Japan – Kyoto


Indeholder reklamelinks

Lørdag d. 31. marts 2018

Vi ankom til Kyoto fra Kanazawa om eftermiddagen. Selve stationen i Kyoto er faktisk ret flot – og man kan komme højt op, for at få udsigt over noget af byen.

På stationen fik vi købt vores Kansai One Pass inden vi tog metroen videre til vores hotel. Her slappede vi lidt af, inden det blev tid til at gå ud for at finde noget aftensmad.

Vores hotel lå i området lige syd for rådhuset i Kyoto – i gåafstand Kiya-machi Dori, som er et af de bedste steder at opleve blomsterne kirsebærtræer i Kyoto, og vi besluttede os derfor for, at gå den vej. Parallelt med Kiya-machi Dori ligger Pontocho, som er et smalt stræde kun for gående, hvor der ligger mange restauranter i de gamle træhuse langs Kamo-floden.

Her gik vi efter madanmeldelserne på internettet og fandt en restaurant, der lå i kælderen (ligesom i Tokyo skal man huske at se både oppe og nede efter butikker og restauranter). Det viste sig, at halvdelen af anmeldelserne vedrørte en restaurant med et andet navn beliggende i stueetagen (jf. billederne på anmeldelserne) – så det var lidt svært at stole på anmeldelserne generelt, når man ikke vidste, hvilke der hørte til den “rigtige” restaurant. Heldigvis endte vi på en god restaurant med mange lokale besøgende også.

Søndag d. 1. april 2018

Vi startede dagen med at gå op til det gamle Kejserpalads i Kyoto. Det var gratis at komme ind og se Kejserpalads-området, men vi kunne kun se paladset udefra – nogle steder kunne man dog godt se ind f.eks. i de officielle venterum for gæster til paladset.

Kejserpaladset ligger inde i en kæmpe park, hvor japanerne nød søndagen: Nogle spillede boldspil, andre gik tur med kæledyret (vi så både folk med hunde og kaniner), børn legede i vandet, store grupper af familier og venner var samlet til picnic i parken i anledning af sakura og flere gik bare søndagstur under de blomsterne kirsebærtræer. Inde i parken ligger også et par templer, og det ene sted vi kom forbi, så det ud til, at der lige var afsluttet en form for ceremoni. Vejret var godt, og vi brugte derfor lidt tid på at gå tur i parken og opleve stemningen. Ved udgangen var der fyldt med parkerede cykler – for ligesom det ville være her i Danmark, så var mange af de lokale kommet til parken på cykel.

Efter at have set Kejserpaladset ville vi gå ned for at se Nijo-borgen, som er på UNESCO’s verdensarvsliste. Vi endte med at gå langs en lille fin kanal, hvor der også var sakura-fejringer i gang med boder og stort orkester.

Nijo-borgen var Tokugawa-shogunatets residens i Kyoto. Shogunen var i nogle hundrede år den øverste regeringsmagt i Japan, idet kejseren ingen reel magt havde, og borgen vidner om Shogunens magt. På mange måder indeholdte den mange af de samme funktionsrum som Kejserpaladset havde gjort, men netop Nijo-borgen er også kendt for det såkaldte “nattergalegulv”, som giver lyde fra sig, når man går på det. Og modsat Kejserpaladset kunne vi herkomme ind og se nogle af borgens rum (fra gangene af), og vi prøvede derfor også at gå på “nattergalegulvet”, som omkransede nogle af de vigtigste rum, så Shogunen ikke kunne blive overrasket af fjender på gangen.

Indenfor borgens område var der også sakura-fejring – og mange var kommet bare for at se de smukke, blomstrene kirsebærtræer, men der var også små boder og optræden af forskellige dansegrupper.

Vi afsluttede dagen ved at se geisha-distriktet Gion og Maruyama Park, hvor bl.a. Yasaka Templet ligger – men da jeg på egen hånd var tilbage om onsdagen, har jeg gemt billederne og beskrivelsen til onsdag.

