Nytår – drømme og mål

På vej ind i et nyt år

Julen er veloverstået, og frem til det nye år har jeg ferie. Selvom jeg aldrig har været typen, der laver et nytårsfortsæt, så har jeg i denne ferie tænkt meget over drømme og mål. Gjort status over hvor jeg er, og hvor jeg gerne vil hen.

Min perfekte dag

For nogle måneder siden lavede jeg sammen med en netværksgruppe, som jeg er med i, en øvelse over “Den perfekte dag”. En øvelse, hvor jeg – ligesom de andre i gruppen – skulle reflektere over, hvordan min perfekte dag ville se ud: Hvad ville den indeholde, hvor lang tid ville jeg bruge på hver enkelt ting, og hvordan skulle tiden fordeles mellem alene tid, familietid og social tid med andre end den nærmeste familie.

Og jeg kan lige så godt indrømme det: Min perfekte dag så noget anderledes, og noget mere afslappet ud end min nuværende hverdag. Og måske med rette, for jeg er på mange måder stadigvæk et sted i livet, hvor jeg er ved at lægge fundamentet for fremtiden. Og hvis jeg får lagt det rigtige fundament, så kan min perfekte dag blive til virkelighed en dag – og forhåbentlig noget før jeg når den officielle pensionsalder.

Goal Mapping

Jeg har ikke kun tænkt meget over min “Perfekte Dag”, men også over at lave et nyt Goal Map. Det Goal Map, som jeg lavede tilbage i 2014, havde deadline her i 2018, og selvom jeg sjældent har set på det, så tror jeg, at det har påvirket mig underbevidst. Jeg kan i hvert fald se, at jeg har opnået en stor del af de drømme og mål, som jeg dengang identificerede.

Mit primære mål dengang var, at opnå balance i mit liv. Og jeg har da også fået en meget bedre balance i livet nu end dengang – men det er jo nok et område, som kræver kontinuerlig opmærksomhed, hvis balancen skal bibeholdes. I hvert fald kan jeg se, at det nu er nogle andre ting, som fylder og skaber uro i livet, end det var dengang.

Ud over det primære mål er det en del af Goal Mapping også at sætte 4 sekundære mål. Dengang i 2014 var mine sekundære mål at opnå 1) et trygt og stabilt kærlighedsforhold, 2) at stifte familie, 3) opleve verden og 4) at få en udviklende karriere. Dengang var jeg nemlig jobsøgende og single – og rejserne havde jeg lagt lidt på hylden, da jeg dels ikke havde det økonomiske overskud til rejser, og dels var blevet lidt træt af, at rejse alene ud i verden.

De sekundære mål har jeg egentlig haft ok succes med. Jeg har haft nogle spændende jobs siden 2014, og er glad for mit nuværende job. Og jeg er i det trygge og stabile kærlighedsforhold, som jeg ønskede. Min kæreste og jeg har ikke stiftet familie endnu – for selvom vi har kendt hinanden i over 2 år, så mangler vi at finde den bolig, som vi kan flytte sammen i, og derudover ved vi allerede nu, at vi skal i fertilitetsbehandling for overhovedet at kunne få børn. Til gengæld har vi fået rejst en del sammen – både på vores drømmerejse til Japan, men også på mindre ture f.eks. den til London.

Så på mange måder er det gået mig godt siden 2014, men det er også på tide at sætte ord på nogle af de nye drømme og mål, der skal fylde de næste år af mit liv.

Hvad fremtiden byder på

Jeg har besluttet mig for, at følge opskriften på Goal Mapping igen for at sætte mig mål for fremtiden også. Det kan godt være, at jeg igen ikke får set så meget på papirerne, men det gør heller ikke så meget, hvis bare det, at få sat ord (og tegninger) på, kan gøre en positiv forskel for underbevisthedens arbejde mod målet.

Jeg er endnu ikke færdig med at drømme – og på baggrund af disse drømme sætte målene. Men jeg er i gang med tankerne, og håbet er, at jeg får lavet mit Goal Map inden ferien er omme.

Nogle drømme kender jeg dog allerede: Min kæreste og jeg vil gerne flytte sammen i en fælles bolig. Vi vil gerne giftes. Og vi vil gerne have børn sammen.

Det er meget de private drømme, der fylder i tankerne lige nu. Måske fordi jeg er på rette hylde med jobbet lige nu, og økonomien ser fornuftig ud. Men samtidigt skal de private drømme ikke optage alle pladserne for mine mål i den kommende periode.

