Japan – Fra Osaka til Kobe og Nara


Indeholder reklamelinks

Søndag d. 8. april 2018

Vi var ankommet fra Hiroshima til Osaka aftenen før, og skulle have to overnatninger i byen. I virkeligheden fik vi ikke rigtigt set noget af Osaka (andet end lige området mellem stationen og hotellet), men brugte byen som base for nogle dagsture. Min kæreste ville gerne være i Osaka et par dage, fordi der skulle være gode muligheder for at få god mad, og selvom der også er ting at se i byen, så var Osaka Aquarium det eneste vi overvejede at se, da det skulle være et af Japans bedste og største. Imidlertid vidste vi, at vi også skulle se Okinawa Churaumi Aquarium, som er verdens tredje største akvarium (og var det største ind til det blev overhalet af hhv. Georgia og Dubai). Og da min kæreste ikke var helt frisk (og ikke havde været det siden Kyoto) valgte vi i stedet at tage nogle rolige dage, selvom aquariumerne i Japan generelt skulle være ret gode, og vi havde fået anbefalet at se flere af dem.

Vores søndagsudflugt fra Osaka gik til nabobyen Kobe, hvor vi skulle se Jordskælvsmuseet. D. 17. januar 1995 om morgenen var Kobe blevet ramt af Det Store Hanshin Awaji Jordskælv, som medførte store ødelæggelser, tilintelgørelse af mange tusinde hjem og at mere end 5.000 mennesker døde. Jordskælvsmuseet er dedikeret til at oplyse folk om Det Store Hanshin Awaji Jordskælv og uddanne besøgende til, hvordan man skal forholde sig, hvis der kommer et nyt, stort jordskælv.

Det første man oplever på museet er et oplevelsesrum, hvor man oplever rystelserne som de var under Det Store Hanshin Awaji Jordskælv, og derefter går man ind i en biografsal og hører mere om jordskælvet. Efterfølgende kommer man igennem udstillingen om det Det Store Hanshin Awaji Jordskælv, og derefter går udstillingen over til at handle om generel beredskabsinformation og information om jordskælv.

Derudover har Jordskælvsmuseet nu inkluderet endnu en biografsal, hvor man hører mere om Det Store Tōhoku Jordskælv (også kaldet Det Store Østjapapnske Jordskælv) d. 11. marts 2011, som medførte en kæmpe tsunami – en tsunami så stor (op til 40,5 meter), at alle de tsunami-sikkerhedsmure, som man havde bygget ikke var høje nok, så kraftfuld at den ramte 10 km inde i landet, og som medførte en nedsmeltning af atomkraftværket Fukushima. Det Store Tōhoku Jordskælv er det største jordskælv, som endnu har ramt Japan, og medførte endnu større ødelæggelser end Det Store Hanshin Awaji Jordskælv: Knapt 16.000 mennesker døde, over 6.000 blev såret og mere end 2.500 mennesker forsvandt. I det ramte område kollapsede over 121.000 bygninger totalt,  over 280.000 bygninger var delvist kollapset og yderligere omkring 726.000 bygninger  var ikke længere beboelige på grund af ødelækkelser.

Det var et meget informativt besøg, hvor vi virkelig fik respekt for naturens stærke krafter! Og lige netop Japan er jo i den grad i risikozonen, når det kommer til naturkrafter:  Japan ligger  ligger præcis på randen af tre tektoniske plader, den Eurasiske plade mod vest, den Filippinske plade mod syd, og Stillehavspladen mod øst, og gør dem derfor ekstraudsat for såvel jordskælv og tsunamier. Men netop deres beliggenhed er også grunden til, at Japan overhovedet eksisterer: Ø-riget er nemlig opstået på baggrund af vulkansk aktivitet, og der er stadigvæk flere aktive vulkaner.

Under vores fire uger i Japan oplevede vi heldigvis ikke de stærke naturkrafter. Jo jo, nogle nætter efter besøget på Jordskælvsmuseet vågnede jeg nogle gange i troen om, at der var et lille jordskælv, selvom det bare var min kæreste, der lå uroligt i sengen – så meget havde fortællingerne trods alt påvirket mig. Og da vi senere kom til Zamami tænkte vi over tsunami-risikoen, da vi med jævne mellemrum kunne se skilte, der viste, at en tsunami ikke skulle være højere end 1-2 meter høj for at oversvømme byen. Men heldigvis var vi forskånet – selvom der da var almindelige små jordskælv i andre dele af Japan imens vi var der.

Efter besøget på Jordskælvsmuseet satte vi os for at finde en god restaurant – for selvfølgelig skulle vi prøve at spise Kobekød i Kobe! Vi var lidt tidligt på den, for de fleste restauranter havde lukket efter frokost og ind til kl. 17, og vi var klar til at finde et sted kl. 16.30. Der var dog stadigvæk nogle muligheder, og vi endte med at finde en restaurant, der var lidt svær at finde fordi den lå på 1. sal og ikke var så synlig fra gaden, men som havde rigtig gode anmeldelser på internettet. Her spiste vi tidlig aftensmad og tog den store menu, hvor vi fik Kobekød i flere variationer – og det er alle pengene værd! Kødet smelter på tungen, så spiser man kød, er det virkelig anbefalelsesværdigt at prøve Kobekødet, der efter sigende er verdens bedste kød.

Mandag d. 9. april 2018

Dagen efter tog jeg alene på dagstur, da min kæreste havde brug for at en hviledag for at blive frisk igen (og heldigvis kunne vi forlænge værelset ind til om aftenen). Turen gik til Nara, hvor der er 8 templer på UNESCO’s verdensarvsliste, og jeg skulle se nogle af dem, der ligger samlet i Nara Park.

Nara Park er ligesom Miyajima kendt for sine sikahjorte, som går frit i parken, men er så tamme, at man kan komme helt tæt på dem. Hjortene var knapt så pågående som på Miyajima, da hjortene i Nara godt må fodres med specielle kiks – noget som er så populært blandt turisterne, at hjortene ikke på samme måde jagter folk, selvom sikahjortene dog godt kan finde på lige at snuse til lommer og tasker.

Det første tempel, som jeg skulle se, var Tōdai-ji Templet, som er kendt for at være verdens største trekonstruktion, og samtidigt at have verdens største Budda-figur i bronze (den er 16 meter høj og vejer 437 tons). Templet er også kendet for “Budda’s Næsebor”, som egentlig bare er et hul nederst i en af templets store træsøjler, men som skulle give visdom i tilbedernes næste liv, hvis de kan klemme sig igennem hullet – og hvor man derfor ser børn og voksne komme ned på gulvet for (nogle gange med lidt hjælp) at komme igennem hullet.

Fra Tōdai-ji Templet gik jeg forbi flere andre templer op til Kasuga Taisha – et tempel som er kendt for de omkring 3.000 lanterner og lamper, der både hænger inde i templet og står udenfor. Lanternerne er kun tændt to gang om året, hvor der er lanterne-festival i Nara, og jeg kan kun forestille mig, at det er rigtig smukt syn. Der var nemlig et enkelt rum inde i selve templet, hvor lamperne var tændte – og det i sig selv var ret flot.

Efter turen til Nara tog jeg tilbage til min kæreste i Osaka, hvorefter vi gik ud for at spise inden vi tog Shinkansen videre til Nagoya-forstaden Okazaki, for at overnatte.

Læs mere om Japan

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om Japan:

Skal du selv til Japan, vil jeg anbefale dig også at læse i Lonely Planet Japan – den indeholder meget mere information og mange flere idéer til, hvad man skal se, end det jeg – på baggrund af mine fire uger i Japan – kan komme ind på.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.