KonMari – Tøj (sortering)

Indeholder reklamelinks

De første erfaringer med KonMari: Tøjet

Som jeg tidligere har nævnt, så begyndte min første KonMari oprydning kort tid efter, at jeg havde været ansvarlig for min daværende arbejdsplads’ deltagelse i Røde Kors’ Smid Tøjet kampagne i april/maj 2016. Jeg havde derfor lige ryddet ud i tøjskabet for at donere til kampagnen (som faktisk lige er startet igen, nu hvor dette indlæg udgives).

Men det skulle vise sig, at jeg kunne rydde meget mere ud med KonMari-metoden..

Find alt frem fra tøj-kategorien

Inden du går i gang med din KonMari af tøjet, vil jeg anbefale, at du læser mit indlæg KonMari – Før du starter, hvis du ikke allerede har læst det.

Det første du herefter skal gøre, er at samle alt dit tøj fra hele huset (soveværelset, gangen, kælder/loft osv.). Efter KonMari-metoden hører tasker, sko og tilbehør også under kategorien tøj. Men har du ligesom mig kun lidt plads at samle det hele på, kan du godt dele det op i underkategorier. Selv samlede jeg alt det i stof først: Bluser, toppe, t-shirts, trøjer. blazerjakker, bukser, shorts, nederdele, kjoler, undertøj, strømper, strømpebukser, nattøj, badetøj, sportstøj, arbejdstøj (godt nok fra frivilligt arbejde, men alligevel), udklædningstøj, overtøj, vanter/huer og tørklæder. Derudover tog jeg også bælterne med i første omgang, da de har en nær sammenhæng med en del af tøjet. Sko og tasker ventede jeg med til lige efter tøjet, hvorimod smykker og håraccessories ventede helt til Komono kategorien, da det ikke er noget, som jeg går med til dagligt.

Når du samler den store bunke, er det en god idé allerede fra starten af, at ligge i tingene efter underkategori. Og hver gang du har tømt et rum for tøj, så tænk dig lige om en ekstra gang. Skulle være noget du har glemt at tage frem? Marie Kondos udgangspunkt er, at at hvis du har glemt noget (som ikke ligger til vask), så skal det smides ud, da det glemte tøj ikke giver glæde. Havde det givet glæde, så ville man jo nok have husket det.

Først når det hele er samlet, kan du se, HVOR meget du har. Forbered dig på et chok! Jeg har aldrig været den store tøjshopper – og alligevel fyldte tøjet hele stuegulvet:

Der var vist alligevel mere, der godt kunne gives til genbrug…

Sortering af tøjet

Derefter begynder du at gennemgå tøjet ét stykke tøj ad gangen, for at finde ud af, om lige netop det stykke tøj giver dig glæde. Du skal ikke prøve det på (for så får du fokus væk fra sorteringen), men blot tage hvert enkelt stykke tøj op til vurdering.

Marie Kondo anbefaler, at man starter med overdelene, da det skulle være lettere at føle, om tøjet giver dig glæde, når det er noget du bærer nærmere ved dit hjerte.

I starten kan det være ret svært. Hvornår giver noget glæde? Men Marie Kondo har en øvelse, der kan gøre det nemmere: Du begynder ved, at udvælge de tre stykker tøj i bunken, der giver dig allermest glæde – og du har kun 3 minutter til at bestemme, hvad det skal være! Ved at udvælge ynglingstøjet, finder du ud af, hvordan glæde føles.

“The best way to identify what does or doesn’t bring you joy is to compare” – Marie Kondo

For Marie Kondo er det alene glæden, der gælder. I den forbindelse fortæller hun, at hun ofte har kunder, der under sorteringen finder en ting og spørger: “Denne ting giver mig egentlig ikke glæde, men jeg har brug for den, har jeg ikke?”. I de tilfælde svarer hun altid “Hvis det ikke giver glæde, så sorter det fra”. Hvis kunden så siger ok, så er det fint. Men ofte sker det, at kunden protesterer og siger “Nej vent, jeg har jo brug for den” eller noget i den stil – og så opfordrer Marie Kondo dem altid til at beholde tingen. Det er nemlig en vigtig pointe, at tøj og andre ting også kan give glæde alene på baggrund af deres praktiske værdi.