Jeg vil gerne have yderligere fokus på minimalisme i mit liv – og helt lavpraktisk skal der også være plads til endnu en gang KonMari oprydning, når min kæreste og jeg på et tidspunkt rent faktisk flytter sammen (for vi har helt sikkert dobbelt op på de fleste nødvendige ting).

Derudover vil jeg fortsat gerne have et arbejde, som jeg synes er spændende. Og jeg vil også gerne have fokus på investering og komme skridtet videre mod finansiel uafhængighed. Men hvor finansiel uafhængighed måske i starten handlede meget om økonomisk tryghed for mig, så handler det nu også om, at finansiel uafhængighed kombineret med minimalisme på sigt kan give mig “Den perfekte dag”, som jeg ønsker mig.

Inspiration søges

Måske er der også flere ting, som skal med i mit Goal Map eller som en del af min perfekte dag, men som jeg endnu ikke har tænkt på. Måske vi kan inspirere hinanden? I kommentarerne er du i hvert fald meget velkommen til at dele dine drømme og mål – eller hvad din “Den perfekte dag” vil indeholde 🙂

Godt nytår!

 

 

 

 

Når økonomiske beslutninger ikke er rationelle

Er god til at spare op, men…

De seneste par uger, har jeg skrevet om min opsparingsrate. Jeg har gennemgået mit forbrug det seneste år, mit historiske forbrug, hvordan jeg har beregnet opsparingsraten og hvordan jeg har fået opsparingsrate på mindst 50 % af min offentlige løn.

Alt i alt er det nemt at få et indtryk af, at jeg er meget fornuftig og rationel, når det kommer til min økonomi. Og det er jeg – generelt set – da også.  Faktisk så fornuftig, at jeg inden for de seneste måneder, har fået at vide, af to forskellige finansielle rådgivere (hvoraf den ene var min bankrådgiver), at jeg sagtens kan bruge flere penge, selvom drømmen er et huskøb uden banklån.

Alligevel ved jeg, at jeg ikke altid truffet de økonomiske beslutninger, der objektivt set ville være de bedste finansielle beslutninger. Men hver gang har det været gennemtænkt og bevidste valg – og jeg kan se, at årsagerne til det ofte falder indenfor følgende følgende kategorier:

For at skabe øget livskvalitet i dagligdagen

Min bolig er vigtig for mig, og fundamentet for min dagligdag.

Derfor købte jeg min nuværende andelsbolig ved hjælp af et andelsboliglån og en smule familielån (ud over de penge, som jeg selv havde sparret sammen).

Og nu, hvor drømmen er at købe et hus med kæresten, taler vi om ikke blot at låne til selve huskøbet, men også at låne en større portion penge til at istandsætte og gøre huset til vores. Ingen af os er nogen, der flytter særlig tit, og derfor ved vi, at vores kommende bolig skal danne rammen for vores liv sammen i mange år fremover. Derfor vil vi også gerne putte nogle penge ind i huset, for at det bliver, som vi gerne vil have det – for vi er enige om, at det er nemmere at istandsætte inden man er flyttet ind, end når man først bor der.

For at få oplevelser

De fleste af mine oplevelser har jeg betalt kontant – også de dyrere oplevelser såsom drømmerejsen til Japan. Men et af mit livs største eventyr blev – til dels – finansieret ved lån.

Det sidste semester af mit studie læste jeg i Australien. Det var en stor drøm, der gik i opfyldelse – og en kæmpe oplevelse. I løbet af semesteret var jeg mest i Brisbane (hvor jeg læste), men både universitetets mid-semester break og fire uger efter den sidste eksamen blev brugt på at rejse Australien rundt.

I løbet af mit udlandsophold måtte jeg selvfølgelig vinke farvel til mit studiejob hjemme i Danmark. Og derfor valgte jeg i stedet at tage SU-lån det ene semester. SU-lånet gik selvfølgelig (sammen med legater og opsparing) til at få en fantastisk, uforgemmelig oplevelse i Australien.

For at få sjælefred

Det SU-lån, som jeg fik imens jeg var i Australien,  gik også til en anden luksus imens jeg var væk: Modsat mange af mine medstuderende,  behøvede jeg – ved hjælp af SU-lånet – ikke at udleje min andelslejlighed (med alle mine møbler og alle mine ting i), imens jeg var væk. Det gav ro i sjælen at vide, at jeg ikke var ansvarlig udlejer, imens jeg befandt mig på den modsatte side af jordkloden – og at min lejlighed og mine ting, ville være i lige så god stand, når jeg kom hjem, som da jeg forlod dem.

