Japan – Himeji og Hiroshima


Indeholder reklamelinks

Torsdag d. 5. april 2018

Efter flere dage i Kyoto tog vi Shinkansen videre mod Hiroshima, og på vejen gjorde vi stop ved Himeji. Det var faktisk først bagefter, at vi var ankommet til Hiroshima, at det gik op for mig, at Shinkansen ikke kører direkte fra Kyoto til Hiroshima, så vi alligevel skulle have lavet et skift – så det havde egentlig passet ret perfekt, at vi gerne ville lave et stop i Himeji for at se en af Japans vigtigste borge (vist nok: den vigtigste).

Der er mange der på den måde laver et stop ved Himeji uden at overnatte i byen, og jeg havde derfor allerede læst mig frem til, at det kunne være svært at finde bagagebokse til bagagen – i hvert fald blandt de bokse, som man umiddelbart ser på vej ud fra Shinkansen og op mod borgen. Og rigtigt nok: Fordi det allerede var frokosttid, så var bagageboksene ved Shinkansen optaget da vi ankom. Men ingen panik: Jeg havde selvfølgelig gjort forarbejdet og læst mig frem til, at der  skulle være bagagebokse flere steder på stationen, og vi gik derfor direkte mod de næste bagagebokse: Da vi havde passeret billetlugen drejede vi til venstre ud af stationen for at finde det andet bagageboks-rum (hvor de fleste drejer til højre fordi det er vejen op mod borgen), ved udgangen fra stationen drejede vi igen til venstre – og tæt ved udgangen lå bagageboks-rummet med mange ledige bagagebokse. Og skulle der ikke have været plads her, så var der flere andre steder på stationen, og jeg havde også læst om bagagebokse både på den nærliggende busstation, den anden togstation (Sanyo Himeji) og helt oppe ved borgen – så det skulle nok lykkedes.

Derefter gik vi af hovedgaden op til Himeji Borgen. Og wauw, hvor var den flot! Himeji Borgen ligger på en bakke, og da vi kom i Sakura-perioden, så den hvide borg nærmest ud til at svæve ovenpå de lyserøde blomster på kirsebærtræerne.

Vi skulle selvfølgelig også ind og se selve borgen, men jeg må indrømme, at det ikke var helt så interessant efter også at have set Matsumoto Borgen (selvom udsigten var flot). Himeji Borgen var tom indvendigt, hvorimod Matsumoto Borgen indeholdte en udstilling om, hvordan borgens forsvarsværk virkede og livet på borgen, dengang den var i brug.Ved Himeji Borgen var der ikke særligt meget inde i selve borgen.

Vi fortrød dog på ingen måde, at vi havde betalt for indgang, for vi fik set Himeji Borgen udefra fra mange flere vinkler – og vi var begge helt betagede af synet af borgen, der i øvrigt også er på UNESCO’s verdensarvsliste. Derudover kunne vi ved Himeji Borgen se de ydre forsvarsværker, og hvordan fjender ville skulle kæmpe sig op igennem mur for mur for overhovedet at komme ind til selve borgen. Og i prinsessefløjen var der en lille udstilling om prinsesse Sen og hendes liv.

Efter besøget på Himeji Borgen hentede vi vores bagage i bagageboksene og tog Shinkansen videre til Hiroshima, hvor vi skulle være de næste to dage. Selvom vi var fremme før aftensmadstid, valgte vi dog at tage en stille og rolig aften på hotellet – og vi forlod kun hotellet for at finde en restaurant til aftensmad.

Fredag d. 6. april 2018

Denne fredag blev vores første dag i Japan med meget regn. Efter flere dage med høje temperatuer og solskin, blev det nu koldere (15-18 grader fremfor 25-28 grader) og særligt om formiddagen regnede det meget.

Vi startede derfor dagen med at tage sporvognen ned til Fredsmindeparken og skynde os i ly på Hiroshima Fredsmindemuseum. En del af museet var lukket ned på grund af ombygning, men udstillingen var alligevel ret stor – og meget tankevækkende! Det første rum vi kom til havde en film kørende med videointerviews af folk, der oplevede atombomben over Hiroshima d. 6. august 1945. Derefter kom vi ind i et meget informativt rum, hvor man kunne læse om atombombens udvikling, hvad der sker når en atombombe rammer – og om alle de konsekvenser bomben også har lang tid efter sprængningen (f.eks. hvordan den ioniset strålingfra atombomben fik folk til at dø i dagene efter bomben blev kastet, men også  øgede antallet af kræfttilfælde blandt dem, som ikke døde med det samme). Det sidste af udstillingen indeholdte genstande, der var blevet ødelagt, da atombomben ramte. Alt i alt en brutal dokumentation af atombombers påvirkning – og en klar opfordring til, at der aldrig nogensinde igen bliver brugt atombomber i verden.

