Zero Waste

Indeholder reklamelinks

Minimalisme og Zero Waste

Jeg har nu været på rejsen imod minimalisme i et godt stykke tid. Selvom jeg ikke blev minimalist for klimaets skyld, så bliver jeg inspireret af de mange klimakæmpere, der også er i minimalisme-grupperne. I den forbindelse er jeg stødt på livsstilen Zero Waste, som handler om, at undgå at skabe affald.

Jeg blev nysgerrig på Zero Waste , selvom jeg allerede ved førstehånds-indtrykket af  livsstilen var lidt forbeholden for noget af det, når man ser Zero Wastere, der kun har et syltetøjsglas med årets affald og undgår helt basale ting som f.eks. toiletpapir (umiddelbart tror jeg nemlig ikke, at jeg kunne finde på at droppe brugen af toiletpapir – efter at have prøvet toiletternes indbyggede bidet-funktion i Japan var jeg i hvert fald ikke overbevist om, at vasken var nok til at jeg ville undvære toiletpapir fremover). Til gengæld synes jeg, at det giver rigtig god mening, at vi så vidt muligt undgår at producere unødigt affald – særligt det affald, der ender på lossepladserne i evigheder, fordi det hverken forrådner eller kan genanvendes.

En af de – på verdensplan – mest kendte Zero Waste fortalere er Bea Johnson, og derfor lånte jeg hendes bog “Zero Waste Home” hjem fra biblioteket her i sommerferien. Og selvom jeg nok ikke indfører Zero Waste hele vejen igennem, så blev jeg meget inspirereret af bogen, og kunne også se, at jeg faktisk allerede gjorde en del af det alene ved min minimalistiske tilgang og mine bæredygtige vaner.

De 5 R’er

I sin bog introducerer Bea Johnson de 5 R’er, som er helt essentielle for Zero Waste tankegangen: Refuce (sig nej til ting) – Reduce (skær ned for forbruget) – Reuse (genbrug) – Recycle (genanvendelse) – Rot (komposter).

De to første R’er handler om, at reducere forbruget – og dermed skære ned på affaldsmængderne. Det tredje R handler om, hvordan man kan bruge de ting, som allerede eksisterer, fremfor at skulle købe nye produkter (og dermed fremme produktion af ting, som egentlig ikke var nødvendige. Og de to sidste R’er om, hvordan man kan håndtere affald på en måde, så mest muligt får et nyt formål.

Ved hjælp af de 5 R’er kan man være med til at undgå produkter, som ikke kan genanvendes, og som skader miljøet fordi de – i sidste ende – ender på lossepladser, i floder/søer/havene eller forurener ved at blive brændt af.

Refuse – sig nej til ting

Det første skridt mod Zero Waste er et skridt, som jeg allerede kender fra vejen mod minimalisme: Refuse – altså sig nej til de ting, som du ikke behøver. Ved at sige nej til ting undgår du, at der bliver produceret nye ting, som der ikke er behov for (zero waste tankegangen) – og samtidigt slipper du også for at slæbe ligegyldige ting ind i dit hjem (minimalisme tankegangen).

Zero Waste adresserer både direkte forbrug og indirekte forbrug. Og hver gang du tager imod en (for dig) ligegyldig ting, så skabes der et yderligere behov for produktion. Accepterer du f.eks. en brochure, som du ikke kommer til at læse, betyder det også, at der skal produceres flere brochurer end hvis du havde sagt nej. Og selvom brochuren kan sendes til papirgenbrug og genanvendes, så handler Zero Waste ikke om at øge genanvendelsen, men at stoppe unødigt spild af produkter – og af de naturressourcer, der bruges til produkterne (f.eks. de træer, der fældes for at lave flere brochurer).

I forhold til at sige nej, er der især fire områder, som du kan overveje:

Undgå engangsprodukter – særligt af plastik

Engangsprodukter kan ofte erstattes af produkter, der kan bruges flere gange. Og særligt engangsprodukter af plastik skal man undgå jf. Zero Waste tankegangen, idet plastik er mere forurenende end bionedbrydelige produkter af træ/papir eller af genanvendelige produkter som f.eks. glas.

Nogle lette ting, du f.eks. kan gøre er:

  • Tag en genanvendelig pose med hjemmefra, når du handler – i stedet for at købe / tage imod en ny plastikpose, når du køber noget.
  • Tag en drikkedunk / thermokrus med dig, når du er på farten – i stedet for at købe engangs-plastikflasker med kolde drikke og engangskrus med varme drikke (mange steder vil de gerne fylde kaffe på din egen kop, når blot du beder dem om det).
  • Vælg spisesteder, der bruger glas og porcelæn fremfor engangstallerkener og plastikkrus.
  • Sig nej til sugerøret i din drink – man kan godt drikke direkte af glasset (og ellers kan man jo købe sig et genanvendeligt sugerør i metal).
  • Lad være med at bruge de høretelefoner, som flyselskaberne uddeler på lange ture – tag i stedet dine egne høretelefoner med hjemmefra og brug dem.
  • Vælg genopladelige batterier fremfor engangs-batterier.

Undgå gratis  “gaver”

Undgå at tage ting bare fordi de er gratis. Det kan være alt lige fra den gratis vareprøve i butikkerne til kuglepennen og notesblokken, du får på et kursus. Det gælder også for de gratis badeværelsesprodukter på hotelværelser, som ofte er i en ringere kvalitet end det du kan tage med hjemmefra.

Sig nej tak til reklamer

Det er nemt at afmelde de fleste reklamer – det kan gøres direkte på PostNords hjemmeside.

Selvom du er tilmeldt Nej Tak ordningen må en  virksomhed dog godt sende breve og salgsreklamer direkte til din adresse med dit navn på. Det kan du dog undgå, hvis du også tilmelder dig Robinsonlisten på Borger.dk.

Er du tilmeldt de to steder undgår du de fleste reklamer, selvom der er nogle lovbestemte undtagelser f.eks. materiale fra politiske partier. Derudover skal du være opmærksom på, at nogle virksomheder søger at få din tilladelse til at sende reklamer til dig, hvis du f.eks. køber noget fra deres hjemmeside – og har du givet tilladelse, må de gerne sende reklamer til dig, selvom du er tilmeldt de to ordninger.

Husk at mange reklamer kan ses online eller via app f.eks. eTilbudsavis eller minetilbud. Begge steder kan mansøge på lige netop det produkt, som man mangler, og derfor kan undgå de fristelser, der kan være ved at læse hele reklameaviser.

Gør op med unødvendige vaner

Mange ting tager man imod uden at tænke nærmere over det og det bør man selvfølgelig undgå. Der er ingen grund til at tage imod visitkort, som du aldrig kommer til at se på (ofte vil man kunne finde samme information elektronisk f.eks. i en mail fra vedkommende). På samme måde er der ingen grund til, at sige ja tak til bonnen i supermarkedet, hvis du aldrig tjekker den – eller reklameflyeren, som du aldrig læser.

På samme måde skal man tænke over, hvad man selv giver ud. Skal du f.eks. have snacks med, behøver det måske ikke være individuelt indpakkede snacks, men kan også være noget til deling.

Endeligt skal du tænke over dine behov. Undgå ukritisk at følge tidens trends og tendenser indenfor mode, boligindretning mv., men find din egen stil, som holder i længere tid.

Reduce – skær ned for forbruget

Det andet skridt imod Zero Waste er igen et skridt, som jeg kender fra minimalisme: Skær ned for forbruget. Ved at skære ned på de ting, som vi har brug for og ikke kan sige nej til, tvinges man til at stille spørgsmålstegn ved sit forbrug. På den måde undgår du, at der bliver produceret nye ting, som der ikke er behov for (zero waste tankegangen) – og samtidigt ændrer dit forbrug sig, så der er fokus på kvalitet over kvantitet og oplevelser frem for produkter (minimalisme tankegangen).

For at sætte fokus på dit hidtidige forbrug og skære ned på dit nuværende og fremtidige forbrug, kan du:

  • Gennemgå dit hjem og stil spørgsmålstegn ved alt du ejer (brug evt. KonMari metoden, som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen). Ryd ud i alt det, som du ikke bruger – og evaluer dine tidligere indkøb, så du i fremtiden kan blive bedre til at vide, hvad du har brug for, og hvad du kan undvære. En oprydning og udsmidning gør endvidere dit hjem mere overskueligt, så det bliver nemmere at se, hvad du mangler – og dermed at planlægge dine indkøb.
  • Reducer dit nuværende og fremtidige forbrug.  Tag cyklen i stedet for bilen. Undgå at shoppe “bare fordi” men køb kun det, som du mangler. Skær ned på antallet af produkter, som du bruger.  Og tænk også over unødig emballage -lad være med at vælge ting, der er pakket individuelt, og gå efter ingen indpakning (varer i løsvægt) eller større pakker (særligt af langtidsholdbare ting, men også af f.eks. madvarer der kan fryses).
  • Skær ned på aktiviteter, der understøtter eller leder til et større forbrug. Undgå at blive fristet af reklamer eller vindueshopping, men brug hellere din tid på andre aktiviteter.
Reuse – genbrug

Det tredje skridt mod Zero Waste er Reuse – altså genbrug. Jeg har også tænkt genbrug i forhold til minimalisme f.eks. ved at bruge de samme ting længe (og på flere måder) eller ved at sælge eller donere de ting, som jeg ikke selv skulle bruge efter min KonMari oprydning. Men Zero Waste tager flere aspekter af genbrug med:

