mindre, da de også godt kan lide at spare penge (ligesom den sparsommelige minimalist). Når de handler ind, kan du derfor ofte finde dem i genbrugsbutikker og på loppemarkeder. De har en større tendens til at købe stort ind og at holde fast i ting – i det omfang, der er plads i hjemmet. Ja ofte er hjemmet faktisk ganske fyldt, for tænk nu hvis de fik brug for tingene en gang i fremtiden, og var nød til at erstatte noget, som de engang ejede, med noget de nu skulle ud og bruge penge på.

De går meget op i genbrug og genanvendelse ved at 1) bruge tingene til de er slidt op, 2)  selv at reparere tøj / ting, eller 3) at lave tøjet / tingene om til noget nyt. Det betyder ikke noget for dem at følge moden, og derfor bliver brugbare ting sjældent erstattet før den dag de går i stykker og ikke længere kan repareres eller bruges på anden måde. Af den grund kan de – oftere end ved de sparsommelige minimalister – blive betragtet som nærrige. De er dog ikke nødvendigvis drevet af nærighed, men kan ligeså vel være drevet af f.eks. et ønske om, at leve bærdygtigt eller at være anti-forbruger.

8. Den mindfulde minimalist

Motivationen for den mindfulde minimalist er at opnå indre ro og sjælefred ved at skille sig af med det unødvendige. For dem er minimalisme næsten en spirituel rejse, som handler om, at skille sig af med alt, der giver skyldfølelse eller andre negative følelser. Det handler om at leve et simpelt liv, uden for mange ting, som man skal overskue at tage sig af, og hvor der er plads til indre ro, så man f.eks. ikke får stress.

9. Den uafhængige minimalist

Målet for den uafhængige minimalist er at frigøre sig fra forpligtelser, der ikke giver glæde. De går op i at reducere mængden af aftaler i kalenderen, og husker sig selv på, at det er okay at sige ”nej” til andre. De ønsker at rydde ud i usunde relationer, og at begrænse hvem de ser, så de kun bruger tid på de vigtigste relationer. Selv inden for de vigtige relationer prioriterer de dog imellem forpligtelserne, da de ikke ser nogen grund til at være den, der altid påtager sig at hjælpe eller at stille op som frivillig. Ikke fordi de ikke vil være der for andre, men fordi de forstår vigtigheden af, at have overskud i sit eget liv før man kan have det nødvendige overskud til at være der for andre.

10. Den effektive minimalist

For den effektive minimalist er det væsentligt at få tingene gjort på en effektiv måde, således at der kan blive frigivet tid til vigtigere ting. Flere af dem rydder ud i deres ting, for at der skal bruges mindre tid på rengøring og vedligeholdelse. Nogle systematiserer og organiserer de daglige opgaver f.eks. ved at lave madplaner, så der kan købes stort ind og laves mad til flere dage. Og andre begrænser deres valgmuligheder, så der ikke skal gå unødig tid på at vælge f.eks. hvilket tøj, man skal have på den dag (nogle af dem har endda en “uniform”, sådan at de f.eks. altid går i samme type og farve bukser og bluser). I det hele taget har den effektive minimalist fokus på, at udvikle rutiner og vaner, der kan strømline hverdagen og reducere tiden, der bliver brugt på ting, som ikke er vigtige for personen.

 

Zero Waste

Indeholder reklamelinks

Minimalisme og Zero Waste

Jeg har nu været på rejsen imod minimalisme i et godt stykke tid. Selvom jeg ikke blev minimalist for klimaets skyld, så bliver jeg inspireret af de mange klimakæmpere, der også er i minimalisme-grupperne. I den forbindelse er jeg stødt på livsstilen Zero Waste, som handler om, at undgå at skabe affald.