“For essential things that don’t bring you joy, look at what they do for you” – Marie Kondo

Synes du stadigvæk, at det er svært at afgøre, om tøjet giver glæde, kan du eventuelt stille dig selv disse spørgsmål:

  • Er det i god stand? Hullet og slidt tøj bør altid sorteres fra.
  • Kan jeg passe det? Hvis ikke, vil det ofte være knyttet til negative følelser (“dengang jeg vejede så meget” eller omvendt “bare jeg igen vejede så lidt som dengang”)
  • Går jeg faktisk med tøjet? Hvis ikke, så er det nok fordi du har andre ting, som du bedre kan lide og dermed giver dig mere glæde (medmindre det er knyttet til særlige begivenheder som f.eks. gallakjoler).
  • Føler jeg mig tilpas i tøjet, når jeg har det på? Hvis ikke, så er det også noget, der skal sorteres fra.
Frasorteret tøj

Når du gennemgår tøjet for glæde, er der kun to muligheder: Behold eller sorter fra. I følge Marie Kondo er det ikke en mulighed, at degradere tøj til hyggetøj/hjemmetøj – for så vil du hurtigt få gemt alt for meget tøj, som du egentlig ikke er glad for. Hjemmet er der, hvor du skal føle dig bedst tilpas, og derfor skal hyggetøj/hjemmetøj være behageligt tøj, som er køb til formålet og som giver dig glæde.

“There are only two choices: keep it or chuck it. And if you’re going to keep it, make sure to take care of it” – Marie Kondo

Selv var jeg i den situation, at jeg var ved at skifte tøjstil, da jeg gennemgik tøjet første gang. Derfor var der stadigvæk meget af mit “gamle” tøj, der gav mig glæde, samtidigt med, at jeg havde nyt tøj, der også gav mig glæde. Det lykkedes mig godt nok, at sortere en del tøj fra, men jeg besluttede alligevel, at jeg ½-1 år senere skulle sortere tøjet igen. Og da jeg KonMari’ede mit tøj igen, blev der igen sorteret en stor bunke fra.

Her kan du se, hvor meget jeg fik sorteret fra henholdsvis første og anden gang jeg sorterede ud i tøjet efter KonMari-metoden:

Imellem de to KonMari sorteringsgange, var der også blevet frasorteret noget tøj – for ved at bruge KonMari-metoden i resten af hjemmet, så var jeg generelt blevet bedre til at sortere fra .

Læs mere om KonMari-metoden

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om KonMari-metoden:

Du kan også læse mere i en af Marie Kondos bøger. Jeg har læst både hendes første bog “The life-changing magic of tidying up” (på dansk: “Magisk Oprydning”) og hendes anden bog “Spark Joy” som biblioteksbøger. Den første bog er rigtig god til at introducere KonMari-metoden, men jeg synes, at hendes anden bog er mere praktisk anvendelig. Derfor endte jeg med, kun  at købe “Spark Joy”, da jeg ved, at det er den, som jeg vil vende tilbage til ved fremtidige KonMari-oprydninger. Du kan finde “Spark Joy” og Marie Kondos andre bøger her.

KonMari – Før du starter

Indeholder reklamelinks

Vigtigt at vide om KonMari

Marie Kondo’s KonMari-metode går i sin enkelthed ud på, at man skal gennemgå ALT i sit hjem og kun beholde de ting, som giver glæde.

“It’s the moment when, after discarding everything but the things you love, you know that you have all you need to feel content” – Marie Kondo

Inden du går i gang med KonMari, er der dog nogle ting, der gode at vide:

Hav målet for øje

Det er vigtigt, at vide hvorfor du gør det – for det er det, der holder dig motiveret i processen. Hvad er det du gerne vil opnå? Hvordan drømmer du om, at dit hjem kommer til at se ud? Hvordan drømmer du om, at de enkelte rum i din bolig skal anvendes?

Selv gjorde jeg det fordi: 1) Jeg ville gerne have mindre proppede skabe – og undgå at købe endnu flere opbevaringsløsninger, når jeg allerede måtte have nok; 2) Jeg ville gerne nå at gennemgå alle mine ting og få smidt det overflødige ud inden jeg pludselig stod midt i den flytning, som jeg drømte om; og 3) Jeg ville gerne have mindre at rydde op og færre ting – så både oprydning og rengøring kunne gå hurtigere.

Sorter dine ting i kategorier – og find alt frem!

Dette er det vigtigste, som jeg har lært af KonMari metoden!

Ifølge KonMari-metoden er det  en stor fejl, at man begynder med at rydde op i et bestemt rum eller et specifikt sted i rummet. Man skal hellere tage en kategori  ad gangen.

Ved at samle ALT det man ejer indenfor en bestemt kategori, bliver alting meget tydeligt. Man opdager, at man ejer mere end man tror, når man samler tingene fra forskellige steder i huset. Og man får et visuelt chok, når man står foran den kæmpe bunke, som man har lavet. Det er nemt at se, om man har for mange ting på lager. Og det gør det også nemmere at afgøre, om hver enkelt ting stadigvæk er noget, man har glæde af – eller om det er blevet ligegyldigt for en.

