Japan – Toyota og Hakone


Indeholder reklamelinks

Tirsdag d. 10. april 2018

Efter nogle dages overnatning i Osaka var vi aftenen før taget til Nagoya-forstaden Okazaki. Det var et meget strategisk overnatningssted, da vi denne morgen havde booket en rundvisning på Toyota fabrikkerne, og Okazaki er der hvor Tokaido Toglinjen (hvor de interregionale tog kører på) krydser lokalbanen op til stationen Mikawa-Toyota. Fra Mikawa-Toyota tager det kun omkring 10-15 minutter at gå til Toyota Kaikan Museet, hvor fabriksturene starter fra.

Man skal bestille adgang til fabriksturene i god tid – og da det var et vigtigt stop for især min kæreste, havde vi booket turen allerede inden vi rejste til Japan. Og instruktionerne fra Toyota var meget klare: Vi skulle tjekke ind på Toyota Kaikan Museet en halv time før busafgangen til museet. Det var tid nok til at se en stor del af Toyota Kaikan Museet, som både fortæller om udviklingen af Toyota-biler, Toyota’s lean-tankegang og indeholder udstilling af flere af Toyota’s bilmodeller.

Derefter var det tid til den guidede bustur til en udvalgt Toyota fabrik, hvor der var stikse instrukser om, at vi ikke måtte have kamera med. Under busturen fik vi en introduktion til det, som vi ville se på fabrikken, og på selve fabrikken gik vi fra område til område på et gangsystem oppe under loftet med udsigt ned til fabriksarbejderne (og i samme niveau som en del af robotsystemerne). Selve fabriksbesøget tog vel omkring en times tid, og derefter gik bussen igen mod Toyota Kaikan Museet.

Vi valgte at bruge lidt længere tid på Toyota Kaikan Museet for at få set det sidste af udstillingen, inden vi tog tilbage til Okazaki for at finde et tog mod Hakone Nationalpark. Togene i Japan er som oftest ret præcise med tiden, men desværre var der netop denne dag forsinkelser på Tokaido Toglinjen. Vi nåede derfor ikke den planlagte Shinkanse og kom i stedet så sent frem til Odawara Station, at der kun var busser ind til den del af Hakone, som vi skulle bo i de næste to dage. I dagstimerne kunne man ellers havde taget den hyggelige rute: Med toget op ad bjerget, skifte til bjergbanen det sidste (stejle) stykke op ad bjerget og så til sidst svævebanen, der fører over til Ashi-søen.

Onsdag d. 11. april 2018

Denne dag var det meningen, at vi skulle have en stille og rolig dag med at se Hakone-området fra vores base tæt ved Ashi-søen i Hakone Togendai. Desværre var vejret ikke med os: Det regnede hele dagen og blæste så meget, at både svævebaner og sejlture var aflyst – og man ville alligevel ikke have kunnet se så meget. Så derfor blev det i stedet til en afslapningsdag på hotellet, hvor vi fik slappet af med vores bøger og udnyttet, at vi for første gang på vores rejse (heldigt nok!) havde valgt at booke et værelse med privat onsen (som tidligere nævnt er onsen naturlige varme kilder, som japanerne udnytter til spaoplevelser). Om eftermiddagen var det klaret så meget op, at vi kunne gå en tur ned til Ashi-søen, men ellers foregik hele dagen på hotellet.