Mandag d. 2. april 2018

Denne dag havde vi en stille og rolig dag, hvis eneste plan var at tage til Fushimi Inari Templet i Kyotos sydlige del. Templet er kendt for sine tusindevis af torii porte, som slynger sig hele vejen op ad bjerget – og for at være stedet, hvor de lokale japanere viser kæresten frem, særligt i sakura-perioden. Ved templets indgang, nederst på bjerget, var der derfor fyldt med både japanere og turister – og jo længere man kom op, jo mere afstand var der mellem både folk og torii portene. Det var en smuk gåtur og oppe på ruten kom vi forbi forskellige udsigtspunkter.

Tirsdag d. 3. april 2018

Vi startede dagen med en hurtig tur oppe i Kyoto Tårnet, som med sine 131 meter er Kyotos højeste bygning. Der er en god udsigt over byen og man kan se mere end fra Kyoto Stations udsigtspunkter – men alligevel var det nu et ret hurtigt besøg.

Herefter gik vi videre til Toji Templet, som med sin 5 etagers pagode er et historisk vartegn i Kyoto og også er med på UNESCO’s verdensarvsliste. Toji Templet har også et fint grønt område, hvor vi længe sad og nød det gode vejr med udsigt til pagoden.

Efter at have besøgt Toji Templet og spist frokost tog vi bussen til Kyotos nordlige del, hvor vi skulle besøge endnu et tempel på UNESCO’s verdensarvsliste: Det Gyldne Tempel. Vi havde læst os frem til, at det skulle være bedst at besøge lige inden lukketid, da solen så står rigtigt på templet. Og hold op, hvor var det smukt!

Onsdag d. 4. april 2018

Om formiddagen gik vi en tur langs Kamo-floden, og senere på dagen gik vi også tur på Filosofstien, som løber langs en kanal og er kendt for også at være et af det gode steder i Kyoto at se blomstrende kirsebærtræer.

Bortset fra de to gåture, så stod dagen i geisha’ernes tegn. Vi havde nemlig bestilt billetter til Miyako Odori, som er geisha’ernes traditionelle forårsoptræden i anledning af sakura. I forestillingen optræder både geisha’er og maiko’er (maiko’er er under oplæring til at blive geisha’er).

Forestillingerne varierer fra år til år, men årets forestilling var bygget op om de fire årstider – med historier fra vinter, forår, sommer og efterår. Vi valgte at tilkøbe audioguide – og det var vi ret glade for, da vi så fik en anden forståelse for historierne på scenen.

Vi havde købt billetter med te-cermoni inden forestillingen (fordi det var dem, der var ledige), men selve te-cermonien var ikke så fantastisk: Det var bare en stor sal med turister, der fik serveret macha-te, imens der sad nogle geisha’er på en lille scene.

Min kæreste følte sig desværre ikke helt frisk, så sen eftermiddag / aften tog jeg alene tilbage til geisha-distriktet Gion.

Første gang vi havde været der havde vi næsten kun set turister udklædt i kimino’er eller som geishaer – dog havde vi set en enkelt ægte geisha tage en taxa fra sceneindgangen til Gion Corner (men hun var ikke helt dresset op).

Denne gang var jeg derimod så heldig at se ægte geishaer to gange: Først en, som skyndte sig til Gion Corner lige før forestillingerne skulle til at begynde. Og senere en, som stod og ventede længe på en taxa foran det, som jeg formoder var  hendes okiya (det hus, som geishaerne lever i så længe de arbejder som geishaer), da det var lige før aftensmadstid og dermed det tidspunkt, hvor geishaerne møder deres kunder.

Jeg sluttede med at gå en tur ind i  Maruyama Park. Både denne aften og søndag aften var der god stemning med mange madboder, men der var dog lidt færre mennesker nu – også fordi de flotte kirsebærtræer nu var ved at tabe de blomster, som stadigvæk havde været i fuldt flor få dage tidligere. Begge dage var var det kun lige begyndelsen af Maruyama Park, som blev set – og da Yasaka Templet ligger i denne del af parken kom jeg naturligvis også der forbi.

Læs mere om Japan

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om Japan:

Skal du selv til Japan, vil jeg anbefale dig også at læse i Lonely Planet Japan – den indeholder meget mere information og mange flere idéer til, hvad man skal se, end det jeg – på baggrund af mine fire uger i Japan – kan komme ind på.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.