Tænk over rækkefølgen

Marie Kondo beskriver i sine bøger, hvordan det er vigtigt at øve sig i, at mærke efter, om ting giver en glæde. Derfor har starter man med tøj, derefter bøger, papirer, komono (alle andre kategorier) og til sidst ting med affektionsværdi (sentimentale ting). Komono er den bredeste kategori, og kan se lidt forskellig ud alt efter ens hobbyer, men her har Marie Kondo også et forslag til en rækkefølge.

Selv brugte jeg den overordnede rækkefølge (tøj – bøger – papirer – komono – ting med affektionsværdi) men jeg fulgte ikke den foreslåede komono-rækkefølge. Jeg synes godt, at man kan ændre rækkefølgen, hvis man har det bedre med det – bare man slutter med de ting, som har affektionsværdi, og som man derfor er sentimental omkring. Hvis f.eks. bøger betyder meget for en, så giver det måske bedre mening at starte med en lettere kategori fra Komono end at følge rækkefølgen slavisk. Det gælder jo om, at blive bedre til at mærke efter, hvad der stadigvæk hører til i ens liv.

Gem ting med affektionsværdi til sidst

Netop fordi ting med affektionsværdi er det sværeste at sortere, slutter man med denne kategori jf. ovenfor.

Derfor er der også en meget vigtig regel i KonMari-metoden: Hvis du i din gennemgang af tøj, bøger, papirer eller Komono falder over en ting, som du er sentimental omkring eller som på anden måde har affektionsværdi for dig, så ligger du det til side til senere.

Det skal ikke forstyrre din gennemgang af den nuværende kategori. Læg det derimod i en bunke med de andre ting med affektionsværdi, og sorter dem, når du når til denne kategori.

Ryd først ud – og find derefter plads til dine ting

Først når du har gennemgået alle dine ting (eller i hvert fald alle tingene indenfor en bestemt kategori). Først når du ved, hvor meget du har tilbage, kan du planlægge hvordan dine ting skal opbevares.

For at opbevare tingene på den rigtige måde, skal du finde en fast plads alt, det du ejer. Hvis ting ikke har en fast plads, så øger du risikoen for, at rod opstår.

Derudover er det vigtigt, at bevare overblikket over sine ting. Marie Kondo anbefaler derfor, at du opbevarer alle ting fra samme kategori et bestemt sted – og ikke fordeler dem rundt omkring i hjemmet.

Når du har fundet ud af, hvor tingene skal være, foreslår Marie Kondo at stille tingene på højkant / vertikalt. Stabler du dem horisontalt i en bunke, vil du til sidst ikke kunne huske, hvad der ligger nederst – og så mister du overblikket, og får kun brugt de øverste ting i bunken.

Tag det med et gran salt – og vælg til og fra

Når man læser om Marie Kondos tilgang kan man nemt blive lidt skeptisk i forhold til nogle af de ting, hun skriver.

Marie Kondo anbefaler, at man hilser på et hus, når man kommer ind i det, og at man skal takke hver enkelt ting, som man skiller sig af med. Det har jeg altså ikke gjort. Men jeg har dog tænkt over, at være mere taknemmelig for de ting, som jeg har.

Marie Kondo skriver, at man ved KonMari-metoden skal mærke efter, om man føler glæde ved hver enkelt ting – og skille sig af, med det, der ikke giver glæde. Nogle tolker dette, som om at man f.eks. kun skal beholde ynglingsblusen og smide alt andet tøj ud. Men sådan er det ikke helt. Ting kan også give glæde fordi de har en brugsværdi, så f.eks. kan sokker give glæde, fordi de holder dine fødder varme.

Marie Kondo beskriver i KonMari-metoden også, hvordan man skal folde sit tøj. Jeg brugte den ikke første gang, jeg lavede en Konmari af mit tøj – for det er jo ikke nødvendigt at gøre, når målet er at få ryddet ud. Senere er jeg dog begyndt at bruge metoden for mit tøj i skuffer (undtagen i forhold til undertøj og sokker).

Vær tålmodig

KonMari kan være en lang rejse. Marie Kondo siger, at det kan tage op til et halvt år i et lille hus. Og antallet af kategorier er måske nok de samme, uanset om du bor stort eller småt.

Til gengæld siger Marie Kondo også, at man kun behøver at lave den store KonMari én gang i sit liv. Det er jeg ikke helt enig i. Jo, man bliver bedre til at smide ud løbende. Og jo, man har bedre overblik over sine ting, når først der er smidt en masse ud efter en KonMari omgang. Men der kan være perioder, hvor resten af livet går så stærkt, at man ikke lige får tænkt over, om alle tingene i ens hjem stadigvæk er relevante. Og det er jo ikke nødvendigvis det samme, der skaber glæde om X år, som det er nu. Derfor mener jeg, at det med jævne mellemrum kan være en god idé, at lave en KonMari derhjemme.

