Julen – gaver


Sankt Nikolaus Dag

Så nåede vi allerede til årets sidste måned, og det er snart jul. I virkeligheden er julen for mig så meget og andet end gaverne, og alligevel vælger jeg, at mit første juleindlæg på bloggen skal handle om lige netop gaver.

Jeg havde egentlig tænkt, at det ikke skulle handle om gaver. Men så blev jeg inspireret af, at det i dag er Sankt Nikolaus Dag. Som nogle af jer måske ved (eller kan huske fra f.eks. julekalenderen Pyrus), er selveste julemanden baseret på historien om Sankt Nikolaus, som var en gavmild og velgørende biskop i Myra. Historien fortæller bl.a., at Nikolaus’ nabo var kommet i så stor pengenød, at han ville sælge sine tre døtre til prostitution. Nikolaus opfordrede naboen til at bede både dag og nat for at redde sine døtre, og det råd fulgte naboen.  Derefter skete der det, at Nikolaus tre nætter i træk luskede hen til nabohuset og kastede pengeposer ind af vinduet til naboen, og dermed blev døtrene reddet.

Det er ikke en dag, som vi fejrer meget i Danmark, men for en del af mine internationale venner fra f.eks. Holland og (visse dele af) Tyskland er natten mellem d. 5.-6. december vigtig, fordi det er der julemanden kommer med gaver.

Og selvom vi ikke lige fejrer Sankt Nikolaus Dag i Danmark, så kan vi vist ikke komme uden om, at gaver (såvel som julemanden) er og bliver en stor del af lige netop julen.

Glæden ved at give

Selv har jeg altid synes, at det er hyggeligt med julegaver. Som barn brugte jeg lang tid på at lave gaver til familien – som oftest henne i fritidsklubben, hvor der var mulighed for adskillige kreative sysler. Og jeg husker, hvordan jeg allerede dengang nærmest var mere spændt på at se modtagernes reaktioner på mine gaver, end jeg var på at finde ud af, hvad jeg selv fik i gaver.

Som voksen har jeg bevaret glæden ved at give gaver, selvom de efterhånden alle er købte. Det, at give gaver, en måde at vise kærlighed på, og selvom det ikke er mit mest fremherskende kærlighedssprog, så kunne jeg ikke forestille mig en jul uden gaver. Heller ikke selvom jeg er minimalist, og ofte ikke mangler så meget. Og heller ikke selvom jeg som voksen altid har givet mange flere gaver væk, end jeg har fået.

Julegaveindkøb

Jeg har en stor familie, og derudover har jeg de seneste mange år stået for min efternøler-lillesøsters pakkejulekalender (som dog blev til adventsgaver, da hun fyldte 15 år, og som senest stopper ved hendes 18 års fødelsesdag, da vi andre voksne søskende også kun fik adventsgaver til vi blev voksne).

Derfor har jeg hvert år skulle købe rigtig mange gaver, og for ikke at blive ramt af juletravlheden, så har jeg altid prøvet at komme tidligt i gang. Ikke alt for tidligt, for jeg har fødselsdag i midten af november, og har som oftest holdt på, at jeg først ville tænke på julen, når jeg havde holdt min fødselsdag. Men så snart fødselsdagen har været veloverstået, så er tankerne hurtigt kommet hen på julegaveindkøbene.

I mange år har jeg haft en fast slut-november-aftale med en veninde om, at vi skulle ud og finde pakkekalendergaver sammen. Og vores fokus har først og fremmest været på brugbare gaver, så vi kunne undgå de ligegyldige smågaver. Derfor har jeg ofte givet min søster kreative ting (f.eks. en pakke med gode farveblyanter fordelt på flere dage), nyt tøj eller spiselige ting. Og da hun blev stor nok til at vide, at det altså ikke var nissen, der kom med pakkekalenderen, så er hun også altid blevet spurgt om, der var noget, som hun ønskede eller manglede.