Efter besøget på museet var regnen stilet lidt af, og vi gik videre ud i Fredsmindeparken, som indeholder en række monumenter og mindesmærker. Et af de mest karakteristiske  er nok mindesmærket for de, der døde af atombomben. Det står i den ene ende af det bassin, som har den brændende Fredsflamme stående i den anden ende – og som skaber en lige linje fra Fredsmindemuseet hen mod Atombombe-kuplen (ruinen efter den eneste bygning, der ikke blev totalt destrueret under bombningen).

På vej op mod  Atombombe-kuplen så vi også Børnenes Fredsmonument. Børnenes Fredsmonument er dedikeret til de børn, som døde som følge af atombomben, og er inspireret af en sand historie om pigen Sadako Sasaki:  Sadako Sasaki var kun 2 år gammel, da atombomben ramte Hiroshima. Hun overlevede bomben, men knapt 10 år senere blev hun ramt af leukæmi (strålingen efter atombomben medførte desværre et øget antal tilfælde af leukæmi blandt de overlevende børn). Hun satte sig som mål at folde 1000 traner ud af papir (japansk origami) fordi gammel japansk overtro siger, at man kan få et ønske opfyldt af guderne, hvis man folder 1000 papirs-traner, og hun derved håbede, at hun kunne ønske sig rask. Desværre døde hun af sin sygdom, men selv den dag i dag sender børn og andre foldede papirstraner til Hiroshima, hvor de bliver placeret i glasmontre ved siden af Børnenes Fredsmonument.

Fra Børnenes Fredsmonument kan man gå over en bro over til den anden side af floden, hvor man finder Atombombe-kuplen. Vi valgte dog  at gå videre nordpå i Fredsmindeparken, så vi kunne se lidt flere af monumenterne og den T-formede bro, som tilbage i 1945 havde været amerikanernes pejlemærke for, hvor bomben skulle springe. Derefter gik vi – af den T-formede bro – hen til Atombombe-kuplen og fik set den lidt tættere på. Atombombe-kuplen er i sig selv spændende fordi japanerne gør meget ud af, at bevare den, som den så ud lige efter bomben var sprunget – også selvom det ville være nemmere og billigere at rive den ned eller genopbygge den, som den var før atombombe-sprængningen. Atombombe-kuplen er nu på UNESCO’s verdensarvliste.

Efter besøget i Fredsmindeparken og ved Atombombe-kuplen tog vi kort op for at se udsigten fra Hiroshima Orizuru Tårnet, hvor vi kunne se Fredsmindeparken oppefra, og også se ud over byen – f.eks. hen mod Hiroshima Borgen. Orizuru betyder papirs-trane, og udenpå Hiroshima Orizuru Tårnet har de lavet en glasmontre hele vejen op ad bygningen, som langsom bliver fyldt med foldede papirs-traner, som folk, der besøger tårnet kan folde og lægge i montren (mod betaling).

Efter besøget i Hiroshima Orizuru Tårne gik vi videre i byen – forbi Hiroshima Borgen og hen til den japanske have Shukkei-en. En stille og rolig oase midt i byen, hvor vi kunne nyde det sidste af dagen ovenpå de mange informationer om atombomben over Hiroshima og dens følger.

Lørdag d. 7. april 2018

Denne dag tog vi på en halvdagstur ud af Hiroshima – nærmere bestemt til øen Miyajima. Øen var engang så hellig, at den ikke måtte betrædes, og derfor byggede de Itsukushima Templet på pæle i vandet. I dag kan man tage færge til øen, og meget af turismen er koncentreret omkring den del af byen, som ligger imellem færgeterminalen og templet.

På øen er der fritgående sikahjorte, som er meget interesseret i turisterne – og særligt om turisterne skulle have noget mad. Selvom man egentlig ikke må fodre dem, så vi nogle gange turister give lidt mad fra sig bare for at slippe væk fra de (nogle gange) meget nærtgående sikahjorte, der – hvis de kan komme til det – gerne stikker snuden i folks tasker og lommer, og også kan finde på at jagte folk med mad. Som du næsten kan læse, så er de ret menneske-vante, og så tamme, at man godt kan klappe dem, hvilket i sig selv er en oplevelse.

Vi fulgte søpromonaden fra færgeterminalen og  hen til Itsukushima Templet (som vi selvfølgelig skulle se). Inde på selve tempelområdet fik vi set det vi skulle – og vi var ovenikøbet så heldige, at se et brudepar få taget billeder. Efter at have set templet gik vi tilbage ind i byen, ned af nogle af handelsgaderne, som var fyldte med mennesker. Vi kom også forbi svævebanen op til Mount Misen – men den prøvede vi dog ikke, selvom man skulle kunne gå nogle gode ture deroppe.

Efter at have set handelsgaderne gik vi direkte til færgen, for at tage tilbage til Hiroshima. Her skulle vi hente vores bagage på hotellet inden vi tog Shinkansen videre til Osaka.

Læs mere om Japan

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om Japan:

Skal du selv til Japan, vil jeg anbefale dig også at læse i Lonely Planet Japan – den indeholder meget mere information og mange flere idéer til, hvad man skal se, end det jeg – på baggrund af mine fire uger i Japan – kan komme ind på.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.