Mit historiske forbrug


Et tilbageblik

I sidste uge skrev jeg om mit forbrug gennem det sidste år (som er det du kan se på billedet herover), og det gav mig lyst til, også at se på mit forbrug længere tilbage. Som jeg skrev, har jeg gennem længere tid  haft fokus på at nedsætte mit forbrug, undgå livsstilsinflation og opspare en stor del af min indtægt. Men ser jeg tilbage har jeg altid opfattet mig selv som naturligt sparsommelig og med en fornuftig tilgang til min privatøkonomi. Derfor blev jeg nysgerrig på, hvad tallene fortalte, hvis jeg gik lidt længere tilbage i tiden. Her er der særligt to perioder af mit liv, som jeg synes kunne være interessante at se tilbage på:

Hvordan så det ud før jeg hørte om begrebet finansiel uafhængighed? Som jeg skrev tilbage i januar, var min første introduktion til finansiel uafhængighed en artikel fra Berlingske, som hed “Bliv økonomisk uafhængig inden du fylder 40”. Du kan finde artiklen her– og BT bragte dengang en tilsvarende artikel, som du kan læse her. Da artiklen er fra april 2016 er min første historiske periode defineret fra 1. april 2015 til 31. marts 2016.

Og hvordan så det ud dengang jeg studerede? Dengang var min indtægt naturligvis ikke så høj, som efter at jeg begyndte på arbejdsmarkedet. Men formåede jeg stadigvæk at spare lidt op eller løb det bare fornuftigt rundt? Her valgte jeg at se tilbage på året 2008, som var mit sidste studieår i Danmark (jeg færdiggjorde først studierne i sommeren 2009, men jeg læste mit sidste semester på uddannelsen i Australien, og der er priserne noget anderledes).

Når du læser nedenstående, så husk, at du hele tiden kan se mit forbrug for det seneste år på billedet ovenfor til sammenligning. Jeg har generelt delt posterne op på samme måde som i sidste uges indlæg, så der kan du finde en uddybning af de enkelte poster.

Mit forbrug før jeg hørte om finansiel uafhængighed

Her kan du se oversigten over mit forbrug som det så ud i perioden 1. april 2015 til 31. marts 2016, før jeg hørte om finansiel uafhængighed.

På det tidspunkt var jeg ansat som fuldmægtig i staten, og også dengang tjente jeg derfor en almindelig offentlig løn for en akademiker, selvom jeg dog har haft en lønstigning siden dengang.

Alle tal er også denne gang taget fra min bankudskrift. Den fulde cirkel udgør derfor lønindtægter EFTER skat og EFTER at der er trukket 17,1 % til pension. Hvis jeg havde inkluderet pensionsindbetalingerne på 17,1 % i min status, ville min opsparingsrate se bedre ud, end den gør i min status.

Ikke at det så dårligt ud – tværtimod var de 55 % i opsparingsrate er jo faktisk bedre end de 50 %, som jeg har haft det seneste år. Men også ganske godt forklaret i, at jeg indenfor det seneste år var på drømmerejsen til Japan. Det var noget ud over det sædvanelige at tage på sådan en rejse – og derfor har jeg det seneste år brugt 13 % af mine indtægter på ferier, mod kun 2 % i året før jeg hørte om finansiel uafhængighed.

Den største forskel på det seneste år og dengang var omkring boligen. Dengang var jeg endnu ikke gældfri i min andelsbolig, og derfor gik opsparingen til at nedbringe andelsboligkreditten, og dermed skabe øget friværdi i andelsboligen. For en god ordens skyld skal jeg specificere at alle 55 % gik til øget friværdi. Renterne, som jeg betalte for at have andelsboligkreditten, har jeg lagt ind under boligudgifterne – og det er også derfor, at boligudgifterne dengang udgjorde 20 % mod det seneste års 13 %.

