Japan – Okinawa


Indeholder reklamelinks

Lørdag d. 14. april 2018

En stor del af lørdagen gik med transport: Fra vores hotel i Tokyo til lufthavnen, med fly til Naha Lufthavn på Okinawa øerne, og med monorail fra Naha Lufthavn til vores hotel i Naha.

Jeg må ærligt indrømme, at da vi i Tokyo sad i toget mod lufthavnen, så kunne jeg ikke lade være med at tænke, at allerede var så mættet af oplevelser, at det egentlig ville have været helt fint, hvis turen havde gået mod Danmark. Vi havde set meget i Japan, og nu begyndte tingene at ligne lidt hinanden i stedet for at være nyt og anderledes.

Jeg skulle dog ikke meget mere end at ankomme til Naha Lufthavn, for at vide at Okinawa øerne har en helt anden stemning end vi havde oplevet på Japans hovedø Honshu. Det er virkelig rigtigt, at Okinawa er “Japans Hawaii” og det kunne vi mærke lige så snart, at vi satte os ind i monorailen fra lufthavnen ind til byen. Stemningen er mere afslappet, personalet ved monorailen havde hawaii-skjorter (okinawa-skjorter?) på og der er en helt anden feriestemning i byen end vi havde oplevet nogen andre steder.

Derudover er der en markant amerikansk indflydelse på Okinawa, fordi der siden 2. verdenskrig (hvor der var et slag mellem japanerne og amerikanerne på netop Okinawa) har været amerikanske baser på Okinawa. Ja, faktisk dækker de amerikanske baser næsten 20 % af Okinawa, og det påvirker selvfølgelig øen. F.eks. så jeg i DR programmet “Livets Opskrift”, at selvom Okinawa på nuværende tidspunkt er et af de fem steder i verden, hvor folk lever længst, så forventer man, at det vender i fremtiden, da Okinawa nu er det område i Japan med flest fastfood restauranter per indbygger.

Stemningskiftet og den amerikanske indfyldelse blev helt tydelig for os, da vi – som dagens eneste gøremål i Naha – gik ud for at finde et sted, at spise aftensmad. Vi fravalgte dog fastfood restauranterne, og fik i stedet nogle meget interessante madoplevelser i Naha bl.a. shabu shabu, som er en slags japansk fondu, der virkelig kan anbefales at prøve.

Søndag d. 15. april 2018

Denne dag havde de lovet heldagsregn – og det kom der også. Heldigvis gjorde det ikke så meget, da vi havde planlagt at tage til Okinawa Churaumi Aquarium, som er verdens tredje største akvarium. Akvarietet ligger i den anden ende af øen, så det tager ca. 1½-2 timers kørsel fra Naha at komme derop – men heldigvis havde vi planlagt godt, og havde valgt et hotel i Naha, der lå lige ved bussen mod akvariet. Derudover havde vi købt indgangsbilletterne før vi tog af sted med bussen, fordi vi havde hørt, at det var billigere end ved indgangen (vi købte på hotellet, men jeg synes, at have hørt, at de også kan købe i f.eks. nogle Lawson supermarkeder på Okinawa).

Selve akvariet var godt fyldt (vi var nok ikke de eneste, der tænkte, at det var en god regnvejrsaktivitet). Og som i mange andre akvarier var der både et sted, hvor man kunne røre ved fisk, søstjerner mv. og en række forskellige bassiner – med primært tropiske fisk, hvoraf mange (alle?) kan findes i havet omkring Okinawa-øerne. Akvariets hovedattraktion er hvalhajerne, som vi brugte lang tid på at se på – også fordi vi ved ankomst bestilte bord i det cafeteria, hvor man kan sidde i første række til bassinnet, og også havde noget ventetid udenfor cafeteriaet ind til det blev vores tid.

Efter at have set hovedbygningen gik vi udenfor hvor der var nogle enkelt bassinner bl.a. med havskilpadder, og hvor vi også kunne finde akvariets delfinshows (et under vandet med dykkere og et mere traditionelt delfinshow).

Det var lidt koldt at se delfinshows, da det stadigvæk regnede (og selvom siddepladserne var overdækket, kom der altså lidt regn ind på grund af blæsten). Derfor tog vi hjem efter det sidste delfinshow – vi kunne lige netop nå en bus, så vi ikke skulle vente 1 time mere.

