Biblioteket – et væld af gode muligheder

Bøger

I sidste uges indlæg oplistede jeg en række bøger, som jeg enten har på læselisten eller som jeg allerede har læst og kan anbefale indenfor mine interesserområder: oprydning, minimalisme, købestop, opsparing, investering og finansiel uafhængighed.

Jeg kan generelt godt lide at læse bøger, men det er faktisk kun ganske få jeg ejer. Langt de fleste låner jeg på biblioteket – og jeg er flittig bruger af både min egen kommunes bibliotek og af bibliotek.dk, hvor jeg kan bestille bøger fra alle danske biblioteker til mit lokale bibliotek.

At låne bøgerne på biblioteket passer mig rigtig godt. Både på grund af minimalisme, så jeg ikke fylder huset op med bøger, som jeg kun læser en enkelt gang (bøger, som jeg tænker, at jeg vil læse flere gange, kan jeg dog godt finde på at ønske mig. Men også fordi jeg søger mod finansiel uafhængighed, og det, at jeg kan låne bøgerne gratis, hjælper med at nedsætte mit forbrug.

Men biblioteket kan så meget andet og mere end bøger – og mange tilbud er gratis (eller i hvert fald meget billige):

E-bøger og lysbøger

Udover de fysiske bøger, så giver biblioteket også mulighed for at låne virkelig mange forskellige e-bøger og lydbøger.

De fleste e-bøger er samlet på eReolen (danske bøger), eReolen Global (engelske bøger) og eReolen GO!, men der er også  e-bøger på RBdigital e-books, ligesom mere end 130.000 fagbøger er samlet på Ebook Central.

Lydbøgerne kan man finde på eReolen og RBdigital audiobooks.

Magasiner og blade

Når jeg er på biblioteket så kan jeg nogle gange godt finde på, at sætte mig på læsesalen for at læse nogle af de nyeste magasiner og blade. Men faktisk kan man også få adgang til en lang række magasiner og blade hjemmefra via bibliotekernes digitale tilbud.

Over 350 magasiner og blade er samlet i RBdigital – de fleste er på engelsk, men der er også nogle danske imellem. Men blandt bibliotekernes andre digitale tilbud kan man også finde adgang til f.eks. videnskabelige tidsskrifter eller Comics Plus’ grafiske romaner og tegneserier.

Film og musik

Bibliotekerne har stadigvæk dvd’er og cd’er, så det er muligt at låne film og musik. Men faktisk findes der også film og musik blandt bibliotekernes digitale tilbud.

Jeg er selv stor fan af Filmstriben, hvor man kan se spillefilm, tv-serier og dokumentarfilm. Her kan man også se film fra Filmcentralen, som tilhører Det Danske Filminstitut – men da man i flere kommuner har begrænsning på antallet af film, som man kan se på Filmstriben pr. måned, så kan det være en idé at gå direkte til Filmcentralen, hvis man er interesseret i nogle af filmene fra Det Danske Filminstitut.

Når det kommer til film og musik , så kan man også finde andre ressourcer blandt bibliotekernes digitale tjenester. F.eks. Medici.tv, som angiveligt er den klassiske musik og ballets svar på Netflix, Stingray Qello der har online adgang til mere end 1500 fuldlængde koncertfilm og musikdokumentarer, og Verdensbiblioteket med film og musik fra hele verdenen.

Arrangementer og andre tilbud

Ud over alle lånetilbuddene og de digitale tilbud, så kan jeg anbefale også at holde øje med bibliotekets arrangementer og andre tilbud. Selv har jeg været til alt lige fra børneteater til inspirerende fordrag til et førstehjælpskursus på et bibliotek.

Det er selvfølgelig forskelligt fra bibliotek til bibliotek, hvad der tilbydes. Mit lokale bibliotek har f.eks. tilknyttet forskellige værksteder, som også kan benyttes. Men jeg synes, at jeg har set flere biblioteker tilbyde IT-kurser (om ikke andet så via den digitale tjeneste eKurser.nu), ligesom den lokale retshjælp ofte (men ikke altid) er tilknyttet biblioteket.

Uanset hvad, så kan jeg kun anbefale, at undersøge dit lokale biblioteks mange tilbud!

Bliv inspireret til minimalisme, investering og finansiel uafhængighed

Indeholder reklamelinks

Ferietid

Jeg er netop kommet tilbage til arbejdet efter ferien, men har virkelig nydt at have 1½ uges ferie efter en meget travl periode. Det meste af ferien tilbragte jeg hjemme hos min kæreste, og uden alt for mange fastlagte planer. Til gengæld blev der slappet af. Med brætspil, bøger og kærestens Netflix adgang.

Særligt bøgerne og Netflix var dog ikke (kun) underholdning. Det meste jeg så/læste var nemlig noget, der kunne inspirere mig, eller som jeg kunne blive klogere af. Og derfor bringer jeg i denne uge en inspirationsliste, som jeg håber, at andre kan have glæde af:

Netflix

Tidying Up with Marie Kondo

En af de ting, som jeg virkelig havde set frem til længe, var den nye Netflix serie om KonMari-metoden, som jeg tidligere har skrevet en hel blogserie om. Den længe ventede serie hedder Tidying Up with Marie Kondo, og udkom på Netflix d. 1. januar 2019 – og jeg må indrømme, at jeg allerede i går (dagen efter den udkom) havde set hele serien færdig.

Jeg ved fra Facebook-gruppen Minimalisme og købestop at serien allerede har inspireret nogle. Men som erfaren bruger af KonMari-metoden blev jeg lidt skuffet. I hvert afsnit følger man en familie, der bruger KonMari-metoden med Marie Kondos hjælp, men man ser faktisk ikke hele processen. Ved hver familie følger man kun 2-3 af kategorierne, og selvom Marie Kondo i sine bøger gør meget ud af, at man følger en bestemt rækkefølge i kategorierne, så hopper serien flere gange let og elegant fra 1. til 4. kategori i rækkefølgen. Og derudover går den ikke så meget i dybden med de enkelte kategorier f.eks. ved kategorien papir, bliver det slet ikke nævnt, at Marie Kondo mener, at ALLE papirer som udgangspunkt skal smides ud.

Dengang jeg første gang fulgte metoden, fandt jeg gerne gerne inspiration ved at læse historier og se videoer om andre, som ryddede ud efter metoden. Og jeg må indrømme, at flere af disse historier og videoer forklarede KonMari-metoden bedre end Tidying Up with Marie Kondo (jeg har dog ingen konkrete anbefalinger, da jeg ikke kan huske præcis hvilke historier og videoer, som jeg fandt inspiration i dengang). Kender man KonMari-metoden  i forvejen (eventuelt ved blot at have læst min blogserie om KonMari-metoden), er Tidying Up with Marie Kondo dog stadigvæk god til at blive motiveret til at komme videre. Jeg begyndte i hvert fald allerede at tænke på, at jeg gerne vil tage en oprydnings-runde mere inden kæresten og jeg – på et tidspunkt – flytter sammen.

Consumed

En anden Netflix-serie, som jeg så i ferien, var Consumed. Serien følger også familier, der rydder ud i hjemmet. Familier, som er faldet i forbrugsfælden og har fyldt deres hjem til bristepunktet med alt for mange ting.

Processen i Consumed er noget anderledes end i Tidying Up with Marie Kondo. I Consumed bliver familierne bedt om, at pakke alle deres ting væk. I to uger skal de leve i et tomt hus, der kun indeholder 1) det mest nødvendige (f.eks. et sted at sove og ting til at lave mad med), 2) en kabinekuffert til hvert familiemedlem med det tøj og de sko, som de skal bruge imens huset er tomt, og 3) 10 ikke-essentielle ting, som familien sammen udvælger (det kan f.eks. være et spil eller legetøj, som familien kan have glæde af imens huset er tomt). Når de to uger i et tomt hus er gået, bliver familien konfronteret med alle deres ting på et lager, hvor familien så skal udvælge de 25 % af deres ting, som de gerne vil have tilbage ind i huset – resten skal sælges / doneres / smides bort. Når dette er gjort kommer familierne tilbage til deres hjem, som nu (med de færre ting) er mere ryddeligt, og som er blevet optimeret af Consumed-teamet i forhold til opbevaring.

Serien var interessant, og igen en serie, der motiverer og inspirerer til selv at få ryddet ud derhjemme.

Minimalism: A Documentary About the Important Things

Når nu jeg nævner oprydningsserier på Netflix, så kan jeg ikke komme udenom også at nævne dokumentaren Minimalism. Oprydning er en metode, som mange minimalister har gjort brug af, for at skille sig af med det unødvendige, men minimalisme er så meget mere end det. Og netop det skildrer Minimalism virkelig fint.

Jeg ved at dokumentaren har inspireret mange. Jeg så den første gang inden den overhovedet var kommet på Netflix (det gjorde den nemlig først året efter at den var udkommet), men ligesom ved Tidying Up with Marie Kondo kunne jeg dog godt fornemme, at jeg allerede var langt inde i minimalismens verden, da jeg så den. Mange af de minimalister, der er med i dokumentaren – inklusive  The Minimalists som står bag dokumentaren- havde jeg allerde stiftet bekendtskab med på internettet, og mange af historierne var derfor ikke helt så nye for mig.  Men ikke destro mindre vil jeg sige, at dokumentaren er interessant – især hvis man er ny på sin rejse mod minimalisme.