  • Brug dine madrester – enten i en ny ret eller blot ved at spise samme ret til et senere måltid igen.
  • Undgå engangsprodukter og erstat dem med produkter, der kan bruges igen og igen.
  • Vælg kvalitetsprodukter, der kan holde længe ved almindelig pleje, og som kan repareres, hvis de går i stykker.
  • Se om de ting du har / køber, kan bruges på flere måder – f.eks. et drikkeglas, der bruges som blyantsholder.
  • Overvej at give tingene nyt liv f.eks. ved at sy slidt tøj om til noget andet eller blot at skrive bag på det printede stykke papir, som du ellers ville smide ud (og husk forresten altid, at skrive ud på begge sider af papiret).
  • Brug de ingredienser, som du har derhjemme, til at lave de plejeprodukter, rengøringsprodukter mv. som du mangler. Ofte kan du komme langt med få basisprodukter fremfor hele skabe fyldt med specialprodukter.
  • Køb brugt fremfor nyt.
  • Del tingene- der er f.eks. ikke  nogen grund til at købe noget, som nemt kan lånes af naboer/venner/familie eller via deleordninger.
  • Returner ting, der kan bruges igen, der hvor de kom fra.
Recycle – genanvendelse

Det fjerde skridt mod Zero Waste er Recykel – altså at genanvendelse.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget affaldsortering der er – og dermed hvor meget affald der bliver genanvendt. Ofte kan man affaldssortere mere på den lokale genbrugsstation end ved de affaldscontainere, der står ved ens bolig. Læs mere om affaldssortering på Borger.dk, og husk at gøre det nemt for dig selv at affaldssortere – f.eks. ved at have separate affaldsspande til hver type affald i hjemmet, således at flest mulige ting kan blive genanvendt.

Husk at de ikke er alt genanvendelse, der nødvendigvis sker gennem kommunens system for genanvendelse af affaldssorteringssystem. Private kan kompostere haveaffald og (i et vist omfang) madaffald. Virksomheder kan opkøbe produkter, reparere dem og sælge dem. Og selv velgørende organisationer er med, når f.eks. Røde Kors tager imod hullet, plettet og slidt tøj for at sælge det til virksomheder, der omdanner tekstilfibrene til nye produkter.

Rot (komposter)

Det femte og sidste skridt mod Zero Waste er Rot- altså at kompostere bionedbrydeligt affald såsom madrester. Nogle kommuner har også en affaldsordning for bioaffald (som de kalder det), og så er det nok ikke så nødvendigt selv at kompostere. Men har man f.eks. en have, så kan det måske give god mening, da komposten – hvis man gør det rigtigt – kan give noget rigtig godt jord til haven.

Læs mere om Zero Waste

Der findes meget inspiration på internettet om Zero Waste f.eks. Zero Waste Danmark gruppen på Facebook.

Hvis du vil vide mere om Bea Johnsons tilgang til Zero Waste kan du læse mere på hendes blog eller i hendes bog  “Zero Waste Home”, som jeg godt kan anbefale efter at have læst den.

Menstruationskoppen

Mine erfaringer

Jeg opdagede menstruationskoppen tilbage i 2012. Jeg nåede dog ikke at bruge den særligt længe, før det kom frem, at kvinder med spiral, der har anvendt menstruationskop, har oplevet, at spiralens placering i livmoderen har flyttet sig jf. Sundhedsstyrelsen. Og jeg havde bestemt ikke lyst til at min spiral skulle rykke sig! Dels ville jeg gerne være sikker på, at præventionen virkede som den skulle. Og dels så kunne jeg ikke lide tanken om, at min livmoder i værste fald kunne blive beskadiget, da jeg endnu ikke har fået de børn, som jeg gerne vil have.

Jeg stoppede derfor med at bruge min menstruationskop igen – i hvert fald så længe, at jeg fortsat havde spiral. Men da jeg fik fjernet min spiral var jeg straks klar på at bruge menstruationskoppen igen – for jeg synes, at det er meget rarere end tamponer og bind. Det virker på en eller anden måde renere, og så er det en klar fordel at den ikke skal tømmes så ofte som henholdsvis en tampon eller et bind skal skiftes (uanset hvor sugende en tampon eller et bind jeg købte).

Selvfølgelig er der en tilvænningsperiode, når man begynder på menstruationskoppen. Man skal lære at folde den, for at indsætte den korrekt – det er forholdsvist nemt, og man kan finde flere videoer med hvordan man gør. Man skal lære tricket med, hvordan man får den ud igen – her kan man også finde instruktioner på internettet, og nogle gange er det nemt, men andre gange var den (hos mig fordi min livmoderhals sidder højt) flyttet sig så langt op, at den var svær at få fat i. Og man skal finde ud af hvilken menstruationskop, der er den rigtige for en – mange skal prøve nogle stykker før man finder den, der passer bedst til lige netop ens krop. Sidst – men ikke mindst, for det er ret vigtigt! – skal man lære at rengøre og sterilisere sin menstruationskop, så den er sikker at bruge.

For mig har det begge gange (i 2012 og da jeg droppede spiralen) taget i hvert fald 3 omgange menstruation, før jeg helt havde vænnet mig til at bruge menstruationskoppen. Og så er jeg nu blevet overbevist om, at min første menstruationskop (den eneste jeg har prøvet) ikke er den helt rigtige til min krop, og derfor har jeg for nyligt købt to nye hjem (en stor og en lille). Når man er vant til menstruationskop, er det ikke svært at skifte, men de kan dog godt opføre sig lidt anderledes f.eks. i forhold til hvor nemt de folder sig ud.

Samtidigt købte jeg også stofbind, for jeg kan bedst lide at have backup af bind. Jeg har nemlig oplevet at bløde igennem, hvis ikke menstruationskoppen ikke har siddet helt rigtigt – og hver gang har jeg egentlig godt vidst at den ikke sad helt rigtigt, men bare ikke kunnet få den til at makke ret. Men eftersom det kan tælles på en hånd, hvor ofte det er sket, så synes jeg hellere at jeg vil bruge stofbind som backup end engangs-bind.

Ikke destro mindre har jeg lige været igennem en mængde informationer om menstruationskopper for at vælge “de rigtige” – og derfor vil jeg dele lidt ud af min viden.

Hvordan vælger man en kop?

Flere menstruationskop-firmaer og -sælgere bruger ofte alder som en parameter, når man skal vælge kopstørrelse. Jeg kan huske, at min første menstruationskop havde en aldersgrænse på 30 år i forhold til, hvornår man burde vælge hvilken størrelse. Men helt ærligt: Min skede ændrede sig ikke, da jeg fyldte 30 år. Jeg kunne fint stadigvæk bruge samme menstruationskop som før min fødselsdag – og også nu hvor 30 års fødselsdagen er for nogle år siden.

I stedet for vil jeg anbefale dig at overveje følgende parametre:

1. Har du født et barn (eller flere)? Så er din skede nok udvidet nok til, at du bør overveje en større størrelse. Modsat skal du nok have en mindre menstruationskop, hvis du aldrig har været seksuelt aktiv (og særligt, hvis du ikke er vant til at bruge tamponer, da menstruationskopperne er lidt større at få op i skeden end en tampon).

2. Hvor meget bløder du normalt? Hvis du ikke bløder så meget, så kan du fint nøjes med en mindre menstruationskop, men har du kraftige menstruationer, så kan det være rart med en større kop. Bemærk dog, at de større menstruationskopper som regel har en større diameter end de mindre kopper. Personligt bløder jeg nok første halvdele af menstruationen til, at jeg nu har købt en stor kop. Men samtidigt, så synes jeg at en stor diameter er problematisk på de dage, hvor jeg ikke bløder så meget, og derfor har jeg også købt en mindre kop.

3. Hvor veltrænet er din bækkenbund? Hvis du er ung eller dyrker meget sport (f.eks. ridning), så er din bækkenbund ofte ret veltrænet, og derfor anbefales man ofte en menstruationskop i en højere hårdhedsgrad. Andre kan bedre tage en af de blødere menstruationskopper – men bemærk dog, at de bløde menstruationskopper kan være lidt mere besværlige, at få til at folde sig korrekt ud.

4. Hvor højt oppe sidder din livmoderhals under din menstruation? Der er nok ikke et helt entydigt svar, da livmoderhalsen f.eks. godt kan trække sig op ad (jf. min erfaring med at menstruationskoppen på grund af undertrykket har rykket sig med op, og jeg har haft svært ved at få den ud). Men hvis du under menstruationen prøver at mærke efter med en finger, og kun lige kan få fingerspidsen op i skeden før du rammer livmoderhalsen, så kunne det tyde på, at du ikke skal have for høj en kop – og måske endda helt skal undvære stilken. Kan du derimod få hele fingeren op i skeden og knapt nok / slet ikke kan nå livmoderhalsen (ligesom mig) så skal du nok gå efter en kop, som er forholdsvis høje (inklusiv stilkens længde).

7. Er der andre særlige forhold ved din krop, der begrænser udvalget af menstruationskop? Nogle menstruationskopper har en mere skarp kant end andre, og for nogen kan det godt virke trykkende på blæren – men det skal man nok prøve sig lidt frem med. Derudover kan det være, at man har nogle allergier (f.eks. overfor silikone) som gør, at der er visse menstruationskopper, som man ikke kan bruge, alene på grund af det materiale, som koppen er lavet af.

5. Er der et godt greb på menstruationskoppen? Har man ikke prøvet menstruationskop før vil jeg (ligesom mange andre) anbefale, at man køber en menstruationskop med stilk, så stilken kan klippes til, hvis det er nødvendigt at justere højden på menstruationskoppen. Der findes også kopper med f.eks. knop, gribering eller ingenting – så stilke er ikke den eneste mulighed, men man skal nok have lidt erfaringer med menstruationskop før man ved, om det er noget, som man skal vælge fremfor stilken. Uanset hvad så er det i hvert fald vigtigt, at menstruationskoppen ikke er for glat (hverken hvis man får fat i det nederste af menstruationskoppen eller på stilken/knoppen/griberingen) – så se godt efter rillerne, der “stikker ud”, for det er dem, der gør, at du har et godt greb om menstruationskoppen, når du skal tage den ud.