Jeg blev nysgerrig på Zero Waste , selvom jeg allerede ved førstehånds-indtrykket af  livsstilen var lidt forbeholden for noget af det, når man ser Zero Wastere, der kun har et syltetøjsglas med årets affald og undgår helt basale ting som f.eks. toiletpapir (umiddelbart tror jeg nemlig ikke, at jeg kunne finde på at droppe brugen af toiletpapir – efter at have prøvet toiletternes indbyggede bidet-funktion i Japan var jeg i hvert fald ikke overbevist om, at vasken var nok til at jeg ville undvære toiletpapir fremover). Til gengæld synes jeg, at det giver rigtig god mening, at vi så vidt muligt undgår at producere unødigt affald – særligt det affald, der ender på lossepladserne i evigheder, fordi det hverken forrådner eller kan genanvendes.

En af de – på verdensplan – mest kendte Zero Waste fortalere er Bea Johnson, og derfor lånte jeg hendes bog “Zero Waste Home” hjem fra biblioteket her i sommerferien. Og selvom jeg nok ikke indfører Zero Waste hele vejen igennem, så blev jeg meget inspirereret af bogen, og kunne også se, at jeg faktisk allerede gjorde en del af det alene ved min minimalistiske tilgang og mine bæredygtige vaner.

De 5 R’er

I sin bog introducerer Bea Johnson de 5 R’er, som er helt essentielle for Zero Waste tankegangen: Refuce (sig nej til ting) – Reduce (skær ned for forbruget) – Reuse (genbrug) – Recycle (genanvendelse) – Rot (komposter).

De to første R’er handler om, at reducere forbruget – og dermed skære ned på affaldsmængderne. Det tredje R handler om, hvordan man kan bruge de ting, som allerede eksisterer, fremfor at skulle købe nye produkter (og dermed fremme produktion af ting, som egentlig ikke var nødvendige. Og de to sidste R’er om, hvordan man kan håndtere affald på en måde, så mest muligt får et nyt formål.

Ved hjælp af de 5 R’er kan man være med til at undgå produkter, som ikke kan genanvendes, og som skader miljøet fordi de – i sidste ende – ender på lossepladser, i floder/søer/havene eller forurener ved at blive brændt af.

Refuse – sig nej til ting

Det første skridt mod Zero Waste er et skridt, som jeg allerede kender fra vejen mod minimalisme: Refuse – altså sig nej til de ting, som du ikke behøver. Ved at sige nej til ting undgår du, at der bliver produceret nye ting, som der ikke er behov for (zero waste tankegangen) – og samtidigt slipper du også for at slæbe ligegyldige ting ind i dit hjem (minimalisme tankegangen).

Zero Waste adresserer både direkte forbrug og indirekte forbrug. Og hver gang du tager imod en (for dig) ligegyldig ting, så skabes der et yderligere behov for produktion. Accepterer du f.eks. en brochure, som du ikke kommer til at læse, betyder det også, at der skal produceres flere brochurer end hvis du havde sagt nej. Og selvom brochuren kan sendes til papirgenbrug og genanvendes, så handler Zero Waste ikke om at øge genanvendelsen, men at stoppe unødigt spild af produkter – og af de naturressourcer, der bruges til produkterne (f.eks. de træer, der fældes for at lave flere brochurer).

I forhold til at sige nej, er der især fire områder, som du kan overveje:

Undgå engangsprodukter – særligt af plastik

Engangsprodukter kan ofte erstattes af produkter, der kan bruges flere gange. Og særligt engangsprodukter af plastik skal man undgå jf. Zero Waste tankegangen, idet plastik er mere forurenende end bionedbrydelige produkter af træ/papir eller af genanvendelige produkter som f.eks. glas.

Nogle lette ting, du f.eks. kan gøre er:

  • Tag en genanvendelig pose med hjemmefra, når du handler – i stedet for at købe / tage imod en ny plastikpose, når du køber noget.
  • Tag en drikkedunk / thermokrus med dig, når du er på farten – i stedet for at købe engangs-plastikflasker med kolde drikke og engangskrus med varme drikke (mange steder vil de gerne fylde kaffe på din egen kop, når blot du beder dem om det).
  • Vælg spisesteder, der bruger glas og porcelæn fremfor engangstallerkener og plastikkrus.
  • Sig nej til sugerøret i din drink – man kan godt drikke direkte af glasset (og ellers kan man jo købe sig et genanvendeligt sugerør i metal).
  • Lad være med at bruge de høretelefoner, som flyselskaberne uddeler på lange ture – tag i stedet dine egne høretelefoner med hjemmefra og brug dem.
  • Vælg genopladelige batterier fremfor engangs-batterier.