TV

Stå af hamsterhjulet – med penge nok til resten af livet

En anden spændende ting, der skete i ferien, var at jeg endelig fik tid til at se DR Temalørdag programmet Stå af hamsterhjulet – med penge nok til resten af livet. Et program som jeg også har ventet længe på, da jeg kendte til det allerede inden det blev lavet. Dengang overvejede jeg, at melde mig på banen, da programmet søgte personer, der søger finansiel uafhængighed. Jeg tog dog aldrig fat i folkene bag programmet, da jeg ikke selv syntes, at jeg var nået så langt på rejsen mod finansiel uafhængighed endnu – jo, jo min opsparingsrate var fin, men jeg var (og er stadigvæk ikke) begyndt at investere for at opnå en passiv indtægt).

Programmet følger en række danskere, som søger eller allerede har opnået finansiel uafhængighed. Igen kendte jeg allerede til de fleste medvirkende fra internettet, men det var nu alligevel en meget interessant udsendelse. Der var bl.a. en hel del med Jacob Lund Fisker, som står bag bogen Early Retirement Extreme, og som også havde været i fokus dengang jeg blev interesseret i finansiel uafhængighed. Og i det hele taget var de mange personlige beretninger inspirererende og det, der gjorde programmet spændende at se. Selve informationen om hvordan man opnår finansiel uafhængighed var holdt på et ret basalt niveau – i hvert fald, når  man som jeg allerede har læst en hel del om emnet.

Magasiner og blade

Sustain Yearly

Jeg er ikke – og har aldrig været – typen, der har købt mange magasiner eller blade. Som barn læste jeg gerne magasiner og blade, som min mor eller mormor havde købt, men som voksen er det mest blevet til noget, når jeg en sjælden gang i mellem har taget mig tid til det på biblioteket.

Et magasin, som jeg dog er meget nysgerrig på, er Sustain Yearly, som jeg kan anbefale alle, der går op i en bæredygtig livsstil.

Bøger

Work Smarter: Live Better

Da jeg sidste år var i Kikki K i London købte jeg en enkelt bog, som jeg nu endelig er begyndt på. Bogen er Cyril Peupions Work Smarter, Live Better, og handler om, hvordan man kan optimere, hvordan man arbejder – særligt hvis man som jeg, er en af de mange, der bruger en stor del af arbejdsdagen foran computeren. Den beskriver bl.a. Zero Inbox-metoden, som jeg personligt har brugt i flere år (i hvert fald på arbejdet), men beskriver også andre optimerings-metoder.

Det er denne bog, jeg er i gang med lige nu. Men ellers har jeg i den senere tid også læst mange andre bøger indenfor mine interesserområder: oprydning, minimalisme, købestop, opsparing, investering og finansiel uafhængighed. Og der er endnu flere bøger på læselisten. Det ville blive for stort et arbejde, at beskrive dem alle nærmere, men her kommer i hvert fald en liste over bøger, som jeg enten har på læselisten eller som jeg allerede har læst og kan anbefale:

Bøger om oprydning og minimalisme

Bøger om købestop og opsparing

Bøger om investering

Bøger om finansiel uafhængighed

Der er selvfølgelig endnu flere bøger om emnerne på markedet. Nogle af dem har jeg læst, men har kun udvalgt de bedste her. Og andre har jeg endnu ikke opdaget – eller bare lige ikke fået med på læselisten.

Men med bøgerne på ovenstående liste, så er man i hvert fald godt begyndt.

God fornøjelse!

 

 

Nytår – drømme og mål

På vej ind i et nyt år

Julen er veloverstået, og frem til det nye år har jeg ferie. Selvom jeg aldrig har været typen, der laver et nytårsfortsæt, så har jeg i denne ferie tænkt meget over drømme og mål. Gjort status over hvor jeg er, og hvor jeg gerne vil hen.

Min perfekte dag

For nogle måneder siden lavede jeg sammen med en netværksgruppe, som jeg er med i, en øvelse over “Den perfekte dag”. En øvelse, hvor jeg – ligesom de andre i gruppen – skulle reflektere over, hvordan min perfekte dag ville se ud: Hvad ville den indeholde, hvor lang tid ville jeg bruge på hver enkelt ting, og hvordan skulle tiden fordeles mellem alene tid, familietid og social tid med andre end den nærmeste familie.

Og jeg kan lige så godt indrømme det: Min perfekte dag så noget anderledes, og noget mere afslappet ud end min nuværende hverdag. Og måske med rette, for jeg er på mange måder stadigvæk et sted i livet, hvor jeg er ved at lægge fundamentet for fremtiden. Og hvis jeg får lagt det rigtige fundament, så kan min perfekte dag blive til virkelighed en dag – og forhåbentlig noget før jeg når den officielle pensionsalder.

Goal Mapping

Jeg har ikke kun tænkt meget over min “Perfekte Dag”, men også over at lave et nyt Goal Map. Det Goal Map, som jeg lavede tilbage i 2014, havde deadline her i 2018, og selvom jeg sjældent har set på det, så tror jeg, at det har påvirket mig underbevidst. Jeg kan i hvert fald se, at jeg har opnået en stor del af de drømme og mål, som jeg dengang identificerede.

Mit primære mål dengang var, at opnå balance i mit liv. Og jeg har da også fået en meget bedre balance i livet nu end dengang – men det er jo nok et område, som kræver kontinuerlig opmærksomhed, hvis balancen skal bibeholdes. I hvert fald kan jeg se, at det nu er nogle andre ting, som fylder og skaber uro i livet, end det var dengang.

Ud over det primære mål er det en del af Goal Mapping også at sætte 4 sekundære mål. Dengang i 2014 var mine sekundære mål at opnå 1) et trygt og stabilt kærlighedsforhold, 2) at stifte familie, 3) opleve verden og 4) at få en udviklende karriere. Dengang var jeg nemlig jobsøgende og single – og rejserne havde jeg lagt lidt på hylden, da jeg dels ikke havde det økonomiske overskud til rejser, og dels var blevet lidt træt af, at rejse alene ud i verden.

De sekundære mål har jeg egentlig haft ok succes med. Jeg har haft nogle spændende jobs siden 2014, og er glad for mit nuværende job. Og jeg er i det trygge og stabile kærlighedsforhold, som jeg ønskede. Min kæreste og jeg har ikke stiftet familie endnu – for selvom vi har kendt hinanden i over 2 år, så mangler vi at finde den bolig, som vi kan flytte sammen i, og derudover ved vi allerede nu, at vi skal i fertilitetsbehandling for overhovedet at kunne få børn. Til gengæld har vi fået rejst en del sammen – både på vores drømmerejse til Japan, men også på mindre ture f.eks. den til London.

Så på mange måder er det gået mig godt siden 2014, men det er også på tide at sætte ord på nogle af de nye drømme og mål, der skal fylde de næste år af mit liv.

Hvad fremtiden byder på

Jeg har besluttet mig for, at følge opskriften på Goal Mapping igen for at sætte mig mål for fremtiden også. Det kan godt være, at jeg igen ikke får set så meget på papirerne, men det gør heller ikke så meget, hvis bare det, at få sat ord (og tegninger) på, kan gøre en positiv forskel for underbevisthedens arbejde mod målet.

Jeg er endnu ikke færdig med at drømme – og på baggrund af disse drømme sætte målene. Men jeg er i gang med tankerne, og håbet er, at jeg får lavet mit Goal Map inden ferien er omme.

Nogle drømme kender jeg dog allerede: Min kæreste og jeg vil gerne flytte sammen i en fælles bolig. Vi vil gerne giftes. Og vi vil gerne have børn sammen.

Det er meget de private drømme, der fylder i tankerne lige nu. Måske fordi jeg er på rette hylde med jobbet lige nu, og økonomien ser fornuftig ud. Men samtidigt skal de private drømme ikke optage alle pladserne for mine mål i den kommende periode.

Jeg vil gerne have yderligere fokus på minimalisme i mit liv – og helt lavpraktisk skal der også være plads til endnu en gang KonMari oprydning, når min kæreste og jeg på et tidspunkt rent faktisk flytter sammen (for vi har helt sikkert dobbelt op på de fleste nødvendige ting).

Derudover vil jeg fortsat gerne have et arbejde, som jeg synes er spændende. Og jeg vil også gerne have fokus på investering og komme skridtet videre mod finansiel uafhængighed. Men hvor finansiel uafhængighed måske i starten handlede meget om økonomisk tryghed for mig, så handler det nu også om, at finansiel uafhængighed kombineret med minimalisme på sigt kan give mig “Den perfekte dag”, som jeg ønsker mig.

Inspiration søges

Måske er der også flere ting, som skal med i mit Goal Map eller som en del af min perfekte dag, men som jeg endnu ikke har tænkt på. Måske vi kan inspirere hinanden? I kommentarerne er du i hvert fald meget velkommen til at dele dine drømme og mål – eller hvad din “Den perfekte dag” vil indeholde 🙂

Godt nytår!