Mad og husholdning samt mit øvrige privatforbrug har hver især ligget fast på 6-7 % af min indtægter, hvilket dog – selvom procentsatsen er nogenlunde den samme – betyder, at der er sket en lille livstilsinflation, da mine indtægter er steget en smule. Og hele stigningen kan nok ikke forklares med familiebegivenheder, selvom der det seneste år har været flere bryllupper, ligesom familien er blevet større, da jeg nu – modsat dengang – har fået flere nevøer og niecer, der skal have gaver.

Også mine transportudgifter er steget siden jeg hørte om finansiel uafhængighed, men som jeg skrev  i sidste uges indlæg skyldes det, at jeg nu ikke længere kan cykle til og fra arbejde.

Til gengæld er mine faste omkostninger faldet. Fra at bruge 8 % af mine indtægter på fasteomkostninger, bruger jeg nu kun 5 % af mine indtægter på denne post, selvom den stadigvæk dækker de samme typer udgifter. Så lige der kan man faktisk se, at jeg har haft fokus på at nedsætte mit forbrug.

Den sidste post, der skal nævnes er velgørenhed. Som jeg også skrev  i sidste uges indlæg er velgørenhed en af mine prioriteter, og det seneste år har jeg derfor jeg betalt flere penge til velgørenhed, end jeg gjorde året før jeg hørte om finansiel uafhængighed (hvor jeg til gengæld havde lagt mere frivilligt arbejde i organisationerne, end jeg har gjort det seneste år).

Mit forbrug som studerende

Her kan du se oversigten over mit forbrug tilbage i 2008:

Min indtægt efter skat og pensionsindbetalinger var dengang betydeligt mindre – ja, faktisk under halvdelen af, hvad den har været de to andre tidspunkter, som jeg har opgjort. Dette forklarer nok også, at min oversigt over mit forbrug som studerende ser noget anderledes ud – for en langt større del af mine indtægter gik til boligudgifterne.

Også dengang boede jeg i min andelsbolig og havde en andelsboligkredit, så boligudgifterne dækker selvfølgelig også over en større rentepost. Derimod lykkedes det mig ikke i 2008 at spare så meget op i min andelsboligs friværdi – kun beskedne 4 %.

Beløbet kunne godt have været højere, for som I kan se, brugte jeg i 2008 en del penge på ferie og studieophold i udlandet. Reelt set var det ikke så meget ferie, men mere studieophold i udlandet, der optog 18 % af mine indtægter. Sommeren 2008 var jeg nemlig på et meritgivende 3-ugers sommerskole-ophold  i Østrig. Min eneste ferie det år var, at jeg efter sommerskolen i Østrig tog toget hen til min familie, som var på ferie i Schweiz – lige på den anden side af grænsen. Og jeg må indrømme, at mine forældre betalte det meste af den ferie, da jeg først var kommet frem. Det passede mig meget godt, da jeg samtidigt sparede op til mit sidste semester i Australien – og faktisk lå nogle af de første udgifter til Australien-opholdet også i 2008 (bl.a. flybilletterne). Så når jeg ser tilbage, så er det måske ikke så underligt at jeg i 2008 brugte hele 18 % af mine indtægter på ferie og studieophold i udlandet. Det var i hvert fald et usædvanligt studieår på den front.

De øvrige poster fra 2008 vil jeg ikke komme så meget ind på. Selvom jeg dog kan konstatere, at det gjorde en forskel for mine faste udgifter, at jeg dengang IKKE var begyndt at have månedlige omkostninger til et fitnesscenter (jeg dyrkede stadigvæk motion, men det var gennem  Universitetets Studenter-Gymnastik forening, der var noget billigere). Mine andre fritidsaktiviteter var alle sammen indenfor det frivillige arbejde for henholdsvis Ungdommens Røde Kors og Røde Kors. Dengang støttede jeg primært organisationerne med min tid i det frivillige arbejde, og mine medlemskontingenter var så små, at de blev rundet ned til 0% i 2008-oversigten, selvom jeg faktisk også betalte lidt dengang.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.