6. Er den nem at gøre tilstrækkeligt ren? Menstruationskopper kan man godt bare skylle, når man i løbet af dagen har behov for at tømme den. Men jeg begik den fejl, at min første menstruationskop havde en hul stilk – og det synes jeg måske ikke lige er så rengøringsvenligt. Derudover skal man huske at sterilisere menstruationskoppen, hvilket man nemmest gør ved at koge menstruationskoppen (noget man gerne skal gøre nogle gange i løbet af menstruationen også). Alternativt kan man købe rensetabletter (noget jeg ikke har prøvet, men som jeg tænker, kan være praktisk, hvis man f.eks. skal rejse og ikke ved om man har mulighed for at koge menstruationskoppen). Jeg har personligt valgt at dedikere køkkenudstyr derhjemme til KUN at blive brugt til at koge menstruationskoppen, og derudover har jeg en foldbar kop til når menstruationskoppen skal med på rejse.

God fornøjelse!

Jeg håber, at flere vil give menstruationskoppen en chance – for det er virkelig rart, at 1) ikke at skulle tænke over sin menstruation så ofte, 2) vælge det bæredygtige alternativ til almindelige bind og tamponer og 3) spare penge og tid ved ikke at skulle ud og købe almindelige bind og tamponer med jævne mellemrum.

Jeg er i hvert fald fan!

 

 

 

 

 

 

Shampoo eller noo poo?

Mindre shampoo

Som jeg kort refererede i sidste uges indlæg om helt personlige bæredygtige vaner,  så har jeg i de senere år har fået skåret godt ned på mit shampoo-forbrug. Så meget at jeg faktisk næsten ikke bruger noget, og nu kan gå op til i hvert fald fire uger uden at bruge shampoo. Det kom mig til gode på vores fire uge lange rejse rejse i Japan, hvor det ikke nødvendigt for mig at vaske hår med shampoo – kun at skylle det med vand. Jeg havde godt nok en lille rejseflaske med, hvis nu det skulle blive relevant, men den eneste, der brugte den var min kæreste, som stadigvæk bruger shampoo dagligt.

Hvordan jeg nedsatte mit forbrug

Min inspiration kom fra min svigerinde, som for nogle år siden fortalte, at hun var gået væk fra shampoo. Egentlig talte vi ikke så meget om, det men det var alligevel nok til, at jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved mit eget shampooforbrug. Ikke at jeg nogensinde har brugt shampoo dagligt. Næ, jeg var en af de mange, som fulgte frisørens anbefaling med at vaske hår hver anden eller tredje dag. Men jeg kunne jo se, at min svigerinde fint klarede sig med mindre.

Derfor begyndte jeg også at skære ned på forbruget. Langsomt. Fra hver anden/tredje dag til hver tredje/fjerde dag. Hver tredje/fjerde dag til hver fjerde/femte dag. Hver gang mit hår havde det fint med det større mellemrum, tilføjede jeg en dag mere. Ind til jeg var oppe på en ugentlig hårvask.

Der stoppede det lidt, for jeg går til Aquafitness i svømmehallen hver uge – og i svømmehallen vasker jeg altid mit hår. Men som de fleste der går til noget ved så er der undtagelserne: Det sker jo, at det en uge er aflyst, eller at der kommer noget andet i vejen for, at jeg kan komme i svømmehallen. Og derfor skete det alligevel (i perioder – særligt ferieperioder), at jeg ikke havde behov for at vaske håret hver uge. Overraskende nok var det som om, at da jeg først var nået op på en uges mellemrum, så var det ikke svært at skippe shampooen i to uger mellem træning.

Det var dog først på min tur til Japan, at jeg opdagede, at jeg nu faktisk kan gå i op til fire uger uden shampoo uden problemer. Jo, lige i den sidste uge af rejsen overvejede jeg en hårvask med shampoo (også fordi jeg snorklede i saltvand på Okinawa). Men det viste sig hver gang, at det var nok for mit hår at blive skyllet. Så var det fint igen.

Noo poo – hvad er det?

Det var først efter at jeg havde nedsat mit forbrug af shampoo gevaldigt, at jeg blev om bevist om at der faktisk findes en noo poo metode. Og at det nok var den min svigerinde fulgte. Pludselig gav det i hvert fald mening, hvorfor hun igennem årene havde ønsket sig rasul-ler, æblecidereddike og en børste med vildsvinehår.

Noo poo går i sin enkelthed ud på, at man dropper at vaske håret i shampooer – og også ofte dropper balsammen også. Ofte handler det om, at undgå den skadelige kemi, der kan være i shampoo. Men derudover er tanken, at shampoo udtørrer håret og ødelægger den naturlige oliebalance, som vores hårrødder producerer. Ideen med noo poo er derfor, at håret selv skal finde tilbage en naturlig balance, hvorved håret bliver sundere og selv formår at producere den rette mængde olie.

Nogle, der følger metoden, går over til kun at vaske hår med vand. Men mange oplever (særligt i starten) at få meget fedtet hår, fordi håret er vant til at blive vasket og hovedbunden derfor har ”indstillet” olieproduktionen af de naturlige olier efter dette. Derfor er det også udbredt i noo poo kredse, at bruge rasul-ler eller bagepulver til at vaske håret, da det skulle være mere nænsomt for håret end shampoo. Hårbørster med vildsvinehår hjælper også med at fordel de naturlige olier, sådan at der kan gå længere tid mellem hårvask. Og æblecidereddike kan erstatte balsammen til at blødgøre håret med.

Måske har man også andre bevæggrunde – f.eks. at det skulle være mere bæredygtigt at undgå brug shampoo, fordi man så ikke behøver at købe hårvaskemidler i plastikemballage.

Vil jeg selv gå noo poo?

Jeg er ikke selv på noo poo endnu. Men jeg vil ikke udelukke, at jeg kan komme det – for jeg er jo egentlig ret tæt på, nu hvor der kan gå op til fire uger mellem hver hårvask med shampoo. Lige nu er jeg dog bare ved at bruge mit shampoo lager op, og så må jeg tage stilling til det, når lageret er tomt.

Efter min KonMari af hele min lejlighed opdagede jeg imidlertid, at mit shampoo-lager var noget større end jeg troede. Altså jeg vidste godt, at jeg havde en del, fordi jeg ofte købte til lager på udenlandsrejser til lande, hvor shampoo er billigere (og da jeg alligevel ikke er typen, der fylder kufferten med ligegyldige souvenirs, kunne jeg lige så godt fylde kufferten med pengebesparelser på produkter, som jeg nok skulle få brugt). Men der var nu alligevel mere end jeg troede – og ofte i store flasker, da jeg som barn af stor familie har været vant til, at man selvfølgelig købte de store flasker.

Samtidigt så går det  V I R K E L I G  langsomt, at bruge lageret op, når nu jeg kun bruger shampoo med 1-4 ugers mellemrum. Og endnu sjældnere bruger af min balsam. Derfor går der nok noget tid endnu, inden jeg skal tage helt stilling.

Ind til nu ved jeg bare, at mit hår ind til videre har klaret sig i lange perioder uden shampoo – og uden brug af rasul-ler, hårbørster med vildsvinehår eller andre nyindkøb. Og at jeg ind til videre har haft det godt med, at vaske hår hver gang, jeg har været i svømmehallen.  Og netop svømmehallen er et af mine usikkerhedspunkter.

Godt nok behøver man kun at skylle håret inden man går ind i svømmehallen (jf. min svømmehals hjemmeside – andre svømmehaller nævner specifikt ”vask med shampoo”). Men jeg har ofte læst, at man skal sikre sig at vaske kloren ud af håret bagefter – og nogle af damebladene skriver endda, at man risikerer grønt hår, hvis man ikke vasker det godt nok ud. Underforstået: at man selvfølgelig altid skal vaske håret ud ”med shampoo”. Samtidigt har jeg på de sociale medier læst kommentarer fra noo poo følgere, der siger, at det er fint for dem blot at skylle håret grundigt efter en tur i svømmehallen.

Så måske jeg – når shampoo-lageret er brugt op – forsøger mig med kun at skylle håret i vand fremover. Måske jeg prøver nogle af noo poo produkterne (hvis nødvendigt). Eller måske jeg bare fortsætter med shampoo efter svømmehallen – for når jeg på et tidspunkt flytter sammen med min shampoo-forbrugende kæreste, vil der jo alligevel altid være shampoo i huset.

Det eneste der er helt sikkert er, at jeg ikke har intentioner om, at sætte forbruget af shampoo op igen. Det er ikke nødvendigt. Og mit hår er nu meget sundere og blødere end nogensinde før. Og det i en grad, hvor flere gange har oplevet frisører bemærke det, og ofte kalde kollegaer hen for at mærke mit tykke, bløde hår. Det gælder både de gange jeg har fået sat hår som statist, og når jeg er til mit. årlige besøg hos frisøren for at blive klippet (hvor jeg tager den billigere klipning uden hårvask,  mod at jeg timer det med en vask efter svømmehallen aftenen før, da håret skal være vasket senest dagen før jf. min frisør).

Bæredygtige vaner – Helt personligt

Indeholder reklamelinks

Introduktion

Efter at være blevet opmærksom på Earth Overshoot Day, fik jeg lyst til at lave en status over nogle af de ting, som jeg selv gør for at leve mere bæredygtigt og undgå unødigt overforbrug. Mange af tingene er ret nemme at implementere – så jeg håber, at listen kan give inspiration til andre.

