Vejen til finansiel uafhængighed – jobsøgning – jobsamtalen


Gode råd til jobsamtalen

I mine seneste to indlæg gav jeg gode råd til jobansøgningen og CV’et og denne gang er vi så nået til jobsamtalen. Personligt har jeg altid været bedre til at præsentere mig skriftligt end mundtligt, og derfor har jeg også altid syntes, at jobsamtalen var den svære del – eller i hvert fald den mere frustrerende del.

Først og fremmest var det frustrerende hvis man ikke kom til samtale, når man inderligt håbede det. For helt ærligt, så kender jeg ingen, der er kommet til jobsamtale på samtlige job, som man har prøvet at søge. Og jeg kan huske, at en jobkonsulent engang sammenlignede jobsøgning med en tragt. Øverst i tragten var alle de jobansøgere, der havde læst opslaget / fundet frem til det ledige job. I det næstøverste lag var der alle de jobsansøgere, som rent faktisk endte med at søge jobbet. I midten var de jobansøgere, der kom til første jobsamtale. I næstnederste lag var så dem, der klarede sig igennem til den anden jobsamtale. Og til sidst i tragten var så den, der rent faktisk fik tilbudt jobbet. Og selvom det er svært, kan alle jo ikke komme igennem nåleøjet, og der er ofte gode grunde – som ikke har noget med en selv personligt at gøre – til, at en anden ansøger er blevet valgt.

Og dernæst var det frustrerende, hvis man kom til jobsamtale, og så blev valgt fra. Enten efter første runde eller – det som var næsten mere frustrerende – når man var med helt til anden runde, men (igen, igen) fik at vide, at de havde valgt en anden, men at man havde været nummer 2. For det er mega-frustrerende at være så tæt på, men at blive slået på målstregen. Det kan nemlig være meget svært ikke at tage personligt, når man oplever det flere gange. Også selvom man – når man så ser, hvem der har fået jobbet – godt kan forstå, at den person var et bedre match til lige netop den stilling.

På den anden side har jeg – naturligvis – også oplevet at komme igennem nåleøjet flere gange. Også på stillinger med rigtig mange kvalificerede ansøgninger. Jeg vil f.eks. altid bære med mig, at der var 100 ansøgere til mit allerførste fuldtidsjob efter studiet, og at det var mig, der var den eneste, der fik tilbudt job- at jeg var den 1 %, der klarede mig igennem nåleøjet. Det var i 2009, den økonomiske krise havde ramt Danmark, flere nyuddannede havde svært ved at lande det første job – og jeg var priviligeret at få tilbudt mit drømmejob. Et job, som jeg var i, helt frem til år 2014, og som har givet mig en fantastisk ballast i forhold til mine senere jobs. Og det er noget, der er værd at huske, når det på andre tidspunkter, har været sværere at finde det rigtige job-match. For i virkeligheden gælder det ikke om, at finde ET job – det gælder om at finde DET RIGTIGE job.

1: Forbered mødet med virksomheden

Hvis man ikke allerede i forbindelse med jobansøgningen har undersøgt virksomheden nøje, så er det nu – hvor man er kaldt til jobsamtale -at man skal gøre det. Gå ind på virksomhedens hjemmeside, og læs om dem. Læs om virksomheden i medierne, hvis der står noget. Læs, hvad de selv skrev i jobopslaget. Og hvis man kender nogen (der kender nogen), der arbejder der eller tidligere har arbejdet der, så kontakt dem og hør mere om virksomheden.

I den forbindelse er der mange spørgsmål, som man kan forsøge at få afklaret allerede inden jobsamtalen. Det kan f.eks. være: Hvad er det for en virksomhed? Hvor stor er den? Hvad laver virksomheden? Hvad er deres vision og mission? Hvordan er virksomhedskulturen? Hvilken dresscode forventes der? Hvor stor er afdelingen / teamet, som man søger ind i? Hvordan bidrager afdelingen / teamet til virksomhedens forretning? Og hvem er det, som man kommer til at møde til jobsamtalerne?

Nogle af spørgsmålene er også egnet til, at man tager dem med til jobsamtalen. Det er f.eks. altid en god idé at høre nærmere om, hvem der ellers arbejder i afdelingen / teamet, som man skal være en del af. Ligesom det kan være en god idé at spørge ind til virksomhedskulturen f.eks. i forhold til dagsrytmen: Hvornår plejer kollegaerne at møde ind og gå hjem? Går man sammen til frokost på et bestemt tidspunkt, eller er det mere spredt ud? Og er der faste sociale arrangementer og faglige møder, som man skal tage del i? Det skader aldrige at spørge – også selvom man har kunnet læse sig frem til (en del af) det.