Undgå gratis  “gaver”

Undgå at tage ting bare fordi de er gratis. Det kan være alt lige fra den gratis vareprøve i butikkerne til kuglepennen og notesblokken, du får på et kursus. Det gælder også for de gratis badeværelsesprodukter på hotelværelser, som ofte er i en ringere kvalitet end det du kan tage med hjemmefra.

Sig nej tak til reklamer

Det er nemt at afmelde de fleste reklamer – det kan gøres direkte på PostNords hjemmeside.

Selvom du er tilmeldt Nej Tak ordningen må en  virksomhed dog godt sende breve og salgsreklamer direkte til din adresse med dit navn på. Det kan du dog undgå, hvis du også tilmelder dig Robinsonlisten på Borger.dk.

Er du tilmeldt de to steder undgår du de fleste reklamer, selvom der er nogle lovbestemte undtagelser f.eks. materiale fra politiske partier. Derudover skal du være opmærksom på, at nogle virksomheder søger at få din tilladelse til at sende reklamer til dig, hvis du f.eks. køber noget fra deres hjemmeside – og har du givet tilladelse, må de gerne sende reklamer til dig, selvom du er tilmeldt de to ordninger.

Husk at mange reklamer kan ses online eller via app f.eks. eTilbudsavis eller minetilbud. Begge steder kan mansøge på lige netop det produkt, som man mangler, og derfor kan undgå de fristelser, der kan være ved at læse hele reklameaviser.

Gør op med unødvendige vaner

Mange ting tager man imod uden at tænke nærmere over det og det bør man selvfølgelig undgå. Der er ingen grund til at tage imod visitkort, som du aldrig kommer til at se på (ofte vil man kunne finde samme information elektronisk f.eks. i en mail fra vedkommende). På samme måde er der ingen grund til, at sige ja tak til bonnen i supermarkedet, hvis du aldrig tjekker den – eller reklameflyeren, som du aldrig læser.

På samme måde skal man tænke over, hvad man selv giver ud. Skal du f.eks. have snacks med, behøver det måske ikke være individuelt indpakkede snacks, men kan også være noget til deling.

Endeligt skal du tænke over dine behov. Undgå ukritisk at følge tidens trends og tendenser indenfor mode, boligindretning mv., men find din egen stil, som holder i længere tid.

Reduce – skær ned for forbruget

Det andet skridt imod Zero Waste er igen et skridt, som jeg kender fra minimalisme: Skær ned for forbruget. Ved at skære ned på de ting, som vi har brug for og ikke kan sige nej til, tvinges man til at stille spørgsmålstegn ved sit forbrug. På den måde undgår du, at der bliver produceret nye ting, som der ikke er behov for (zero waste tankegangen) – og samtidigt ændrer dit forbrug sig, så der er fokus på kvalitet over kvantitet og oplevelser frem for produkter (minimalisme tankegangen).

For at sætte fokus på dit hidtidige forbrug og skære ned på dit nuværende og fremtidige forbrug, kan du:

  • Gennemgå dit hjem og stil spørgsmålstegn ved alt du ejer (brug evt. KonMari metoden, som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen). Ryd ud i alt det, som du ikke bruger – og evaluer dine tidligere indkøb, så du i fremtiden kan blive bedre til at vide, hvad du har brug for, og hvad du kan undvære. En oprydning og udsmidning gør endvidere dit hjem mere overskueligt, så det bliver nemmere at se, hvad du mangler – og dermed at planlægge dine indkøb.
  • Reducer dit nuværende og fremtidige forbrug.  Tag cyklen i stedet for bilen. Undgå at shoppe “bare fordi” men køb kun det, som du mangler. Skær ned på antallet af produkter, som du bruger.  Og tænk også over unødig emballage -lad være med at vælge ting, der er pakket individuelt, og gå efter ingen indpakning (varer i løsvægt) eller større pakker (særligt af langtidsholdbare ting, men også af f.eks. madvarer der kan fryses).
  • Skær ned på aktiviteter, der understøtter eller leder til et større forbrug. Undgå at blive fristet af reklamer eller vindueshopping, men brug hellere din tid på andre aktiviteter.
Reuse – genbrug