Tøj og sko

I garderoben: Indrømmet: Jeg er ikke så god til at købe genbrug, hvilket ellers er det allermest bæredygtige. Og det på trods af, at jeg har været formand for en Røde Kors afdeling med en genbrugsbutik. Jeg kan godt lide tanken om genbrug, og har da også nogle enkelte stykker tøj fra genbrugsbutikken og det byttemarked, som jeg besøgte tidligere på måneden (mit første byttemarked). Men jeg synes det er svært – måske fordi jeg aldrig har været den store shopper, og derfor ikke kan overskue bunkerne og stativerne med det meget forskellige tøj, hvoraf det jeg kan lide ikke nødvendigvis er i min størrelse. Så er jeg bedre til at købe nyt fra de steder, hvor jeg ved, at der er tøj, som jeg kan lide i min størrelse. Til gengæld er jeg også ret god til at slide tøjet op – og jeg reparerer gerne tøjet, hvis jeg kan, ligesom jeg har lavet mindre ændringer f.eks. flyttet knapperne på en jakke for at kunne bruge den trods størrelseskift. På samme måde sørger jeg for, at jeg med jævnlige mellemrum plejer mine sko og – hvis det er nødvendigt – tager dem forbi en skomager. I forbindelse med minimering af min garderobe med KonMari-metoden og i forbindelse med størrelseskift har jeg dog også doneret tøj og sko til Røde Kors (sammen med det slidte og hullede tøj, som Røde Kors også kan bruge, og som derfor også altid bliver doneret, når det er for slidt til brug).

Vasketøj: Er der pletter på tøjet behandler jeg altid tøjet med neutral, klar opvaskemiddel – det fjerne stort set alle pletter, og det er sjældent at skrappere midler er nødvendige. Lugter tøjet kan jeg godt forbehandle tøjet med Rodalon, som fjerner svedlugt og gør at tøjet kan bruges igen. Til almindelige vask af tøj  er jeg begyndt at bruge enzymholdigt, neutralt og miljømærket vaskepulver, der kommer i papæsker (det er en mere bæredygtig løsning end flydende vaskemiddel i plastikflasker og egentlig også billigere, da der er til flere vaske i en pakke). Jeg har aldrig brugt sæbenødder eller vaskeæg, da sæbenødderne ikke vasker bedre end vand og vaskeæggene (der jo er omgivet af plastik) alligevel ikke vasker bedre end almindeligt vaskepulver jf. denne test fra svenske Råd & Rön (der, så vidt jeg ved, svarer til det danske Forbrugerrådet Tænk).

Personlig pleje

Sæbe og shampoo: Jeg bruger stadigvæk både sæbe og shampoo – men jeg vælger altid det, der er mærket med mindst et af miljømærkerne: Svanemærket eller EU-Blomsten (samt for min egen skyld: Astma- og Allergimærket). Sæbe og shampoo køber jeg gerne i størst mulige beholdere – noget som jeg egentlig tog med mig hjemmefra, da jeg er ud af en stor familie, og vidste at produkterne har god holdbarhed, men som jeg nu også tænker som mere bæredygtigt, da jeg på den måde sparer emballage. Selv håndsæben køber jeg i beholdere på mindst 1 liter, og så hælder jeg over på sæbeholderne på henholdsvis badeværelset og i køkkenet. Særligt i forhold til shampoo og balsam: Jeg vasker efterhånden kun hår efter svømmehallen hver / hver anden uge, men kan ellers undvære i omkring 4 uger uden problemer. Balsam har jeg altid kun brugt en brøkdel af de gange, hvor jeg vasker hår – og efter at jeg skar ned for shampooen har jeg endnu mindre brug for det end før, da mit hår nu er naturlig blødt. Jeg erstatter nogle gange balsammen med med en hårkur i stedet.

Cremer: Jeg bruger nærmest ikke cremer overhovedet. Den mest brugte creme herhjemme er solcremen – og det bruges mest på ferier eller på en fridag hvor vejret er godt nok til, at jeg er meget ude i solskin. Derudover kan jeg godt bruge en god håndcreme om vinteren, men ellers er det begrænset hvor meget fugt, som min krop har brug for at få tilført. En gang i mellem kan jeg dog godt forkæle mig selv til blødere hud ved at bruge  babyolie i forbindelse med et bad.

Deodorant og parfume: Jeg bruger en neutral deodorant, der er miljømærket. Min mor har parfumeallergi, og selvom jeg ikke er ramt af allergi, så har det gjort mig opmærksom på at undgå parfume. Jeg bruger derfor ikke parfume hver dag, og når jeg bruger det, sprøjter jeg det som regel på tøjet, så min hud ikke kommer i direkte kontakt med parfumen.

Makeup og neglelak: Jeg har aldrig rigtig brugt makeup og neglelak. Kun da jeg som helt ung gik til makeup/foto/fashion på den lokale ungdomsskole (hvor jeg dog mest var optaget af foto-delen), og så til nogle (men ikke alle) gymnasiefester. Derfor endte al min makeup med at blive doneret væk – primært til de Ungdommens Røde Kors aktiviteter, som jeg var frivillig på f.eks. min ferielejr. Jeg må dog indrømme, at jeg inden for det sidste år har købt lidt makeup og neglelak, da min kæreste gerne ville se mig med makeup, og jeg gerne ville glæde ham til hans fødselsdag og da vi senere på sommeren skulle til bryllup. Han har nu set mig med makeup hele to gange i år.

Vat og vatpinde: Jeg har lidt vatrondeller og vatpinde liggende, men bruger dem stort set ikke. De blev brugt, da jeg skulle rette på og senere fjerne makeup, men når lageret af vatrondeller er brugt op, vil jeg nok  lave genanvendelige stofrondeller, der kan bruges i stedet for engangs-vatrondellerne. Vatpindende (som er dem uden plastik) er ok til at rette øjenmakeup, men jeg bruger dem ikke rigtigt til at rense øre med, da det ikke er sundt for øret. Skal man endelig bruge en ørerensning, så er det bedre, at bruge en øresprøjte, som kan skylle øret. Personligt bruger jeg det dog ikke.

Hårfjerning: Jeg bruger en epilator til hårfjerning suppleret op med en skraber, hvor kun hovedet skiftes. Barberbladene holder sig bedst skarpe ved at blive tørret af i håndklædet, hvis man f.eks. har brugt det i badet. Og jeg prøver at passe godt på barberbladet, så det ikke skal skiftes så tit. Barberskum har jeg aldrig brugt.

Menstruation: Personligt er jeg ret glad for at bruge en menstruationskop. Det er meget mere behageligt end tamponer, og gør bind overflødige. Jeg kan dog godt lide at bruge bind som back-up og nogle gange på de lette dage næsten uden blødning. Som noget helt nyt har jeg netop i denne måned investeret i stofbind, som kan bruges i stedet for de almindelige engangs-bind. Ved at skifte fra tamponer og bind til menstruationskop og stofbind, sparer jeg miljøet for en hel masse plastik og engangsbrug (og som en ekstra bonus er de genanvendelige løsninger meget billigere i længden).

Andet

Briller og kontaktlinser: Jeg er nærsynet i høj grad og kan derfor ikke undvære hjælp til at korrigere synet. Jeg bruger ofte briller, men har også kontaktlinser som jeg f.eks. bruger i svømmehallen. Jeg har dog altid købt månedslinser, som kan bruges i længere tid og kræver mindre affald end endagslinser. Fordi jeg er så nærsynet som jeg er har jeg også overvejet en øjenoperation (som vist nok er gratis, når synet er så dårligt som mit), men det er faktisk først for nyligt at min styrke er blevet så stabil, at en operation kan være en mulighed – så nu skal jeg bare overveje, om jeg tør en laseroperation eller ej.

Læs mere

I denne lille mini-serie har jeg skrevet fire blogindlæg om bæredygtige vaner: Første indlæg var om bæredygtige vaner på farten, derefter om bæredygtige vaner i boligens opbygning, så kom et indlæg om bæredygtige vaner derhjemme  og til sidst indlægget om de helt personlige bæredygtige vaner.

Der er også meget inspiration at hente på internettet. Personligt bliver jeg allermest inspirereret på Facebook-gruppen Minimalisme og købestop, som jeg har set flere kalde verdens bedste gruppe (og jeg er helt enig! – stemningen og hjælpsomheden er så stor derinde). Den er oprettet af Jane, som også har sin egen blog ProjectHandmade, hvor hun bl.a.  deler ugentlige “Frugal Friday” tips om, hvad hun og hendes familie selv gør for at spare penge, tid og miljøet for overforbrug.

Idéen om at dele ugentlige opdateringer om at downsize, stoppe madspild eller spare er også brugt af Linda fra bloggen Blogsbjerg, der i hvert fald her i 2018 har blogserien “M18, uge XX”.

Vil du have endnu flere idéer til at leve bæredygtigt, så kan jeg desuden anbefale at læse Calina Leonhardts blog NeoHippie eller hendes bog Bæredygtig Livsstil.

Bæredygtige vaner – Derhjemme

Indeholder reklamelinks

Introduktion

Efter at være blevet opmærksom på Earth Overshoot Day, fik jeg lyst til at lave en status over nogle af de ting, som jeg selv gør for at leve mere bæredygtigt og undgå unødigt overforbrug. I denne uge skal det handle om tingene derhjemme, og der er mange mindre ting, som kan gøre en forskel. Jeg håber, at listen kan give inspiration til andre.

