Vejen til finansiel uafhængighed – jobsøgning – ansøgningen


Gode råd til jobansøgningen

Som jeg skrev i sidste indlæg, har jeg stor erfaring med jobsøgning. Ja faktisk har jeg så sent som i denne uge skrevet to jobansøgninger. Ikke på egne vegne, for jeg er ikke selv aktivt jobsøgende lige nu. Men jeg hjalp et familiemedlem med, hvordan hendes jobansøgning skulle skrives – og selvom hun er +63 år skal hun faktisk til jobsamtale i næste uge på en af de stillinger, som jeg hjalp hende med at søge.

Enhver ansøgning er forskellig og afhængig af jobbet, så derfor kan jeg kun komme med nogle generelle råd her, men jeg håber, at de kan være til inspiration.

1: Lav en eller flere standard-ansøgninger, som dine konkrete ansøgninger kan tage udgangspunkt i

Jeg ved godt, at enhver jobkobkonsulent formodentlig vil sige, at ansøgninger altid skal skrives konkret. Og det er også korrekt, at enhver ansøgning skal laves konkret og vise matchet til lige netop det job, som man søger.

Men min erfaring siger mig, at man ofte vil gå efter samme type jobs i sin jobsøgningsproces – og derfor kan det være rigtig godt, at have en skabelon klar, som nemt kan tilrettes til den konkrete stilling.

Hvis man har læst og analyseret tilstrækkeligt mange opslag inden for ens faglige felt, vil man nemlig hurtigt opdage, at en hel del faglige kvalifikationer og buzzwords går igen i flere af dem. Og det er disse ting, som man skal fokusere på i ens standard-ansøgning.

Nogle gange skal man have flere standard-ansøgninger klar. F.eks. har jeg hjulpet en pædagog med at have tre standard-ansøgninger klar til at tage udgangspunkt i: En til at søge job som børnehaveklasseleder (hendes drømmejob – men der er kun få muligheder og mange ansøgere til stillingerne). En til at søge job som skolepædagog (lidt flere stillinger, men ikke altid nok, når man som jobsøgende skal søge 1-2 stillinger om ugen). Og en til at søge job i børnehaver. De tre typer stillinger er forskellige, og derfor skulle standard-ansøgningerne også være det.

Tænk derfor over hvilke typer stillinger, som du helst vil gå efter – og gå så efter at lave nogle standard-ansøgninger målrettet den enkelte type stilling.

Men husk: Standard-ansøgningerne skal altid tilpasses konkret. Deres eneste formål er, at gøre din ansøgningsproces nemmere, så du ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang.

2: Husk formålet med jobansøgningen

Det lyder måske lidt underligt, men formålet med jobansøgningen er ikke, at få et job. Formålet med jobansøgningen er alene, at man bliver kaldt til jobsamtale. Og det er jobsamtalerne, der er afgørende for, hvem der får jobbet.

Dette betyder også, at man ikke behøver at fortælle alt om sig selv i jobansøgningen. Tværtimod skal man kun fortælle om det, der er allermest relevant for den stilling, som man søger – og de ting, der er mest relevant, fremgår gerne af stillingsopslaget.

3: Gør det kort og overskueligt

En jobansøgning skal helst kun fylde en enkelt A4 side, og der må meget gerne være luft mellem afsnittene, så den er overskuelig at læse. Det gælder om, at gøre det kort og præcist, og derfor skal man undgå lange sætninger, indskudte sætninger og ligegyldige fyldord.

Husk at CV’et indgår som en integreret del af ansøgnings-pakken. Derfor behøver man ikke at gentage sit CV i ansøgningen, og visse kvalifikationer kan man med fordel nøjes med kun at nævne i CV’et f.eks. IT-kundskaber og sprogkundskaber (medmindre det er helt centralt for det job, som man søger).