En anden ting, som jeg gjorde, var at betale mit SU-lån af før tid. Jeg undersøgte ikke på noget tidspunkt, om jeg kunne nedsætte betalingen eller forlænge tilbagebetalingen af det billige lån. For at spare det gebyr, der var pålagt hver tilbagebetaling, valgte jeg derimod, at samle årets betalinger i en stor betaling, og – da lånet var næsten tilbagebetalt – at betale det helt ud før tid.

Det økonomisk fornuftige havde nok været, at udskyde tilbagebetalingen af SU-lånet, og i stedet bruge pengene på, at tilbagebetale mit andelsboliglån med højere renter. Ja, faktisk burde jeg nok have taget SU-lån meget tidligere, og brugt pengene på at nedbringe / komme af med andelsboliglånet. For når det gælder tilbagebetaling af lån, så er det mest rationelle jo, at komme af med det dyreste lån først.

Jeg valgte dog at komme af med det mindste lån først, da jeg havde det bedre med kun at have et lån i stedet for to. Og der er da også enkelte finansielle forbilleder, der mener, at man – sådan som jeg gjorde det – skal starte med det mindste lån først. F.eks. taler Dave Ramsey om at bruge gælds-snebold metoden (på engelsk: debt snowball method), hvor man netop betaler de mindste lån ud først, for at få momentum i sin gældsafvikling.

Af hensyn til familie

Det var ikke kun ved at betale SU-lånet tilbage før tid, at jeg udskød tilbagebetalingen af andelsboliglånet. Min familie blev hårdt ramt af eftervirkningerne efter den økonomiske krise, og jeg valgte derfor at yde et rentefrit familielån, for at hjælpe familien ovenpå igen. Det blev ikke givet på éen gang men nærmere som en slags kassekredit, hvor der blev overført noget, når behovet var der. Jeg vidste derfor hele tiden, at det var penge, som jeg godt kunne undvære, men ret beset, så kunne jeg have været gældfri nogle år tidligere, hvis jeg ikke havde ydet lånet. At jeg havde et rentetab, ved at betale renter på andelsboliglånet imens jeg ingen renter fik på det ydede familelån, var en lille pris at betale, for at hjælpe mine nærmeste.

Familie er vigtig for mig. Og som tidligere nævnt, har jeg også en drøm om, at stifte familie selv. Tager man de finansielle briller på, så er det at stifte familie ikke det mest økonomisk rationelle, da det er beregnet, at det koster en million pr. barn. Dertil kommer, at min kæreste og jeg ved, at vi skal i fertilitetsbehandling for at kunne få egne børn, og selvom det offentlige betaler 3 forsøg til at få første barn, så skal vi selv betale for forsøg i det private, hvis vi vil have mere end 1 barn (og der ikke er nedfrosne, befrugtede æg tilbage fra det forsøg, hvor man blev gravid med første barn). Og uanset om vi ender med flere fertilitetsbehandlinger eller måske går adoptions-vejen for at få børn, så er det ganske givet, at det bliver en dyr og hård proces. Men det at få børn og stifte familie er for mig vigtigere end at få en lidt større opsparing.

Penge er ikke alt

Konklusionen på ovenstående må derfor være, at nogle ting i livet er vigtigere end penge. Og jeg er ret bevist om, hvilke ting der er vigtigere for mig end penge.

 

 

Penge og prioriteringer

Finansiel uafhængighed

Der er noget, som jeg har tænkt meget over på det sidste. Da jeg startede bloggen havde jeg haft en periode, hvor jeg havde læst rigtig mange bøger og internetsider om finansiel uafhængighed og investeringer. Alligevel er det ikke noget, som jeg (endnu) har skrevet så meget om her på bloggen.

Jeg vil fortsat gerne være finansiel uafhængig, og jeg har gennem længere tid (også før jeg hørte om begrebet finansiel uafhængighed) haft fokus på at nedsætte mit forbrug, undgå livsstilsinflation og opspare en stor del af min indtægt.