 

 

 

 

Julen – hygge

Julehygge

Jeg har altid syntes, at december er en hyggelig måned. Måske fordi det oftest er en måned, hvor man på mange måder er tættere på dem, man har nær, end i de fleste andre måneder.

Man har selvfølgelig sine kære i tankerne, når man finder gaver eller sender julehilsner, men jeg synes også, at det er en måned, hvor man prioriterer at mødes i sociale sammenhænge – bare for at hygge.

Julearrangementer

I sidste uge var jeg f.eks. på julemarked med min kæreste og nogle venner. På julemarkedet var der – selvfølgelig – god julestemning med julelys, juletræer, oppyntning og de mange små boder. Men det, der gjorde oplevelsen særlig, var, at jeg delte den med mennesker, der betyder noget for mig. At vi havde tid til bare at nyde stemningen, få noget varmt at drikke og få snakket.

I år har jeg (på grund af en forkølelse) ikke været til nogen julefrokoster. Men både julefrokosten med kollegaerne og den med vennerne plejer at være hyggelige. Til gengæld var jeg i dag til en hyggelig juleafslutning med mit kor, hvor vi sang julesange og hyggede med gløgg, julesmåkager og julegodter.

Jo, der kan være mange arrangementer, og nogle gange må man for sin egen julefreds skyld melde fra til nogle af tingene. Men ved de arrangementer, som bliver valgt til, lægger man ofte juletravlheden til side og fokuserer på hyggen.

Juledagene

Og snart kommer julens højdepunkt: Juleaften. En aften, som mange tilbringer med den nærmeste familie, og andre fejrer sammen med nye julevenner eller i andre sammenhænge. Selv skal jeg for første gang fejre jul med min kærestes familie, og det bliver meget spændende, da jeg ved, at de holder juleaften på en noget anden måde end i min familie. Min familie holder stadigvæk en traditionel jul, hvorimod hans familie har droppet juletræ og julegaver, da der ikke længere var børn i familien.

Heldigvis skal vi ses med min familie i juledagene. Vi plejer ikke nødvendigvis at have nogle familie-julearrangementer i juledagene efter jul. Men i år mødes min nærmeste familie for at være sammen i julen selvom både jeg og min bror i år holder jul med vores bedre halvdels familier. Og sidste år havde vi – for første gang i lang tid – en julefrokost hos min moster og onkel, hvor vi også fik set vores kusiner og fætter, som vi som børn plejede at holde jul med hver anden til tredje jul. Jeg er ud af en forholdsvis stor familie, hvoraf størstedelen af “børnene” i min generation nu er voksne med egne børn, så der er på ubemærket vis sket en ændring, så vi ikke holder jul med vores onkler, tanter, fætre og kusiner længere, men holder os til vores egen nærmeste familie med niecer og nevøer.

Jeg glæder mig. Det skal nok blive en god jul igen i år. Selvom den bliver anderledes end den plejer.

Jeg håber også, at du får en rigtig dejlig og hyggelig jul – uanset hvem du skal fejre den med.

Glædelig jul!

 

Julen – glæde

Santa Lucia

I dag er det den  13. december, og rundt i det ganske land fejres Santa Lucia med Lucia-optog. Jeg har altid godt kunnet lide denne dag, da jeg synes at Lucia-optogene spreder lys og glæde. Måske også fordi jeg hvert år på denne dag, bliver mindet om sangen “Så tænder vi et lys i kvæld”, som jeg som barn sang alle de år, hvor jeg gik Lucia-optog med skolekoret (ud over selvfølgelig Santa Lucia sangen og nogle af de mere almindelige julesange). Og den dag i dag, synes jeg stadigvæk, at den er meget smuk:

Jeg synes, at det er så smukt, hvordan de fire adventslys i denne sang bliver symboler på  glæde, håb, længsel og fred på jord. Nogle mere essentielle ting -og nogle af de større perspektiver, der er vigtige at huske på her i juletiden, der nogle gange kan  være lidt for travl og have lidt for meget fokus på gaver.

Særligt glæden vil jeg fokusere på i dette blogindlæg. Og det gør jeg ved, at skrive om nogle af de aktiviteter, som jeg deltager i, der både giver mig selv glæde, og som spreder glæde til andre  – også her i julen.

Kor giver glæde – og spreder glæde

Selvom det er mange år siden, at jeg som barn var med i et Lucia-optog, så synger jeg faktisk  stadigvæk i kor. Jeg havde godt nok flere års pause fra at synge, men i 2010 blev jeg en del af et internationalt kirkekor, som kun blev samlet for at øve op til koncerter til henholdsvis jul og påske. Det var meget overskueligt, at det ikke sådan var et fast kor, der øvede året rundt, men det gjorde også, at jeg på et tidspunkt gled lidt ud af det igen. Til gengæld fandt jeg så et fast kor at være i: Siden jeg startede med at arbejde på universitetet har jeg været en del af universitetets kor, som både er for studerende og ansatte.

Jeg synes, at det er så dejligt, at synge i kor igen – jeg bliver altid så glad af at synge, og samtidigt er jeg sammen med andre, som har samme interesse. Det giver mig livskvalitet, og samtidigt har jeg været så heldig, at de kor, som jeg har været en del af, har været en gratis at deltage i. Og jeg føler mig meget priviligeret over, at det at synge er et af livets gratis glæder, og at det –  i hvert fald i de kor, jeg har været en del af – ikke afhænger af om man har råd til at være med eller ej.

Vi er der frivilligt – eller det vil sige, at korlederen har været ansat, men fundingen er kommet andre steder fra, da forudsætningen for begge kor har været, at vi giver koncerter. Det internationale kirkekor var støttet at kirken mod at vi gav koncert i kirken (med gratis adgang for besøgende til koncerten). Og universitetskoret er støttet af fonde og af universitetet (sidstnævnte støtter under forudsætning af, at vi optræder ved forskellige lejligheder f.eks. dimittendreceptioner – men vi holder nu også andre koncerter med koret).

Og netop ved koncerterne får vi lov til at sprede glæde til andre. Sidste jul havde vi hele tre forskellige julekoncerter med hvert sit repertoire , men i år nøjes vi med en enkelt, offentlig julekoncert: Vores kor var nemlig et af de kor, der sang sammen med Underholdningsorkesteret til Fisketorvets Shoppingcenters julekoncert d. 1. december.  Der fik vi derfor lov til, at sprede lidt juleglæde til centerets mange gæster.

Og selvom julekoncerter altid har en god stemning over sig, så tror jeg, at vi var flere, der var glade for, at vi kun havde en enkelt julekoncert i år. For ind til oktober var de fleste af vores øvegange gået til at blive klar til en endnu større oplevelse: I oktober sang vi nemlig kor ved de fire forestillinger af “Atlantis 25-års Jubilæumskoncert” på Bellevue Teater. Det var en kæmpe stor oplevelse at være med til. Både for os i koret, men – ud fra de tilbagemeldinger, jeg har fået – også for publikum. Efter hver forestilling tror jeg, at at vi alle var helt høje på glæde over musikken.

Også andre gratis glæder spreder glæde

Det, at synge i kor, er ikke den eneste hobby, som jeg har haft, der både var en gratis glæde og spredte glæde. I rigtig mange år har jeg nemlig været frivillig i Røde Kors og Ungdommens Røde Kors. Ja, faktisk har jeg i næsten halvdelen af mit liv været frivillig i Ungdommens Røde Kors, og lidt kortere tid i Røde Kors.

I Røde Kors lavede jeg mest administrativt arbejde, da jeg dels har været indsamlingsleder og dels har været formand (forkvinde?) for en lokalafdeling med mange aktiviteter, ligesom jeg har deltaget i forskellige arbejdsgrupper. I Ungdommens Røde Kors har jeg også haft et par administrative roller (igen som formand / forkvinde og som en del af et udvalg), men her havde jeg meget mere fokus på de reelle aktiviteter: Frivillig på ferielejr og weekendlejr, frivillig på lektiecaféer, frivillig på aktiviteter for flygtninge, frivillig på klubaktiviterer og frivillig på et familiekrisecenter. Jeg har prøvet lidt forskelligt, men fælles for alle aktiviteterne i Ungdommens Røde Kors har været, at de har fokus på at være for børn og unge.

Netop det, at hjælpe børn og unge, står mit hjerte meget nært – og det har det gjort, siden jeg var teenager (jeg startede allerede som frivillig i Ungdommens Røde Kors som 17 årig). Det kunne godt være hårdt at være frivillig f.eks. når jeg har skullet forholde sig til hjerteskærende barndomshistorier, eller når man på ferielejren havde ansvar for 80-90 udsatte børn, og der derfor altid var mega-meget gang i den. Men uanset hvor hårdt det var, så blev det altid opvejet af den store glæde, det var at være med til aktiviteterne med de skønne børn og unge, som jeg igennem årene har mødt i aktiviteterne. Og sammenholdet med de andre frivillige har også altid været noget helt specielt – for uanset hvor forskellige vi var, så samledes vi om et fælles formål og løftede i flok på en så fantastisk måde, at jeg ingen andre steder har oplevet noget lignende.

