Hvordan har jeg fået så høj en opsparingsrate?


En høj opsparingsrate

Som I kan se af mine to indlæg: Mit forbrug det seneste år og Mit historiske forbrug, har jeg haft en opsparingsrate på mindst 50 %, i de to perioder hvor jeg har været offentligt ansat. Og derfor er der naturligvis nogle, der er nysgerrige på at høre, hvordan jeg gør.

Nøglen til at få en høj opsparingsrate er at nedsætte sit forbrug. Her kommer jeg med en kort beskrivelse over, hvad jeg gør:

Undgår i høj grad livstilsinflation

Mange mennesker sætter deres forbrug op efterhånden som de tjener flere penge. Det har jeg ikke rigtig gjort, og på mange måder lever jeg stadigvæk på en studerendes budget. Jo, jeg havde en dyr rejse til Japan i år, men rejser var allerede en del af mit liv – og en prioritet – som studerende (hvilket mit historiske forbrug også vidner om).

Jeg bor stadigvæk i den samme, billige andelslejlighed, som da jeg var studerende. Egentlig tænkte jeg dengang på den som en studiebolig, men jeg bor her endnu – 9 ½ år efter at jeg blev færdiguddannet. Lige på denne post forventer jeg dog en “livsstilsinflation” med et huskøb jf. mit indlæg om Penge og prioriteter.

En anden større ting er, at jeg – på trods af mine 34 år og efterhånden mange år med kørekort – aldrig har ejet en bil. Jeg har altid cyklet, og er først i forbindelse med mit nuværende job skiftet til offentlig transport. Men som jeg også skrev under mit forbrug det seneste år, så vil jeg gerne skifte tog og bus ud med en elcykel.

Helt generelt har jeg heller ikke sat mit forbrug op. Måske går der lidt flere penge på at spise ude, men ikke mange. Tøjforbrug og forbrug af andre ting, fornøjelser mv. er nogenlunde på samme niveau som altid. Selvom jeg har advokatbaggrund, og nok kan finde flere advokat/jurist kollegaer i dyrt tøj, så er det ikke noget jeg er gået op i. Jeg har faktisk nærmest altid undgået mærkevarer – særligt når mærket er synligt, da jeg ikke ønsker at være en ormvandrene reklamesøjle. Til gengæld betaler gerne  ekstra for kvalitet, der holder længere. Og det kan godt være en god kvalitet, selvom det ikke er dyre mærkevarer, da pris og kvalitet ikke altid hører sammen. Selv blandt tøj fra fast fashion / high street mærker, har jeg flere stykker tøj, som efterhånden er ret så gamle, men stadigvæk pæne (f.eks. to silkenederdele fra H&M, der er over 10 år gamle, men som jeg har gået med hver sommer).

Gennemgår faste aftaler og abonnementstjenester

Det er en god idé at gennemgå sine faste aftaler og abonnementstjenester med jævne mellemrum.

Selv er jeg god til at opsige abonnementer og faste aftaler, så snart jeg ikke længere har glæde af dem.

Men selv dem, som jeg stadigvæk har brug for, gør jeg gerne noget ved. I sommers havde jeg sidst den store gennemgang

Før sommerferien tjekkede jeg elpriser fra leverandører og skiftede til en billigere leverandør. Jeg brugte prissammenlignings-hjemmesiden http://elpris.dk, og indhentede også et tilbud fra Elforbundet. Derefter skiftede jeg leverandør til en billigere leverandør med vindenergi – og det var faktisk ret nemt.

Da mit mobilselskab i juli satte priserne op (mod mere data og taletid – som jeg ikke bruger) undersøgte jeg alternativer (igen på en prissammenlignings-hjemmeside – denne gang https://mobilabonnementpriser.dk/), men kunne konstaterer at jeg ikke kunne få det billigere nogen steder, hvis mit nuværende forbrug skulle dækkes. I august ringede jeg alligevel til mit mobilselskab, og så kunne de tilbyde et abonnement som ikke var på deres hjemmeside, men som dækker mit behov og er til “den gamle”, billigere pris.

Dagen efter at jeg havde ændret mit mobilabonnement talte jeg med mit forsikringsselskab og fik sat præmien ned, så jeg nu sparer 29 % (!) om året. Jeg nedsatte lidt af indbodækningen (som var sat for højt i forhold til værdien af mit indbo, nu hvor det er + 10 år gammelt og ikke nyt længere), men derudover fik jeg gratis tre relevante tillægsforsikringer med.

