KonMari – Ting med affektionsværdi


Indeholder reklamelinks

Sortering af ting med affektionsværdi

Efter at du nu har færdiggjort alle de andre kategorier er der nu kun en enkelt kategori tilbage efter KonMari-metoden: Ting med affektionsværdi – det vil sige, alle de ting, du har knyttet særlige minder til eller som betyder ekstrameget for dig, fordi de f.eks. repræsenterer en vigtig person i dit liv eller en vigtig periode i dit liv.

Det er den sværeste kategori at sortere – i hvert fald for de fleste. Og så er det samtidigt en meget bred kategori, da det jo er forskelligt fra person til person, hvad der har affektionsværdi. Generelt vil kategorien kunne omfatte fotografier, personlige breve, arvestykker, gaver fra nærtstående (f.eks. dine børn) samt ting gemt fra tidligere perioder af dit liv f.eks. barndommen. Listen er ikke udtømmende, men indeholder alt det, som du tidligere i KonMari oprydningen har lagt til side på grund af affektionsværdien.

For mit eget vedkommende er jeg stadigvæk ikke helt færdig med kategorien – og det er en proces, der i lange perioder har været gået helt i stå. Også selvom det – ligesom ved de andre kategorier – “kun” er et spørgsmål om at spørge sig selv, om tingen giver glæde. Altså om den giver glæde i dit liv, som det er nu – ikke om det engang gav glæde. For det kan være svært at skelne, hvad der giver mest glæde, når man med sin fornuft godt ved, at man kun behøver at beholde en mindre del. Og det kan være svært at tage afsked med de ting, som ikke længere giver glæden.

Her har jeg skrevet lidt om, hvordan jeg håndterede de forskellige underkategorier af ting med affektionsværdi:

Gaver/arvestykker med affektionsværdi

Nogle ting var så klare for mig, at de allerede var blevet sorteret sammen med “resten” af samme type – f.eks. sorterede jeg mine smykker med affektionsværdi samtidigt med resten af mine smykker, da det egentlig allerede der, var ret klart, hvad jeg gerne ville beholde.

Jeg er nok egentlig ikke så sentimental omkring mange ting, da jeg er meget bevist om, at minderne stadigvæk er der, selvom tingene er væk – og jeg har f.eks. sagt nej tak til stort set alle arvestykker fra mine bedsteforældre. Men jeg forstår godt, at andre kan have det anderledes.

Breve og personlige hilsner

Det gik nemt for mig at sortere personlige breve og personlige hilsner, som jeg har fået i forbindelse med fødselsdage og livets større fester.

Jeg kunne nemt smide breve ud fra f.eks. en barndoms-penneveninde, som jeg allerede som barn mistede kontakten til. Og i forhold til den barndoms-penneveninde, som jeg fortsat har kontakt med, der gemte jeg alle brevene, men kun for – efter aftale – at aflevere dem tilbage til hende, da de jo mest vidner om hendes liv (til gengæld havde hun også gemt mine breve, som jeg på et tidspunkt modtager). Breve og hilser fra familie og andre veninder blev sorteret, så kun de allermest betydningsfulde fik lov til at blive gemt.

Barndommens frembringelser

Ting fra barndommen, som jeg selv havde lavet, var lidt sværere.

Jo, jeg ville gerne gemme nogle af min barndoms-kreaprojekter, men hvilke var mest repræsentative for min udvikling? Jeg havde f.eks. da jeg flyttede hjemmefra en enkelt,  tynd mappe med udvalgte børnetegninger, og det var passende – men da mine forældre flyttede fik jeg lige en stor bunke børnetegninger mere, som skulle sorteres, så jeg igen var nede på at tegningerne kunne være i den tynde mappe og kun de vigtigste/bedste/mest repræsentative for min udvikling blev gemt.

Og hvad med skoleopgaver? Jo, det er sjovt at se ens første kragetæer af bogstaver og udvalgte skoleopgaver, som man havde lagt ekstra energi i – men helt ærligt, så er det jo sjældent, at man rent faktisk ser på tingene igen. Så her skulle også sorteres med hård hånd, men det kunne godt være svært nogle gange.