Vi havde det altid sjovt sammen i aktiviteterne. Og jeg ved, at vi frivillige gjorde en positiv forskel for de børn og unge, som vi mødte i aktiviteterne. For nogle børn og unge var det måske blot et dejligt pusterum, hvor frivillige havde overskud til dem. For andre vil aktiviteterne have påvirket hele deres liv i en positiv retning, og givet dem mod på at være positive mønsterbrydere i forhold til det, de kom fra som børn.

Det handlede om, at være en nærværende frivillig. Men det handlede også om, at give positive oplevelser med på vejen. Og netop i juletiden kunne jeg godt have ekstra travlt, fordi jeg var engageret i så mange forskellige aktiviteter. I flere år var det således, at jeg – udover de sædvanelige ugentlige aktiviteter – også havde flere julespecifikke aktiviteter på programmet: Ofte blev der doneret legetøj, som kunne gives i julegave til de børn og unge, der var en del af aktiviteterne, så jeg har sammen med de andre frivillige været med til at pakke RIGTIG mange julegaver ind. Der var gerne en årlig (doneret) juletur i TIVOLI med børnene på krisecenteret. Og som formand i Røde Kors deltog jeg samtidigt i den lokale uddeling af julehjælp. Så ja, der var nok at se til med at sprede juleglæde.

Det er meningsfuldt at skabe glæde

Både korsang og frivilligt arbejde har fyldt en del igennem mit liv. Og jeg synes, at det er meget meningsfuldt med hobbyer, der også skaber glæde for andre. Efter jeg har skåret ned for det frivillige arbejde, har jeg dog betalt mig lidt fra det, da jeg i stedet for tid har givet penge til det frivillige arbejde i  Røde Kors og Ungdommens Røde Kors (ud over de penge, som jeg hver måned betaler til mit SOS Børnebyerne barn, som jeg har støttet siden jeg blev færdiguddannet).

Selvom jeg personligt har fundet glæde i – og derfor prioriteret – aktiviteter, der kan glæde andre, så kan mindre også gøre det. Det er nemlig også meget vigtigt med den glæde, som man nemt kan sprede omkring sig i sit daglige liv. Når man hjælper en kollega, en ven, et familiemedlem eller en fremmed på gaden. Når man husker at komme med ros og søde bemærkninger – eller bare at spørge ind til andres liv. Eller når man smiler til omverdenen.

Giv glæden videre. Glædelig jul.

 

 

Julen – gaver

Sankt Nikolaus Dag

Så nåede vi allerede til årets sidste måned, og det er snart jul. I virkeligheden er julen for mig så meget og andet end gaverne, og alligevel vælger jeg, at mit første juleindlæg på bloggen skal handle om lige netop gaver.

Jeg havde egentlig tænkt, at det ikke skulle handle om gaver. Men så blev jeg inspireret af, at det i dag er Sankt Nikolaus Dag. Som nogle af jer måske ved (eller kan huske fra f.eks. julekalenderen Pyrus), er selveste julemanden baseret på historien om Sankt Nikolaus, som var en gavmild og velgørende biskop i Myra. Historien fortæller bl.a., at Nikolaus’ nabo var kommet i så stor pengenød, at han ville sælge sine tre døtre til prostitution. Nikolaus opfordrede naboen til at bede både dag og nat for at redde sine døtre, og det råd fulgte naboen.  Derefter skete der det, at Nikolaus tre nætter i træk luskede hen til nabohuset og kastede pengeposer ind af vinduet til naboen, og dermed blev døtrene reddet.

Det er ikke en dag, som vi fejrer meget i Danmark, men for en del af mine internationale venner fra f.eks. Holland og (visse dele af) Tyskland er natten mellem d. 5.-6. december vigtig, fordi det er der julemanden kommer med gaver.

Og selvom vi ikke lige fejrer Sankt Nikolaus Dag i Danmark, så kan vi vist ikke komme uden om, at gaver (såvel som julemanden) er og bliver en stor del af lige netop julen.

Glæden ved at give

Selv har jeg altid synes, at det er hyggeligt med julegaver. Som barn brugte jeg lang tid på at lave gaver til familien – som oftest henne i fritidsklubben, hvor der var mulighed for adskillige kreative sysler. Og jeg husker, hvordan jeg allerede dengang nærmest var mere spændt på at se modtagernes reaktioner på mine gaver, end jeg var på at finde ud af, hvad jeg selv fik i gaver.

Som voksen har jeg bevaret glæden ved at give gaver, selvom de efterhånden alle er købte. Det, at give gaver, en måde at vise kærlighed på, og selvom det ikke er mit mest fremherskende kærlighedssprog, så kunne jeg ikke forestille mig en jul uden gaver. Heller ikke selvom jeg er minimalist, og ofte ikke mangler så meget. Og heller ikke selvom jeg som voksen altid har givet mange flere gaver væk, end jeg har fået.

Julegaveindkøb

Jeg har en stor familie, og derudover har jeg de seneste mange år stået for min efternøler-lillesøsters pakkejulekalender (som dog blev til adventsgaver, da hun fyldte 15 år, og som senest stopper ved hendes 18 års fødelsesdag, da vi andre voksne søskende også kun fik adventsgaver til vi blev voksne).

Derfor har jeg hvert år skulle købe rigtig mange gaver, og for ikke at blive ramt af juletravlheden, så har jeg altid prøvet at komme tidligt i gang. Ikke alt for tidligt, for jeg har fødselsdag i midten af november, og har som oftest holdt på, at jeg først ville tænke på julen, når jeg havde holdt min fødselsdag. Men så snart fødselsdagen har været veloverstået, så er tankerne hurtigt kommet hen på julegaveindkøbene.

I mange år har jeg haft en fast slut-november-aftale med en veninde om, at vi skulle ud og finde pakkekalendergaver sammen. Og vores fokus har først og fremmest været på brugbare gaver, så vi kunne undgå de ligegyldige smågaver. Derfor har jeg ofte givet min søster kreative ting (f.eks. en pakke med gode farveblyanter fordelt på flere dage), nyt tøj eller spiselige ting. Og da hun blev stor nok til at vide, at det altså ikke var nissen, der kom med pakkekalenderen, så er hun også altid blevet spurgt om, der var noget, som hun ønskede eller manglede.

Pakkekalenderens gaver var som regel de første gaver, der blev købt – for pakkekalenderen skulle jo allerede være klar d. 1. december (eller nu hvor det er adventsgaver: 1. advent). Men efter at Black Friday er kommet til Danmark, så har jeg ofte udnyttet de gode tilbud, hvis de gaver, som jeg skulle købe, alligevel var sat ned. Derfor har jeg de senere år fået alle julegaveindkøbene klaret, inden vi nåede særlig langt ind i december.

Sådan gik det dog ikke lige i år, for der var jeg bortrejst på Black Friday for at fejre en god venindes fødselsdag i Italien – og det var vigtigere end at købe gaver på tilbud. Ja, faktisk har jeg (ud over adventsgaverne) kun fået købt en eneste julegave i år, og jeg er stadigvæk ved at indhente ønskelister fra familien.

Ønskelister

I min familie har vi altid gjort brug af ønskelister. Lige fra dengang, hvor vi børn satte krydser i Fætter BR’s store julekatalog, til nu hvor vi er voksne, og faktisk har lavet en familie-Dropbox, hvor alle ønskelisterne ligger opdateret (eventuelt med link til online ønskelister f.eks. på Ønskeskyen, hvor de enkelte ting kan reserveres af andre givere).

Jeg ved, at nogle ikke kan lide ønskelister, fordi de ser dem som bestillingslister. Men sådan har jeg det ikke. Tværtimod. Jeg tror, at de bedste gaver, som man kan få, er dem, som man mangler eller virkelig ønsker sig. Og selvom jeg er tæt på min familie, så ser jeg dem ikke til hverdag, og derfor ved jeg ikke altid, hvad det lige er, de går og mangler. Selvfølgelig kender jeg deres interesser og smag, men måske er det ikke lige nu, at der er behov for flere ting til deres hobbysamling eller mere tøj til tøjskabet. Derfor er ønskelisten et vigtigt redskab, for at kunne give dem noget, som skaber glæde i deres liv netop nu.

Personligt bruger jeg da også min egen ønskeliste aktivt. Som minimalist oplever jeg, at jeg sjælendt har brug for nyt. Og når jeg der så er noget, som jeg gerne vil eje, så er det ofte, at jeg ikke behøver at få det med det samme. I stedet for at gå ud og købe det selv, vælger jeg derfor ofte blot at skrive tingene på ønskelisten i håbet om, at jeg så vil få det i gave. Og vel vidende at det ikke er sikkert, at jeg får det i gave det år. Det er et håb, og ikke en forventning.

Og netop fordi ønskelisten udtrykker ønsker – ikke forventninger – sker det da også, at der bliver købt gaver, som ikke står på ønskelisten. Men selv i de tilfælde, så er det ofte gaver, som modtageren har udtrykt ønske om i løbet af året.

Oplevelser

For mig – og for flere af mine familiemedlemmer – behøver gaver dog ikke at være fysiske ting. Ofte ønsker vi os også oplevelser.