I hjemmet:

Møbler: Jeg har aldrig rigtigt gået op i, hvad der er på mode, og derfor er de fleste af mine møbler efterhånden ret gamle. Mange af dem købte jeg, da jeg flyttede hjemmefra for over 12 år siden – og da jeg på daværende tidspunkt arbejde i en møbelbutik, gik jeg allerede dengang meget op i, at det skulle være langtidsholdbare møbler i god kvalitet, som jeg godt kunne lide (og det kunne jeg heldigvis finde både i billige og dyrere butikker). Det er naturligvis mere bæredygtigt at bruge de møbler, som man har, fremfor at hele tiden at skifte dem ud, og – på trods af jobbet i møbelbutikken – er jeg ikke blevet fristet til særligt mange udskiftninger. De møbler, der er kommet til siden, har som udgangspunkt alle erstattet udslidte møbler, som jeg enten havde med fra barndomshjemmet eller som var arvet i forbindelse med flytningen hjemmefra (fordi jeg ikke havde råd til andet – og ikke fordi jeg selv valgte stilen). Faktisk kan jeg kun nævne to undtagelser, hvor møbler, som jeg selv havde købt efter at jeg flyttede hjemmefra, er blevet udskiftet før tid: 1) En sofa, der passede til de gamle møbler, blev solgt til fordel for en mere passende sofa, da de udslidte møbler blev opdateret, og 2) to upraktiske sengeborde blev givet til genbrug, og i stedet blev der købt to kommoder, som både fungerer som sengeborde og opbevaring. Og når man skifter møbler ud, så kan man undersøge, om de nye møbler har en af miljømærkningerne f.eks. FSC-mærket for træ fra skove, der drives bæredygtigt, og som man ofte ser på f.eks. havemøbler.

Ting generelt: Jeg har aldrig været den, som har købt særligt mange ting – og dem, som jeg har, beholder jeg længe. I mange år bemærkede veninderne ligefrem hvor få nipsting jeg havde, og spurgte om jeg ikke skulle købe noget “for at gøre hjemmet personligt”. Jeg levede dog fint uden, og har langsomt fået fundet de ting, som jeg kan lide. Alligevel kom der også ting ind i hjemmet, som ikke længere passede ind eller ikke længere blev brugt (inklusive nogle gaver, som egentlig aldrig havde været i min stil, men som ikke kunne byttes). De blev ryddet ud, da jeg begyndte min minimalisme-rejse og fik brugt KonMari-metoden.  Efter at jeg er begyndt at tænke minimalistisk, tænker jeg endnu mere over hvad, der får lov til at komme ind i mit hjem, og der bliver også stadigvæk ryddet ud i det overflødige. Og så bliver jeg klogere på det der med personlig nips: Et stort 150×150 cm maleri (som var en af de gaver, der aldrig havde sagt mig noget) blev f.eks. skiftet ud med flere små 10×15 cm og 13×18 familiefotos i rammer stillet på en hylde –  og det gør jeg ikke igen, da det tog meget mere tid, at støve af, og jeg så hellere vil hænge dem op på væggen (og støve dem af der), end at skulle rykke rundt på rammerne på hylden hver gang, der gøres rent. Så med andre ord: Når det gælder ting, så skal det enten være nødvendige ting eller ting der giver mig glæde (og så skal det ikke være alt for besværligt at holde pænt). Samtidigt skal det være langtidsholdbart af god kvalitet – og på det senere er jeg begyndt at tænke mere over, om det også er bæredygtigt f.eks. ved at have den rette miljømærkning. På den måde undgår jeg unødigt overforbrug.

Bøger: Jeg elsker bøger! Alligevel har jeg kun fire hylder med bøger, som jeg har samlet gennem tiden – for jeg er nemlig storforbruger af biblioteket. I årets første 8 måneder har jeg  f.eks. lånt over 20 bøger med hjem, samt brugt mange af bibliotekets andre services f.eks. online tjenester til film, magasiner og e-bøger.

Batterier: De fleste hjem har ting, som skal bruge batterier. Jeg vælger så vidt muligt genopladelige batterier fremfor batterier, der ikke kan genoplades.

Når det skal være lidt festligt: Mange bruger nok meget af det samme julepynt år efter år, men jeg gør faktisk det samme i forhold til pynt til nytår og fødselsdag. På den måde undgår jeg en masse engangspynt.

Særligt i køkkenet

Madopbevaring: Som jeg tidligere har skrevet, så tænker jeg over, hvilken emballage, der er om madvarerne, men også derhjemme prøver jeg at undgå engangsemballage. Mine skåle har genanvendelige låg, og jeg bruger også tallerkener meget som låg – f.eks. når tærtefadet med resten af tærten skal i køleskabet. Derudover har jeg en del genanvendelige bøtter, som bruges til såvel madrester som opbevaring af tørvarer og til når jeg skal fryse mindre portioner ned af f.eks. brød, kød eller grønt. Madkasser kan også bruges fremfor stanniol, husholdningsfilm, frostposer og madpapir  – men eftersom jeg ikke har en madkasse, så bruger jeg bare en af mine genanvendelige bøtter.

Te og kaffe: Jeg køber helst te i løsvægt, og bruger så min tesi eller mit teæg, når teen skal brygges. For mig er der ingen grund til at købe te pakket i individuelle engangs-teposer – men jeg har dog også te i teposer derhjemme, som jeg f.eks. har fået i gave. Kaffe drikker jeg ikke selv, men når der kommer gæster, der drikker kaffe, så brygger jeg det i en stempelkande. Jeg har simpelthen aldrig forstået idéen med kaffemaskiner, hvor hver enkelt kop efterlader et spor i form af en metalkapsel.

Bagepapir: Jeg bruger kun sjældent bagepapir – og når jeg gør, så er det ofte min genanvendelige silikonemåtte, der bruges. I stedet så drysser jeg mel, havregryn eller lignende på bagepladen, når der skal bages. Og skal jeg bruge bradepanden til mad, så kan den smørres på samme måde som et fad.

Køkkenrulle, servietter og lignende: Jeg har aldrig rigtigt brugt køkkenrulle – faktisk har jeg vist kun købt 3 pakker køkkenrulle til sammen i alle de +12 år jeg har boet hjemmefra – og jeg har stadigvæk nogle ruller tilbage. I stedet bruger jeg genanvendelige klude til at tørre op og af med. Nogle bruger også køkkenrulle i stedet for servietter, men der vasker jeg nu bare hænder igen efter maden eller bruger et viskestykke. Jeg har dog en tanke om, at jeg på et tidspunkt skal have rigtige stofservietter, som kan bruges. På samme måde vil jeg gerne udskifte engangs-lommetørklæder med nogle i stof – som jeg alligevel har hørt er mindre kradse ved huden, når man er syg og pudser næse hele tiden.

Rengøring

Rengøringsmidler: Jeg bruger reelt set kun få rengøringsmidler: Støv tørres af med støvklude, og skal overfladerne tørres bedre af end det, så kommer jeg lidt opvaskemiddel (der både er miljømærket og astma- og allergivenligt) i en lille spand med vand, som så kan bruges på alle overflader. Vand med opvaskemiddel er også nok til pudsning af briller, spejle og vinduer (dog tilføjer jeg nogen gange lidt salmiakspiritus, når der skal pudses spejle og vinduer). Når jeg – efter at have fejet eller støvsuget – vasker gulve, er opvaskemidlet byttet ud med miljømærket universalrengøringsmiddel. Vand med universalrengøringsmiddel bruger jeg også, når fliserne på badeværelset skal vaskes over. Derudover har jeg miljømærket toiletrens, og eddike eller eddikesyre til at klare afkalkning – dog klares afkalkningen af vaskemaskinen med hexofosfat, da vaskemaskinen ikke har så godt af syren. Jeg har vist også lidt brun sæbe, som er blevet brugt til at rengøre ovnen, men ellers var det vist alle mine rengøringsmidler.

Når tingene ikke længere skal bruges

Genbrug: Enkelte ting får jeg solgt, men ellers donerer jeg alt brugbart til Røde Kors. Jeg går meget ind for genbrug – om end jeg er bedre til at donere til genbrug, end jeg er til at købe genbrug. Dog prøvede jeg lige mit første byttemarked her i weekenden, og der kom jeg da hjem med to bøger og en enkelt bluse. Bøgerne får kun lov til at blive i hjemmet ind til de er læst, og blusen er jeg ikke helt overbevist om endnu (den kunne først prøves på derhjemme) – men uanset hvad, så har jeg da fået startet lidt på det med at finde ting fra genbrug, og jeg kom selv af med 10 kg. tøj og ting.

Affaldssortering: Jeg er privilegeret at bo i en kommune, der har gjort affaldssortering nemt – og det benytter jeg mig af. I lejligheden har jeg en kurv til papir, en spand til madaffald, en spand til restaffald, en pose af genanvendt emballage til plastik (både hård og blød plast), en genanvendelig pose “alt det andet” (pap, batterier, farligt affald og så videre), der sorteres i gården. Større ting (småt brændbart, elektronik affald med videre) går jeg direkte ned i gårdens affaldsrum med. Affaldssortering er derfor helt naturligt for mig – og det er noget, som jeg lægger mærke til mangler, når jeg f.eks. er hos min kæreste, der bor i en anden kommune (jeg har dog fået påvirket ham til at affaldssortere det, som han kan – og nu er han faktisk begyndt at lægge mærke til, når naboerne f.eks. ikke bruger papcontaineren, når de burde).

Læs mere

I denne lille mini-serie har jeg skrevet fire blogindlæg om bæredygtige vaner: Første indlæg var om bæredygtige vaner på farten, derefter om bæredygtige vaner i boligens opbygning, så kom et indlæg om bæredygtige vaner derhjemme  og til sidst indlægget om de helt personlige bæredygtige vaner.