Alligevel føler jeg ikke helt, at jeg – endnu – er på vej mod finansiel uafhængighed. For jeg er endnu ikke begyndt at investere mine penge. Og investeringer, der kan skabe passiv indkomst, er et af de største fokuspunkter for folk, der søger finansiel uafhængighed / FIRE. (FIRE står for financial independence, retire early – altså at man søger finansiel uafhængighed for at kunne stoppe i sit fast lønmodtager-job og stadigvæk have penge nok til at lave lige det, som man gerne vil uanset hvor meget eller hvor lidt, man tjener på det).

Hvorfor er jeg ikke begyndt at investere endnu?

Grunden til at jeg endnu ikke er begyndt at investere endnu er et økonomisk valg. Et valg om, at jeg pt. opsparer mine penge til at (forhåbentlig) at kunne undgå banklån i forbindelse med køb af ny bolig. Økonomisk set kan det være fornuftigt nok, da jeg på den måde undgår en høj boliglåns-rente og kan nøjes med den mere fornuftige realkredit rente.

Så ind til videre har jeg fravalgt investeringernes positive rentes rente effekt til fordel for at kunne undgå et boliglåns negative rentes rente effekt. Og hvor investeringernes afkast er ukendt, så har jeg en garanteret besparelse ved – så vidt muligt – at undgå et boliglån i banken.

Så selvom jeg gerne vil begynde at investere, så venter jeg lige til jeg har købt bolig. Så kender jeg også bedre min nye finansielle situation og ved, hvor meget jeg hver måned kan afsætte til investeringer.

Men ejerbolig er da også en investering!?

Mange mennesker vil nok også betragte et køb af ejerbolig som en investering. Men efter at have læst rigtig mange bøger om FIRE og økonomi, tænker jeg ikke længere sådan.

Jo, en ejerbolig kan stige i værdi – og vil over en lang nok periode næsten altid stige i værdi, da der også sker inflation af priserne i samfundet. Men det er jo reelt set kun en investering, hvis man sælger igen eller lejer boligen ud, så værdien bliver realiseret. Og det er ikke ligefrem tanken med den bolig, som min kæreste og jeg vil købe.  Tværtimod ønsker vi at købe en bolig, der kan være vores hjem ind til den dag, hvor vi er gamle og grå og ikke længere orker et stort hus.

Et bolig er heller ikke et aktiv i mine øjne – selvom en revisor ofte vil sætte en ejerbolig på listen over aktiver. For aktiver er noget, som man tjener penge på. Og reelt set er en ejerbolig mere en udgift. En udgift til ejendomsskat og ejendomsværdi-skat. En (rente-)udgift til realkreditlån og eventuelt boliglån. Udgift til forsikring. Og en udgift til drift, vedligeholdelse og reparationer.

Af den grund er der mange indenfor FIRE-bevægelsen, der anser ejerboliger for at være et passiv. Og der er ingen tvivl om, at et køb af en bolig til flere millioner kroner (sådan som ejerboliger i Københavns-området koster) ikke ligefrem hjælper på mig på vej mod finansiel uafhængighed.

Værdier og valg

Drømmen om finansiel uafhængighed er bare ikke den eneste drøm, der tæller. Drømmen om ejerbolig tæller også. Og drømmen om at opleve verden tæller (hvorfor vi f.eks. prioriterede at tage på fire ugers rundrejse til Japan). Ligesom alle de andre fremtids- og livsdrømme også tæller.

I bund og grund handler det jo om, at finde ud af, hvad der er vigtigst for en. Og så prioriterer sine ressourcer (her: penge) i overensstemmelse med det. Det handler om værdier og livsstilsvalg. Og om at prioritere.

Og lige nu er fokus på, at min kæreste og jeg ved køb af en ejerbolig, kan skabe fundamentet for vores fremtid. Min nuværende andelsbolig er ikke egnet, da hans hund ikke må være her. Og hans lejede ungkarle-hybel er heller ikke det rigtige sted. Vi skal ud til et sted tættere på naturen – med en have til hunden og mig (der er kommet i have-alderen). Og vi skal finde et sted, hvor der er plads til de børn, som fremtiden forhåbentlig byder på.

Det handler om, at få skabt det liv vi gerne vil have. Og ikke kun bruge alle sine midler på, at spare op til en fremtid, som ikke er garanteret (selvom jeg også er fortaler for at spare op til fremtiden – som minimum ved en fornuftig pensionsopsparing, som både min kæreste og jeg heldigvis har gennem vores arbejdspladser).