Det kan være enkeltoplevelser f.eks. da min søster i gave inviterede mig på brunch, eller da jeg gav min bror og svigerinde et gavekort til teaterbilletter.dk, så de selv kunne vælge dato til en forestilling, som de gerne ville se (og skulle de få flere billetter til samme forestilling i gave, så kunne gavekortet til teaterbilletter.dk også bruges til andre forestillinger). Men det kan også være årskort eller medlemsskaber, som giver adgang til oplevelser.

Til gengæld er jeg ikke så meget de købte oplevelsesgavekort, som jeg ofte har været skuffet over. Jeg synes simpelthen ikke, at de er til at regne med i forhold til specifikke gavekort eller “hjemmelavede” gavekort med invitationer. Til min sidste runde fødselsdag fik jeg f.eks. et oplevelsesgavekort, som det nogle måneder senere viste sig, at jeg slet ikke kunne bruge, da butikken havde glemt at registrere købet af gavekortet (desværre havde jeg på det tidspunkt smidt plastikomslaget med butikkens gavemærke ud, og gavegiveren havde ikke længere kvitteringen). En anden gang har jeg oplevet, at man ikke kunne regne med 2 år fra gavetidspunktet, for åbenbart havde vi fået et gavekort, som giveren havde haft liggende i et godt stykke tid selv, og derfor var det allerede for gammelt, da vi ville bruge det. Og lige nu har jeg faktisk hele to gavekort liggende, som godt nok kan bruges på f.eks. brunch – men bare ikke lige nogle steder, der ligger, så vi kommer forbi. Så selvom idéen måske er god nok, så frabeder jeg mig gerne den slags oplevelsesgavekort.

Gavebeløb

Når vi i familien finder gaver til hinanden, så har vi – måske fordi vi altid har været så mange – et begrænset budget. Mit gavebudget ligger generelt set på maksimalt 150-250 kr. pr. person (kun kæresten får gaver for et højere beløb), og jeg ved, at mine forældre og søskende har lagt niveauet nogenlunde samme sted.

På den måde begrænser vi gave-regnen, da det er begrænset hvor mange ønsker, man kan få opfyldt indenfor budgettet. Og vil vi give noget større, så er der to muligheder: 1) Hvis det er noget et par ønsker sig, så kan de få det i fælles-gave fremfor at de får hver deres (mindre) gave. 2) Er det noget som en enkeltperson ønsker sig, så kan vi gå flere givere sammen om at købe den større gave.

Og selvom man nogle gange skal være ret så opfindsom, for at finde gode gaver indenfor det relativt begrænsede budget, så er jeg glad for, at vi har holdt nivauet lavt. På den måde har vi – synes jeg – undgået en stor del af den forbrugsfest, som julen også kan være.

Gaver må gerne kunne byttes

Selvom gaverne i vores familie ofte er fra ønskelisten, så må de stadigvæk gerne byttes. Måske har man fået mere end en af den samme. Måske var størrelsen forkert. Eller måske er der sket nogle ændrede prioriteringer siden ønskelisten blev skrevet. Uanset hvad, så er det bedre, at en gave bliver byttet, end at den ligger ubrugt hen. Sådan har det vist altid været i vores familie. Og netop derfor har jeg som voksen været bedst til gaver, der er købt fra nyt.

De senere år er der dog sket noget i forbindelse med, at jeg er blevet både faster og moster. Til børnene er der nemlig så mange brugte ting, som kan købes i fin stand. Og da børnenes forældre har givet udtryk for, at gaver til børnene gerne må købes brugt, så har jeg fået købt de første genbrugsgaver. Men måske er det også anderledes for børn, fordi de så hurtigt vokser fra tingene igen, at det er nemt at finde noget, der er så godt som nyt.

Til voksne foretrækker jeg i hvert fald stadigvæk at købe nye ting. Ligesom jeg også foretrækker at få nye ting – og faktisk ikke rigtigt kan forestille mig at få genbrugsgaver. Måske fordi jeg ikke selv er så god til det der genbrug endnu. Jeg foretrækker, at købe nye ting, som jeg så til gengæld bruger, til de er slidt op (selvom andre omstændigheder, f.eks. at jeg har skiftet tøjstørrelse, kan gøre, at jeg i stedet donerer tingene til genbrug).

Hjemmelavede gaver

Hjemmelavede gaver kan til gengæld være gode. Nogle af de bedste gaver, som jeg har fået, har været hjemmelavede. F.eks. ønskede jeg mig i flere år et hjemmesyet juletræstæppe i patchwork (fordi min mormor havde lavet et smukt et til min mor), så glæden var stor det år, hvor min mor havde syet et juletræstæppe til mig i julegave. Men jeg tror, at når det kommer til hjemmelavede gaver fra voksne, så er det vigtigt for mig, at det faktisk er ting, som jeg ønsker mig.

Anderledes er det med gaver fra børn, hvor jeg faktisk hellere vil have hjemmelavede ting, end at de har spinket og sparet sig frem til små, billige gaver fra billige butikker. Også selvom jeg ved, at nogle børn er så stolt over, at de for første gang har købt gaver fremfor at lave dem selv. Jeg synes simpelthen, at det er så hyggeligt med hjemmelavede gaver fra børn, selvom kvaliteten kan varierer en del. Og selvom nogle tegninger m.v. aldrig kommer ud af skuffen, så kan de bedste kreationer sagtens få en æresplads i mit hjem i flere år.

 

Når økonomiske beslutninger ikke er rationelle

Er god til at spare op, men…

De seneste par uger, har jeg skrevet om min opsparingsrate. Jeg har gennemgået mit forbrug det seneste år, mit historiske forbrug, hvordan jeg har beregnet opsparingsraten og hvordan jeg har fået opsparingsrate på mindst 50 % af min offentlige løn.

Alt i alt er det nemt at få et indtryk af, at jeg er meget fornuftig og rationel, når det kommer til min økonomi. Og det er jeg – generelt set – da også.  Faktisk så fornuftig, at jeg inden for de seneste måneder, har fået at vide, af to forskellige finansielle rådgivere (hvoraf den ene var min bankrådgiver), at jeg sagtens kan bruge flere penge, selvom drømmen er et huskøb uden banklån.

Alligevel ved jeg, at jeg ikke altid truffet de økonomiske beslutninger, der objektivt set ville være de bedste finansielle beslutninger. Men hver gang har det været gennemtænkt og bevidste valg – og jeg kan se, at årsagerne til det ofte falder indenfor følgende følgende kategorier:

For at skabe øget livskvalitet i dagligdagen

Min bolig er vigtig for mig, og fundamentet for min dagligdag.

Derfor købte jeg min nuværende andelsbolig ved hjælp af et andelsboliglån og en smule familielån (ud over de penge, som jeg selv havde sparret sammen).

Og nu, hvor drømmen er at købe et hus med kæresten, taler vi om ikke blot at låne til selve huskøbet, men også at låne en større portion penge til at istandsætte og gøre huset til vores. Ingen af os er nogen, der flytter særlig tit, og derfor ved vi, at vores kommende bolig skal danne rammen for vores liv sammen i mange år fremover. Derfor vil vi også gerne putte nogle penge ind i huset, for at det bliver, som vi gerne vil have det – for vi er enige om, at det er nemmere at istandsætte inden man er flyttet ind, end når man først bor der.

For at få oplevelser

De fleste af mine oplevelser har jeg betalt kontant – også de dyrere oplevelser såsom drømmerejsen til Japan. Men et af mit livs største eventyr blev – til dels – finansieret ved lån.

Det sidste semester af mit studie læste jeg i Australien. Det var en stor drøm, der gik i opfyldelse – og en kæmpe oplevelse. I løbet af semesteret var jeg mest i Brisbane (hvor jeg læste), men både universitetets mid-semester break og fire uger efter den sidste eksamen blev brugt på at rejse Australien rundt.

I løbet af mit udlandsophold måtte jeg selvfølgelig vinke farvel til mit studiejob hjemme i Danmark. Og derfor valgte jeg i stedet at tage SU-lån det ene semester. SU-lånet gik selvfølgelig (sammen med legater og opsparing) til at få en fantastisk, uforgemmelig oplevelse i Australien.

For at få sjælefred

Det SU-lån, som jeg fik imens jeg var i Australien,  gik også til en anden luksus imens jeg var væk: Modsat mange af mine medstuderende,  behøvede jeg – ved hjælp af SU-lånet – ikke at udleje min andelslejlighed (med alle mine møbler og alle mine ting i), imens jeg var væk. Det gav ro i sjælen at vide, at jeg ikke var ansvarlig udlejer, imens jeg befandt mig på den modsatte side af jordkloden – og at min lejlighed og mine ting, ville være i lige så god stand, når jeg kom hjem, som da jeg forlod dem.

En anden ting, som jeg gjorde, var at betale mit SU-lån af før tid. Jeg undersøgte ikke på noget tidspunkt, om jeg kunne nedsætte betalingen eller forlænge tilbagebetalingen af det billige lån. For at spare det gebyr, der var pålagt hver tilbagebetaling, valgte jeg derimod, at samle årets betalinger i en stor betaling, og – da lånet var næsten tilbagebetalt – at betale det helt ud før tid.

