KonMari – Papir


Indeholder reklamelinks

Sortering af papirer

Inden du går i gang med at sortere papirerne efter KonMari-metoden, vil jeg anbefale, at du læser mit indlæg KonMari – Før du starter, hvis du ikke allerede har læst det.

I følge KonMari-metoden er sortering af papirer noget anderledes end sorteringen af alt andet, som man ejer. Marie Kondo mener nemlig, at ALLE papirer som udgangspunkt skal smides ud!

“The basic rule for papers: Discard everything” – Marie Kondo

Dette betyder ikke, at alle papirer nødvendigvis skal smides ud lige nu, men at du skal sortere alle dine papirer med det udgangspunkt, at de – før eller siden – skal smides ud til papirgenbrug.

På den baggrund skal man kun beholde de papirer, der falder ind under en af følgende tre kategorier:

  1. Papirer, der skal håndteres nu.
  2. Papirer, der  bruges i en begrænset periode.
  3. Papirer, der skal gemmes.

Derudover er der papirer med affektionsværdi, der – som jeg tidligere har skrevet om – skal gemmes ind til du sorterer kategorien “Ting med affektionsværdi”.

Da jeg gennemgik mine egne papirbunker fik jeg også smidt langt det meste ud – og derudover gik en del papirer videre til bunken af ting med affektionsværdi (f.eks. nogle breve, nogle papirer fra mit skolearbejde og artikler om mit frivillige arbejde).

Her kan du se papirbunken før sortering  og bunken over, hvad jeg smed til papirgenbrug (efter at jeg havde makuleret personlige- og personfølsomme papirer):

   

Papirer, der skal håndteres nu

Papirer, der skal håndteres nu, er f.eks. regninger der skal betales, breve der skal besvares, reklamer/aviser der skal læses, og andre papirer der skal gøres noget ved.

Her anbefaler Marie Kondo, at du samler disse papirer i en “indbakke” (helst en tidskriftssamler eller et ringbind så papirerne står vertikalt i stedet for at blive lagt i en bunke). Og så gælder det ellers om, at holde indbakken så tom som muligt. Alt hvad der kan håndteres med det samme, bør håndteres med det samme. Få betalt regningerne, læst reklamerne/aviserne osv. så hurtigt som muligt – og smid papirerne så til papirgenbrug. Hvis du først får samlet for mange papirer, bliver de sværere at få gjort noget ved.

Papirer, der skal bruges i en begrænset periode

Papirer, der skal bruges i en begrænset periode, er f.eks. ugeplaner, årsplaner, invitationer til senere arrangementer, men også garantibeviser.

Ifølge KonMari-metoden skal du også sørge for at holde disse papirer samlet i en tidskriftssamler eller ringbind. Og derudover skal man huske, at smide ud efterhånden som papirerne ikke længere er relevante.

Særligt om garantibeviser

Marie Kondo mener, at man skal holde garantibeviser samlet i en enkelt gennemsigtigt plastikchartek – og så smide ud, hver gang nogle af dem er udløbet.

Personligt har jeg holdt fast i det system, som jeg brugte inden min KonMari-oprydning:

I Danmark har vi som forbrugere altid 2 års reklamationsret på de varer, som vi køber jf. Købeloven. Derfor gemmer jeg altid alle kvitteringer på tøj og ting, som jeg køber (medmindre de kun har begrænset værdi eller er en forbrugsvare som f.eks. plejeprodukter). Kvitteringerne gemmer jeg i en mappe, som har fire afsnit:

  1. Kvitteringer fra i år,
  2. Kvitteringer fra sidste år,
  3. Kvitteringer fra forrige år (for selvom nogle af dem ikke længere har reklamationsret, så behøver jeg kun at sortere ud ved årsskiftet); og
  4. Kvitteringer der skal gemmes i længere tid f.eks. på produkter med længere garanti end 2 år, varer  med tilknyttet reparationsordning (f.eks. min cykel, der har 10 års service med i købet) og ting, der var så dyre, at det kan være godt at gemme kvitteringen til forsikringen, hvis nu varen bliver stjålet eller går i stykker.
Papirer, der skal gemmes

Papirer der skal gemmes er f.eks. fødselsattest, eksamensbeviser og de kontrakter, som du har indgået vedrørende ansættelse, bolig, bank, forsikring og så videre.

Disse papirer skal man i følge KonMari-metoden  også  holde disse papirer samlet i en tidskriftssamler eller ringbind (i hvert fald så lang tid de er aktuelle). Derimod mener Marie Kondo ikke, at man skal bruge tid på at sortere dem – det vil bare være spild af tid, når papirerne alligevel bruges så sjældent.

Jeg har dog også her bibeholdt mit mere organiserede system, med en mappe til hvert emne.

Hvad så med disse papirer?

Lønsedler og kontoudskrifter

Lønsedler og kontoudskrifter findes efterhånden online f.eks. i eBoks. Men har man fysiske udskrifter, så kan de godt smides ud, når de har udfyldt deres formål.

