Mit forbrug igennem det sidste år


Status

Som læser af min blog ved du, at jeg har et ønske om, at blive finansiel uafhængig, og jeg skrev i sidste uge, at jeg gennem længere tid  haft fokus på at nedsætte mit forbrug, undgå livsstilsinflation og opspare en stor del af min indtægt.

Derfor tænkte jeg, at det – nu hvor vi i dag også starter en ny måned – måske ville være på sin plads, at gøre status over, hvordan jeg har brugt mine indtægter det seneste år.  Det vil sige, at jeg har taget et en bankudskrift af alle mine indtægter og udgifter fra 1. november 2017 til og med 31. oktober 2018, og har gennemgået pengestrømmen.

Efter at have lagt samtlige tal sammen i de respektive kategorier, har jeg udregnet et månedligt gennemsnit, som er de beløb, der er taget udgangspunkt i ved cirkeldiagrammet ovenfor.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg har valgt at se bort fra enkelte “udgifter” og “indtægter” fra mine bankudskrifter. Der er dog primært tale om beløb, hvor jeg har lagt penge ud for familie eller venner, og hvor de efterfølgende har overført pengene til mig. Sådanne udlæg har jeg nemlig ikke anset for at være en del af MIT forbrug – og nu ville jeg jo gerne gøre status over mit eget forbrug.

Indtægt

Jeg er ansat som specialkonsulent i staten, og tjener en almindelig offentlig løn for en akademiker.

Indtægterne er som nævnt taget fra min bankudskrift. Det er derfor lønindtægter EFTER skat og EFTER at der er trukket 17,1 % til pension. Hvis jeg havde inkluderet pensionsindbetalingerne på 17,1 % i min status, ville min opsparingsrate se bedre ud, end den gør i min status.

Ud over lønindtægter inkluderer indtægterne i beregningen renter på mit bankindestående og feriepenge (som jeg til dels har fået fra et tidligere job i det private, hvor lønnen var højere end i det offentlige).

Min indtægt udgør den fulde cirkel i cirkeldiagrammet.

Udgifter

Boligudgifter er for de fleste en af de større poster. For mit eget vedkommende bor jeg ret billigt i min andelsbolig, men alligevel er boligudgiften en af de større poster, når jeg gennemgår mit forbrug, idet 13 % af mine indtægter går til boligudgifter. Mine boligudgifter er i denne sammenhæng opgjort inklusive forbrug, da el, vand, varme, internet og tv-pakke som udgangspunkt bliver opkrævet af andelsboligforeningen. For klarhedens skyld har jeg derfor lagt eventuelle ekstraregninger for denne type forbrugsudgifter ind under boligudgifterne også.

Øvrige faste omkostninger (som koster mig 7 % af mine indtægter) dækker over fagforening, a-kasse, forsikringer, licens, telefon og mit fitnessabonnement. Mange, der søger finansiel uafhængighed, ville måske overveje at droppe fitnessabonnementet for at træne hjemme, men eftersom jeg træner Aquafitness (der – som navnet indikerer – foregår i en svømmehal), så er hjemmetræning ikke et reelt alternativ for mig.

Transport koster mig 3 % af mine indtægter. Det lyder måske ikke af så meget igen, men det er en post, der alligevel irriterer mig. I mange år har jeg cyklet til og fra arbejde, og dermed haft en udgift til transport på nær ved 0 % (bortset fra transportudgifter til offentlige transportmidler ved f.eks. familiebesøg). Men vejen til min nuværende arbejdsplads er dels længere end ved tidligere arbejdspladser og dels er den fyldt med bakker, så jeg kan ikke cykle begge veje. Og da jeg nogle gange er hos mig selv og andre gange hos min kæreste, så er det blevet for besværligt at cykle nogle gange, da cyklen så havde det med at ende et andet sted, end der hvor jeg havde allermest brug for den (hvilket ofte er fra min egen bopæl, da København lægger op til at jeg cykler til træning, venindebesøg med videre). Lige nu drømmer jeg derfor om, at jeg snart får taget mig sammen til at finde frem til den rigtige elcykel – og at elcyklen kan hjælpe mig med at overkomme både distancer og bakker samt til at nedbringe transportudgifterne.

Mad og husholdning optager 7 % af mine indtægter. I kroner og øre er beløbet meget fornuftigt, selvom det ikke er en helt nem post for mig at gøre op. Ofte handler min kæreste ind, når vi er hos ham (og det er vi oftest). Til gengæld har jeg betalt nogle andre udgifter for ham (som jeg – selvom de ikke nødvendigvis var til mad og husholdning – har lagt ind under her, da de er betalt for at “kompensere” for hans madudgifter). Og selvom det stadigvæk ser fornuftigt ud, så kan jeg konstatere, at jeg spiser mere ude nu, end jeg gjorde før jeg mødte min kæreste.

