Vejen til finansiel uafhængighed – sammenlign lønninger


Indeholder reklamelinks

Sammenlign det samme udgangspunkt

Når man skal sammenligne lønningerne fra to forskellige job, skal man (naturligvis) sammenligne lønningerne korrekt. Og der har jeg i min tid på arbejdsmarkedet oplevet, at det ikke altid sker. Grunden til dette har været forskellige – men ofte fordi, at folk tager udgangspunkt i egen løn og den forståelse for lønnen, som der er i ens egen branche.

Et klassisk eksempel er, at man ikke tager højde for pension. I de job, som jeg har haft i det offentlige, taler man ofte om lønnen som værende det beløb man får i løn eksklusive pension. I det private erhvervsliv har jeg derimod oplevet, at man taler om lønnen som værende det beløb man får i løn inklusive pension. Men det tænker man måske ikke lige over, når man sammenligner sig.

  • Eksempel: En folkeskolelærer og en privatansat ingeniør, der blev færdiguddannet i samme år, sidder og taler sammen om løn. Læreren siger, at hun tjener ca. 30.000 kr. om måneden, og ingeniøren fortæller at hun har en månedsløn på 40.000 kr. om måneden. Det lyder som en kæmpestor forskel på hele 10.000 kr.(!) om måneden, når de bare sidder og taler om det.
    Men det de glemmer at tale om, er at læreren derudover får en pensionsindbetaling på 17,3 % , hvorimod ingeniørens løn er inklusive pension (og det er ikke i alle tilfælde, at der overhovedet er en arbejdgiverordning med pension- nogle privatansatte må selv lave en privat pensionsordning, hvor det kan være noget dyrere at få de forsikringsdækninger, der ofte også er en del af de arbejdsgiverbetalte pensionsordninger). Det vil sige, at hvis de reelt skulle sammenligne lønninger, så skulle læreren oplyse en løn inklusive pension på 35.190 kr. om måneden – og så er forskellen op til ingeniørlønnen på 40.000 kr. om måneden pludselig meget mindre med kun knapt 5000 kr. i forskel om måneden (og mindre endnu, hvis ingeniøren af beskattede penge skal betale private forsikringer for at få en forsikringsdækning, der tilsvarer den forsikringsdækning, som er inkluderet i lærerens pensionsordning og på den måde er en del af lærerens”løn”).
    Og i udbetalt nettoløn vil lønforskellen imellem de to være endnu mindre endnu, for selvom de begge betaler 8 % i arbejdsmarkedsbidrag og vi i dette eksempel forudsætter, at de betaler helt samme skattesats, så vil ingeniøren på baggrund af den højere grundløn betale mere til statskassen i kroner og øre end læreren gør. Den kæmpestore lønforskel er derfor pludselig ikke så stor alligevel – men det kommer bare aldrig frem i samtalen, fordi personerne taler ud fra hvert deres udgangspunkt.

Andre eksempler kunne være en deltidansat, der sammenligner sin egen løn med en, der er fuldtidsansat. Eller en, der er berettiget til overarbejdstillæg, aftentillæg og weekendtillæg, som sammenligner sin grundløn med en, som har et job, hvor “overarbejde må påregnes” og derfor ikke får yderligere betaling for de “interessetimer”, der sædvaneligvis må ligges ud over de normale 37 timer i jobbet – heller ikke selvom “interessetimerne” ligger om aftenen eller i weekenden.

Beregn den reelle timeløn

Også når man skal sammenligne to jobs, der udadtil har samme vilkår i forhold til timeantal, løn, tillæg og pension, kan det være relevant at se på den reelle timeløn, hvis man skal sammenligne lønnen. Det kan f.eks. være når man overvejer at skifte fra et job til et andet – eller hvis man overvejer helt at droppe jobbet for at blive hjemmegående.

Mange mennesker vil umiddelbart mene, at man finder sin timeløn ved at tage ens løn og dividere med det timeantal, som man har arbejdet. Men det mener Vicki Robin, der er en grand old lady indenfor finansiel uafhængighed, ikke er nok. Man skal i stedet se på den reelle timeløn: altså hvor meget livsenergi (i timer) som man bruger på at tjene penge (i kroner og øre).