I følge Marie Kondo er formålet med disse er, at du kan tjekke overbliksbilledet over din økonomi (hvad der er tjent / hvad der er brugt), og at SKAT skal kende dine aktiver og det du tjener. Derudover er der enkelte gange de skal bruges som dokumentation f.eks. banken beder om de tre seneste lønsedler, hvis man skal låne penge. Derefter er papirerne ikke længere relevante og kan smides ud.

Med min baggrund som jurist ser jeg dog også på, hvornår krav bliver forældet i Danmark jf. Forældelsesloven:

  • Udgangspunktet i dansk ret er, at krav forældes efter 3 år.
  • Krav opstået i ansættelsesforhold f.eks. lønkrav forældes efter 5 år.
  • Hvis kravet handler om erstatning udenfor kontrakt (og ikke vedrører personskade jf. nedenfor), fremgår af et gældsbrev, er registeret i værdipapircentralen, er skrifteligt anerkendt, fremgår at et forlig eller er fastslået af en domstol, så forældes de efter 10 år.
  • For krav vedrørende pengeforhold i pengeinstitutter og lignende  er forældelsesfristen 20 år regnet fra den seneste indsættelse, hævning, rentetilskrivning eller postering i øvrigt på kontoen.
  • Krav vedrørene erstatning eller godtgørelse for personskade forældes efter 30 år.
  • BEMÆRK: Fristerne kan afbrydes ved at kravet anerkendes eller ved at tage retslige skridt (f.eks. en fogedretssag), og de er derfor ikke absolutte.

Lønsedler gemmer jeg derfor i 5 år, og kontoudskrifter gemmer jeg indtil alle større krav er dokumenteret indfriet eller forældet. Heldigvis er de alle elektroniske nu – for de få som ikke var, har jeg scannet og lagt på eBoks – men nogle gange skal man jo også rydde op i ens digitale papir-samling.

Kursusmaterialer

Ifølge KonMari-metoden skal du smide alt ud. Du tager på kursus for at lære noget nyt – og enten tager du den nye lærdom i brug med det samme (og behøver så ikke materialet) eller også får du det aldrig brugt.

“I believe that hanging on to such materials actually prevents us from using what we’ve learned” – Marie Kondo

Skulle du senere få brug for at lære det igen, så anbefaler Marie Kondo, at du tager på et nyt kursus.

Brugsanvisninger

I følge Marie Kondo gemmer du kun brugsanvisningerne, fordi du føler dig forpligtiget til det. Du bruger dem faktisk ikke til noget – og derfor kan de lige så godt smides ud.

Dog er det okay, at gemme dem, som giver særlig glæde. Hvis du f.eks. går meget op i fotografi og derfor bliver klogere af at læse kameraets brugsanvisning, er det en brugsanvisning, som du kan gemme.

Breve, postkort fødselsdagskort og julekort 

I følge KonMari-metoden er formålet med et kort eller brev, at afsenderen viser betænksomhed eller blot sender en hilsen. Når formålet er fuldendt, kan du derfor give slip på det med taknemmelighed.

Du skal derfor kun beholde de hilsener, der giver en særlig gnist af glæde – og måske kan du endda sortere mere ud i dem, når du samler dem sammen med brevene, der er endt i bunken for “Ting med affektionsværdi”.

Organisering af de papirer, som jeg beholdte:

Som nævnt ovenfor, skal papirer ifølge KonMari-metoden holdes samlet i få, overskuelige tidskriftssamlere eller ringbind,  så papirerne står vertikalt i stedet for at blive lagt i en bunke.

Jeg har dog bibeholdt en del af det system, som jeg allerede havde – herunder mine “indbakker”, der ikke har papirerne vertikalt.

Her er mit skab med papirer efter KonMari-oprydningen:

På øverste hylde har jeg mit “indbakke”-system med tre indbakker: En til “skal håndteres nu”-papirerne, en til “skal bruges i en begrænset periode”-papirerne og en til de “gemmes”-papirer, som jeg ikke lige har fået sat i mappe endnu.

Ved siden af “indbakke”-systemet ligger en mappe med papirer, der skulle i et nyt ringbind (som jeg senere fik frigivet fra de frasorterede papirer – så mappen er væk nu).

På nederste hylde er min mappe med kvitteringer (som jeg nævnte ovenfor) og derudover mapperne med papirer, der skal gemmes.

Læs mere om KonMari-metoden

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om KonMari-metoden:

Du kan også læse mere i en af Marie Kondos bøger. Jeg har læst både hendes første bog “The life-changing magic of tidying up” (på dansk: “Magisk Oprydning”) og hendes anden bog “Spark Joy” som biblioteksbøger. Den første bog er rigtig god til at introducere KonMari-metoden, men jeg synes, at hendes anden bog er mere praktisk anvendelig. Derfor endte jeg med, kun  at købe “Spark Joy”, da jeg ved, at det er den, som jeg vil vende tilbage til ved fremtidige KonMari-oprydninger. Du kan finde “Spark Joy” og Marie Kondos andre bøger her.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.