Hold gejsten oppe

Netop fordi det kan tage lang tid, at komme alting igennem, kan det nogle gange være svært at holde gejsten oppe. Jeg nåede selv til et punkt, hvor jeg lige havde brug for en pause efter, at jeg på kort tid var nået igennem Komono-kategorien. Men det kan også være, at det bare er fordi, at man i en periode har lidt for travlt til at komme videre med projektet.

I de tilfælde fik jeg lige et ekstra boost til at komme i gang igen ved at gå på internettet. Læse historier på Marie Kondo’s Facebook-side. Blive inspireret af andre, der er er ved at rydde op efter KonMari-metoden – på sociale netværk, blogs og videoer. Ja, jeg prøvede endda KonMari app’en (men jeg fandt dog ud af, at jeg personligt var for langt i processen til rigtigt at have glæde af den dengang – nu er den vist ændret lidt, så måske er den bedre i dag).

Læs mere om KonMari-metoden

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om KonMari-metoden:

Du kan også læse mere i en af Marie Kondos bøger. Jeg har læst både hendes første bog “The life-changing magic of tidying up” (på dansk: “Magisk Oprydning”) og hendes anden bog “Spark Joy” som biblioteksbøger. Den første bog er rigtig god til at introducere KonMari-metoden, men jeg synes, at hendes anden bog er mere praktisk anvendelig. Derfor endte jeg med, kun  at købe “Spark Joy”, da jeg ved, at det er den, som jeg vil vende tilbage til ved fremtidige KonMari-oprydninger. Du kan finde “Spark Joy” og Marie Kondos andre bøger her.

 

KonMari – Ny blogserie

Indeholder reklamelinks

Oprydningstid

I dag er det Skærtorsdag. Vi er midt i påsken, og de næste to måneder vil der med jævne mellemrum være nogle ekstra fridage i forbindelse med helligdagene.

For (næsten) alle os, der arbejder i det offentlige, er der samtidigt varslet strejke og lockout. Noget der igen giver en del af os færre dage på arbejdet, medmindre parterne finder en løsning.

Den ekstra tid derhjemme er perfekt til at få ryddet op og ryddet ud. Og derfor tænkte jeg, at det er nu jeg vil introducere oprydningsmetoden KonMari her på bloggen.

Hvordan kom jeg selv i gang?

I 2016 hørte jeg for første gang om Marie Kondos oprydningsmetode KonMari. Det var min veninde, der begejstret fortalte mig om metoden – og som jeg har skrevet om her, skete det lige på det rette tidspunkt i mit liv. Et tidspunkt, hvor jeg selv var parat til at få ryddet op og ryddet ud. Et tidspunkt hvor jeg søgte efter en metode, som kunne hjælpe mig med at gennemgå alt i min lejlighed, for at finde ud af, hvad der skulle have lov til at blive i mit liv.

Det blev starten på en større forvandling af mit hjem – og min begejstring smittede så meget, at min søster også gik i gang med KonMari. .Min søster blev også begejstret for metoden og kunne konkludere, at KonMari virkede meget bedre end det, hun tidligere havde lært af en anden oprydningsbog.

For mit eget vedkommende blev det også begyndelsen på min vej mod minimalisme. Men det er dog vigtigt, at sige, at KonMari metoden ikke i sig selv er minimalistisk. KonMari handler om, kun at beholde de ting, der giver dig glæde. Nogle vil finde glæde i et hjem fyldt med mange ting, og andre vil som mig bruge metoden til at komme nærmere en minimalistisk livsstil. Uanset hvad er det vigtige kun at beholde det, der giver glæde i dag, og give slip på det, der ikke hører til i dit liv.

“The space in which we live should be for the person we are becomming now, not for the person we were in the past” – Marie Kondo

Læs mere om KonMari-metoden

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om KonMari-metoden:

Du kan også læse mere i en af Marie Kondos bøger. Jeg har læst både hendes første bog “The life-changing magic of tidying up” (på dansk: “Magisk Oprydning”) og hendes anden bog “Spark Joy” som biblioteksbøger. Den første bog er rigtig god til at introducere KonMari-metoden, men jeg synes, at hendes anden bog er mere praktisk anvendelig. Derfor endte jeg med, kun  at købe “Spark Joy”, da jeg ved, at det er den, som jeg vil vende tilbage til ved fremtidige KonMari-oprydninger. Du kan finde “Spark Joy” og Marie Kondos andre bøger her.

 

 

Dream – Do – Enjoy – Share

Indeholder reklamelinks

Kikki.K – en anbefaling

Da jeg i forrige uge var i London opdagede jeg, at at Kikki.K var åbnet i London.  Butikkerne blev startet af en svensk kvinde ved navn Kristina ‘kikki’ Karlsson. Men Kristina var flyttet til Australien, og det var derfor “down under” at de første butikker åbnede. Jeg husker faktisk godt Kikki.K fra dengang jeg boede i Australien, for de skilte sig ud med deres papirvarer i skandinavisk design – og så lå der en butik i min nærmeste storcenter.