Der er også meget inspiration at hente på internettet. Personligt bliver jeg allermest inspirereret på Facebook-gruppen Minimalisme og købestop, som jeg har set flere kalde verdens bedste gruppe (og jeg er helt enig! – stemningen og hjælpsomheden er så stor derinde). Den er oprettet af Jane, som også har sin egen blog ProjectHandmade, hvor hun bl.a.  deler ugentlige “Frugal Friday” tips om, hvad hun og hendes familie selv gør for at spare penge, tid og miljøet for overforbrug.

Idéen om at dele ugentlige opdateringer om at downsize, stoppe madspild eller spare er også brugt af Linda fra bloggen Blogsbjerg, der i hvert fald her i 2018 har blogserien “M18, uge XX”.

Vil du have endnu flere idéer til at leve bæredygtigt, så kan jeg desuden anbefale at læse Calina Leonhardts blog NeoHippie eller hendes bog Bæredygtig Livsstil.

Bæredygtige vaner – I boligens opbygning

Indeholder reklamelinks

Introduktion

Efter at være blevet opmærksom på Earth Overshoot Day, fik jeg lyst til at lave en status over nogle af de ting, som jeg selv gør for at leve mere bæredygtigt og undgå unødigt overforbrug. Netop i boligens opbygning er der mange ting, man kan gøre, for at leve mere bæredygtigt. Nogle af tingene er større investeringer, men der er også mange mindre ting, som kan gøre en forskel – så jeg håber, at listen kan give inspiration til andre.

Installationer

Hvidevarer: I min lejlighed har jeg kun få hvidevarer installeret: en kogeplade, en indbygget ovn, et køle/fryseskab og en vaske-tørremaskine. Vaske-tørremaskinen fulgte med, da jeg for mange år siden flyttede ind, men generelt set bruger jeg den kun som vaskemaskine, da jeg kun bruger tørremaskinen, når jeg har vasket dundyner og -hovedpuder. Derudover hænger jeg gerne alt til tørre på et tørrestativ – hvilket naturligvis er mere bæredygtigt end at tørre i maskinen. Vaske-tørremaskine har haft problemer et par gange, men hver gang har jeg kunnet reparere den for ganske få midler fremfor at købe nyt – og den ene gang viste det sig endda, at det ikke var maskinen den var gal med, men derimod den aquastop sikkerhedsventil som sikrer, at der ikke kan komme en større vandskade på grund af vaskemaskinen. Bemærk dog, at det for nogle gamle vaskemaskiner kan betale sig at udskifte på grund af, at de nyere maskiner har et lavere vandforbrug og en bedre energimærkning.  Køle/fryseskabet er som den eneste af mine hvidevarer blevet udskiftet, og der gik jeg netop efter en god energivurdering (samtidigt med at jeg sikrede, at det var støjsvagt, og at en alarm ville gøre opmærksom på, hvis lågerne ikke var ordentligt lukket).

El: Jeg er skiftet over til et elselskab, hvor al el kommer fra vindmøller – men bor man i hus kan man også overveje om man selv vil producere strøm via solceller eller en lille vindmølle, hvis lokalplanen tillader det. Jeg tror på, at bæredygtig energi er vejen frem, så vi kan begrænse brugen af fossile brændstoffer. Derudover tænker jeg over, at begrænse mit elforbrug ved at vælge produkter med mindre elforbrug (f.eks. sparepærere i lamperne), følge forskellige elspareråd (f.eks. at udnytte ovnens eftervarme) og slukke for stikkontakten til f.eks. for routeren når jeg ikke er hjemme / den ikke er i brug – jeg gør det manuelt, men er for nyligt blevet opmærksom på, at man jo også bare kan sætte et billigt tænd/sluk ur på (og så bare tænde manuelt, hvis man en dag er hjemme før tid). Til fjernsynet kan man i stedet bruge en elpareskinne, som gør, at der automatisk bliver slukket for strømmen til fjernsynet og eventuelle tilsluttede enheder (såsom playstation, blue-ray afspiller med videre), når fjernsynet er på stand-by funktion. Således behøver man ikke at slukke for kontakten, men kan bare nøjes med at slukke på fjernsynets fjernbetjening. Man kan også bruge elpareskinner til andre produkter f.eks. computeren, hvor printeren kan være tilsluttet – men det har jeg ikke, da jeg kun har en bærbar computer, som jeg altid slukker, og en printer, som kun bliver sat til, når jeg skal bruge den.

Vand: Andelsboligforeningen har regntønder, der primært bruges til vanding af planterne i gården, men der er ikke et decideret regnvands-anlæg, så al vand i lejligheden kommer fra vandværket. Bor man i eget hus/rækkehus kan man dog overveje at købe et regnvandsanlæg, så toiletter og vaskemaskine kan bruge regnvand fremfor grundvand. Alternativt har jeg for nyligt hørt om et brusersystem, hvor vandet fra bruseren genanvendes. Heldigvis er der også mindre ting, som man kan gøre: Mit toilet er nyt nok til at have både lille og stort skyl, og der er vandbegrænsere på mine vandarmaturer (en sparebruser kan også bruges). Derudover tænker jeg også selv over, at begrænse mit vandforbrug ved at slukke for vandet, når det ikke behøver at være tændt (f.eks. imens jeg børster tænder), og at genanvende vand (venter jeg f.eks. på at vandet skal blive koldt eller varmt, så kan det vand, der løber, bruges til vanding af blomster og andre formål).

Varme: Jeg bor i lejlighed, så det er andelsforeningen der har valgt varmekilden, men bor man i eget hus/rækkehus kan man jo overveje, om nye installationer kan svare sig (også på bæredygtighedskontoen). Heldigvis bor jeg i en andelsforening, som har tænkt over varmetabet, og derfor har fået efterisoleret en hel del – og endnu mere end de “åbenlyse steder” efter at en termografisk rapport viste, hvor der var unødigt varmetab. Derudover har jeg (af andelsforeningen) fået nye tætningslister på vinduerne, hvilket også er med at begrænse varmetabet. For mit eget vedkommende har jeg desuden intelligent varmestyring i en del af lejligheden, således at det afhænger af tidspunkt på døgnet, hvor meget der bliver varmet op i et givent rum – og så slukker jeg selvfølgelig for varmen i radiatorer og gulvvarme om sommeren.

Vedligeholdelse

Afløb: For at undgå VVS-besøg og skrappe midler såsom afløbsrens, tænker jeg over at passe på mine afløb. Jeg smider ikke affald i afløbene, og selv mit lange hår, der kan samle sig ved afløbet i badeværelset, samler jeg op og putter i den rigtige affaldssorterede skraldespand (selvom det nogle gange er nødvendigt at tømme vandlåsen også). Jeg har læst, at en  effektiv metode til at forebygge propper i afløbet, er at hælde mindst en kande kogende kogende vand i vasken jævnligt. Så har jeg kogende vand til overs (hvilket jeg ofte har, når jeg f.eks. har kogt æg eller grønsager), så tænker jeg altid, at det er en god måde at vedligeholde afløbene på – og selvom køkkenvasken er mest oplagt, så husker jeg også vasken på badeværelset med jævne mellemrum.

Kalk: Lige netop kalk er noget, der både påvirker vedligeholdelsen af vandrørerne og vandinstallationerne, men også har betydning for rengøring af hjemmet. I min andelsboligforening har vi fået installeret et blødgøringsanlæg, hvilket gør en stor forskel, eftersom vi bor i et område med hårdt vand. Derfor skal jeg dog stadigvæk være opmærksom på, f.eks. at rengøre fliserne i badeværelset og at afkalke min vaske-tørremaskine og elkedel. I forhold til elkedlen kan man købe en kalkfanger i rustfrit stål, som fanger kalken og gør at selve kedlen ikke skal afkalkes så ofte.

Fugt og temperaturudsving: Boligen skal gerne luftes ud nogle gange om dagen fordi vi mennesker skaber fugt (og det er endnu vigtigere når der bliver tørret tøj indendøre), og særligt morgen og aften samt ved vasketøjs-ophængning er jeg meget opmærksom på, at åbne et eller flere vinduer. Det er dog kun når det er varmt og godt vejr udenfor, at vinduerne står længe åbne, da boligen ikke har godt af for store temperaturudsving (f.eks. kan det – ligesom fugt – gøre, at tapetet løsner sig). Om sommeren er radiatorerne altid slukket, men om vinteren er de tændt undtagen når jeg har åbne vinduer (jeg mener dog at have læst, at det afhænger af dine termostater på radiatorerne, om det kan svare sig at slukke radiatoren for korter udluftninger). Temperaturudsving er også det, der gør, at der kan komme frost i fryseren, og den sørger jeg naturligvis for at afrime ved behov, således at fryseren ikke skal bruge mere strøm end nødvendigt.

Anden løbende vedligeholdelse: Hvilken vedligeholdelse af boligen, der er nødvendig,  afhænger naturligvis af, hvordan din bolig er bygget. Min lejlighed er forholdsvis vedligeholdelsesfri, da andelsboligforeningen tager sig af de store ting såsom vedligeholdelse af taget og gavlene. Men som andelshaver har jeg dog malet mine egne vinduer, hvilket forlænger levetiden af vinduerne – og en længere levetid, er naturligvis mere bæredygtig end en udskiftning.

Læs mere

I denne lille mini-serie har jeg skrevet fire blogindlæg om bæredygtige vaner: Første indlæg var om bæredygtige vaner på farten, derefter om bæredygtige vaner i boligens opbygning, så kom et indlæg om bæredygtige vaner derhjemme  og til sidst indlægget om de helt personlige bæredygtige vaner.