Gas, vand og varme kan jeg vist ikke gøre så meget ved, da det trækkes via andelsforeningen. Det samme gælder internet og fjernsynspakken.

Mit fitnessabonnement er et bevidst valg (og da jeg bruger det til at gå til Aquafitness, har jeg ikke så mange alternative steder at vælge imellem – og jf. mit centers hjemmeside har jeg det billigste abonnement, som jeg kan have til det formål).

Ud over det har jeg ingen andre abonnementstjenester. Ingen aviser, blade eller magasiner. Ingen streamingtjenester. Ingen måltidskasser. Ingen abonnementer på at få tilsendt ting f.eks. tøj eller make-up. Ingen aftaler med rengøringshjælp, vinduespudser eller havemand. Intet.

Det eneste, der er tilbage at forhandle lige nu, er banken. Men jeg har allerede en god rente på min lønkonto og opsparingskonto. Og da jeg er gældfri, har jeg ingen lån at forhandle. Så lige nu er det ikke en prioritet – men jeg har da været der før, og kommer der nok igen.

Følger “Betal dig selv først” princippet – og holder øje med forbruget

Ud over at få styr på de faste aftaler og abonnementstjenester, er mit bedste råd at følge “Betal dig selv først” princippet (på engelsk: pay yourself first).

Hver måned lige efter jeg har fået løn, tjekker jeg hvilke udgifter, der kommer over betalingsservice indenfor de kommende dage, og overfører derefter mest muligt til opsparingskontoen (dog ser jeg bort fra det beløb, som jeg kan have stående til en endnu højere rente på lønkontoen – for de bliver selvfølgelig stående).

Resten af måneden har jeg en “konkurrence” med mig selv om at klare mig på det lille beløb, som jeg har ladet være tilbage på lønkontoen. Nogle gange skal jeg justere midt på måneden – men det kan gå begge veje: Nogle gange skal penge tilbage fra opsparingskontoen til lønkontoen, hvis der har været uforudsete udgifter. Andre gange overfører jeg mere til opsparingskontoen fordi jeg faktisk har forbrugt mindre end jeg “måtte” jf. beløbet på lønkontoen.

Det betyder også, at jeg forholdsvist ofte er på netbank. Og da min bank samarbejder med Spiir, kan jeg nemt holde øje med, hvordan mit forbrug har fordelt sig på de enkelte kategorier: Bolig, privatforbrug, ferier, andre leveomkostninger, transport, husholdning, diverse, pension og opsparing samt lån og gæld.  Samtidigt kan jeg – for nysgerrighedens og konkurrencens skyld – også se, hvordan jeg klarer mig sammenlignet med andre, der bor alene.

Jeg kan i allerhøjeste grad anbefale Spiir. Ikke alle banker samarbejder med dem, men de har en app, som alle kan downloade og bruge. Jeg kender dog ikke personligt så meget til appen, da jeg altid bruger Spiir inde fra netbanken af (min meget gamle telefon har ikke rigtig plads til så mange apps, og egentlig passer det mig meget godt, at tjekke Spiir, når jeg alligvel er inde netbanken for at se, om der skal overføres penge mellem mine konti).

På et tidspunkt – min telefon ikke længere virker, og jeg skal skifte til en med mere hukommelse – vil jeg dog gerne prøve Spiir som app. Og samtidigt med tror jeg, at jeg vil prøve appen Spenderlog. Jeg har ikke prøvet den endnu, men så vidt jeg har forstået følger Spenderlog også ens forbrug. Det er bare endnu mere præcist indenfor kategorierne, da den efter sigende består af en avanceret scanner, som genkender  hvilke varer, man har købt, på den scannede kvittering. Så hvor Spiir kan fortælle mig, hvor mange penge jeg f.eks. bruger på husholdning (som inkluderer dagligvarer og mad), så kan Spenderlog fortælle mig, hvor stor en del af husholdningsbeløbet, der brugt på unødvendige ting f.eks. søde sager. Ved at blive bevidst om dette, tror jeg, at jeg kan bringe mit forbrug endnu længere ned, end blot ved at konstatere, at kategorien husholdning ser fornuftig ud på Spiir.

 

 

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.