Japan – Tokyo


Indeholder reklamelinks

Tokyo – knudepunktet for vores rejse

Når man skal til Japan fra Danmark af, er det ofte enten Tokyo eller Kyoto, som man vælger at flyve til. Som du kan se af vores rejseplan, så brugte vi Tokyo som knudepunkt for vores rejse: Det var her vi fløj til, det var her vi kom tilbage til for at flyve til Okinawa og det var her, at vi fløj tilbage til Danmark fra.

Tokyo er Japans hovedstad og er med sine næsten 14 mio. indbyggere i byen (38 mio. indbyggere i regionen, som også inkluderer forstæderne) en japansk metropol.

Vi havde inden vi tog af sted hørt fra andre, at man sagtens kan bruge omkring 4 dage i Tokyo (mod i hvert fald 5 dage i Kyoto – den kulturelle hovedstad). Og det havde vi selvfølgelig planlagt ud fra – med fire hele dage til at starte med (inklusive ankomstdag, hvor vi landede kl. 9) og så en enkelt hel dag senere på rejsen. Imidlertid kom vi sent i gang med at se Tokyo, den dag vi landede, og derfor skyndte vi os nok lidt de næste tre dage (også for at ignorere jetlagen) i starten. Men vi nåede jo alt det vi ville, så da vi kom tilbage til den sidste dag i Tokyo, kunne vi tage en helt rolig dag.

Søndag d. 25. marts 2018

Som jeg netop skrev, så kom vi senere i gang med at se Tokyo, end vi havde troet. Det tog tid at komme igennem lufthavnen. Det tog tid at leje internet og at få det til at virke. Det tog tid at aktivere vores Japan Rail Pass og at købe Suica-kortet til Tokyos øvrige transport. Det tog også tid at komme fra lufthavnen og hen til vores hotel (det tager knapt en time med JR’s Narita Express at komme fra lufthavnen til Tokyo Station – og derfra skulle vi videre til vores hotel). Det tog tid at tjekke ind på hotellet. Og da vi endelig kom frem havde vi brug for at slappe lidt af efter den lange rejse.

Det var derfor sen eftermiddag, da vi endelig var klar til at tage ud i byen – og vi blev ret hurtige enige om, hvad vi gerne ville: Kirsebærtræerne havde været lidt tidligt på den og var netop sprunget 1-2 dage før, så selvfølgelig skulle vi opleve sakura i en park!

Vi valgte at tage til Ueno Park i Shitamachi (downtown Tokyo), som er den park, hvor mange af museerne er samlet. Samtidigt er det også en af de meget populære parker, at opleve sakura. Ueno Park har en hel allé med kirsebærtræer, der er meget populær – og meget fyldt af mennesker. Og mange af de lokale indbyggere mødes i sakura-perioden til picnic i Ueno Park, hvor de sidder i store grupper på blå presenninger under de blomstrende kirsebærtræer – og denne lørdag eftermiddag/aften var ingen undtagelse. Derudover var der nede ved søen – på vejen ud mod templet – et street food marked, som også tiltrak mange mennesker. Så der var godt fyldt med mennesker – men det var smukt at opleve de blomstrende kirsebærtræer!

  • Photo by Louise Schadegg
Mandag d. 26. marts 2018

Mandag morgen tog vi igen mod Shitamachi. Vi togtoget til Asakusa og startede med en lille gåtur i en park langs floden. Derefter gik vi videre over til Sensoji-templet, og vi brugte noget tid på at se templet og de mange små forretninger omkring tempelområdet, inden vi fandt en ramen-restaurant til frokost. Det kan anbefales, at bruge lidt tid i området, selvom der er mange mennesker særligt på hovedstrøget.

Efter frokost gik vi til køkkengaden Kappabashi, hvor min kæreste gerne ville købe en god japansk kokkekniv, og hvor vi også fik købt rigtige spisepinde til at tage med hjem til Danmark.

Sent på eftermiddagen tog vi toget mod Skytree, som er et af verdens højeste udsigtspunkter. Vi ankom da det stadigvæk var lyst, og gik igen da det var blevet mørkt – for vi havde timet det med, at se solnedgangen over Tokyo derfra. Og som en lille bonus, så kunne vi se vores første glimt af Fuji i horisonten – men det var kun da solen gik ned, at vi var så heldige.

  • Photo by Louise Schadegg
Tirsdag d. 27. marts 2018

Dette var en lang dag, der der var mange ting, som vi gerne ville nå at se, inden vi dagen efter skulle rejse videre mod de japanske alper.

Vi startede med at tage til Tokyo Station, hvorfra vi gik over mod Kejserpaladset. Normalt er det indre palads-område lukket for offentligheden, men få gange om året kan man få et glimt af paladset – og vi var i Tokyo lige på det rette tidspunkt. Det er noget af et tilløbsstykke for både japanere og turister, så sammen med flere tusinde andre besøgende kom vi gennem security og videre ind på området – og selvom køen så både lang og bred ud, da vi ankom, så gik det faktisk forholdsvist hurtigt, at komme ind på området. Det var egentlig ikke fordi, der var så meget at se derinde – man kunne virkelig kun se “et glimt” af paladset, da det sidste stykke af indkørselen var spærret af. Men alligevel var vi enige om, at det havde været sjovt at være med til noget, som er så stort for japanerne selv – og så var der jo heldigvis flotte kirsebærtræer i blomst på ruten også.