 

 

 

 

Boligkøb – Forhandling og rådgivning af køber

Når du har fundet drømmeboligen

Når du har startet din boligsøgning, og udvalgt dig den helt perfekte drømmebolig for din fremtid, så er det blevet tid til, at afgive et bud på boligen. Selvom jeg endnu ikke har budt på en ejerbolig, kan jeg dog huske fra købet af min andelsbolig, at det er en helt vild ting pludselig at lave sit livs dyreste køb. Og jeg ved, at min kommende ejerbolig bliver dyrere at købe end min andelsbolig – så det bliver kun vildere endnu!

Mange forhandler selv

Det ikke ualmindeligt at købere selv forhandler købesummen og overdragelsessummen med sælgeren via ejendomsmægleren. Og der er selvfølgelig meget man kan gøre, for at give det rette bud. Man skal have styr på sine egne økonomiske begrænsninger, man skal sætte sig godt ind i markedet og salgspriser (ikke udbudspriserne!) og endelig kan man overveje sin forhandlingsposition.

Ens forhandlingsposition afhænger bl.a. af din egen situation – f.eks. hvor kritisk er det at finde en ny bolig, og hvor meget luft, der er i dit budget i forhold til udbudsprisen. Din forhandlingsposition afhænger dog også af sælgers situation. F.eks. om det er vigtigt for sælger at sælge hurtigt eller om sælger hellere vil vente på den rette pris. Eller sælgers økonomiske situation f.eks. om sælgers gæld i huset overstiger værdien (for så skal banken godkende købet) eller om der tværtimod er god friværdi i huset.

Sælgers økonomiske situation får man ikke altid så meget at vide om, men ved at tjekke tingbogen på boligen på Tinglysning.dk  kan man helt gratis se, hvor meget gæld der er optaget i boligen. Husk dog, at det er lånets hovedstol (det vil sige: det oprindelige lånebeløb), der er tinglyst. Senere kan det reelle skyldige beløb være blevet mindre på grund af afdrag eller større f.eks. fordi der ikke har været afdraget på lånet, men at der i stedet er løbet renter og gebyrer på lånet. Er sælger virkeligt økonomisk presset, vil forskellige kreditorer dog ofte have foretaget udlæg i boligen, og det vil også kunne ses af tingbogen.

Ud over at forhandle med sælgeren om købesummen og overdragelsesvilkår, skal de fleste købere også køre en parallel forhandling med banken. Eller rettere: Med flere banker. For at få de bedste vilkår ved både realkreditlånet og banklånet (hvis man behøver et banklån), bør man indhente tilbud fra flere banker, og bruge tilbuddene til at forhandle en bedre samlet pris. Det kan godt være lidt komplekst med renter, bidragssatser, ÅOP (årlige omkostninger i procent) og de mange forskellige typer af lån, der findes. Og for at sammenligne tilbuddene skal de jo gerne tage udgangspunkt i samme type lån – uanset om man så er til fast rente, variabel rente eller en kombination af de to.

Det kan godt lade sig gøre at forhandle selv – særligt hvis man selv arbejder indenfor området, og derfor kender forretningsvilkårene ret godt. Men det er om at holde tungen lige i munden, når man skal køre flere parallelle forhandlinger på éen gang.

Derfor vil jeg bruge rådgivere

Netop fordi det, at købe en ejerbolig, bliver mit livs dyreste køb, så er jeg helt overbevist om, at jeg vil søge rådgivning fra professionelle. Eftersom jeg selv har arbejdet som rådgiver (som advokat – dog ikke indenfor fast ejendom), ved jeg hvor vigtig rådgivning kan være. Den rigtige rådgivning giver dig fornuftens stemme, så det ikke bare er forelskelsen i boligen, der får lov til at drive forhandlingerne. Den rigtige rådgivning kan betyde, at man undgår fremtidige konflikter, fordi aftalerne får styr på alting fra starten af. Og den rigtige rådgivning kan gøre, at du sparer mange penge på sigt – og selvom rådgivningen selvfølgelig koster noget, så kan den ofte tjene sig selv hjem igen.

Derfor er jeg helt overbevist om, at jeg som køber vil søge rådgivning. Selvfølgelig er der oftest en ejendomsmægler på, når en ejerbolig bliver solgt. Men tag ikke fejl: Ejendomsmægleren er sælgers rådgiver. Det er sælger, der betaler ejendomsmæglerens salær, og derfor også hos sælger, at loyaliteten ligger. Og selvom ejendomsmægleren er nok så flink, så har ejendomsmægleren en interessekonflikt, og er derfor inhabil i forhold til at rådgive køber. På den baggrund skal man som køber finde sine egne betroede rådgivere, hvis man ikke kan / vil klare det hele selv.