Men hold op, der er sket meget med butikken siden dengang!

Dengang husker jeg mest butikken for dens udvalg af kalendere, papirvarer og skriveredskaber. Men denne gang var det Kikki.K’s store udbud af inspirerende bøger, der fangede mig. Ja, faktisk var Kikki.K butikken nok den mest interessante butik på min London-tur.

Jeg kiggede rigtig længe på deres “Inspiration”-serie med de fire bøger “Dream” – “Do” –  “Enjoy” – “Share”. Serien har fokus på, at at man 1) tør drømme stort, 2) tager aktion og forfølger ens drømme og mål, 3) fejrer ens fremskridt, og husker at nyde nuet, og 4) at man gør en forskel hver dag. Bøgerne giver en række værktøjer – hvoraf mange af dem dog mindede om noget, jeg havde set  før f.eks. indenfor Goal Mapping. Men uanset hvad: En serie, der passer rigtig godt ind i den rejse, som jeg er på i livet lige nu.

“At Kikki.K our purpose is to inspire and empower people the world over to dream, do, enjoy and share – in the process of living their best life, every day” – Kristina ‘kikki’ Karlsson

Kikki.K har også andre serier f.eks. Life Essentials, Energise Your Life og Own Your Story. Og samtidigt, så er de begyndt at afholde workshops, som relatere sig til de bøger, som de sælger. Havde jeg haft længere tid i London, kunne jeg bestemt godt have fundet på at booke mig ind på en af disse meget inspirerende workshops.

På trods af deres meget inspirerende udvalg, så begrænsede jeg mig og købte kun en enkelt bog med hjem. Mange af deres bøger kan også købes andre steder, men har bare fået et Kikki.K-omslag – så prisbevidst som jeg er, fik jeg undersøgt priserne, og valgte kun en bog som 1) jeg vidste at jeg nok ville læse flere gange, 2) som ikke var dyrere end andre steder, og 3) hvor jeg tilfældigvis bedre kunne lide Kikki.K-omslaget end det originale omslag. For ellers ville det være lige så nemt at bestille bogen,  når jeg kom hjem til København, på Saxo.com (den eneste danske boghandel, der solgte bøgerne) – også fordi jeg kun måtte have håndbagage med i flyveren hjem.

 

 

Hænger minimalisme og finansiel uafhængighed sammen?

Indeholder reklamelinks

To sider af samme mønt?

Som jeg beskrev her,  lærer minimalisme mig at prioritere og vælge til/fra indenfor alle områder af livet – selvom det kan være svært. Det handler om, at fokusere livet på de ting, der er værdifulde for mig. Og det giver mig ro og en ny frihed i livet, kun at fylde det med det, der er værdifuldt for mig.

Finansiel uafhængighed handler derimod om økonomisk sikkerhed. Det er i hvert fald det, der er min motivation (som du også kan læse her).  Og økonomisk sikkerhed giver mig også ro og frihed i livet.

Men selvom både minimalisme og finansiel uafhængighed kan give mig ro i livet, så er der tale om to forskellige ting.

Man kan jo  godt være minimalist uden at gå efter finansiel uafhængighed. Og  man kan også have tjent / arvet / vundet så mange penge, at man er finansiel uafhængig uden at være minimalist. De fleste, der bevist går efter finansiel uafhængighed, er dog helt almindelige mennesker, der – for at opnå finansiel uafhængighed – ofte lever minimalistisk i en eller anden grad.

Går man efter minimalisme eller finanasiel uafhængighed, er det dog lidt forskellige spørgsmål, som man stiller sig selv, når man skal foretage en beslutning: Minimalisten spørger sig selv, om det er en ting/aktivitet, som er værdifuld for minimalisten.  Personen med fokus på finansiel uafhængighed vil derimod spørge sig selv, om tingen/aktiviteten giver værdi.

Det lyder måske kun som en lille forskel – om det giver værdi eller er værdifuldt. Men hvor værdi  for den, som søger finansiel uafhængighed, ofte handler om en økonomisk værdi (f.eks. hvad koster denne ting mig egentlig? eller kan denne aktivitet hjælpe mig imod at opnå mit mål om finansiel uafhængighed?), så handler spørgsmålet om, hvorvidt det er værdifuldt, også om følelser (giver det mig glæde? eller har det brugsværdi i hverdagen?). Der er intet i vejen for at stille begge typer spørgsmål – men man skal bare være bevist om forskellen, da spørgsmålene tjener forskellige formål.

Hvis du vil vide mere, om hvordan man skal tænke over tingenes værdi, når man f.eks. skal købe sig noget nyt, så kan jeg anbefale denne video. Den er med Vicki Robin, som er en af forfatterne bag den første bog, der – så vidt jeg ved – brugte begrebet finansiel uafhængighed:

Hvis du vil lære mere, så kan jeg anbefale dig, at læse Vicki Robins bog “Your Money Or Your Life”, som du kan købe her.

