Hvordan beregnes opsparingsraten?


Opsparingsrate

Efter mine to seneste indlæg om henholdsvis mit forbrug det seneste år og mit historiske forbrug, er jeg blevet spurgt, hvordan jeg har beregnet opsparingsraten.

Der findes flere flere metoder at opgøre opsparingsraten på, og disse metoder vil jeg først gennemgå, inden jeg kommer med svaret på, hvordan jeg beregnede min opsparingsrate:

Udgangspunktet

Den basale måde at udregne sin opsparingsrate for en given periode er følgende:

(Disponibel indkomst – forbrug) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få en procentdelen.

Den disponible indkomst er det beløb, som du har til rådighed efter at have betalt skat. Og ved at fratrække forbruget fra din disponible indkomst, har du din opsparing. Så du kan også skrive formlen på opsparingsraten sådan her:

(Opsparing) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Det lyder måske som udgangspunkt nemt. Men indenfor kredse, der går op i finansiel uafhængighed, er faktisk lidt uenighed om, hvorvidt særligt to, helt specifikke poster skal medtages i opsparingen eller ej. De to poster, der er uenighed om, er: 1) Pensionsopsparing, og 2) Øget friværdi i ens private bolig.

Det er på grund af denne uenighed, at findes der faktisk flere måder, at opgøre opsparingsraten på:

1. Både pensionsopsparing og den øgede friværdi i boligen medtages i opsparingen

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer + pensionsopsparing + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Denne metode er god, hvis du vil beregne hvor stor en værdiforøgelse, du har opnået. Både pensionsopsparing og ens friværdi i boligen vil tælle med, når man opgør sin formue, og vil f.eks. også have betydning for, hvornår du opnår milionærstatus.

Dem, der vælger denne opsparingsrate (som vil være den højeste beregnede opsparingsrate), lægger vægt på, at både pensionsopsparingen og friværdien i boligen er noget der kan kapitaliseres. Værdierne herfra kan derfor være med til at forsørge dig i fremtiden – også selv om de er låst lige nu.

2. Pensionsopsparingen medtages, men det gør den øgede friværdi i boligen ikke

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer + pensionsopsparing) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Dem, som vælger denne opsparingsrate, vil – ligesom ved den første metode -lægge vægt på at pensionsopsparingen er beregnet til at forsørge dig senere i livet.

Derimod mener de, at friværdien i ens egen bolig for altid vil være låst i boligens mursten, fordi folk sjældent sælger deres bolig uden at købe en ny, mindst lige så dyr ejendom at bo i. På den måde vil friværdien aldrig blive kapitaliseret, og derfor kan det ikke dække det løbende forbrug.

Bemærk, at det kun gælder friværdien i ens egen bolig, da ejendomme købt som investeringsejendomme ofte vil være nemmere at skille sig af med for at have penge til forbrug. Der er ikke det samme på spil, som når det gælder ens eget hjem.

3. Pensionsopsparingen medtages ikke, men det gør den øgede friværdi i boligen derimod

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Dem, som vælger denne opsparingsrate, mener ikke at pension skal inkluderes, da det er midler der er låst ind til (den stadigvæk stigende)  pensionsalder. Medmindre man er tæt på pensionsalderen er det derfor ikke midler, som man kan bruge på at forsørge sig selv her og nu.

Ens bolig derimod kan man sælge, og derved få friværdien (helt eller delvist) omdannet til frie midler, som kan bruges til forsørgelse. Det kræver bare, at man enten køber en billigere bolig eller vælger at blive lejr.

4. Pensionsopsparingen medtages ikke, men det gør den øgede friværdi i boligen derimod – med et tvist i beregningen

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Tvistet i beregningen i forhold til metode 3 er, at man nu fratrækker pensionsindbetalingen fra den disponible indkomst i nævneren. Argumentet for denne beregning er, at man – for at få et mere reelt billede af opsparingsraten – skal se helt bort fra pensionsopsparingen, og da den ikke længere indgår i tælleren, så skal den heller ikke medtages i nævneren. Pensionsindbetalingen er jo trods alt ikke noget, der er forsvundet ind i det almindelige forbrug, men derimod fortsat en del af ens formue.

