Penge og prioriteringer


Finansiel uafhængighed

Der er noget, som jeg har tænkt meget over på det sidste. Da jeg startede bloggen havde jeg haft en periode, hvor jeg havde læst rigtig mange bøger og internetsider om finansiel uafhængighed og investeringer. Alligevel er det ikke noget, som jeg (endnu) har skrevet så meget om her på bloggen.

Jeg vil fortsat gerne være finansiel uafhængig, og jeg har gennem længere tid (også før jeg hørte om begrebet finansiel uafhængighed) haft fokus på at nedsætte mit forbrug, undgå livsstilsinflation og opspare en stor del af min indtægt.

Alligevel føler jeg ikke helt, at jeg – endnu – er på vej mod finansiel uafhængighed. For jeg er endnu ikke begyndt at investere mine penge. Og investeringer, der kan skabe passiv indkomst, er et af de største fokuspunkter for folk, der søger finansiel uafhængighed / FIRE. (FIRE står for financial independence, retire early – altså at man søger finansiel uafhængighed for at kunne stoppe i sit fast lønmodtager-job og stadigvæk have penge nok til at lave lige det, som man gerne vil uanset hvor meget eller hvor lidt, man tjener på det).

Hvorfor er jeg ikke begyndt at investere endnu?

Grunden til at jeg endnu ikke er begyndt at investere endnu er et økonomisk valg. Et valg om, at jeg pt. opsparer mine penge til at (forhåbentlig) at kunne undgå banklån i forbindelse med køb af ny bolig. Økonomisk set kan det være fornuftigt nok, da jeg på den måde undgår en høj boliglåns-rente og kan nøjes med den mere fornuftige realkredit rente.

Så ind til videre har jeg fravalgt investeringernes positive rentes rente effekt til fordel for at kunne undgå et boliglåns negative rentes rente effekt. Og hvor investeringernes afkast er ukendt, så har jeg en garanteret besparelse ved – så vidt muligt – at undgå et boliglån i banken.

Så selvom jeg gerne vil begynde at investere, så venter jeg lige til jeg har købt bolig. Så kender jeg også bedre min nye finansielle situation og ved, hvor meget jeg hver måned kan afsætte til investeringer.

Men ejerbolig er da også en investering!?

Mange mennesker vil nok også betragte et køb af ejerbolig som en investering. Men efter at have læst rigtig mange bøger om FIRE og økonomi, tænker jeg ikke længere sådan.

Jo, en ejerbolig kan stige i værdi – og vil over en lang nok periode næsten altid stige i værdi, da der også sker inflation af priserne i samfundet. Men det er jo reelt set kun en investering, hvis man sælger igen eller lejer boligen ud, så værdien bliver realiseret. Og det er ikke ligefrem tanken med den bolig, som min kæreste og jeg vil købe.  Tværtimod ønsker vi at købe en bolig, der kan være vores hjem ind til den dag, hvor vi er gamle og grå og ikke længere orker et stort hus.

Et bolig er heller ikke et aktiv i mine øjne – selvom en revisor ofte vil sætte en ejerbolig på listen over aktiver. For aktiver er noget, som man tjener penge på. Og reelt set er en ejerbolig mere en udgift. En udgift til ejendomsskat og ejendomsværdi-skat. En (rente-)udgift til realkreditlån og eventuelt boliglån. Udgift til forsikring. Og en udgift til drift, vedligeholdelse og reparationer.

Af den grund er der mange indenfor FIRE-bevægelsen, der anser ejerboliger for at være et passiv. Og der er ingen tvivl om, at et køb af en bolig til flere millioner kroner (sådan som ejerboliger i Københavns-området koster) ikke ligefrem hjælper på mig på vej mod finansiel uafhængighed.

Værdier og valg

Drømmen om finansiel uafhængighed er bare ikke den eneste drøm, der tæller. Drømmen om ejerbolig tæller også. Og drømmen om at opleve verden tæller (hvorfor vi f.eks. prioriterede at tage på fire ugers rundrejse til Japan). Ligesom alle de andre fremtids- og livsdrømme også tæller.

I bund og grund handler det jo om, at finde ud af, hvad der er vigtigst for en. Og så prioriterer sine ressourcer (her: penge) i overensstemmelse med det. Det handler om værdier og livsstilsvalg. Og om at prioritere.

Og lige nu er fokus på, at min kæreste og jeg ved køb af en ejerbolig, kan skabe fundamentet for vores fremtid. Min nuværende andelsbolig er ikke egnet, da hans hund ikke må være her. Og hans lejede ungkarle-hybel er heller ikke det rigtige sted. Vi skal ud til et sted tættere på naturen – med en have til hunden og mig (der er kommet i have-alderen). Og vi skal finde et sted, hvor der er plads til de børn, som fremtiden forhåbentlig byder på.

Det handler om, at få skabt det liv vi gerne vil have. Og ikke kun bruge alle sine midler på, at spare op til en fremtid, som ikke er garanteret (selvom jeg også er fortaler for at spare op til fremtiden – som minimum ved en fornuftig pensionsopsparing, som både min kæreste og jeg heldigvis har gennem vores arbejdspladser).

 

 

 

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.