Fotografier

Det sværeste for mig er og bliver dog fotografier – og her er jeg faktisk ikke i mål med sorteringen endnu.

Jeg er vokset op med en far, der altid har interesseret sig for fotografering og derfor har taget mange billeder. Og jeg kan også godt selv lide at tage billeder på ferier og til særlige begivenheder (får ikke gjort det så meget i hverdagen). Så jeg havde en del album med billeder i og endnu flere billeder, som endnu ikke var kommet i album.

Desuden havde jeg opdaget, at det med album godt kunne være lidt trælst: Selvom de i tidernes morgen var sat i orden, så havde jeg senere fået fotografier fra samme periode – og så var det ikke lige til at sætte dem ind i den rigtige rækkefølge, når albummets plads var brugt. Derudover var albummene også meget forskellige, fordi de var købt på forskellige tidspunkter. Derfor ville jeg skifte alle mine fotografier over til fotolommer, så det senere bliver nemt at få billeder i den rigtige rækkefølge, når jeg på et tidspunkt arver de fotografier, som f.eks. er hos mine forældre nu. Fotolommerne har også den fordel, at de er nemme at sætte i ens mapper – og køber man nogle mapper, som nok altid vil kunne fås, er det jo nemt at supplere op, når der kommer “nye” gamle fotografier til samlingen. Digitale billeder får jeg ikke rigtigt printet, men jeg dog lavet dem til fotobøger nogle gange.

Jeg har kun lige fået købt fotolommerne, så intentionen er, at sorteringen af fotografier skal ske så snart jeg kan afse tid til det (og hvor vejret ikke er så godt, at jeg hellere vil være ude). Jeg er allerede begyndt så småt at tage billederne ud af mine gamle albums – og allerede under denne proces er nogle billeder blevet sorteret fra.

Når jeg har et overblik over hvilke billeder, som jeg har fra hver enkelt oplevelse, vil jeg hele tiden have dette spørgsmål for øje: “Hvor mange billeder fra oplevelsen har jeg egentlig  brug for at samle essensen fra lige netop den oplevelse?”. Et spørgsmål, som jeg også brugte, da jeg gennemgik mine digitale billeder – som jeg faktisk allerede har slettet fra. Forskellen bliver bare, at jeg ved de fysiske billeder også kommer til at tænke på, hvor mange billeder, der kan være på en side i en fotolomme og i mappen i det hele taget- for når nu, der kan være fire billeder på hver side, så kan man f.eks. måske godt nøjes med at gemme 4 billeder i stedet for 5..

Opbevaring af ting med affektionsværdi

Ting  med affektionsværdi skal opbevares efter mange af de samme regler, som gælder for andre ting: Vertikalt og samlet efter kategori.

Men særligt når det gælder ting med affektionsværdi, gælder det også, at det er en god idé at placere det, hvor man kan se det og glædes over det i hverdagen. Hvis man ikke vil have det stående fremme, kan man f.eks. sætte arvebrochen (som man måske ellers ikke går med) fast på en bøjle, så man ser den hver gang, man skal have tøj ud af skabet. Eller man kan hænge idolplakaterne på indersiden af en skabsdør. Eller… Mulighederne er mange, når først man lige får tænkt sig om. For en ting er sikkert: Tingene giver ikke glæde, hvis de bare bliver pakket væk i en kasse.

Læs mere om KonMari-metoden

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om KonMari-metoden:

Du kan også læse mere i en af Marie Kondos bøger. Jeg har læst både hendes første bog “The life-changing magic of tidying up” (på dansk: “Magisk Oprydning”) og hendes anden bog “Spark Joy” som biblioteksbøger. Den første bog er rigtig god til at introducere KonMari-metoden, men jeg synes, at hendes anden bog er mere praktisk anvendelig. Derfor endte jeg med, kun  at købe “Spark Joy”, da jeg ved, at det er den, som jeg vil vende tilbage til ved fremtidige KonMari-oprydninger. Du kan finde “Spark Joy” og Marie Kondos andre bøger her.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.