Pakkekalenderens gaver var som regel de første gaver, der blev købt – for pakkekalenderen skulle jo allerede være klar d. 1. december (eller nu hvor det er adventsgaver: 1. advent). Men efter at Black Friday er kommet til Danmark, så har jeg ofte udnyttet de gode tilbud, hvis de gaver, som jeg skulle købe, alligevel var sat ned. Derfor har jeg de senere år fået alle julegaveindkøbene klaret, inden vi nåede særlig langt ind i december.

Sådan gik det dog ikke lige i år, for der var jeg bortrejst på Black Friday for at fejre en god venindes fødselsdag i Italien – og det var vigtigere end at købe gaver på tilbud. Ja, faktisk har jeg (ud over adventsgaverne) kun fået købt en eneste julegave i år, og jeg er stadigvæk ved at indhente ønskelister fra familien.

Ønskelister

I min familie har vi altid gjort brug af ønskelister. Lige fra dengang, hvor vi børn satte krydser i Fætter BR’s store julekatalog, til nu hvor vi er voksne, og faktisk har lavet en familie-Dropbox, hvor alle ønskelisterne ligger opdateret (eventuelt med link til online ønskelister f.eks. på Ønskeskyen, hvor de enkelte ting kan reserveres af andre givere).

Jeg ved, at nogle ikke kan lide ønskelister, fordi de ser dem som bestillingslister. Men sådan har jeg det ikke. Tværtimod. Jeg tror, at de bedste gaver, som man kan få, er dem, som man mangler eller virkelig ønsker sig. Og selvom jeg er tæt på min familie, så ser jeg dem ikke til hverdag, og derfor ved jeg ikke altid, hvad det lige er, de går og mangler. Selvfølgelig kender jeg deres interesser og smag, men måske er det ikke lige nu, at der er behov for flere ting til deres hobbysamling eller mere tøj til tøjskabet. Derfor er ønskelisten et vigtigt redskab, for at kunne give dem noget, som skaber glæde i deres liv netop nu.

Personligt bruger jeg da også min egen ønskeliste aktivt. Som minimalist oplever jeg, at jeg sjælendt har brug for nyt. Og når jeg der så er noget, som jeg gerne vil eje, så er det ofte, at jeg ikke behøver at få det med det samme. I stedet for at gå ud og købe det selv, vælger jeg derfor ofte blot at skrive tingene på ønskelisten i håbet om, at jeg så vil få det i gave. Og vel vidende at det ikke er sikkert, at jeg får det i gave det år. Det er et håb, og ikke en forventning.

Og netop fordi ønskelisten udtrykker ønsker – ikke forventninger – sker det da også, at der bliver købt gaver, som ikke står på ønskelisten. Men selv i de tilfælde, så er det ofte gaver, som modtageren har udtrykt ønske om i løbet af året.

Oplevelser

For mig – og for flere af mine familiemedlemmer – behøver gaver dog ikke at være fysiske ting. Ofte ønsker vi os også oplevelser.

Det kan være enkeltoplevelser f.eks. da min søster i gave inviterede mig på brunch, eller da jeg gav min bror og svigerinde et gavekort til teaterbilletter.dk, så de selv kunne vælge dato til en forestilling, som de gerne ville se (og skulle de få flere billetter til samme forestilling i gave, så kunne gavekortet til teaterbilletter.dk også bruges til andre forestillinger). Men det kan også være årskort eller medlemsskaber, som giver adgang til oplevelser.

Til gengæld er jeg ikke så meget de købte oplevelsesgavekort, som jeg ofte har været skuffet over. Jeg synes simpelthen ikke, at de er til at regne med i forhold til specifikke gavekort eller “hjemmelavede” gavekort med invitationer. Til min sidste runde fødselsdag fik jeg f.eks. et oplevelsesgavekort, som det nogle måneder senere viste sig, at jeg slet ikke kunne bruge, da butikken havde glemt at registrere købet af gavekortet (desværre havde jeg på det tidspunkt smidt plastikomslaget med butikkens gavemærke ud, og gavegiveren havde ikke længere kvitteringen). En anden gang har jeg oplevet, at man ikke kunne regne med 2 år fra gavetidspunktet, for åbenbart havde vi fået et gavekort, som giveren havde haft liggende i et godt stykke tid selv, og derfor var det allerede for gammelt, da vi ville bruge det. Og lige nu har jeg faktisk hele to gavekort liggende, som godt nok kan bruges på f.eks. brunch – men bare ikke lige nogle steder, der ligger, så vi kommer forbi. Så selvom idéen måske er god nok, så frabeder jeg mig gerne den slags oplevelsesgavekort.