Det tredje skridt mod Zero Waste er Reuse – altså genbrug. Jeg har også tænkt genbrug i forhold til minimalisme f.eks. ved at bruge de samme ting længe (og på flere måder) eller ved at sælge eller donere de ting, som jeg ikke selv skulle bruge efter min KonMari oprydning. Men Zero Waste tager flere aspekter af genbrug med:

  • Brug dine madrester – enten i en ny ret eller blot ved at spise samme ret til et senere måltid igen.
  • Undgå engangsprodukter og erstat dem med produkter, der kan bruges igen og igen.
  • Vælg kvalitetsprodukter, der kan holde længe ved almindelig pleje, og som kan repareres, hvis de går i stykker.
  • Se om de ting du har / køber, kan bruges på flere måder – f.eks. et drikkeglas, der bruges som blyantsholder.
  • Overvej at give tingene nyt liv f.eks. ved at sy slidt tøj om til noget andet eller blot at skrive bag på det printede stykke papir, som du ellers ville smide ud (og husk forresten altid, at skrive ud på begge sider af papiret).
  • Brug de ingredienser, som du har derhjemme, til at lave de plejeprodukter, rengøringsprodukter mv. som du mangler. Ofte kan du komme langt med få basisprodukter fremfor hele skabe fyldt med specialprodukter.
  • Køb brugt fremfor nyt.
  • Del tingene- der er f.eks. ikke  nogen grund til at købe noget, som nemt kan lånes af naboer/venner/familie eller via deleordninger.
  • Returner ting, der kan bruges igen, der hvor de kom fra.
Recycle – genanvendelse

Det fjerde skridt mod Zero Waste er Recykel – altså at genanvendelse.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget affaldsortering der er – og dermed hvor meget affald der bliver genanvendt. Ofte kan man affaldssortere mere på den lokale genbrugsstation end ved de affaldscontainere, der står ved ens bolig. Læs mere om affaldssortering på Borger.dk, og husk at gøre det nemt for dig selv at affaldssortere – f.eks. ved at have separate affaldsspande til hver type affald i hjemmet, således at flest mulige ting kan blive genanvendt.

Husk at de ikke er alt genanvendelse, der nødvendigvis sker gennem kommunens system for genanvendelse af affaldssorteringssystem. Private kan kompostere haveaffald og (i et vist omfang) madaffald. Virksomheder kan opkøbe produkter, reparere dem og sælge dem. Og selv velgørende organisationer er med, når f.eks. Røde Kors tager imod hullet, plettet og slidt tøj for at sælge det til virksomheder, der omdanner tekstilfibrene til nye produkter.

Rot (komposter)

Det femte og sidste skridt mod Zero Waste er Rot- altså at kompostere bionedbrydeligt affald såsom madrester. Nogle kommuner har også en affaldsordning for bioaffald (som de kalder det), og så er det nok ikke så nødvendigt selv at kompostere. Men har man f.eks. en have, så kan det måske give god mening, da komposten – hvis man gør det rigtigt – kan give noget rigtig godt jord til haven.

Læs mere om Zero Waste

Der findes meget inspiration på internettet om Zero Waste f.eks. Zero Waste Danmark gruppen på Facebook.

Hvis du vil vide mere om Bea Johnsons tilgang til Zero Waste kan du læse mere på hendes blog eller i hendes bog  “Zero Waste Home”, som jeg godt kan anbefale efter at have læst den.