 

Hvad er minimalisme?

Hvordan definerer man minimalisme?

Der er, så vidt jeg ved, ikke en fast definition af minimalisme. Indenfor minimalisme er der dog en fælles forståelse for, at minimalisme ikke betyder, at du kun må eje X antal ting. Det er heller ikke et spørgsmål om, at du ikke må eje et TV, en computer, en bil eller andre specifikke luksusting.  Jo, nogle minimalister opsætter sådanne regler for sig selv, men det er langt fra alle.

“Minimalism is not that you should own nothing. But that nothing should own you.” – unknown author

Som jeg har beskrevet her, begyndte min rejse mod minimalisme med et behov for at få ryddet ud i mine ting. Men nu er det blevet til så meget mere end det.

Minimalisme handlerfor mig om følgende: Minimalisme gør mig bevidst om, kun at omgive mig med de ting, der giver mig værdi. Ting er smidt ud, og jeg skal derfor ikke længere bruge tid på at rydde op i dem eller gøre rent omkring dem. I det hele taget frigiver minimalisme tid, fordi jeg ikke længere skal tage mig af de ting, som er ligegyldige for mig. Ikke bare fysiske ting, men også ligegyldige ting i kalenderen eller som har fyldt mine tanker. Minimalisme lærer mig at prioritere og vælge til/fra indenfor alle områder af livet – selvom det kan være svært. Minimalisme er en personlig rejse. En rejse, der lader mig fokusere på, hvad der giver mig glæde og værdi i livet. En rejse, der gør mig mere bevist. En rejse, der langt fra er slut.

“Minimalism is a tool to rid yourself of life’s excess in favor of focusing on what’s important—so you can find happiness, fulfillment, and freedom.” – The Minimalists

Jeg har dog også lært, at der er lige så mange forskellige måder at være minimalist på, som der er minimalister. Og der er mange forskellige grunde til at vælge minimalisme.

Nogle vælger en minimalistisk livsstil for at kunne bo enkelt uden rod. Nogle for at bo småt (f.eks. Tiny Living) – eller for at bo ud af en kuffert imens verden opleves. Andre har mere fokus på bæredygtighed ved at gå op i genbrug eller ved at bruge så få af naturens ressourcer som muligt (f.eks. Zero Waste tankegangen). Andre igen har fået øjnene op for minimalismen fordi de ønsker mere ro i livet og fokus på, hvordan de anvender deres tid og/eller penge.

Men hvor alle minimalister begynder deres minimalist-rejse fra forskellige udgangspunkter, så har vi minimalismen til fælles. Og er man først inde i de forskellige online fælleskaber, så er det næsten umuligt ikke at blive inspireret af andres tilgange til minimalisme.

Så velkommen til minimalisme!

 

 

Hvorfor minimalisme?

Indeholder reklamelinks

Hvordan blev jeg interesseret i minimalisme?

Der kommer et tidspunkt i ethvert menneskes liv, hvor det bliver nødvendigt at rydde op og rydde ud. Sådan et tidspunkt nåede jeg til i forsommeren 2016.

Jeg havde boet i min 2-værelses “studielejlighed” i 10 år. Og selvom jeg ikke er den store shopper, så var der alligevel kommet en del ting ind i hjemmet. Tøj, plejeprodukter, bøger, papirer, ting til boligen og så videre.

Jo, jo jeg havde da også ryddet lidt ud hist og pist, men bortset fra tøjskabet var jeg aldrig gået i dybden med oprydningen og udsmidningen. Og det med tøjskabet havde været meget inspireret af mine mange år som frivillig i Røde Kors – og var senest sket fordi, jeg havde fået overtalt min daværende arbejdsplads til at være en del af Røde Kors’ Smid Tøjet kampagne i april/maj 2016.

Min lejlighed så egentlig pæn nok ud. Men jeg skulle bare åbne skabe og skuffer for at se, at tingene bagved lågerne efterhånden stod noget tæt sammen. Organiseret til at se overskueligt ud, men alligevel..

“Have nothing in your house that you do not know to be useful, or believe to be beautiful.” – William Morris

Men hvordan får man lige startet på den store oprydning og udsmidning?

Man går selvfølgelig til sin bedste veninde. Og i mit tilfælde havde  hun længe fablet om KonMari og var begyndt at sortere godt ud i sine ting. Så jeg måtte selvfølgelig også læse om KonMari i Marie Kondo’s bog om Magisk Oprydning. En bog, som fik mig sparket igang med den helt store gennemgang af mine ting og udsmidning af alt det, der ikke længere havde værdi for mig. Eller rettere : Bortset fra papirer smed jeg næsten ikke noget ud, da det var vigtigt for mig, at donere tøj og ting til gode formål. Jeg prøvede også at sælge noget af det, men det der ikke var solgt indenfor en måned blev doneret.