Efter at have set det indre paladsområde, så gik vi videre ind i Kejserpaladsets Østhave Ninomaru, som er åben for offentligheden, og derfra videre ind i parken Kitanomaru. Området omkring Kejserpladset skulle også være et af de gode steder, for at se kirsebærtræer i blomst- og særligt da vi efter vores besøg i Kitanomaru gik langs den østlige del af voldgraven, blev vi impornerede over synet! Hele vejen langs vandet var der blomstrene kirsebærtræer –  og man gik på en sti med blomstrene kirsebærtræer på begge sider, og med udsigt til alle de japanere (og turister), der havde inviteret kæresten med ud på en sejltur på voldgraven. Det var så smukt! Selvom der – selv på en tirsdag omkring middagstid – var mange mennesker i anledning af Sakura.

  • Photo by Louise Schadegg

Om eftermiddagen/aftenen  udforskede vi nogle af områderne langs Yamanote-linjen (Tokyos ringbane).

Vi stoppede ved Meguro fordi kirsebærtræerne langs Meguro-floden også skulle være flotte. Men efter at have set på blomstrene kirsebærtræer flere andre steder, så var vi ikke så imponerede over synet ved Meguro-floden, så vi var hurtigt videre.

Derefter tog vi videre op mod Shibuya, hvor vi først så den meget populære statue af hunden Hachiko. Den rigtige hund Hachiko havde 1920’erne/1930’erne trofast ventet på sin afdøde herre på samme sted, og var derfor blevet et mødested for japanerne (ligesom vi i Danmark f.eks. mødes “Under Uret” på Københavns Hovedbanegård). Da Hachiko døde opførte de lokale derfor statuen, og Hachiko er derfor stadigvæk et mødested for japanerene.

Det egentlige formål med at tage til Shibuya var imidlertid, at se det meget berømte Shibuya-kryds, hvor de mange, mange fodgængere krydser vejene i alle retninger på én gang. Det var ret imponerende – også fordi de mange lysreklamer på bygningerne omkring Shibuya-krydset, er så meget større end f.eks. lysreklamerne på Piccadilly Circus i London.  Og samtidigt var det også her, at vi første gang så de populære Mario Kart ture køre forbi – vi tog ikke selv på en sådan tur, men det er festligt at se på de udklædte deltagere køre rundt. Da vi ikke skulle shoppe i området, tog vi hurtigt videre – men da det skulle være bedst at se krydset om aftenen og i skumringen, var vi kort tilbage senere på aftenen også (på vejen hjem til hotellet igen).

Efter Shibuya tog vi til Harajuku, hvor vi ville se gågaden Takeshita-dori, som er kendt for at være centrum for teenagekultur og -mode. Et sted, hvor vestlige sub-kulturer blandes med den japanske Kawaii-kultur (Kawaii betyder “cute” – eller på dansk: kær og nuttet). Det var en oplevelse, som var meget anderledes end hvad vi ellers så i Japan. Men vi er glade for at have set den side af Japan også – med tøj og kostumer (noget inspirereret af Cosplay-kulturen, hvor man bliver klædt ud og opfører sig som en bestemt karakter), de populære photo booths, musik, søde sager, Hello Kitty – og alt det, som hører til japansk teenagekultur.

Vores sidste stop på vores tur rundt langs Yamanote-linjen var Shinjuku, hvor vi gik en tur for at se Tokyos “centrum for alle byens centre”. Et område fyldt med lysreklamer, butikker og restauranter (bl.a. Robotrestauranten, som vi gik forbi men ikke ind på). Her skal man – ligesom mange andre steder i japanske storbyer – huske at kigge op. For butikkerne og restauranterne har ikke nødvendigvis facade i stueplan, men er fordelt på alle bygningens etager – og måske er det, du leder efter, placeret højere oppe eller måske i kælderplanet. Det er ikke usædvanligt.

Fredag d. 13. april 2018

Efter at have rejst 2½ uge rundt på Japans hovedø Honshu kom vi tilbage til Tokyo for en enkelt dag, inden vi rejste mod de japanske Okinawa-øer. Det var helt rart at være tilbage ved noget “velkendt” efter nogle uger med nye indtryk (vi boede samme sted som første gang i Tokyo).

Vi besluttede os for at tage en stille og rolig dag, da vi egentlig allerede havde set meget af det, som vi gerne ville i Tokyo. Vi overvejede lidt, om vi skulle se Tokyo’s berømte fiskemarked, men da vi allerede havde set et godt fiskemarked på vores rundtur, så valgte vi det hurtigt fra.  I stedet besluttede vi os for, at se Akihabara-området, som bl.a. er kendt for dets mange elektronik-butikker, og at se Ueno Park igen.