Husk også at forbered nogle small talk emner. For det første møde med virksomheden, er jo gerne, at man bliver hentet i receptionen – og så skal man jo gerne allerede der kunne give et godt indtryk. Det kan man bl.a. gøre ved at kunne konversere om løst og fast på vej op til den egentlige samtale (hvor der ofte, men ikke altid, er flere med). Og det er ikke altid til at vide, hvor samtalen starter. Det kan være alt lige fra vejret, til arkitekturen i receptionsområdet, til mere personlige emner f.eks. at man bor / har boet i samme område, været frivillig i samme organisation eller alt muligt andet.

2: Forbered din præsentation

Start med det, som der allerede er lavet. Læs jobannoncen, jobansøgningen og CV’et igennem igen. Og bliv helt klar på motivationen for at søge lige netop DEN stilling i DEN virksomhed.

Brug det til at forberede en elevatortale. Elevatortalen er en præsentation på maks et par minutter, hvor man fortæller, hvordan ens faglige og personlige profil matcher stillingen. Det handler om, at gøre det nemt for virksomheden at se, at man er den helt rigtige til jobbet. Og ja, nogle af tingene vil være generelle ting, som man også kan sige til jobsamtaler andre steder – men husk altid at tilpasse elevatortalen til den konkrete virksomhed og den konkrete stilling, som jobsamtalen handler om.

Ud over elevatortalen, skal man også forberede sig på de spørgsmål, som man kan blive mødt med. Der findes virkelig mange hjemmesider, der har hele lister med spørgsmål, som man kan forvente til jobsamtalen, så sådan en, vil jeg ikke komme med her. Men generelt set kredser spørgsmålene om, hvordan man passer til jobbet nu og i fremtiden, og hvordan man er som medarbejder (styrker, svagheder mv.).

3: Forbered eventuelle test

Det er ikke alle arbejdspladser eller typer af job, som man bruger test til. Men personligt har jeg ofte oplevet, at der har været brugt en eller flere test i forbindelse med jobsamtalen. Oftest har de ligget imellem første jobsamtale og anden jobsamtale, så man har fået at vide, hvilke test, som man ville få sendt link til (de tages ofte online). Men en enkelt gang har jeg oplevet, at jeg både har skulle udfylde en test derhjemme og en tilsvarende test til anden jobsamtale, så de kunne sikre sig, at jobansøgerne ikke snød hjemmefra.

Den ene meget almindelige type test er personlighedstesten. Der findes mange forskellige personlighedstest, og min erfaring er, at nogle af dem rammer mere rigtigt end andre. Og mit bedste råd er at svare så ærligt som muligt. Nogle gange kan flere svar godt passe, fordi ens reaktion vil afhænge af situationen. F.eks. er jeg mere introvert derhjemme i forhold til hvordan jeg lader op til en ny dag, men samtidigt har jeg tillært mig en mere ekstrovert stil på arbejdet, og derfor skal jeg svare ud fra, hvordan jeg er på arbejdet.

En anden ret almindelig form for test er intelligens testen, som oftest fokuserer på den matematisk-logiske form for intelligens. Denne type test findes der heldigvis mange gratis af på forskellige hjemmesider, og der er derfor gode muligheder for at øve sig. Og ja, man kan øve sig bedre. Dengang jeg gik på den matematiske linje i gymnasiet var jeg i hvert fald bedre til de matematisk-logiske test, end nu, hvor jeg ikke bruger de færdigheder så ofte længere.

Der er også andre typer af test. Jeg har f.eks. også skulle tage en verbal test en gang, fordi det i mit job er rigtig vigtigt, at kunne forstå komplekse kontrakter.

4: Forbered dig på spørgsmålet om løn

Et spørgsmål, som man altid skal forberede sig på, i forbindelse med en jobsamtale, er spørgsmålet om løn. Man SKAL være helt skarp på sine lønforventninger.

Selvfølgelig ved man, hvad man fik i sit sidste job – men det er bare ikke altid sigende for, hvad man skal bede om i det næste. Det er altid nemmere at få et lønhop i forbindelse med et jobskifte end når man sidder i stillingen. Og derudover kan der være nogle branche-specifikke omstændigheder, der gør at lønniveauet er anderledes. F.eks. har jeg selv oplevet, at hver gang jeg er skiftet til det offentlige, så har jeg på grund af overenskomster mv. måtte acceptere en væsentlig lønnedgang, hvorimod jeg har fået et stort lønhop opad, når jeg er skiftet fra det offentlige til det private arbejdsmarked.