Oprydningen blev kun mit første skridt ind i minimalismens verden. For søger man på internettet for at få inspiration til at rydde ud i sine ting, finder man hurtigt en masse om minimalisme. Og jeg blev hurtigt inspireret til at bruge minimalisme indenfor andre områder af mit liv end bare oprydning. Læs mere her.

 

 

Goal Mapping – hvad vil du gerne opnå?

Indeholder reklamelinks

Sæt dine mål med Goal Mapping

Som jeg har skrevet om her skal bloggen her fokusere på, hvilke simple idéer og redskaber, som jeg har fundet / bruger for at opnå succes med mine drømme. Derfor vil jeg gerne starte mit allerførste blogindlæg med at præsentere et redskab, som jeg første gang stødte på i september 2014, hvor jeg som jobsøgende akademiker i København deltog i et Vækstakademiker-kursus: Målsætningsværktøjet Goal Mapping, som er opfundet af Brian Mayne.

Tanken om at opsætte mål og eventuelt hænge noget op på væggen, der minder dig om dine mål, er ikke ny. Men Goal Mapping er unikt fordi, man opsætter sine mål i både ord og billeder, hvilket hjælper med at aktivere hele hjernen. Både den venstre rationelle og logiske side af hjernen, der tænker i ord, og den højre, kreative og emotionelle side af hjernen, der tænker i billeder. Og personligt kan jeg godt lide tanken om, at hele min hjerne – og både min bevidsthed og ubevidsthed – forstår mine mål.

Styr igennem forandringens vinde

Brian Mayne starter gerne introduktionen til Goal Mapping med en lille historie om forandringens vinde:

Vi lever i en verden, som forandrer sig hurtigere end nogensinde før. I vores meget omskiftelige verden føler mange mennesker sig fanget i en hvirvelvind af konstante og vedvarende forandringer – ja, flere mennesker frygter ligefrem forandringen. Men forandringer er hverken gode eller onde. Det er bare vinden, der blæser. Du kan ikke bestemme retningen eller stoppe forandringens vinde, men du kan vælge hvordan du sætter dit sejl – du kan påvirke hvordan dit livssyn, din tro på dig selv og dine handlinger håndterer forandringens vinde. Du er i en båd på et ocean fyldt af muligheder, og dine mål er som fyrtårne, der hjælper dig med at holde kursen. Jo stærkere vinden er, jo mere kraft kan du få på båden, og jo hurtigere bevæger du dig imod dit mål.

“Success is learning how to steer the natural changes of life towards the things that you desire” – Brian Mayne

Hvordan gør du?

Brian Mayne mener, at Goal Mapping er et redskab, som alle skal have mulighed for at bruge, og derfor kan du gå ind på https://goalmapping.com/ for at finde gratis templates til dit helt eget Goal Map. Man kan også lave sit eget elektroniske Goal Map derinde – men selvom jeg ikke er nogen god tegner, så fik jeg alligevel mere ud af at tegne drømmene, da det i højere grad aktiverede min kreative, højre side af hjernen. Derfor vil jeg anbefale, at du også finder farveblyanter og et viskelæder frem.

Jeg startede med at lave et Goal Map, som dækkede hele mit liv, da en af øvelserne netop er at prioritere sine mål. Men Brian Mayne er fortaler for, at man bruger Goal Mapping i forhold til alle dele af ens liv – og jeg må da også sige, at så snart jeg havde lavet mit første Goal Map, gik jeg ud og købte en tegneblok, hvor jeg kunne lave flere Goal Maps i – f.eks. et for karrieren, et for kærligheden, et for økonomien og et for hjemmet.

Før du begynder på Goal Mapping

Inden du begynder, at på Goal Mapping er der syv ting, der er vigtige at huske:

  1. Tro på dig selv og dit mål.
  2. Lav dine mål helt personlige. Processen i målsætningen handler kun om dig og dine mål.
  3. Balancer dine mål. For at være succesfuld skal dit liv være i balance. Sæt derfor mål for forskellige områder i dit liv f.eks. personligt, familie, socialt, sundhed, karriere, oplevelser og finansielle.
  4. Lev i nuet.
  5. Udtryk dine mål i nutid f.eks. Jeg er.. Jeg har.. Jeg ejer..Vores underbevisthed lever altid i nuet, hvilket betyder, at den kun forstår mål udtrykt i nutid. Så ved at forestille dig, at du allerede har nået dit mål, og ved at beskrive det som om det allerede er nået, sender du en langt stærkere kommando til din underbevisthed.
  6. Sæt kun positive mål. Der er desværre mange mennesker, der sætter negative mål som f.eks. ”jeg vil ikke ryge længere”, men da underbevidstheden ikke forstår ordet ”ikke”, vil det ofte medføre, at man begynder at ryge mere. Derfor skal målene altid formuleres positivt.
  7. Tillad forsinkelser. At sætte mål er som at affyre en pil: Jo længere væk målet er, jo længere tid vil pilen være om at nå målskiven. Det kan være, at pilen ikke kommer så hurtigt frem til målet, som du gerne vil – men det vigtige er jo, at få målene til at blive til virkelighed (også selvom det tager lidt længere tid).
Sådan udfylder du dit Goal Map