Allerede tidligt på dagen var vi klar over, at vejret ikke tillod at se det, som vi ellers ville den dag. Og derfor vidste vi også, at vi skulle nå mere end planlagt dagen efter, hvis vi skulle se så meget som muligt af det, som vi ville. Derfor benyttede vi os for første gang af en løsning, som japanerne angiveligt ofte selv bruger: Vi betalte for at få vores baggage leveret fra hotellet i Hakone til hotellet i Tokyo, som vi skulle tilbage til efter vores Hakone-ophold. Havde vi tænkt os om, havde vi måske bare pakket en mindre taske med til Hakone og så ladet den store kuffert blive på Odawara Station (som alligevel er bindeledet mellem Shinkansen og transportmulighederne ind i Hakone Nationalpark), men vi var nu ret glade for, at vi nu kunne rejse til Tokyo uden anden baggage end en ryksæk hver. Og jeg tror, at vi måske godt kunne have haft glæde af, at have brugt mulighederne for levering af kufferter lidt mere, selvom man så må undvære kufferten en enkelt nat – f.eks. i De Japanske Alper, hvor vi jo var en del rundt i området, og godt kunne have undværet kufferten i mellem Tokyo og Kanazawa, da vi kun havde en enkelt overnatning i Yamanouchi.

Torsdag d. 12. april 2018

Eftersom vi jo ikke havde kunnet se noget af Hakone dagen før, fik vi denne dag travlt med at se så meget som muligt. Vi startede med en sejltur med piratskibene på Ashi-søen. Vi sejlede fra Togendai-Ko til Hakonemachi-ko, hvorfra vi fik det første glimt af Fuji fra Hakone Nationalpark. Fra Hakonemachi-ko gik vi til Onshihakone Parken, hvor vi havde en rigtig flot udsigt til Fuji –  og heldigvis med de flotte, blomstrene kirsebærtræer i forgrunden.

Efter besøget i Onshihakone Parken gik vi videre til Motohakone-Ko, hvor vi kunne se den ikoniske udsigt med Hakone Templets Freds-Torii porten i forgrunden og Fuji i baggrunden. Og der er ingen tvivl om, at hvis man skal have den smukkeste udsigt fra Hakone-området, så skal man have base i denne del af Hakone – også selvom vi kun var der i kort tid. Fra Motohakone-Ko sejlede vi nemlig tilbage med piratskibet tilbage til Togendai-Ko, fremfor at tage hen til f.eks. Hakone Templet.

Fra Togendai-Ko tog vi en bus til Hakone-en for at tage Hakone Komagatake Svævebanen op af Hakonebjerget og op til Hakone Mototsumiya Templet. Vi så selvfølgelig templet deroppe, men det vigtigste var dog den fantastiske udsigt over Ashi-søen og hen mod Fuji. Oppe på Hakonebjerget kunne vi dog godt mærke, at det var blæst en del op – så det var en noget vindblæst oplevelse, og vi var kun deroppe i omkring 20 minutter før vi tog svævebanen ned igen.

Fra Hakone-en tog vi igen bussen til Togendai-Ko, for at tage den ikoniske rute tilbage til Odawara Station med svævebane, bjergbane og tog. Desværre blæste det så meget, at Hakone Svævebanen ikke tog gæster med op i bjergene (men kun fik dem ned, som allerede var deroppe), og vi blev derfor nød til at vente på den næste bus mod bjergbanen. Havde vi vidst det, så var vi bare taget direkte fra Hakone-en til bjergbanen – for det var samme busrute, og busserne gik ikke så tit. Desværre gjorde det også, at vi ikke rigtigt fik set den stadig aktive vulkandal Owakudani, som Hakone Svævebanen ellers gik over og også havde et stop ved. Vi kom godt nok forbi med bussen, men det var ikke meget, som vi nåede at se – og vi ville på grund af tiden ikke vente en hel time i Owakudani for at tage den næste bus videre (for så lang tid så det heller ikke ud til at kunne tage, at få et indtryk af området). Til gengæld fik vi jo stadigvæk prøvet både bjergbanen og den flotte tur med toget ned ad bjerget inden vi nåede Odawara Station og kunne tage vores allersidste Shinkanse-tur videre til Tokyo.

Læs mere om Japan

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om Japan:

Skal du selv til Japan, vil jeg anbefale dig også at læse i Lonely Planet Japan – den indeholder meget mere information og mange flere idéer til, hvad man skal se, end det jeg – på baggrund af mine fire uger i Japan – kan komme ind på.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.