Menstruationskoppen

Mine erfaringer

Jeg opdagede menstruationskoppen tilbage i 2012. Jeg nåede dog ikke at bruge den særligt længe, før det kom frem, at kvinder med spiral, der har anvendt menstruationskop, har oplevet, at spiralens placering i livmoderen har flyttet sig jf. Sundhedsstyrelsen. Og jeg havde bestemt ikke lyst til at min spiral skulle rykke sig! Dels ville jeg gerne være sikker på, at præventionen virkede som den skulle. Og dels så kunne jeg ikke lide tanken om, at min livmoder i værste fald kunne blive beskadiget, da jeg endnu ikke har fået de børn, som jeg gerne vil have.

Jeg stoppede derfor med at bruge min menstruationskop igen – i hvert fald så længe, at jeg fortsat havde spiral. Men da jeg fik fjernet min spiral var jeg straks klar på at bruge menstruationskoppen igen – for jeg synes, at det er meget rarere end tamponer og bind. Det virker på en eller anden måde renere, og så er det en klar fordel at den ikke skal tømmes så ofte som henholdsvis en tampon eller et bind skal skiftes (uanset hvor sugende en tampon eller et bind jeg købte).

Selvfølgelig er der en tilvænningsperiode, når man begynder på menstruationskoppen. Man skal lære at folde den, for at indsætte den korrekt – det er forholdsvist nemt, og man kan finde flere videoer med hvordan man gør. Man skal lære tricket med, hvordan man får den ud igen – her kan man også finde instruktioner på internettet, og nogle gange er det nemt, men andre gange var den (hos mig fordi min livmoderhals sidder højt) flyttet sig så langt op, at den var svær at få fat i. Og man skal finde ud af hvilken menstruationskop, der er den rigtige for en – mange skal prøve nogle stykker før man finder den, der passer bedst til lige netop ens krop. Sidst – men ikke mindst, for det er ret vigtigt! – skal man lære at rengøre og sterilisere sin menstruationskop, så den er sikker at bruge.

For mig har det begge gange (i 2012 og da jeg droppede spiralen) taget i hvert fald 3 omgange menstruation, før jeg helt havde vænnet mig til at bruge menstruationskoppen. Og så er jeg nu blevet overbevist om, at min første menstruationskop (den eneste jeg har prøvet) ikke er den helt rigtige til min krop, og derfor har jeg for nyligt købt to nye hjem (en stor og en lille). Når man er vant til menstruationskop, er det ikke svært at skifte, men de kan dog godt opføre sig lidt anderledes f.eks. i forhold til hvor nemt de folder sig ud.

Samtidigt købte jeg også stofbind, for jeg kan bedst lide at have backup af bind. Jeg har nemlig oplevet at bløde igennem, hvis ikke menstruationskoppen ikke har siddet helt rigtigt – og hver gang har jeg egentlig godt vidst at den ikke sad helt rigtigt, men bare ikke kunnet få den til at makke ret. Men eftersom det kan tælles på en hånd, hvor ofte det er sket, så synes jeg hellere at jeg vil bruge stofbind som backup end engangs-bind.

Ikke destro mindre har jeg lige været igennem en mængde informationer om menstruationskopper for at vælge “de rigtige” – og derfor vil jeg dele lidt ud af min viden.

Hvordan vælger man en kop?

Flere menstruationskop-firmaer og -sælgere bruger ofte alder som en parameter, når man skal vælge kopstørrelse. Jeg kan huske, at min første menstruationskop havde en aldersgrænse på 30 år i forhold til, hvornår man burde vælge hvilken størrelse. Men helt ærligt: Min skede ændrede sig ikke, da jeg fyldte 30 år. Jeg kunne fint stadigvæk bruge samme menstruationskop som før min fødselsdag – og også nu hvor 30 års fødselsdagen er for nogle år siden.

I stedet for vil jeg anbefale dig at overveje følgende parametre:

1. Har du født et barn (eller flere)? Så er din skede nok udvidet nok til, at du bør overveje en større størrelse. Modsat skal du nok have en mindre menstruationskop, hvis du aldrig har været seksuelt aktiv (og særligt, hvis du ikke er vant til at bruge tamponer, da menstruationskopperne er lidt større at få op i skeden end en tampon).