Der er også meget inspiration at hente på internettet. Personligt bliver jeg allermest inspirereret på Facebook-gruppen Minimalisme og købestop, som jeg har set flere kalde verdens bedste gruppe (og jeg er helt enig! – stemningen og hjælpsomheden er så stor derinde). Den er oprettet af Jane, som også har sin egen blog ProjectHandmade, hvor hun bl.a.  deler ugentlige “Frugal Friday” tips om, hvad hun og hendes familie selv gør for at spare penge, tid og miljøet for overforbrug.

Idéen om at dele ugentlige opdateringer om at downsize, stoppe madspild eller spare er også brugt af Linda fra bloggen Blogsbjerg, der i hvert fald her i 2018 har blogserien “M18, uge XX”.

Vil du have endnu flere idéer til at leve bæredygtigt, så kan jeg desuden anbefale at læse Calina Leonhardts blog NeoHippie eller hendes bog Bæredygtig Livsstil.

Bæredygtige vaner – På farten

Indeholder reklamelinks

Introduktion

Efter at være blevet opmærksom på Earth Overshoot Day, fik jeg lyst til at lave en status over nogle af de ting, som jeg selv gør for at leve mere bæredygtigt og undgå unødigt overforbrug. Mange af tingene er ret nemme at implementere – så jeg håber, at listen kan give inspiration til andre.

På farten

Poser: Jeg undgår så vidt muligt at købe eller tage imod plastikposer, når jeg er ude og handle. Som udgangspunkt har jeg en stofpose liggende i min taske – og har jeg glemt den, køber jeg gerne så lidt, at det kan være i min almindelige taske evt. suppleret med at holde noget i hånden. Det fungerer fint. Når jeg en sjælden gang ikke har haft nok poser med og har fået en større plastikpose, er disse blevet genanvendt f.eks. som indpakning når jeg har skulle sende solgt tøj. Får jeg små poser når jeg er ude og handle (f.eks. med frugt i, er de altid blevet brugt til toiletspanden derhjemme (faktisk har jeg aldrig nogensinde købt poser til toiletspanden, men altid kun brugt genanvendte poser).

Vandflaske: Jeg tager gerne en fyldt drikkedunk med hjemmefra fremfor at købe vand på flaske. Jeg har ikke altid drikkedunken i tasken f.eks. når jeg bare skal til og fra arbejde (medmindre jeg cykler på en varm dag), men den bliver fyldt op, hvis jeg ved, at jeg skal være væk fra vandhanen i længere tid. Selv når jeg skal ud og flyve har jeg drikkedunken med – for på den anden side af security kan man fylde sin drikkedunk med vand fra en af koldtvandshanerne i lufthavnen, og så kan jeg også bruge den på turen (Københavns Lufthavn har i hvert fald ofte koldtvandshaner ved toiletterne, og jeg har også fundet drikkevandshaner i mange andre lufthavne). Rejser jeg til steder, hvor man ikke kan drikke vandet fra hanen køber jeg naturligvis vand på flaske, men med drikkedunken kan man købe større flasker og så hælde over på drikkedunken, hvis man ikke vil have den store flaske med på farten.

To-go drikkevarer: Jeg må indrømme, at jeg aldrig har lært at drikke kaffe, og derfor nøjes jeg ofte med vand i min drikkedunk. Har jeg lyst til andet at drikke, så sætter jeg mig gerne ind på en café, så jeg undgår engangsservice. Men jeg ved, at man kan tage et thermokrus med sig på farten, og så vil mange steder gerne fylde kaffe mv. på ens egen kop, når man beder dem om det.

Is: En is i isvaffel er mere bæredygtig end en is i bæger med en plastikske til. Jeg har dog hørt, at hvis man foretrækker bæger, så kan man medbringe en ske og en lille skål på farten, da mange isbutikker gerne vil servere isen i ens egen skål.

Caféer, restauranter og andre spisesteder: Jeg vælger gerne de spisesteder, der bruger glas, rigtigt bestik og porcelæn fremfor engangstallerkener, engangsbestik og plastikkrus. Er jeg til f.eks. et street food marked, hvor engangsservice er “en del af konceptet”, så kan jeg ofte finde steder, der bruger bæredygtig engangsservice lavet af træ, bambus eller andre bionedbrydelige materialer – og ellers kan man jo medbringe bestik og en skål/tallerken. Uanset hvor jeg er, er jeg efterhånden blevet god til at sige, at der ikke skal sugerør i mine drikkevarer – man kan jo godt drikke direkte af glasset, og jeg har endnu ikke været et sted, hvor de bruger pastasugerør eller genanvendelige sugerør (men man kan jo købe sig et genanvendeligt sugerør i glas eller metal og selv tage med, hvis det er).

Indkøb: Uden at det er afgørende for mine indkøb, så tænker jeg over, hvilken emballage, der er om varen. Der er jo ingen grund til, at tage bananerne i pose, når jeg kan tage dem, der ligger løst – og jeg tager i øvrigt gerne de bananer, der ligger enkeltvis, da jeg har læst, at de ofte må smides ud fordi ingen køber dem. Så bare ved at vælge de løse bananer, så bidrager jeg lidt til at undgå madspil. Derudover er jeg en stor fan af datovarer, og jeg kan også godt finde på at tage f.eks. den frugt, der er ved at blive for gammelt i arbejdets frugtkurv, med hjem for at bruge det i stedet for, at det går til hen over en weekend. Jeg handler også gerne ind hos Wefood (når jeg kommer forbi) eller via Too Good To Go (det sker dog ikke så tit). Det gør ikke så meget for mig om “Mindst holdbar til” er overskredet, for det betyder jo ikke at varen er for gammel – det betyder bare at man efter det tidspunkt, skal være opmærksom på, at varen KAN være for gammel. Det samme gælder “Bedst før”-betegnelsen, hvorimod jeg følger anbefalingen om, at undgå at spise ferskvarer, der  har overskredet “Sidste anvendelsesdato”.

Underholdning: Efterhånden har jeg altid mine høretelefoner med i tasken, så jeg kan høre podcast på gåturen eller i offentlig transport. Ved at have mine egne høretelefoner med, undgår jeg også at skulle bruge udleverede hovedtelefoner f.eks. dem, som flyselskaberne uddeler på lange ture. Min telefon bruger jeg dog ikke kun til at høre podcast på, da jeg også kan finde på at læse artikler, gå på de sociale medier eller spille spil på farten. I det hele taget er der mange timeres underholdning på telefonen, hvis jeg skulle kede mig. Har jeg mere lyst til at læse rigtigt, så har jeg som regel en bog med – og oftest er bogen fra biblioteket, som jeg er storforbruger af.

Transport: Jeg er – og har altid været – stor fan af, at tage cyklen. Nu hvor jeg har fået arbejde så langt væk, at cykelturen blev for lang til at være en daglig fornøjelse, så har jeg været meget mere til fods og med offentlig transport. Jeg ejer ikke (og har aldrig ejet) en bil, så længere ture er også foregået med offentlig transport, busselskaber eller samkørsel (via GoMore eller ved at køre med familie/venner, som skulle samme vej). Min kæreste har dog bil, og han er overbevist om, at vi på grund af transportafstand til arbejdspladser snart vil have to biler. Måske har han ret, men jeg håber nu på, at et fremtidigt køb af elcykel kan gøre en bil til mig overflødig. Til gengæld kommer jeg ikke udenom de langt fra bæredygtige flyrejser, for jeg elsker at rejse og har venner i mange forskellige dele af verden – og selvom jeg også godt kan lide cykelferier, bilferier og ferier med bus/tog, så er det ikke altid praktisk muligt.

Læs mere

I denne lille mini-serie har jeg skrevet fire blogindlæg om bæredygtige vaner: Første indlæg var om bæredygtige vaner på farten, derefter om bæredygtige vaner i boligens opbygning, så kom et indlæg om bæredygtige vaner derhjemme  og til sidst indlægget om de helt personlige bæredygtige vaner.

Der er også meget inspiration at hente på internettet. Personligt bliver jeg allermest inspirereret på Facebook-gruppen Minimalisme og købestop, som jeg har set flere kalde verdens bedste gruppe (og jeg er helt enig! – stemningen og hjælpsomheden er så stor derinde). Den er oprettet af Jane, som også har sin egen blog ProjectHandmade, hvor hun bl.a.  deler ugentlige “Frugal Friday” tips om, hvad hun og hendes familie selv gør for at spare penge, tid og miljøet for overforbrug.

Idéen om at dele ugentlige opdateringer om at downsize, stoppe madspild eller spare er også brugt af Linda fra bloggen Blogsbjerg, der i hvert fald her i 2018 har blogserien “M18, uge XX”.

Vil du have endnu flere idéer til at leve bæredygtigt, så kan jeg desuden anbefale at læse Calina Leonhardts blog NeoHippie eller hendes bog Bæredygtig Livsstil.

Earth Overshoot Day #MoveTheDate

Earth Overshoot Day

I går, onsdag d. 1. august 2018, var det Earth Overshoot Day. Earth Overshoot Day er den dag, hvor verdens befolkning har brugt de ressourcer, der kan gendannes på et år på Jorden. Med andre ord: Resten af året, bruger vi flere ressourcer, end vi har!

Desværre er vi danskere nogle af de værste (over-)forbrugere af jordens ressourcer. For Danmark er på den meget lidt eftertragtede 9. plads over verdens lande, der forbruger mest – og levede hele verdens befolkning som danskerne, så ville Earth Overshoot Day allerede falde d. 28. marts i år:

Globalt set forbruger verdens befolkning som om, at der var 1,7 jordklode til rådighed. Danmark ligger betragteligt over det europæiske gennemsnit på 2,8 jordkloder: Danskernes forbrug vil nemlig kræve hele 3,6 jordkloder.