Man kan eventuelt overveje, at opstille nogle af sine kvalifikationer i punktform. Dette skaber på den ene side overskuelighed, men på den anden side, så fylder det ofte også lidt mere end at skrive det som almindelige sætninger (på grund af flere linjeskift). Så man skal selvfølgelig lige overveje det, hvis man I forvejen er ved at løbe tør for plads på den ene A4 side, der er til rådighed. Har man opstillet ansøgningen på denne måde, giver det dog så meget luft og overskuelighed i ansøgningen, at de færreste arbejdsgivere har noget imod, at de afsluttende sætninger lige kommer over på side 2 (en jeg kender er i hvert fald kommet til mange jobsamtaler, selvom hendes ansøgning på grund af punktopstillingen lige kom over på side 2 – selvom alle jobkonsulenter siger, at den aldrig må fylde mere end en enkelt side).

Man kan også overveje, at lave underoverskrifter til de enkelte afsnit, så det er nemt at se, hvad det vil handle om. Mange jobkonsulenter siger, at det er en god idé – men det koster også lidt ekstra plads på den ene A4 side, som man har til rådighed, og det er ikke altafgørende så længe jobansøgningen er overskuelig.

4: Strukturer din ansøgning

Jeg har efterhånden hjulpet rigtigt mange jobsøgende med at læse deres ansøgninger igennem. Og en af de første ting, som jeg lægger mærke til er, om den jobsøgende har en god struktur på ansøgningen.

Generelt set skal strukturen i en god jobansøgning være således:

  • Et indledende afsnit, der beskriver ens motivation for at søge 1) lige netop den stilling, og 2) lige netop hos den arbejdsgiver. Knyt meget gerne motivationen sammen med, hvad du kan bidrage med (f.eks. motiverer det mig, at jeg kan bruge mine faglige kompetencer og fortsat få lov til at udvikle disse i en ny stilling).
  • De midterste afsnit, der omhandler ens faglige kvalifikationer. Her beskriver man, hvad man kan bidrage med i stillingen. Det er her, man skal forholde sig til de opgaver, der skal løses, og hvordan man vil bruge sine kompetencer og erfaringer i jobbet. Det er vigtigt, at man også i disse afsnit holder en vis struktur, så der er en vis logik i, hvilke kompetencer, der beskrives i samme afsnit.
    • Eksempel på struktur: I mine egne jobansøgninger til juridiske stillinger har jeg delt de faglige kompetencer op i to afsnit: Første afsnit handler om hvilke juridiske fagområder (som er relevante for den konkrete stilling) jeg har erfaring med at arbejde med, og andet afsnit handler om hvordan, jeg bruger mine faglige kompetencer til at løse selve opgaverne.
  • Det næstsidste afsnit, der handler om ens personlige kompetencer. De personlige kompetencer skal have fokus på, hvordan du er som kollega.
  • Et afsluttende afsnit, hvor man runder ansøgningen af. Her lægger man op til, at man håber (ikke forventer), at man kommer til en jobsamtale.

Husk strukturen i alt hvad du gør i forhold til ansøgningen.

Husk det når du skriver standard-ansøgningen. For en klassisk fejl er, at sætninger omkring ens motivation pludselig gemmer sig, som en afsluttende sætning til et afsnit om enten faglige kompetencer eller personlige kompetencer. Og lige pludselig kan det ende med, at fokus alt for meget er på hvorfor man selv gerne vil have jobbet, fremfor hvorfor arbejdsgiveren gerne skal have lyst til at se en til jobsamtale (og forhåbentlig tilbyde en jobbet senere hen).

Husk det, når du analyserer det konkrete stillingsopslag og skal til at lave den konkrete jobansøgningen. Det gør nemlig skriveprocessen nemmere, når man er opmærksom på, hvilke ord/sætninger, der skal besvares på i henholdsvis motivationsafsnittet, afsnittene om faglige kvalifikationer og afsnittet om personlige kvalifikationer.

5: Skriv fremadrettet

Skriv i nutid og brug aktive formuleringer. Det handler om at gøre jobansøgningen fremadrettet og skrive sig ind i det job, som man søger. Skriv f.eks. aldrig “I mit nuværende job gør jeg X, Y og Z”, men skriv derimod noget i stil med “I stillingen hos jer vil jeg bruge mine erfaringer med X, Y og Z”.