2. Hvor meget bløder du normalt? Hvis du ikke bløder så meget, så kan du fint nøjes med en mindre menstruationskop, men har du kraftige menstruationer, så kan det være rart med en større kop. Bemærk dog, at de større menstruationskopper som regel har en større diameter end de mindre kopper. Personligt bløder jeg nok første halvdele af menstruationen til, at jeg nu har købt en stor kop. Men samtidigt, så synes jeg at en stor diameter er problematisk på de dage, hvor jeg ikke bløder så meget, og derfor har jeg også købt en mindre kop.

3. Hvor veltrænet er din bækkenbund? Hvis du er ung eller dyrker meget sport (f.eks. ridning), så er din bækkenbund ofte ret veltrænet, og derfor anbefales man ofte en menstruationskop i en højere hårdhedsgrad. Andre kan bedre tage en af de blødere menstruationskopper – men bemærk dog, at de bløde menstruationskopper kan være lidt mere besværlige, at få til at folde sig korrekt ud.

4. Hvor højt oppe sidder din livmoderhals under din menstruation? Der er nok ikke et helt entydigt svar, da livmoderhalsen f.eks. godt kan trække sig op ad (jf. min erfaring med at menstruationskoppen på grund af undertrykket har rykket sig med op, og jeg har haft svært ved at få den ud). Men hvis du under menstruationen prøver at mærke efter med en finger, og kun lige kan få fingerspidsen op i skeden før du rammer livmoderhalsen, så kunne det tyde på, at du ikke skal have for høj en kop – og måske endda helt skal undvære stilken. Kan du derimod få hele fingeren op i skeden og knapt nok / slet ikke kan nå livmoderhalsen (ligesom mig) så skal du nok gå efter en kop, som er forholdsvis høje (inklusiv stilkens længde).

7. Er der andre særlige forhold ved din krop, der begrænser udvalget af menstruationskop? Nogle menstruationskopper har en mere skarp kant end andre, og for nogen kan det godt virke trykkende på blæren – men det skal man nok prøve sig lidt frem med. Derudover kan det være, at man har nogle allergier (f.eks. overfor silikone) som gør, at der er visse menstruationskopper, som man ikke kan bruge, alene på grund af det materiale, som koppen er lavet af.

5. Er der et godt greb på menstruationskoppen? Har man ikke prøvet menstruationskop før vil jeg (ligesom mange andre) anbefale, at man køber en menstruationskop med stilk, så stilken kan klippes til, hvis det er nødvendigt at justere højden på menstruationskoppen. Der findes også kopper med f.eks. knop, gribering eller ingenting – så stilke er ikke den eneste mulighed, men man skal nok have lidt erfaringer med menstruationskop før man ved, om det er noget, som man skal vælge fremfor stilken. Uanset hvad så er det i hvert fald vigtigt, at menstruationskoppen ikke er for glat (hverken hvis man får fat i det nederste af menstruationskoppen eller på stilken/knoppen/griberingen) – så se godt efter rillerne, der “stikker ud”, for det er dem, der gør, at du har et godt greb om menstruationskoppen, når du skal tage den ud.

6. Er den nem at gøre tilstrækkeligt ren? Menstruationskopper kan man godt bare skylle, når man i løbet af dagen har behov for at tømme den. Men jeg begik den fejl, at min første menstruationskop havde en hul stilk – og det synes jeg måske ikke lige er så rengøringsvenligt. Derudover skal man huske at sterilisere menstruationskoppen, hvilket man nemmest gør ved at koge menstruationskoppen (noget man gerne skal gøre nogle gange i løbet af menstruationen også). Alternativt kan man købe rensetabletter (noget jeg ikke har prøvet, men som jeg tænker, kan være praktisk, hvis man f.eks. skal rejse og ikke ved om man har mulighed for at koge menstruationskoppen). Jeg har personligt valgt at dedikere køkkenudstyr derhjemme til KUN at blive brugt til at koge menstruationskoppen, og derudover har jeg en foldbar kop til når menstruationskoppen skal med på rejse.

God fornøjelse!