Ueno Park var som forandret. Sidst vi var der, var der fyldt med blomstrene kirsebærtræer – og nu var de hvide / svagt lyserøde blomster faldet af, og erstattet af grønne blade. Menneskemængden i Ueno Park var også væsentligt mindre, nu hvor sakura var ovre – og måske gjorde det også en forskel, at vi kom tilbage på en hverdag, hvor vi første gang havde set parken på en søndag.

Akihabara var en oplevelse på mange planer. Ja, der var de forventede elektronik-butikker og – som sædvanligt – mange lysreklamer og butikker i flere etager. Men hvad vi ikke lige havde læst var, at Akihabara nu også er blevet centrum for Tokyos fans af anime og manga (japansk tegneserie-og tegnefilmkultur). Og vi fik os virkelig nogle anderledes oplevelser i Akihabara.

Vi havde f.eks. hørt om, at der findes ugle- og kattecaféer, hvor man køber adgang for at klappe dyrene. Og selvom jeg havde set et skilt til en kattecafé i Tokyo’s Harajuku-område, så blev vi i Akihabara mødt af en pige med en ugle på armen, som fik os til rent faktisk at besøge den uglecafé, som hun arbejde for.  Jeg ved ærligt talt ikke helt, hvad jeg skal sige til oplevelsen – det var SÅ anderledes end noget du kan finde herhjemme, og derfor var det interessant at opleve, men samtidigt så synes jeg ikke helt, at jeg havde lyst til at støtte fangenskab af ugler på den måde. Af en eller anden grund bliver jeg mindre påvirket af tanken om kattecaféer, da katte jo er husdyr og der også findes indekatte herhjemme – men uglerne er jo rovdyr, som har brug for luft under vingerne, og det kan man ikke sige, at de får på uglecaféen. Anderledes var det i hvert fald.

I Akihabaras gader findes der også mange maid caféer (hvor Cosplayer-personalet agerer tjenestefolk for kunderne) og idol caféer (hvor mere eller mindre kendte japanske idoler – ofte pigegrupper, der synger og danser – optræder på små scener). Vi endte på en idol café, hvor vi fik at vide, at et bestemt antal minutter var inkluderet i entreprisen, og at pigegruppen snart ville starte deres optræden. Vi troede så, at det faste antal minutter måske var timet med, at vi også fik at vide, at der var tre sæt i pigegruppens optræden – men nej, efter de første  to sæt var der stadigvæk god tid tilbage, og tredje sæt (som vi synes var mindst interessant) viste sig at vare længere end troet, og vi fik derfor lov til at betale for ekstra minutter. Det var nu sjovt nok, at prøve at opleve – selvom det var lidt underligt, som min kæreste bemærkede, at rummet primært var fyldt med middelaldrene japanske mænd, der så på teenage-pigegruppen optræde (jeg var i starten den eneste kvinde blandt publikummet – senere kom to japanske kvinder til, men de så ud til at høre til et selskab af forretningsmænd).

Læs mere om Japan

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om Japan:

Skal du selv til Japan, vil jeg anbefale dig også at læse i Lonely Planet Japan – den indeholder meget mere information og mange flere idéer til, hvad man skal se, end det jeg – på baggrund af mine fire uger i Japan – kan komme ind på.


2 meninger om “Japan – Tokyo”

  1. rigtig godt indlæg – og super god serie i det hele taget. Købte i simkort, fordi danske mobilers net ikke virker, eller for at spare penge? og mht penge: oplevede I, at man skulle bruge kontanter mange steder? Jeg skal selv afsted i 3,5 i uge lige om lidt 🙂 Mange tak for svar.

    1. Tak Marie-Louise.
      Vi havde fået anbefalet af flere, der havde været i Japan, at leje simkort for at få internet. Vi prøvede faktisk ikke rigtigt, om vi kunne bruge international roaming, da det jo er ret dyrt at bruge udenfor EU (afhængig af dit abonnement – der findes vist nogle rejsevenlige abonnementer, men dem kender jeg ikke).
      Rigtig mange steder – især kædebutikkerne – tager betalingskort dernede, og der var også en kommentar på Facebook fra én, som kun havde brugt betalingskort på sin rejse. Men vi oplevede bare, at vi gerne ville besøge steder, hvor de ikke tog betalingskort – og derfor var det rart altid at have kontanter med også, så pengene ikke bliver en forhindring. Men det kommer også an på hvor du er – mange steder i Tokyo kan du f.eks. også bruge rejsekortet Suica som betalingsmiddel (både i butikker og i automater), men f.eks. på Zamami (Okinawa) var det anbefalet at have kontanter nok med, da mange steder kun tager kontanter og man ikke kunne være garanteret, at det var muligt at hæve fra øens eneste hæveautomat. Og det konkrete eksempel, som jeg nævnte med caféen, var i Kanazawa, som jo ellers også er en Japansk storby.
      Jeg håber, at du får en fantastisk tur til Japan – det er virkelig et godt land at rejse i 🙂
      /Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.