Det handler om, at skabe et billede af, hvordan man vil være i jobbet, så arbejdsgiveren nemt kan forestille sig, at man er den helt rette til stillingen.

6: Tilpas altid ansøgningen til stillingsopslaget

Selvom man har lavet standard-ansøgninger klar, så må de aldrig blive sendt før de er blevet tilpasset til den konkrete stilling.

Derfor er det vigtigt, at man analyserer stillingsopslaget grundigt inden man tilpasser stillingsopslaget. Dette betyder selvfølgelig, at man skal læse stillingsopslaget, og være sikker på, hvad det er, at arbejdsgiveren søger. Hvis stillingsopslaget giver anledning til tvivl, så kan man ringe til arbejdsgiveren – men det er ikke nødvendigt at ringe til arbejdsgivere, hvis man ikke har nogle konkrete spørgsmål klar. Personligt har jeg aldrig brugt det med at ringe til arbejdsgiverne særligt meget – og når jeg har gjort det, har det sjældent givet mig nogle fordele i den videre jobsøgningsproces. Faktisk har langt de fleste job, som jeg har været til jobsamtale på, været på job, hvor jeg ikke har ringet til arbejdsgiveren – og ingen af de job, som jeg har fået, har været job, som jeg har ringet på først.

Når man har læst stillingsopslaget skal man selvfølgelig sørge for, at man som minimum får svaret på alle de væsentlige ting i stillingsopslaget. Min egen metode til dette, er simpelthen at jeg kopierer hele stillingsopslaget ind nederst i min standard-ansøgning til den type job (og husker at lave det en anden skriftfarve, så jeg nemt kan se, hvad der er fra stillingsopslaget). Derefter flytter jeg de enkelte ord eller sætninger op under det afsnit, hvor jeg skal svare på lige netop dette jf. strukturen i jobansøgningen nævnt ovenfor under punkt 4. Nogle ting kopieres ind to steder f.eks. hvis det både hænger sammen med min motivation for at søge lige netop den stilling og mine faglige kvalifikationer.

Når jeg har flyttet ordene og sætningerne fra stillingsopslaget til de relevante dele af jobansøgningen, går jeg i gang med at tilpasse ansøgningen afsnit for afsnit. Motivationsafsnittet er selvfølgelig altid meget konkret til den givne stilling, men i de øvrige afsnit er min standard-ansøgninger efterhånden så gennemarbejdet, at der er svaret på det meste (og nogle gange: det hele) allerede. Men selv når det hele egentlig er med, er det vigtigt at tilpasse, så jobansøgningen spejler virksomhedens ordbrug. Hvis jeg f.eks. i min standardansøgning har skrevet noget om, at jeg er “god til at mulittaske” (fordi det er et buzzword, som mange virksomheder bruger), men den konkrete virksomhed skriver, at man skal være “god til at have mange bolde i luften” – ja, så tilpasser jeg selvfølgelig, så der i den konkrete jobansøgning står “god til at have mange bolde i luften”.

Det med at bruge samme sprogbrug som den konkrete virksomhed er vigtigt, dels fordi det giver arbejdsgiveren en følelse af, at man taler samme sprog. Men det er endnu mere vigtigt fordi en del mellemstore og store arbejdsgivere (men ikke så mange af de helt små arbejdsgivere) har software, der grovsorterer de indkomne ansøgninger – og den software skal gerne kunne genkende, at man har de vigtigste kvalifikationer, som arbejdsgiveren har efterspurgt i stillingsopslaget.

Til sidst: Husk at ansøgningen ikke står alene

Ansøgningen står ikke alene, når arbejdsgiveren skal vælge, hvem der bliver tilbudt et ledigt job. Men det er det, der – sammen med CV’et – afgør, om man kommer til jobsamtale. Og så er det jobsamtalen, der er det afgørende for, hvem der bliver tilbudt jobbet.

I de næste indlæg vil jeg derfor skrive mere om henholdsvis CV’et og jobsamtalen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.