Jeg håber, at flere vil give menstruationskoppen en chance – for det er virkelig rart, at 1) ikke at skulle tænke over sin menstruation så ofte, 2) vælge det bæredygtige alternativ til almindelige bind og tamponer og 3) spare penge og tid ved ikke at skulle ud og købe almindelige bind og tamponer med jævne mellemrum.

Jeg er i hvert fald fan!

 

 

 

 

 

 

Shampoo eller noo poo?

Mindre shampoo

Som jeg kort refererede i sidste uges indlæg om helt personlige bæredygtige vaner,  så har jeg i de senere år har fået skåret godt ned på mit shampoo-forbrug. Så meget at jeg faktisk næsten ikke bruger noget, og nu kan gå op til i hvert fald fire uger uden at bruge shampoo. Det kom mig til gode på vores fire uge lange rejse rejse i Japan, hvor det ikke nødvendigt for mig at vaske hår med shampoo – kun at skylle det med vand. Jeg havde godt nok en lille rejseflaske med, hvis nu det skulle blive relevant, men den eneste, der brugte den var min kæreste, som stadigvæk bruger shampoo dagligt.

Hvordan jeg nedsatte mit forbrug

Min inspiration kom fra min svigerinde, som for nogle år siden fortalte, at hun var gået væk fra shampoo. Egentlig talte vi ikke så meget om, det men det var alligevel nok til, at jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved mit eget shampooforbrug. Ikke at jeg nogensinde har brugt shampoo dagligt. Næ, jeg var en af de mange, som fulgte frisørens anbefaling med at vaske hår hver anden eller tredje dag. Men jeg kunne jo se, at min svigerinde fint klarede sig med mindre.

Derfor begyndte jeg også at skære ned på forbruget. Langsomt. Fra hver anden/tredje dag til hver tredje/fjerde dag. Hver tredje/fjerde dag til hver fjerde/femte dag. Hver gang mit hår havde det fint med det større mellemrum, tilføjede jeg en dag mere. Ind til jeg var oppe på en ugentlig hårvask.

Der stoppede det lidt, for jeg går til Aquafitness i svømmehallen hver uge – og i svømmehallen vasker jeg altid mit hår. Men som de fleste der går til noget ved så er der undtagelserne: Det sker jo, at det en uge er aflyst, eller at der kommer noget andet i vejen for, at jeg kan komme i svømmehallen. Og derfor skete det alligevel (i perioder – særligt ferieperioder), at jeg ikke havde behov for at vaske håret hver uge. Overraskende nok var det som om, at da jeg først var nået op på en uges mellemrum, så var det ikke svært at skippe shampooen i to uger mellem træning.

Det var dog først på min tur til Japan, at jeg opdagede, at jeg nu faktisk kan gå i op til fire uger uden shampoo uden problemer. Jo, lige i den sidste uge af rejsen overvejede jeg en hårvask med shampoo (også fordi jeg snorklede i saltvand på Okinawa). Men det viste sig hver gang, at det var nok for mit hår at blive skyllet. Så var det fint igen.

Noo poo – hvad er det?

Det var først efter at jeg havde nedsat mit forbrug af shampoo gevaldigt, at jeg blev om bevist om at der faktisk findes en noo poo metode. Og at det nok var den min svigerinde fulgte. Pludselig gav det i hvert fald mening, hvorfor hun igennem årene havde ønsket sig rasul-ler, æblecidereddike og en børste med vildsvinehår.

Noo poo går i sin enkelthed ud på, at man dropper at vaske håret i shampooer – og også ofte dropper balsammen også. Ofte handler det om, at undgå den skadelige kemi, der kan være i shampoo. Men derudover er tanken, at shampoo udtørrer håret og ødelægger den naturlige oliebalance, som vores hårrødder producerer. Ideen med noo poo er derfor, at håret selv skal finde tilbage en naturlig balance, hvorved håret bliver sundere og selv formår at producere den rette mængde olie.