Havde vejret været bedre, og havde vi haft bedre tid, så kunne man sagtens have brugt mere tid ved akvariet. Særligt fordi akvariet er en del af Ocean Expo Park, som også byder på f.eks. en tropisk park, et frilandsmuseum og gode strande. Hvis man skulle se det hele (og også nå en tur på stranden), ville det nok kræve mindst en overnatning i nærheden, men det havde vi ikke prioriteret (og det ville måske også være mere relevant for børnefamilier).

Mandag d. 16. april 2018

I dag skulle vi sejle til Zamami, og vi havde set i brochuren, at der skulle gå en færge kl. 9, kl. 10 og så en enkelt eftermiddags-færge. For at få en afslappet morgen satsede vi på færgen kl. 10 – men det skulle vi ikke have gjort. Da vi kom ned til færgeterminalen i god tid inden afgang, fik vi at vide, at færgen var ude af drift på grund af vedligeholdelse, og at vi derfor måtte vente på eftermiddags-færgen, som i øvrigt gik en time tidligere end brochuren havde sagt. Det var selvfølgelig lidt øv, men sådan noget der kan ske, når man er på ferie – og nu har jeg lært, at der findes en hjemmeside, hvor man kan se dagens sejltider.

Vi kunne heldigvis nemt gå tilbage til vores hotel, der lå tæt på havnen, og der fik vi lov til at få vores baggage opbevaret, fordi de godt kunne huske, at vi lige var tjekket ud. Nu skulle vi bare finde ud af, hvad vi ville bruge tiden på inden vi skulle med færgen. Skulle vi tage ned sydpå for at se det område, hvor slaget imellem japanerne og amerikanerne havde fundet sted under 2. verdenskrig? Skulle vi finde op til The Mihama American Village og se den? Skulle vi finde en god strand, hvor vi kunne bade og snorkle fra? Eller skulle vi blive i byen og gå en tur rund i Naha? Mulighederne var mange, og så alligevel ikke.

Det var ikke muligt for os at leje en bil med så kort varsel, og derfor  blev jeg lyseslukkeren, der sagde til min kæreste, at jeg ikke ville væk fra Naha – for det ville tage lang tid med offentlig transport at komme et sted hen, vi ville kun have kort tid på stedet, og hvad hvis bussen tilbage blev forsinket, så vi ikke nåede færgen (igen). Min kæreste begyndte godt nok at argumentere for, at vi måske kunne finde en taxa i stedet, men til sidst blev det til, at vi blot gik en tur i nærområdet. Vi gik en tur gennem Wakasa Park, sad lidt ved Naminoue Strand, fik spist frokost i ro og mag, nydt en gåtur i Fukushu-en  haven og til sidst igennem det centrale Naha inden vi vendte tilbage til hotellet, for at få vores baggage med ned til havnen igen.

Endelig kunne vi tage færgen til paradis-øen Zamami, hvor vi skulle bruge et par dage. Fordi vi ankom så sent på eftermiddagen, nåede vi ikke meget den første aften på Zamami – kun at finde et spisested til aftensmad, og at booke en dykker/snorkle-tur dagen efter med firmaet Catz in Kerama, som vi havde fået anbefalet af en dykkerbutik i Naha

Tirsdag d. 17. april 2018

Dagens første – og vigtigste – aktivitet var vores dykker/snorkle-tur. Min kæreste dykker, hvorimod jeg har det bedst med at snorkle, og heldigvis kunne dette firma lave en tur, hvor vi begge fik set meget. Det var ikke højsæson på Zamami, men vi var alligevel noget overrasket over, at vi var de eneste gæster på båden. Ud over os var der kun to fra firmaet, hvoraf den ene skulle dykke med min kæreste, og den anden skulle passe på båden og have et øje på mig.

Det var en fantastisk tur! Vi sejlede ud til to forskellige steder, og begge steder var der koralrev, som jeg så fra oven, men hvor der også var gode dykkeroplevelser for min kæreste. Vandet omkring Zamami er noget af det klareste i verden med en sigtbarhed på omkring 30 meter, og det er derfor et af de bedste dykkersteder i Japan (hvis ikke dét bedste). Og selv på en dag som denne, hvor det småregnede det meste af tiden, så var turen under vandet uforglemmelig smuk. Så smuk at ingen billeder med mit (lånte) undervandskamera kan yde det retfærdighed. Det skal opleves!

  • OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Efter en dykker/snorkle-tur er energien godt brugt, så resten af dagen gik stille og roligt inde i Zamami by. Byen er ikke så stor, og det er tydeligt, at den lever meget af turisme, selvom den godt kan se lidt nedslidt ud. Derudover er der stor fokus på tsunami-fare, med flere skilte i byen, som viste, hvor høj en tsunami skulle være for at oversvømme området – og med vores oplevelser i Kobe i mente, skulle bølgerne ikke være ret store, for at hele byen (og det meste af øen) ville forsvinde i bølgerne.

Jeg fik også gået en tur ud til statuen af hunden Merilyn, som har baggrund i en sød, ægte historie (jep, endnu en hunde-statue med en historie): Hundene Marilyn og Shiro boede begge på Zamami, indtil Shiro med sine ejere flyttede til naboøen Aka. Efter flytningen opdagede ejerne, at Shiro forsvandt hver morgen, og en dag i 1986 fulgte ejeren efter. Shiro svømmede i tre timer for at komme fra Aka til Zamami for at besøge sin kæreste Marilyn – og derefter tilbage igen hjem til ejerne. Dette fortsatte ind til 1987, hvor Marilyn døde. Historien var så inspirerende for japanerne, at der  er lavet en film, der hedder “I want to see Marilyn”. Derudover har man nu en statue af Shiro på Aka og af Marilyn på Zamami – og Merilyn-statuen står og spejder mod Aka for at få øje på Shiro.

Onsdag d. 18. april 2018

Dette var vores sidste hele dag på Zamami, og vi valgte at stå tidligt op, for at tage til Ama Strand imens det var højvande. Fordi det var så tidligt at det var højvande, lejede cykler for at komme hurtigt derud (selvom man godt kan gå). Stranden i sig selv kan besøges hele dagen, men det er ved højvande, at man har størst sandsynlighed for at snorkle med havskilpadder – og det ville vi selvfølgelig ikke gå glip af. Og heldigvis for os, fik vi også selskab af en havskilpadde på vores snorkletur. Da vi endnu ikke havde fået morgenmad, og da vi også skulle skifte opholdsted, tog vi dog hurtigt tilbage til byen efter vores havskildpaddeoplevelse i stedet for at blive på stranden.

Jeg havde været lidt forsigtig, da jeg havde booket Zamami-opholdet, for vi vidste ikke hvordan vejret ville være, eller om færgetiderne gjorde, at vi blev nød til at tage tilbage til Naha dagen før vi skulle nå flyet til Tokyo og herfra flyet videre mod Danmark. Men da vi bookede færgebilletterne i Naha og kunne se vejrudsigten blev vi enige om, at tage den sidste nat på Zamami også. Der var vores opholdssted dog blevet fuldt booket, og vi måtte derfor finde et sted i nærheden til vores sidste nat på øen. Heldigvis tog flytningen fra det ene sted til det andet ikke længe.

Om eftermiddagen cyklede vi igen af sted til en strand. Denne gang gik turen til Furuzamami Strand, som er en Michelin-stjerne strand. Stranden ligger med et koralrev lige ud foran sig, og derfor kan man få meter fra sandstranden få fantastiske snorkeloplevelser. Mit undervandskamera løb desværre tør for batteri på vej ned til stranden, så jeg har ikke billeder fra oplevelserne på/ved stranden. Men wauw, det var – hånden på hjertet – den mest uforglemmelige strandtur nogensinde.

  • OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Torsdag d. 19. april 2018

Jeg kunne sagtens have brugt mange flere dage på Zamami – og også på Okinawa – end det vi havde til rådighed. Men denne dag gik turen med den tidlige færge fra Zamami til Naha, hvor vi lige kunne nå at spise vores sidste gode wagyu-bøf i Japan inden vi skulle i lufthavnen.

Fra Naha fløj vi tilbage til Tokyo, hvor vi skulle overnatte på et lufthavnshotel, inden vi næste morgen skulle med flyet mod først Helsinki og derefter København.

Vores fire F A N T A S T I S K E uger i Japan var ved vejs ende, men jeg håber, at vi på et tidspunkt kommer tilbage. Det er i hvert fald en oplevelse, der kan anbefales!

Læs mere om Japan

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om Japan:

Skal du selv til Japan, vil jeg anbefale dig også at læse i Lonely Planet Japan – den indeholder meget mere information og mange flere idéer til, hvad man skal se, end det jeg – på baggrund af mine fire uger i Japan – kan komme ind på.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.