3,6 JORDKLODER!

Det er meget – også alt for meget!

Noget må der gøres! Både fra forskere, der kan opfinde nye, mere bæredygtige løsninger. Producenterne, som kan producere varer på en mere bæredygtig måde. Og fra os forbrugere, der kan gå efter et smartere forbrugsmønster, når vi vælger hvor meget vi køber (minimeret forbrug eller ej?), hvad vi køber (bæredygtige varer eller ej?) og hvor vi køber fra (lokal producent eller ej? bæredygtig producent eller ej?).

Hvad er problemet?

Problemet er, at vores forbrug af ressourcer er stigende. Særligt i den udviklede del af verden. Derfor falder Earth Overshoot Day tidligere nu end nogensinde før – eller i hvert fald siden 1969, hvor beregningerne går tilbage til:

I de første år, hvor man lavede beregningerne, lå Earth Overshoot Day i slutningen af december. Og ideelt set skal vi jo gerne tilbage dertil, hvor klodens ressourcer som minimum kan genoprette sig i takt med, at vi forbruger ressourcerne. Det vil sige, at vi jo gerne skal opnå – ved smartere løsninger og bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre – at Earth Overshoot Day igen kommer til at ligge i slutningen af december, eller endnu bedre: først falder året efter eller senere endnu.

Det positive ved ovenstående graf er dog, at den viser, at forbruget – trods den generelle tendens til stigning – i nogle år er faldet. Den faldt f.eks. i start 1980’erne i flere år i træk, og senest i forbindelse med finanskrisen i 2008 skete der igen et fald.

Så vi kan gøre noget!

Hvordan ser det ud med eget forbrug?

Global Footprint Network har lavet en beregner, der kan udregne din personlige Earth Overshoot Day ud fra dit forbrug. Prøv den! Det er interessant, at gennemgå de forskellige spørgsmål – og husk at trykke “Add details to improve accuracy” hvis muligt, da det gør en forskel for beregningen, hvordan forbruget er fordelt. Og resultatet er selvfølgelig også interessant.

Personligt synes jeg egentlig selv, at jeg tænker over ikke at overforbruge. Dels fordi jeg altid har været sparsommelig og nøjsom med mine midler. Og særligt efter, at jeg blev interesseret i minimalisme og ved hjælp af  oprydningsmetoden KonMari begyndte at se på, hvilke ting, som jeg egentlig gerne ville have i mit liv.

Men lad os se, hvad beregneren kom frem til for et resultat for mit forbrug i år:

Hvis alle levede som mig, så ville der skulle bruges 2,5 jordkloder til at dække det årlige forbrug. Det er bedre end danskernes gennemsnit på 3,6, og det er bedre end det europæiske gennemsnit på 2,8. Men det er stadigvæk ikke godt nok.

Selvom jeg hverken er klimaforkæmper eller bæredygtigheds-entusiast til daglig (bæredygtigheden var i hvert fald ikke min motivation for at blive minimalist), så kan jeg også gøre mere for at Jordens ressourcer ikke bliver overforbrugt.

Imidlertid ved jeg også, at mit forbrug i år (som var det jeg tog udgangspunkt i) har været højere end normalt. F.eks. var jeg fire uger i Japan, og flyrejser er noget af det allermindst bæredygtige, som man kan foretage sig. Jeg prøvede for sjov at fjerne de lange flyrejser (ikke alle flyrejser – jeg tillod mig stadigvæk 6 timers flyvetid på et år), og wupti var mit forbrug nede på 1,8 jordkloder.  Så det betyder meget!

Samtidigt må jeg også huske at glæde mig over, at jeg (selv med flyrejsen til Japan) allerede forbruger meget mindre end mange andre. Og kan jeg – med min måde at gøre det på og mine fortællinger her på bloggen – inspirere andre danskere / forbrugere i den udviklede verden til at leve lidt mere bæredygtigt, så vil det også kunne hjælpe på det samlede billede.

Hvordan ser dit forbrug ud, hvis du prøver beregneren?

Måske vi SAMMEN kan hjælpe hinanden til, at det samlede overforbrug mindskes. Det håber jeg!

Læs mere om Earth Overshoot Day

Du kan læse mere om Earth Overshoot Day her og her. Begge steder kan du også finde et link til beregneren, der kan udregne din personlige Earth Overshoot Day ud fra dit forbrug.

Bevægelsen bruger også hashtagget #MoveTheDate.

Hænger minimalisme og finansiel uafhængighed sammen?

Indeholder reklamelinks

To sider af samme mønt?

Som jeg beskrev her,  lærer minimalisme mig at prioritere og vælge til/fra indenfor alle områder af livet – selvom det kan være svært. Det handler om, at fokusere livet på de ting, der er værdifulde for mig. Og det giver mig ro og en ny frihed i livet, kun at fylde det med det, der er værdifuldt for mig.

Finansiel uafhængighed handler derimod om økonomisk sikkerhed. Det er i hvert fald det, der er min motivation (som du også kan læse her).  Og økonomisk sikkerhed giver mig også ro og frihed i livet.

Men selvom både minimalisme og finansiel uafhængighed kan give mig ro i livet, så er der tale om to forskellige ting.

Man kan jo  godt være minimalist uden at gå efter finansiel uafhængighed. Og  man kan også have tjent / arvet / vundet så mange penge, at man er finansiel uafhængig uden at være minimalist. De fleste, der bevist går efter finansiel uafhængighed, er dog helt almindelige mennesker, der – for at opnå finansiel uafhængighed – ofte lever minimalistisk i en eller anden grad.

Går man efter minimalisme eller finanasiel uafhængighed, er det dog lidt forskellige spørgsmål, som man stiller sig selv, når man skal foretage en beslutning: Minimalisten spørger sig selv, om det er en ting/aktivitet, som er værdifuld for minimalisten.  Personen med fokus på finansiel uafhængighed vil derimod spørge sig selv, om tingen/aktiviteten giver værdi.

Det lyder måske kun som en lille forskel – om det giver værdi eller er værdifuldt. Men hvor værdi  for den, som søger finansiel uafhængighed, ofte handler om en økonomisk værdi (f.eks. hvad koster denne ting mig egentlig? eller kan denne aktivitet hjælpe mig imod at opnå mit mål om finansiel uafhængighed?), så handler spørgsmålet om, hvorvidt det er værdifuldt, også om følelser (giver det mig glæde? eller har det brugsværdi i hverdagen?). Der er intet i vejen for at stille begge typer spørgsmål – men man skal bare være bevist om forskellen, da spørgsmålene tjener forskellige formål.

Hvis du vil vide mere, om hvordan man skal tænke over tingenes værdi, når man f.eks. skal købe sig noget nyt, så kan jeg anbefale denne video. Den er med Vicki Robin, som er en af forfatterne bag den første bog, der – så vidt jeg ved – brugte begrebet finansiel uafhængighed:

Hvis du vil lære mere, så kan jeg anbefale dig, at læse Vicki Robins bog “Your Money Or Your Life”, som du kan købe her.

 

Hvad er minimalisme?

Hvordan definerer man minimalisme?

Der er, så vidt jeg ved, ikke en fast definition af minimalisme. Indenfor minimalisme er der dog en fælles forståelse for, at minimalisme ikke betyder, at du kun må eje X antal ting. Det er heller ikke et spørgsmål om, at du ikke må eje et TV, en computer, en bil eller andre specifikke luksusting.  Jo, nogle minimalister opsætter sådanne regler for sig selv, men det er langt fra alle.

“Minimalism is not that you should own nothing. But that nothing should own you.” – unknown author

Som jeg har beskrevet her, begyndte min rejse mod minimalisme med et behov for at få ryddet ud i mine ting. Men nu er det blevet til så meget mere end det.

Minimalisme handlerfor mig om følgende: Minimalisme gør mig bevidst om, kun at omgive mig med de ting, der giver mig værdi. Ting er smidt ud, og jeg skal derfor ikke længere bruge tid på at rydde op i dem eller gøre rent omkring dem. I det hele taget frigiver minimalisme tid, fordi jeg ikke længere skal tage mig af de ting, som er ligegyldige for mig. Ikke bare fysiske ting, men også ligegyldige ting i kalenderen eller som har fyldt mine tanker. Minimalisme lærer mig at prioritere og vælge til/fra indenfor alle områder af livet – selvom det kan være svært. Minimalisme er en personlig rejse. En rejse, der lader mig fokusere på, hvad der giver mig glæde og værdi i livet. En rejse, der gør mig mere bevist. En rejse, der langt fra er slut.

“Minimalism is a tool to rid yourself of life’s excess in favor of focusing on what’s important—so you can find happiness, fulfillment, and freedom.” – The Minimalists

Jeg har dog også lært, at der er lige så mange forskellige måder at være minimalist på, som der er minimalister. Og der er mange forskellige grunde til at vælge minimalisme.

Nogle vælger en minimalistisk livsstil for at kunne bo enkelt uden rod. Nogle for at bo småt (f.eks. Tiny Living) – eller for at bo ud af en kuffert imens verden opleves. Andre har mere fokus på bæredygtighed ved at gå op i genbrug eller ved at bruge så få af naturens ressourcer som muligt (f.eks. Zero Waste tankegangen). Andre igen har fået øjnene op for minimalismen fordi de ønsker mere ro i livet og fokus på, hvordan de anvender deres tid og/eller penge.

Men hvor alle minimalister begynder deres minimalist-rejse fra forskellige udgangspunkter, så har vi minimalismen til fælles. Og er man først inde i de forskellige online fælleskaber, så er det næsten umuligt ikke at blive inspireret af andres tilgange til minimalisme.

Så velkommen til minimalisme!