Nogle, der følger metoden, går over til kun at vaske hår med vand. Men mange oplever (særligt i starten) at få meget fedtet hår, fordi håret er vant til at blive vasket og hovedbunden derfor har ”indstillet” olieproduktionen af de naturlige olier efter dette. Derfor er det også udbredt i noo poo kredse, at bruge rasul-ler eller bagepulver til at vaske håret, da det skulle være mere nænsomt for håret end shampoo. Hårbørster med vildsvinehår hjælper også med at fordel de naturlige olier, sådan at der kan gå længere tid mellem hårvask. Og æblecidereddike kan erstatte balsammen til at blødgøre håret med.

Måske har man også andre bevæggrunde – f.eks. at det skulle være mere bæredygtigt at undgå brug shampoo, fordi man så ikke behøver at købe hårvaskemidler i plastikemballage.

Vil jeg selv gå noo poo?

Jeg er ikke selv på noo poo endnu. Men jeg vil ikke udelukke, at jeg kan komme det – for jeg er jo egentlig ret tæt på, nu hvor der kan gå op til fire uger mellem hver hårvask med shampoo. Lige nu er jeg dog bare ved at bruge mit shampoo lager op, og så må jeg tage stilling til det, når lageret er tomt.

Efter min KonMari af hele min lejlighed opdagede jeg imidlertid, at mit shampoo-lager var noget større end jeg troede. Altså jeg vidste godt, at jeg havde en del, fordi jeg ofte købte til lager på udenlandsrejser til lande, hvor shampoo er billigere (og da jeg alligevel ikke er typen, der fylder kufferten med ligegyldige souvenirs, kunne jeg lige så godt fylde kufferten med pengebesparelser på produkter, som jeg nok skulle få brugt). Men der var nu alligevel mere end jeg troede – og ofte i store flasker, da jeg som barn af stor familie har været vant til, at man selvfølgelig købte de store flasker.

Samtidigt så går det  V I R K E L I G  langsomt, at bruge lageret op, når nu jeg kun bruger shampoo med 1-4 ugers mellemrum. Og endnu sjældnere bruger af min balsam. Derfor går der nok noget tid endnu, inden jeg skal tage helt stilling.

Ind til nu ved jeg bare, at mit hår ind til videre har klaret sig i lange perioder uden shampoo – og uden brug af rasul-ler, hårbørster med vildsvinehår eller andre nyindkøb. Og at jeg ind til videre har haft det godt med, at vaske hår hver gang, jeg har været i svømmehallen.  Og netop svømmehallen er et af mine usikkerhedspunkter.

Godt nok behøver man kun at skylle håret inden man går ind i svømmehallen (jf. min svømmehals hjemmeside – andre svømmehaller nævner specifikt ”vask med shampoo”). Men jeg har ofte læst, at man skal sikre sig at vaske kloren ud af håret bagefter – og nogle af damebladene skriver endda, at man risikerer grønt hår, hvis man ikke vasker det godt nok ud. Underforstået: at man selvfølgelig altid skal vaske håret ud ”med shampoo”. Samtidigt har jeg på de sociale medier læst kommentarer fra noo poo følgere, der siger, at det er fint for dem blot at skylle håret grundigt efter en tur i svømmehallen.

Så måske jeg – når shampoo-lageret er brugt op – forsøger mig med kun at skylle håret i vand fremover. Måske jeg prøver nogle af noo poo produkterne (hvis nødvendigt). Eller måske jeg bare fortsætter med shampoo efter svømmehallen – for når jeg på et tidspunkt flytter sammen med min shampoo-forbrugende kæreste, vil der jo alligevel altid være shampoo i huset.

Det eneste der er helt sikkert er, at jeg ikke har intentioner om, at sætte forbruget af shampoo op igen. Det er ikke nødvendigt. Og mit hår er nu meget sundere og blødere end nogensinde før. Og det i en grad, hvor flere gange har oplevet frisører bemærke det, og ofte kalde kollegaer hen for at mærke mit tykke, bløde hår. Det gælder både de gange jeg har fået sat hår som statist, og når jeg er til mit. årlige besøg hos frisøren for at blive klippet (hvor jeg tager den billigere klipning uden hårvask,  mod at jeg timer det med en vask efter svømmehallen aftenen før, da håret skal være vasket senest dagen før jf. min frisør).