Det økonomisk fornuftige havde nok været, at udskyde tilbagebetalingen af SU-lånet, og i stedet bruge pengene på, at tilbagebetale mit andelsboliglån med højere renter. Ja, faktisk burde jeg nok have taget SU-lån meget tidligere, og brugt pengene på at nedbringe / komme af med andelsboliglånet. For når det gælder tilbagebetaling af lån, så er det mest rationelle jo, at komme af med det dyreste lån først.

Jeg valgte dog at komme af med det mindste lån først, da jeg havde det bedre med kun at have et lån i stedet for to. Og der er da også enkelte finansielle forbilleder, der mener, at man – sådan som jeg gjorde det – skal starte med det mindste lån først. F.eks. taler Dave Ramsey om at bruge gælds-snebold metoden (på engelsk: debt snowball method), hvor man netop betaler de mindste lån ud først, for at få momentum i sin gældsafvikling.

Af hensyn til familie

Det var ikke kun ved at betale SU-lånet tilbage før tid, at jeg udskød tilbagebetalingen af andelsboliglånet. Min familie blev hårdt ramt af eftervirkningerne efter den økonomiske krise, og jeg valgte derfor at yde et rentefrit familielån, for at hjælpe familien ovenpå igen. Det blev ikke givet på éen gang men nærmere som en slags kassekredit, hvor der blev overført noget, når behovet var der. Jeg vidste derfor hele tiden, at det var penge, som jeg godt kunne undvære, men ret beset, så kunne jeg have været gældfri nogle år tidligere, hvis jeg ikke havde ydet lånet. At jeg havde et rentetab, ved at betale renter på andelsboliglånet imens jeg ingen renter fik på det ydede familelån, var en lille pris at betale, for at hjælpe mine nærmeste.

Familie er vigtig for mig. Og som tidligere nævnt, har jeg også en drøm om, at stifte familie selv. Tager man de finansielle briller på, så er det at stifte familie ikke det mest økonomisk rationelle, da det er beregnet, at det koster en million pr. barn. Dertil kommer, at min kæreste og jeg ved, at vi skal i fertilitetsbehandling for at kunne få egne børn, og selvom det offentlige betaler 3 forsøg til at få første barn, så skal vi selv betale for forsøg i det private, hvis vi vil have mere end 1 barn (og der ikke er nedfrosne, befrugtede æg tilbage fra det forsøg, hvor man blev gravid med første barn). Og uanset om vi ender med flere fertilitetsbehandlinger eller måske går adoptions-vejen for at få børn, så er det ganske givet, at det bliver en dyr og hård proces. Men det at få børn og stifte familie er for mig vigtigere end at få en lidt større opsparing.

Penge er ikke alt

Konklusionen på ovenstående må derfor være, at nogle ting i livet er vigtigere end penge. Og jeg er ret bevist om, hvilke ting der er vigtigere for mig end penge.

 

 

Hvordan har jeg fået så høj en opsparingsrate?

En høj opsparingsrate

Som I kan se af mine to indlæg: Mit forbrug det seneste år og Mit historiske forbrug, har jeg haft en opsparingsrate på mindst 50 %, i de to perioder hvor jeg har været offentligt ansat. Og derfor er der naturligvis nogle, der er nysgerrige på at høre, hvordan jeg gør.

Nøglen til at få en høj opsparingsrate er at nedsætte sit forbrug. Her kommer jeg med en kort beskrivelse over, hvad jeg gør:

Undgår i høj grad livstilsinflation

Mange mennesker sætter deres forbrug op efterhånden som de tjener flere penge. Det har jeg ikke rigtig gjort, og på mange måder lever jeg stadigvæk på en studerendes budget. Jo, jeg havde en dyr rejse til Japan i år, men rejser var allerede en del af mit liv – og en prioritet – som studerende (hvilket mit historiske forbrug også vidner om).

Jeg bor stadigvæk i den samme, billige andelslejlighed, som da jeg var studerende. Egentlig tænkte jeg dengang på den som en studiebolig, men jeg bor her endnu – 9 ½ år efter at jeg blev færdiguddannet. Lige på denne post forventer jeg dog en “livsstilsinflation” med et huskøb jf. mit indlæg om Penge og prioriteter.

En anden større ting er, at jeg – på trods af mine 34 år og efterhånden mange år med kørekort – aldrig har ejet en bil. Jeg har altid cyklet, og er først i forbindelse med mit nuværende job skiftet til offentlig transport. Men som jeg også skrev under mit forbrug det seneste år, så vil jeg gerne skifte tog og bus ud med en elcykel.

Helt generelt har jeg heller ikke sat mit forbrug op. Måske går der lidt flere penge på at spise ude, men ikke mange. Tøjforbrug og forbrug af andre ting, fornøjelser mv. er nogenlunde på samme niveau som altid. Selvom jeg har advokatbaggrund, og nok kan finde flere advokat/jurist kollegaer i dyrt tøj, så er det ikke noget jeg er gået op i. Jeg har faktisk nærmest altid undgået mærkevarer – særligt når mærket er synligt, da jeg ikke ønsker at være en ormvandrene reklamesøjle. Til gengæld betaler gerne  ekstra for kvalitet, der holder længere. Og det kan godt være en god kvalitet, selvom det ikke er dyre mærkevarer, da pris og kvalitet ikke altid hører sammen. Selv blandt tøj fra fast fashion / high street mærker, har jeg flere stykker tøj, som efterhånden er ret så gamle, men stadigvæk pæne (f.eks. to silkenederdele fra H&M, der er over 10 år gamle, men som jeg har gået med hver sommer).

Gennemgår faste aftaler og abonnementstjenester

Det er en god idé at gennemgå sine faste aftaler og abonnementstjenester med jævne mellemrum.

Selv er jeg god til at opsige abonnementer og faste aftaler, så snart jeg ikke længere har glæde af dem.

Men selv dem, som jeg stadigvæk har brug for, gør jeg gerne noget ved. I sommers havde jeg sidst den store gennemgang

Før sommerferien tjekkede jeg elpriser fra leverandører og skiftede til en billigere leverandør. Jeg brugte prissammenlignings-hjemmesiden http://elpris.dk, og indhentede også et tilbud fra Elforbundet. Derefter skiftede jeg leverandør til en billigere leverandør med vindenergi – og det var faktisk ret nemt.

Da mit mobilselskab i juli satte priserne op (mod mere data og taletid – som jeg ikke bruger) undersøgte jeg alternativer (igen på en prissammenlignings-hjemmeside – denne gang https://mobilabonnementpriser.dk/), men kunne konstaterer at jeg ikke kunne få det billigere nogen steder, hvis mit nuværende forbrug skulle dækkes. I august ringede jeg alligevel til mit mobilselskab, og så kunne de tilbyde et abonnement som ikke var på deres hjemmeside, men som dækker mit behov og er til “den gamle”, billigere pris.

Dagen efter at jeg havde ændret mit mobilabonnement talte jeg med mit forsikringsselskab og fik sat præmien ned, så jeg nu sparer 29 % (!) om året. Jeg nedsatte lidt af indbodækningen (som var sat for højt i forhold til værdien af mit indbo, nu hvor det er + 10 år gammelt og ikke nyt længere), men derudover fik jeg gratis tre relevante tillægsforsikringer med.

Gas, vand og varme kan jeg vist ikke gøre så meget ved, da det trækkes via andelsforeningen. Det samme gælder internet og fjernsynspakken.

Mit fitnessabonnement er et bevidst valg (og da jeg bruger det til at gå til Aquafitness, har jeg ikke så mange alternative steder at vælge imellem – og jf. mit centers hjemmeside har jeg det billigste abonnement, som jeg kan have til det formål).

Ud over det har jeg ingen andre abonnementstjenester. Ingen aviser, blade eller magasiner. Ingen streamingtjenester. Ingen måltidskasser. Ingen abonnementer på at få tilsendt ting f.eks. tøj eller make-up. Ingen aftaler med rengøringshjælp, vinduespudser eller havemand. Intet.

Det eneste, der er tilbage at forhandle lige nu, er banken. Men jeg har allerede en god rente på min lønkonto og opsparingskonto. Og da jeg er gældfri, har jeg ingen lån at forhandle. Så lige nu er det ikke en prioritet – men jeg har da været der før, og kommer der nok igen.

Følger “Betal dig selv først” princippet – og holder øje med forbruget

Ud over at få styr på de faste aftaler og abonnementstjenester, er mit bedste råd at følge “Betal dig selv først” princippet (på engelsk: pay yourself first).

Hver måned lige efter jeg har fået løn, tjekker jeg hvilke udgifter, der kommer over betalingsservice indenfor de kommende dage, og overfører derefter mest muligt til opsparingskontoen (dog ser jeg bort fra det beløb, som jeg kan have stående til en endnu højere rente på lønkontoen – for de bliver selvfølgelig stående).