For at beregne den reelle timeløn skal man tage mange flere faktorer med i regnestykket end bare lønnen og antallet af timer på arbejdet:

  • Transport til og fra arbejdet: Når man skal beregne den reelle timeløn skal man se på, hvor mange timer, som man bruger på at komme til og fra arbejdet (og lægge dette til de antal timer, som man bruger på arbejdet). Derudover skal man også se på, hvad det koster en, at komme til og fra arbejde – og medtage både direkte omkostninger (prisen på periodekortet til offentlig transport eller på benzin til bilen) og de indirekte omkostninger f.eks. slitage på ens ejendele (som både kan være slid på bil/cykel og slid på ens sko/tøj når man bevæger sig på arbejde).
  • Tøj, udstyr m.v.: Nogle mennesker har et arbejde, som kræver et bestemt outfit eller bestemt udstyr. Nogle arbejdspladser stiller selvfølgelig uniform, sikkerhedssko og udstyr til rådighed, så det ikke koster medarbejderen ekstra penge. Men andre må selv betale f.eks. kokke, der har egne kokkeknive med sig, eller kontorfolk, som forventes at møde i jakkesæt (for mændenes vedkommende) og i pænt arbejdstøj og måske endda make-up (for kvindernes vedkommende). Derfor: Hvis jobbet kræver at man bruger tøj, sko, make-up eller udstyr, som man ikke selv ville købe, hvis man ikke arbejdede, så skal omkostningerne til disse ting medtages i regnskabet over den reelle timeløn. Det gælder både de beløb og de timer, som man har brugt på at købe tingene, men også de timer, som man bruger på at iføre sig sin “arbejdsuniform” med alt hvad der dertil hører.
  • Måltider: De ekstra omkostninger, i tid og penge, der er ved arbejdsrelaterede måltider. Det kan f.eks. både være et større forbrug af kaffe, den tid og de penge man bruger i kantinekøen, og de måltider, som man ender med at spise ude (eller som take-away) fordi man efter arbejde er for træt til selv at lave mad.
  • Afslapning: Den tid, som man bruger på at “komme ovenpå” efter en lang arbejdsdag, og de penge, som man bruger på ligegyldig underholdning, som man – i sin træthed – kan stene over efter arbejde, er også omkostninger, der skal med ind i regnskabet over den reelle timeløn. Det gælder også den del af weekenden og ferierne, hvor man er gået hel død fordi man først lige skal genvinde energien, før man kan nyde sin weekend/ferie og faktisk bruge tiden på det, som man ønsker.
  • Jobrelaterede sygdomsomkostninger: Hvis man går hjem fra arbejdet med hovedpine, ondt i ryggen eller har andre skavanker, som man har fået på grund af sit arbejde, så skal man også medtage de omkostninger: Både de penge, som man bruger på medicin og behandling, og den tid, som man bruger på apoteker, lægebesøg, træning, restituering m.v.
  • Andre jobrelaterede omkostninger: Sidst, men ikke mindst, skal man også medtage alle de andre jobrelaterede omkostninger, som man måtte have på grund af sit arbejde. Det kan både være de mere åbenlyse f.eks. at man bruger tid og egne penge på uddannelse og efteruddannelse for at blive en mere attraktiv medarbejder. Men det kan også være f.eks. omkostninger til rengøringshjælp, daginstitionspladser m.v., som man ikke længere ville betale til, hvis man gik ned i tid eller valgte at blive hjemmegående i stedet for at arbejde.

Først når man har taget alle disse faktorer ind i regnestykket finder man den reelle timeløn. Og det er den reelle timeløn, man bør sammenligne, hvis man skal sammenligne to forskellige muligheder. Det kan jo være, at muligheden, der på papiret har den højeste lønning, i virkeligheden har den laveste reelle timeløn (eller bare ikke er den ekstra timeløn værd). Og så er der ikke engang taget højde for skat i regnskabet endnu.

Derfor kan det være en god idé, at beregne den reelle timeløn hver gang ens omstændigheder ændrer sig: Hvis man får tilbudt en ny løn eller hvis man får større omkostninger i forbindelse med jobbet. På den måde, har man hele tiden overblik over, hvor dyrt købt ens livsenergi er, og kan vurdere om det er pengene værd.

Hvis du vil lære mere om Vicki Robins tilgang til finansiel uafhængighed, så kan jeg anbefale dig, at læse Vicki Robins bog “Your Money Or Your Life”, som du kan købe her.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.