De eneste madudgifter, som ikke er medtaget under mad og husholdning, er udgifter til restaurantbesøg og småkøb på ferier. I denne opgørelse har jeg nemlig valgt, at oplevelser, mad og småkøb sammen med udgifterne til transport og overnatninger er blevet lagt under ferie-posten. Dette har dels været for nemheds skyld, da jeg ikke ud fra de udenlandske beskrivelser kan huske, hvad der har været hvad, og dels fordi det i mine øjne er en del af ferieoplevelsen. Udgifter til køb af tøj og ting på ferier er derimod rykket til privatforbrug-kategorien, da det har været nemt at udskille, og da det ikke har noget med ferien, som sådan at gøre. Ferieposten har i år været meget dyr, da min kæreste og jeg i år valgte at rejse fire uger til Japan – og det er altså ikke noget, som vi gør hvert år! Derudover har vi haft nogle enkelte andre rejser i Danmark og Europa (f.eks. vores weekend i London). Derfor er 13 % af mine indtægter i år gået til ferieposten.

Øvrige private udgifter har i år kostet mig 7 % af mine indtægter. De øvrige private udgifter dækker over udgifter som tøj, kontaktlinser, medicin, bøger, ting til hjemmet, ting til mig selv og gaver. Derudover dækker den også over oplevelser herhjemme f.eks. teateroplevelser og en tur i spa.

Endelig har jeg brugt 2 % af mine indtægter på at støtte velgørenhed. Det er et ret bevist valg. Dels har jeg igennem mange år været ganske aktiv i Røde Kors og Ungdommens Røde Kors, som jeg derfor har været medlem af og også støttet lidt økonomisk (selvom jeg primært har støttet disse organisationer med min tid). Dels så er jeg fadder for et barn i en SOS-børneby, og det har jeg sådan set været lige siden jeg blev færdiguddannet, da det var min “kandidatgave” til mig selv.

Opsparing

Efter jeg har opgjort mine indtægter og udgifter, har jeg trukket udgifterne fra indtægterne og derved fundet ud af, hvor hvor mange penge, jeg har overført til min opsparing.

Resultatet var, at jeg har opsparet 50 % af mine indtægter i år.

Og jeg må indrømme, at det faktisk var et resultat, der overraskede mig. Positivt.

For jeg synes godt nok, at det har været et år, med større udgifter end jeg har været vant til – f.eks. har jeg nævnt både Japan-rejsen og transportudgifterne ovenfor. Og jo, jeg vidste godt, at jeg stadigvæk havde formået at overføre en hel del penge til boligopsparingen. Men jeg havde faktisk troet at netop en stor post som fire ugers ferie i Japan, havde grebet lidt dybere ind i min opsparing, end den havde.

På vej mod de finansielle mål

Heldigvis kan jeg konstatere, at jeg med en opsparingsrate på 50 % af mine indtægter efter skat og pension er godt på vej imod mine finansielle mål.

Først at kunne købe ejerbolig uden banklån.

Dernæst at bruge mit lave forbrug som løftestang for at opnå finansiel uafhængighed. Først og fremmest for sikkerhedens skyld, men også for at jeg fint kan leve en periode uden et job. Jeg har ingen intention om, at stoppe med at arbejde. Men jeg ved af erfaring, at der kan være perioder uden job, og desuden vil jeg gerne have muligheden for at gå på pension senest når jeg aldersmæssigt er et sted i 60’erne uanset om pensionsopsparingen kan udbetales så tidligt eller ej.

Den finansielle uafhængighed behøver dog i princippet kun at holde til den officielle pensionsalder, da jeg også sørger for at have en fornuftig pensionsordning. Det seneste år har jeg fået indbetalt 17,1 % af min løn til pension, så min pensionsopsparing stiger også stille og roligt.

 


4 meninger om “Mit forbrug igennem det sidste år”

  1. Hej Lousie,

    Super godt skrevet!

    Sjovt, at du er blevet positivt overrasket over din egen formåen 🙂 50% uden at have et specifikt fokus på opsparingsraten må siges at være ret godt!

    /Sune – frinans.dk

    1. Tak Sune 🙂

      Selvom jeg ikke har haft fokus på opsparingsraten specifikt, så har jeg gennem flere år haft fokus på at nedsætte mit forbrug – og det har selvfølgelig hjulpet. Men med en dyr drømmerejse som fire uger i Japan, så havde jeg ikke troet at opsparingsraten i år ville være specielt høj. Så det var bestemt en positiv overraskelse, at jeg havde så stor en opsparingsrate på trods af, at jeg havde brugt en hel del penge på drømmerejsen.

  2. Super flot med 50% til opsparing!!
    Jeg vil dog lige sige at specialkonsulent ikke er en helt almindelig akademiker løn når man er ansat i staten, men en meget høj løn. (Jeg har arbejdet med løn i 3 forskellige ministerier)

    1. Tak. Og ja, specialkonsulenter kan ligge højt i forhold til f.eks. fuldmægtige i det offentlige (som jeg tidligere har været). Men jeg ligger i den absolut lave ende af specialkonsulent-lønniveauet, og gik markant ned i løn da jeg skiftede fra mit job i det private til jobbet her på universitetet. Universitetet har en politik om, at det administrative personale lønmæssigt ikke må overstige forskerlønningerne, så kigger man på lønstatistik for specialkonsulenter i staten, ligger vi i den nederste kvartil lønmæssigt. Og jeg mener, at jeg på et tidspunkt har læst, at lønningerne i staten generelt er lavere end for offentlige ansatte i henholdsvis regioner og kommuner, så set i det perspektiv er min løn ikke en “meget høj løn”, og jeg får ikke meget mere udbetalt pr. måned end f.eks. min mor gjorde som børnehaveklasseleder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.