Resten af måneden har jeg en “konkurrence” med mig selv om at klare mig på det lille beløb, som jeg har ladet være tilbage på lønkontoen. Nogle gange skal jeg justere midt på måneden – men det kan gå begge veje: Nogle gange skal penge tilbage fra opsparingskontoen til lønkontoen, hvis der har været uforudsete udgifter. Andre gange overfører jeg mere til opsparingskontoen fordi jeg faktisk har forbrugt mindre end jeg “måtte” jf. beløbet på lønkontoen.

Det betyder også, at jeg forholdsvist ofte er på netbank. Og da min bank samarbejder med Spiir, kan jeg nemt holde øje med, hvordan mit forbrug har fordelt sig på de enkelte kategorier: Bolig, privatforbrug, ferier, andre leveomkostninger, transport, husholdning, diverse, pension og opsparing samt lån og gæld.  Samtidigt kan jeg – for nysgerrighedens og konkurrencens skyld – også se, hvordan jeg klarer mig sammenlignet med andre, der bor alene.

Jeg kan i allerhøjeste grad anbefale Spiir. Ikke alle banker samarbejder med dem, men de har en app, som alle kan downloade og bruge. Jeg kender dog ikke personligt så meget til appen, da jeg altid bruger Spiir inde fra netbanken af (min meget gamle telefon har ikke rigtig plads til så mange apps, og egentlig passer det mig meget godt, at tjekke Spiir, når jeg alligvel er inde netbanken for at se, om der skal overføres penge mellem mine konti).

På et tidspunkt – min telefon ikke længere virker, og jeg skal skifte til en med mere hukommelse – vil jeg dog gerne prøve Spiir som app. Og samtidigt med tror jeg, at jeg vil prøve appen Spenderlog. Jeg har ikke prøvet den endnu, men så vidt jeg har forstået følger Spenderlog også ens forbrug. Det er bare endnu mere præcist indenfor kategorierne, da den efter sigende består af en avanceret scanner, som genkender  hvilke varer, man har købt, på den scannede kvittering. Så hvor Spiir kan fortælle mig, hvor mange penge jeg f.eks. bruger på husholdning (som inkluderer dagligvarer og mad), så kan Spenderlog fortælle mig, hvor stor en del af husholdningsbeløbet, der brugt på unødvendige ting f.eks. søde sager. Ved at blive bevidst om dette, tror jeg, at jeg kan bringe mit forbrug endnu længere ned, end blot ved at konstatere, at kategorien husholdning ser fornuftig ud på Spiir.

 

 

 

Hvordan beregnes opsparingsraten?

Opsparingsrate

Efter mine to seneste indlæg om henholdsvis mit forbrug det seneste år og mit historiske forbrug, er jeg blevet spurgt, hvordan jeg har beregnet opsparingsraten.

Der findes flere flere metoder at opgøre opsparingsraten på, og disse metoder vil jeg først gennemgå, inden jeg kommer med svaret på, hvordan jeg beregnede min opsparingsrate:

Udgangspunktet

Den basale måde at udregne sin opsparingsrate for en given periode er følgende:

(Disponibel indkomst – forbrug) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få en procentdelen.

Den disponible indkomst er det beløb, som du har til rådighed efter at have betalt skat. Og ved at fratrække forbruget fra din disponible indkomst, har du din opsparing. Så du kan også skrive formlen på opsparingsraten sådan her:

(Opsparing) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Det lyder måske som udgangspunkt nemt. Men indenfor kredse, der går op i finansiel uafhængighed, er faktisk lidt uenighed om, hvorvidt særligt to, helt specifikke poster skal medtages i opsparingen eller ej. De to poster, der er uenighed om, er: 1) Pensionsopsparing, og 2) Øget friværdi i ens private bolig.

Det er på grund af denne uenighed, at findes der faktisk flere måder, at opgøre opsparingsraten på:

1. Både pensionsopsparing og den øgede friværdi i boligen medtages i opsparingen

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer + pensionsopsparing + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Denne metode er god, hvis du vil beregne hvor stor en værdiforøgelse, du har opnået. Både pensionsopsparing og ens friværdi i boligen vil tælle med, når man opgør sin formue, og vil f.eks. også have betydning for, hvornår du opnår milionærstatus.

Dem, der vælger denne opsparingsrate (som vil være den højeste beregnede opsparingsrate), lægger vægt på, at både pensionsopsparingen og friværdien i boligen er noget der kan kapitaliseres. Værdierne herfra kan derfor være med til at forsørge dig i fremtiden – også selv om de er låst lige nu.

2. Pensionsopsparingen medtages, men det gør den øgede friværdi i boligen ikke

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer + pensionsopsparing) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Dem, som vælger denne opsparingsrate, vil – ligesom ved den første metode -lægge vægt på at pensionsopsparingen er beregnet til at forsørge dig senere i livet.

Derimod mener de, at friværdien i ens egen bolig for altid vil være låst i boligens mursten, fordi folk sjældent sælger deres bolig uden at købe en ny, mindst lige så dyr ejendom at bo i. På den måde vil friværdien aldrig blive kapitaliseret, og derfor kan det ikke dække det løbende forbrug.

Bemærk, at det kun gælder friværdien i ens egen bolig, da ejendomme købt som investeringsejendomme ofte vil være nemmere at skille sig af med for at have penge til forbrug. Der er ikke det samme på spil, som når det gælder ens eget hjem.

3. Pensionsopsparingen medtages ikke, men det gør den øgede friværdi i boligen derimod

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Dem, som vælger denne opsparingsrate, mener ikke at pension skal inkluderes, da det er midler der er låst ind til (den stadigvæk stigende)  pensionsalder. Medmindre man er tæt på pensionsalderen er det derfor ikke midler, som man kan bruge på at forsørge sig selv her og nu.

Ens bolig derimod kan man sælge, og derved få friværdien (helt eller delvist) omdannet til frie midler, som kan bruges til forsørgelse. Det kræver bare, at man enten køber en billigere bolig eller vælger at blive lejr.

4. Pensionsopsparingen medtages ikke, men det gør den øgede friværdi i boligen derimod – med et tvist i beregningen

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Tvistet i beregningen i forhold til metode 3 er, at man nu fratrækker pensionsindbetalingen fra den disponible indkomst i nævneren. Argumentet for denne beregning er, at man – for at få et mere reelt billede af opsparingsraten – skal se helt bort fra pensionsopsparingen, og da den ikke længere indgår i tælleren, så skal den heller ikke medtages i nævneren. Pensionsindbetalingen er jo trods alt ikke noget, der er forsvundet ind i det almindelige forbrug, men derimod fortsat en del af ens formue.

5. Hverken pensionsopsparingen eller den øgede friværdi i boligen medtages

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Dem, der vælger denne metode, anser både pensionsopsparingen og den øgede friværdi i boligen for at være låste mider, som ikke kan bruges til forbrug. Derfor kan man ikke regne med disse værdier, når man skal finde ud af, om man er finansielt uafhængig.

6. Hverken pensionsopsparingen eller den øgede friværdi i boligen medtages – med et tvist i beregningen

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Igen er tvistet i beregningen, at man fratrækker pensionsindbetalingen fra den disponible indkomst i nævneren. Argumentet for denne beregning er fortsat, at der skal ses helt bort fra pensionsopsparingen, og da den ikke længere indgår i tælleren, så skal den heller ikke medtages i nævneren.

Hvilken metode valgte jeg?

Til mine to seneste indlæg om henholdsvis mit forbrug det seneste år og mit historiske forbrug, valgte jeg at bruge metode 4, hvor den øgede friværdi blev medtaget, men hvor der blev set helt bort fra pensionsindbetalingerne både i opsparingen og i indkomsten.

Pensionsopsparingen er nemlig ikke noget, som jeg kan få frigivet lige foreløbig, hvorimod jeg regner med at sælge min andelsbolig inden for rimelig tid for at finde en bolig sammen med kæresten.

At det blev metode 4 (uden pensionsopsparing)  var dog også lidt for nemheds skyld. Ved at vælge denne metode skulle jeg kun forholde mig til lønnen efter skat og pension – altså den udbetalte løn, som jeg også kunne se på netbankens posteringer. Skulle jeg have medtaget pensionsindbetalingerne som en del af henholdsvis min opsparing og min indtægt, så havde det krævet, at jeg havde fremfundet flere lønsedler, da flere af de beregnede perioder var skæve i forhold til kalenderåret. Nu kunne jeg derimod finde alle de relevante tal blandt netbankens oplysninger.

Min beregning så således sådan her ud:

(Frie midler + investeringer + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Eller det vil sige: Jeg er ikke begyndt at investere endnu. Derfor blev opsparingsraten ved sidste uges opgørelse af mit historiske forbrug reelt set beregnet således:

(Frie midler + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Og ved opgørelsen over mit forbrug det seneste år var jeg gældfri i min bolig, og kunne således ikke øge friværdien yderligere ved opsparing (og andelsværdien steg ikke, da den baserer sig på den offentlige ejendomsvurdering, som har været suspenderet siden  2013). Derfor blev beregningen for opsparingsraten jo reelt således:

(Frie midler) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Denne sidste beregning er jo helt identisk metode 6, når man ikke investerer. Derfor var det først ved mit seneste indlæg om mit historiske forbrug, at jeg traf den endelige beslutning om metoden.