Det bedste man derfor kan gøre, er at finde lønstatistikkerne for det område, som man søger job indenfor. Personligt finder jeg det altid på fagforeningens hjemmeside, men man kan vist også finde noget på andre hjemmesider f.eks. jobindex.dk. Lønstatistikken viser gerne flere tal f.eks. gennemsnittet, den nedre kvartil, medianen, den øvre kvartil og muligvis 90 % fraktilen. Da jeg var nyuddannet havde jeg nok en tendens til at se på gennemsnittet og medianen (for selvom jeg var en af de dygtigere studerende, så anså jeg mig ikke for at være noget særligt). Men nu har jeg efterhånden lært, at jeg godt kan bruge de lidt højerere tal – for det er ved jobskifte, at der er mulighed for lønhop, og de gennemsnitlige tal medregner også dem, som ikke har skiftet job længe og derfor har haft begrænset med lønstigninger. At turde sige noget i den høje ende viser, at man selv synes, at man er så rigtigt et match til jobbet, at man selvfølgelig kan bære den højere løn. Det er jo uanset hvad ikke et helt urealistisk beløb, hvis ellers lønstatistikken er retvisende. Og det er altså ikke noget, der skræmmer virksomheden væk, hvis man ellers er den rette til jobbet – næ, det er jo bare et udgangspunkt for en lønforhandling, der godt kan ende med en lavere løn end det første udspil (ja faktisk kan man overveje, om man har solgt sig selv for billigt, hvis virksomheden ikke forsøger at få lønnen ned). Så stol på dig selv og dit eget værd (eller: fake it till you make it).

5: Slip nervøsiteten og usikkerheden

For de fleste af os bliver det aldrig en vane at gå til jobsamtale. Det er helt naturligt at man kan være nervøs. Og har man fået lidt for mange afslag, så kan der også være en usikkerhed om, hvorvidt man nogensinde kan få et job igen.

Men prøv så vidt muligt at tage det roligt. På et eller andet tidspunkt skal der nok være et job, hvor man er det helt rigtige match. Det er trods alt mere undtagelsen end reglen, at nogen går uden job i flere år. Og tro mig, som frivillig på et jobværksted, har jeg hørt alle undskyldninger: De nyuddannede siger, at virksomhederne kun ansætter folk med mere erfaring. Unge kvinder, der siger, at de ikke får job, fordi de er i den fødedygtige alder. Erfarne jobsøgere, der siger, at virksomhederne ikke ansætter dem, fordi de er overkvalificeret. Og de ældre, som siger, at ingen virksomheder ansætter folk over 50 år. Og alligevel var der ikke mange af de samme ansigter tilbage, da jeg kom tilbage til jobværkstedet efter en længere pause som frivillig. Så folk har jo fundet job.

Og det er jo helt almindelige mennesker, som man møder til jobsamtalen. Nå ja, de skal vurdere om man er den rette til jobbet – men helt ærligt, så skal man jo også selv vurdere om jobbet og virksomheden er det rette for en selv. Nogle gange viser det sig, at stillingen i virkeligheden er meget anderledes, end det der blev beskrevet i jobannoncen. Nogle gange bliver man afklaret, fordi kemien ikke er der. Og nogle gange er der en chef, som man bare ikke kan se sig selv arbejde for. Jeg sagde f.eks. nej tak til en chef, som insisterede på at kontakte mig flere gange og holde første jobsamtale over Skype, selvom jeg havde oplyst allerede i jobansøgningen, at jeg netop den ene uge havde sommerferie i udlandet, og han havde haft god tid til at kontakte mig inden min ferie – og det gjorde det ikke bedre, at han ville have mig til anden samtale på en stilling, som var helt anderledes end den, som jeg havde søgt (og dermed ikke var en stilling, som jeg var motiveret for).

Det rigtige match skal gå begge veje. Det er ikke særlig fedt hverken for en selv eller virksomhedden, hvis matchet viser sig at være forkert. Og derfor er det vigtigt, at man tør stå ved sig selv til jobsamtalen. Slap af i dit kropssprog og hold øjenkontakten – og husk, at når man er udvalgt til at komme til jobsamtale, så er det fordi virksomheden allerede mener, at man kan være den rigtige til jobbet. Ellers var man jo nok ikke kommet til jobsamtale overhovedet.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.