Derefter kan du begynde at udfylde dit Goal Map. Goal Mapping har syv trin, som man skal følge for at udfylde sit Goal Map:

  1. Drøm. Giv dig selv mulighed for at slappe af og bruge lidt tid på at drømme om, hvad du gerne vil i livet. Hvad er succes for dig? Hvordan ser din hverdag ud? Hvem er en del af dit liv? Hvor bor du? Hvad arbejder du med? Husk balancen og sæt mål for forskellige områder i dit liv jf. ovenfor. Skriv alle drømmene og målene ned på en liste – beskriv dem kort, i positive vendinger og i nutid jf. ovenfor.
  2. Prioriter. Blandt de mange mål, som du har drømt om, udvælger du dit primære mål: Det mål, som vil hjælpe dig mest til at opfylde alle de andre mål. Dette skriver du ind i den midterste boks på venstre del af skabelonen (den med ordene). Derefter ser du igen på din drømmeliste, og udvælger fire sekundære mål. De sekundære mål bør repræsentere aspekter eller funktioner af dit primære mål. Husk igen balancen, således at de sekundære mål gerne dækker bredt i dit liv. Skriv derefter de sekundære mål ind i de fire bokse omkring det primære mål på den venstre del af skabelonen.
  3. Tegn. Nu skal du bruge den højre del af skabelonen (den med billeder) og tegne dit primære mål og de sekundære mål. Det primære mål skal være i den midterste cirkel og de sekundære mål på hver side af det primære mål. Du behøver ikke at tegne godt – du kan bruge simple tændstiksmænd eller symboler – men brug så meget farve som muligt for at hjælpe med at stimulere din højre hjernehalvdel.
  4. Identificer hvorfor du ønsker at opnå dine mål. Dine mål bliver meget mere kraftfulde og virkningsfulde, når du ved hvorfor, du ønsker at opnå dit mål. Skriv dine grunde i de øverste bokse, der hedder ”Hvorfor” i venstre del af skabelonen – og tegn dem de samme steder på højre del af skabelonen.
  5. Sæt en deadline. Ved at sætte en deadline på dine mål, viser du din tro på dig selv, og det gør dig i stand til at prioritere dine handlinger for at opnå målet. På både højre og venstre del af skabelonen skriver du nu din deadline i den lille boks lige under dit primære mål. Og skriv så dags dato (eller din valgte startdato) i boksen nederst på siden på begge dele af skabelonen (altså både den venstre og højre del).
  6. Identificer hvordan du vil opnå dine mål. Hvad er de primære handlinger, som du skal udføre for at bevæge dig mod dit primære mål. Når du har tænkt over nogle af de handlinger, som er nødvendige at udføre, skriver du det, du skal gøre først, i den nederste boks på venstre skabelon, der er markeret ”Hvordan”, så den står først på din tidslinje. Derefter skriver du de senere handlinger op mod opnåelsen af dit primære mål. Til sidst tegner du handlingerne de tilsvarende steder på din højre del af skabelonen.
  7. Identificer hvem du behøver støtte og hjælp fra for at opnå dit mål. Det kan være personer, bestemte teams eller hele organisationer. Skriv dem ned i boksene ”Hvem” på højre del af skabelonen – og tegn dem på venstre side af skabelonen.

Så er du færdig med selve Goal Mapping processen. For at styrke dig på din vej mod dine mål anbefaler Brian Mayne at du placere dit Goal Map et sted, som du ser hver dag – gerne lige når du står op eller lige før du går i seng. At se på det aktiverer din højre hjernehalvdel – og ved at sige det højt, aktiverer du venstre hjernehalvdel. Jeg må indrømme, at jeg ikke har været så god til lige netop disse ting – men når jeg ser på mit første Goal Map kan jeg dog se, at jeg er godt på vej – selvom jeg ikke er fremme ved min deadline endnu. Så jeg gør jo nok det vigtigste: Jeg lever det – og følger mine mål.

Jeg håber, at du også kan få glæde af dette værktøj – og at du vil opnå alle dine drømme og mål.

Hvis du vil vide mere om Goal Mapping anbefaler jeg, at du læser Bryan Maynes bog om Goal Mapping, som du kan finde her.