Gavebeløb

Når vi i familien finder gaver til hinanden, så har vi – måske fordi vi altid har været så mange – et begrænset budget. Mit gavebudget ligger generelt set på maksimalt 150-250 kr. pr. person (kun kæresten får gaver for et højere beløb), og jeg ved, at mine forældre og søskende har lagt niveauet nogenlunde samme sted.

På den måde begrænser vi gave-regnen, da det er begrænset hvor mange ønsker, man kan få opfyldt indenfor budgettet. Og vil vi give noget større, så er der to muligheder: 1) Hvis det er noget et par ønsker sig, så kan de få det i fælles-gave fremfor at de får hver deres (mindre) gave. 2) Er det noget som en enkeltperson ønsker sig, så kan vi gå flere givere sammen om at købe den større gave.

Og selvom man nogle gange skal være ret så opfindsom, for at finde gode gaver indenfor det relativt begrænsede budget, så er jeg glad for, at vi har holdt nivauet lavt. På den måde har vi – synes jeg – undgået en stor del af den forbrugsfest, som julen også kan være.

Gaver må gerne kunne byttes

Selvom gaverne i vores familie ofte er fra ønskelisten, så må de stadigvæk gerne byttes. Måske har man fået mere end en af den samme. Måske var størrelsen forkert. Eller måske er der sket nogle ændrede prioriteringer siden ønskelisten blev skrevet. Uanset hvad, så er det bedre, at en gave bliver byttet, end at den ligger ubrugt hen. Sådan har det vist altid været i vores familie. Og netop derfor har jeg som voksen været bedst til gaver, der er købt fra nyt.

De senere år er der dog sket noget i forbindelse med, at jeg er blevet både faster og moster. Til børnene er der nemlig så mange brugte ting, som kan købes i fin stand. Og da børnenes forældre har givet udtryk for, at gaver til børnene gerne må købes brugt, så har jeg fået købt de første genbrugsgaver. Men måske er det også anderledes for børn, fordi de så hurtigt vokser fra tingene igen, at det er nemt at finde noget, der er så godt som nyt.

Til voksne foretrækker jeg i hvert fald stadigvæk at købe nye ting. Ligesom jeg også foretrækker at få nye ting – og faktisk ikke rigtigt kan forestille mig at få genbrugsgaver. Måske fordi jeg ikke selv er så god til det der genbrug endnu. Jeg foretrækker, at købe nye ting, som jeg så til gengæld bruger, til de er slidt op (selvom andre omstændigheder, f.eks. at jeg har skiftet tøjstørrelse, kan gøre, at jeg i stedet donerer tingene til genbrug).

Hjemmelavede gaver

Hjemmelavede gaver kan til gengæld være gode. Nogle af de bedste gaver, som jeg har fået, har været hjemmelavede. F.eks. ønskede jeg mig i flere år et hjemmesyet juletræstæppe i patchwork (fordi min mormor havde lavet et smukt et til min mor), så glæden var stor det år, hvor min mor havde syet et juletræstæppe til mig i julegave. Men jeg tror, at når det kommer til hjemmelavede gaver fra voksne, så er det vigtigt for mig, at det faktisk er ting, som jeg ønsker mig.

Anderledes er det med gaver fra børn, hvor jeg faktisk hellere vil have hjemmelavede ting, end at de har spinket og sparet sig frem til små, billige gaver fra billige butikker. Også selvom jeg ved, at nogle børn er så stolt over, at de for første gang har købt gaver fremfor at lave dem selv. Jeg synes simpelthen, at det er så hyggeligt med hjemmelavede gaver fra børn, selvom kvaliteten kan varierer en del. Og selvom nogle tegninger m.v. aldrig kommer ud af skuffen, så kan de bedste kreationer sagtens få en æresplads i mit hjem i flere år.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.