Overvejelser om (nogle af) de øvrige metoder

Netop metode 6  overvejede jeg meget, da jeg forventer at min næste bolig, er der hvor jeg skal bo resten af livet (eller i hvert fald: i mange, mange år). Dermed bliver boligen ikke en, der kan kapitaliseres og skabe frie midler til forbrug. Og på sigt er opsparingsraten er mest interessant for mig i forhold til,hvor lang tid der går, før jeg er finansielt uafhængig – uden at skulle sælge min bolig eller hæve pensionsopsparingen før tid.

Jeg er dog ikke der endnu, for som jeg fortalte om i mit indlæg om Penge og prioriteringer, så er opsparingen pt. øremærket til at kunne købe bolig (forhåbentlig) uden banklån. Pt. tracker opsparingsraten således mest hvornår jeg kan opnå dette mål – og der tæller den øgede friværdi i min nuværende bolig jo med.

Havde min livssituation været anderledes, kunne jeg godt have valgt en anden metode. Havde jeg f.eks. allerede været bosat i mit permanente hjem og samtidigt været tættere på pensionsalderen, så ville jeg nok have været mere tilbøjelig til at vælge metode 2.

Og havde mit mål været anderledes kunne jeg også godt have valgt en anden metode. Havde jeg f.eks. et fast mål om at opnå en bestemt formue, så havde jeg nok set mere hen imod metode 1, som medtager al formue i opsparingsraten.

 

Mit historiske forbrug

Et tilbageblik

I sidste uge skrev jeg om mit forbrug gennem det sidste år (som er det du kan se på billedet herover), og det gav mig lyst til, også at se på mit forbrug længere tilbage. Som jeg skrev, har jeg gennem længere tid  haft fokus på at nedsætte mit forbrug, undgå livsstilsinflation og opspare en stor del af min indtægt. Men ser jeg tilbage har jeg altid opfattet mig selv som naturligt sparsommelig og med en fornuftig tilgang til min privatøkonomi. Derfor blev jeg nysgerrig på, hvad tallene fortalte, hvis jeg gik lidt længere tilbage i tiden. Her er der særligt to perioder af mit liv, som jeg synes kunne være interessante at se tilbage på:

Hvordan så det ud før jeg hørte om begrebet finansiel uafhængighed? Som jeg skrev tilbage i januar, var min første introduktion til finansiel uafhængighed en artikel fra Berlingske, som hed “Bliv økonomisk uafhængig inden du fylder 40”. Du kan finde artiklen her– og BT bragte dengang en tilsvarende artikel, som du kan læse her. Da artiklen er fra april 2016 er min første historiske periode defineret fra 1. april 2015 til 31. marts 2016.

Og hvordan så det ud dengang jeg studerede? Dengang var min indtægt naturligvis ikke så høj, som efter at jeg begyndte på arbejdsmarkedet. Men formåede jeg stadigvæk at spare lidt op eller løb det bare fornuftigt rundt? Her valgte jeg at se tilbage på året 2008, som var mit sidste studieår i Danmark (jeg færdiggjorde først studierne i sommeren 2009, men jeg læste mit sidste semester på uddannelsen i Australien, og der er priserne noget anderledes).

Når du læser nedenstående, så husk, at du hele tiden kan se mit forbrug for det seneste år på billedet ovenfor til sammenligning. Jeg har generelt delt posterne op på samme måde som i sidste uges indlæg, så der kan du finde en uddybning af de enkelte poster.

Mit forbrug før jeg hørte om finansiel uafhængighed

Her kan du se oversigten over mit forbrug som det så ud i perioden 1. april 2015 til 31. marts 2016, før jeg hørte om finansiel uafhængighed.

På det tidspunkt var jeg ansat som fuldmægtig i staten, og også dengang tjente jeg derfor en almindelig offentlig løn for en akademiker, selvom jeg dog har haft en lønstigning siden dengang.

Alle tal er også denne gang taget fra min bankudskrift. Den fulde cirkel udgør derfor lønindtægter EFTER skat og EFTER at der er trukket 17,1 % til pension. Hvis jeg havde inkluderet pensionsindbetalingerne på 17,1 % i min status, ville min opsparingsrate se bedre ud, end den gør i min status.

Ikke at det så dårligt ud – tværtimod var de 55 % i opsparingsrate er jo faktisk bedre end de 50 %, som jeg har haft det seneste år. Men også ganske godt forklaret i, at jeg indenfor det seneste år var på drømmerejsen til Japan. Det var noget ud over det sædvanelige at tage på sådan en rejse – og derfor har jeg det seneste år brugt 13 % af mine indtægter på ferier, mod kun 2 % i året før jeg hørte om finansiel uafhængighed.

Den største forskel på det seneste år og dengang var omkring boligen. Dengang var jeg endnu ikke gældfri i min andelsbolig, og derfor gik opsparingen til at nedbringe andelsboligkreditten, og dermed skabe øget friværdi i andelsboligen. For en god ordens skyld skal jeg specificere at alle 55 % gik til øget friværdi. Renterne, som jeg betalte for at have andelsboligkreditten, har jeg lagt ind under boligudgifterne – og det er også derfor, at boligudgifterne dengang udgjorde 20 % mod det seneste års 13 %.

Mad og husholdning samt mit øvrige privatforbrug har hver især ligget fast på 6-7 % af min indtægter, hvilket dog – selvom procentsatsen er nogenlunde den samme – betyder, at der er sket en lille livstilsinflation, da mine indtægter er steget en smule. Og hele stigningen kan nok ikke forklares med familiebegivenheder, selvom der det seneste år har været flere bryllupper, ligesom familien er blevet større, da jeg nu – modsat dengang – har fået flere nevøer og niecer, der skal have gaver.

Også mine transportudgifter er steget siden jeg hørte om finansiel uafhængighed, men som jeg skrev  i sidste uges indlæg skyldes det, at jeg nu ikke længere kan cykle til og fra arbejde.

Til gengæld er mine faste omkostninger faldet. Fra at bruge 8 % af mine indtægter på fasteomkostninger, bruger jeg nu kun 5 % af mine indtægter på denne post, selvom den stadigvæk dækker de samme typer udgifter. Så lige der kan man faktisk se, at jeg har haft fokus på at nedsætte mit forbrug.

Den sidste post, der skal nævnes er velgørenhed. Som jeg også skrev  i sidste uges indlæg er velgørenhed en af mine prioriteter, og det seneste år har jeg derfor jeg betalt flere penge til velgørenhed, end jeg gjorde året før jeg hørte om finansiel uafhængighed (hvor jeg til gengæld havde lagt mere frivilligt arbejde i organisationerne, end jeg har gjort det seneste år).

Mit forbrug som studerende

Her kan du se oversigten over mit forbrug tilbage i 2008:

Min indtægt efter skat og pensionsindbetalinger var dengang betydeligt mindre – ja, faktisk under halvdelen af, hvad den har været de to andre tidspunkter, som jeg har opgjort. Dette forklarer nok også, at min oversigt over mit forbrug som studerende ser noget anderledes ud – for en langt større del af mine indtægter gik til boligudgifterne.

Også dengang boede jeg i min andelsbolig og havde en andelsboligkredit, så boligudgifterne dækker selvfølgelig også over en større rentepost. Derimod lykkedes det mig ikke i 2008 at spare så meget op i min andelsboligs friværdi – kun beskedne 4 %.

Beløbet kunne godt have været højere, for som I kan se, brugte jeg i 2008 en del penge på ferie og studieophold i udlandet. Reelt set var det ikke så meget ferie, men mere studieophold i udlandet, der optog 18 % af mine indtægter. Sommeren 2008 var jeg nemlig på et meritgivende 3-ugers sommerskole-ophold  i Østrig. Min eneste ferie det år var, at jeg efter sommerskolen i Østrig tog toget hen til min familie, som var på ferie i Schweiz – lige på den anden side af grænsen. Og jeg må indrømme, at mine forældre betalte det meste af den ferie, da jeg først var kommet frem. Det passede mig meget godt, da jeg samtidigt sparede op til mit sidste semester i Australien – og faktisk lå nogle af de første udgifter til Australien-opholdet også i 2008 (bl.a. flybilletterne). Så når jeg ser tilbage, så er det måske ikke så underligt at jeg i 2008 brugte hele 18 % af mine indtægter på ferie og studieophold i udlandet. Det var i hvert fald et usædvanligt studieår på den front.

De øvrige poster fra 2008 vil jeg ikke komme så meget ind på. Selvom jeg dog kan konstatere, at det gjorde en forskel for mine faste udgifter, at jeg dengang IKKE var begyndt at have månedlige omkostninger til et fitnesscenter (jeg dyrkede stadigvæk motion, men det var gennem  Universitetets Studenter-Gymnastik forening, der var noget billigere). Mine andre fritidsaktiviteter var alle sammen indenfor det frivillige arbejde for henholdsvis Ungdommens Røde Kors og Røde Kors. Dengang støttede jeg primært organisationerne med min tid i det frivillige arbejde, og mine medlemskontingenter var så små, at de blev rundet ned til 0% i 2008-oversigten, selvom jeg faktisk også betalte lidt dengang.