5. Hverken pensionsopsparingen eller den øgede friværdi i boligen medtages

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Dem, der vælger denne metode, anser både pensionsopsparingen og den øgede friværdi i boligen for at være låste mider, som ikke kan bruges til forbrug. Derfor kan man ikke regne med disse værdier, når man skal finde ud af, om man er finansielt uafhængig.

6. Hverken pensionsopsparingen eller den øgede friværdi i boligen medtages – med et tvist i beregningen

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Igen er tvistet i beregningen, at man fratrækker pensionsindbetalingen fra den disponible indkomst i nævneren. Argumentet for denne beregning er fortsat, at der skal ses helt bort fra pensionsopsparingen, og da den ikke længere indgår i tælleren, så skal den heller ikke medtages i nævneren.

Hvilken metode valgte jeg?

Til mine to seneste indlæg om henholdsvis mit forbrug det seneste år og mit historiske forbrug, valgte jeg at bruge metode 4, hvor den øgede friværdi blev medtaget, men hvor der blev set helt bort fra pensionsindbetalingerne både i opsparingen og i indkomsten.

Pensionsopsparingen er nemlig ikke noget, som jeg kan få frigivet lige foreløbig, hvorimod jeg regner med at sælge min andelsbolig inden for rimelig tid for at finde en bolig sammen med kæresten.

At det blev metode 4 (uden pensionsopsparing)  var dog også lidt for nemheds skyld. Ved at vælge denne metode skulle jeg kun forholde mig til lønnen efter skat og pension – altså den udbetalte løn, som jeg også kunne se på netbankens posteringer. Skulle jeg have medtaget pensionsindbetalingerne som en del af henholdsvis min opsparing og min indtægt, så havde det krævet, at jeg havde fremfundet flere lønsedler, da flere af de beregnede perioder var skæve i forhold til kalenderåret. Nu kunne jeg derimod finde alle de relevante tal blandt netbankens oplysninger.

Min beregning så således sådan her ud:

(Frie midler + investeringer + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Eller det vil sige: Jeg er ikke begyndt at investere endnu. Derfor blev opsparingsraten ved sidste uges opgørelse af mit historiske forbrug reelt set beregnet således:

(Frie midler + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Og ved opgørelsen over mit forbrug det seneste år var jeg gældfri i min bolig, og kunne således ikke øge friværdien yderligere ved opsparing (og andelsværdien steg ikke, da den baserer sig på den offentlige ejendomsvurdering, som har været suspenderet siden  2013). Derfor blev beregningen for opsparingsraten jo reelt således:

(Frie midler) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Denne sidste beregning er jo helt identisk metode 6, når man ikke investerer. Derfor var det først ved mit seneste indlæg om mit historiske forbrug, at jeg traf den endelige beslutning om metoden.

Overvejelser om (nogle af) de øvrige metoder

Netop metode 6  overvejede jeg meget, da jeg forventer at min næste bolig, er der hvor jeg skal bo resten af livet (eller i hvert fald: i mange, mange år). Dermed bliver boligen ikke en, der kan kapitaliseres og skabe frie midler til forbrug. Og på sigt er opsparingsraten er mest interessant for mig i forhold til,hvor lang tid der går, før jeg er finansielt uafhængig – uden at skulle sælge min bolig eller hæve pensionsopsparingen før tid.

Jeg er dog ikke der endnu, for som jeg fortalte om i mit indlæg om Penge og prioriteringer, så er opsparingen pt. øremærket til at kunne købe bolig (forhåbentlig) uden banklån. Pt. tracker opsparingsraten således mest hvornår jeg kan opnå dette mål – og der tæller den øgede friværdi i min nuværende bolig jo med.

Havde min livssituation været anderledes, kunne jeg godt have valgt en anden metode. Havde jeg f.eks. allerede været bosat i mit permanente hjem og samtidigt været tættere på pensionsalderen, så ville jeg nok have været mere tilbøjelig til at vælge metode 2.

Og havde mit mål været anderledes kunne jeg også godt have valgt en anden metode. Havde jeg f.eks. et fast mål om at opnå en bestemt formue, så havde jeg nok set mere hen imod metode 1, som medtager al formue i opsparingsraten.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.