Købermægleren

En købermægler er specialiseret i at forhandle købesummen og overdragelsesvilkårene på vegne af køber.

De kender boligmarkedet, og ved hvilke parametre man kan rykke på  i en forhandling- og det er ikke kun købesummen, men også f.eks. dispositionsret før overdragesesdatoen og medfølgende løsøre. Det kan jo have stor økonomisk betydning, at bo gratis i en periode – særligt hvis man selv er ved at sælge sin egen bolig. Og det kan også være ganske fornuftigt at drøfte løsøre – for det kan jo være, at der allerede er f.eks. tilpassede gardiner eller haveredskaber, som du som køber ellers skal ud og købe fra nyt af.

Købermægleren er også fornuftens stemme, som hjælper køberen med at sikre, at man ikke betaler en unødvendig overpris for en bolig, bare fordi man er forelsket i boligen og allerede er begyndt at drømme om fremtiden i boligen.

Dette kan være relevant ved stort set alle overdragelser. Undtagelsen er vel nærmest kun, når der er tale om en familieoverdragelse, hvor både sælger og køber ønsker det samme f.eks. at det voksne barn får en økonomisk fordel af forældrene ved at overdragelsen sker til lavest mulige pris.

Den finansielle rådgiver

Der findes både firmaer, der kun arbejder som finansielle rådgiver, og firmaer, der både hjælper som købermægler og finansiel rådgiver. Fælles for de finansielle rådgivere er dog, at deres fokus i forbindelse med huskøbet er, at stå for forhandlingen med bank og realkreditinstitut.

De finansielle rådgiveres opgave er således at sikre, at køberen får de bedste og billigste lån – noget der kan betyde helt op til halve og hele millioner kroners forskel i forhold til, hvis man bare tager det første og det bedste tilbud fra sin egen bank. Selv hvis du har en bank, der som udgangspunkt er helt rimelig, så kan det nemlig oftest betale sig (også på grund af rentes rente effekten) at forhandle om prisen.

De finansielle rådgivere kan også vejlede en køber til at vælge, hvilken slags lån, der passer bedst til købers situation og risikoprofil. Måske er det billigere på sigt at afdrage fra starten af, men på grund af købers situation giver det måske bedre mening med en periodes afdragsfrihed (f.eks. hvis boligen bliver købt af en studerende, hvor det giver mening først at afdrage efter studietiden er overstået og indtægterne bliver højere). Og måske er det umiddelbart billigere at vælge en variabel rente frem for den faste rente, men køberens risikoprofil gør, at man ikke vil tage chancen med at renterne pludseligt stiger så meget, at man ikke kan blive i boligen efter rentestigningen. Enhver køber er forskellig – og derfor er det også forskellige løsninger, der er “den bedste” løsning.

Eftersom den finansielle rådgiver anbefaler bestemte produkter i forbindelse med lånoptagelsen er det meget vigtigt, at finde den helt rigtige uafhængige rådgiver. Der er det sikreste valg, at vælge en finansiel rådgiver, der arbejder specifikt indenfor området, og som har tilladelse fra Finanstilsynet. Tilladelsen fra Finanstilsynet garanterer nemlig, at Finanstilsynet holder tilsyn (kontrol) med rådgiveren. Dette link fører dig til listen over godkendte finansielle rådgivere – men husk, at det ikke er dem alle, der arbejder med lige netop boligkøb og boliglån, da nogle af dem har andre specialer f.eks. investering.

Advokaten

Advokatens rolle er at rådgive køberen i forhold til købsaftalen og skødet til boligen. Ikke bare i forhold til de ting, der direkte fremgår af købsaftalen og skødet, men også alle de andre ting, der kan være vigtige at vide som køber f.eks. hvis der er tinglyst nogle rettigheder på ejendommen, som man som køber skal respektere. Med andre ord – og nok ikke så overraskende – tager advokaten sig af den juridiske del af bolighandlen.

Den juridiske rådgivning  skal sikre, at aftalerne er udformet på en betryggende måde for køberen, og at man ikke kommer til at købe noget, som ikke kan bruges på den måde som man ønsker. Advokaten kan også hjælpe med tinglysningen af ejendomshandlen, og den refusionsopgørelse, der skal laves, når omkostningerne for f.eks. årets ejendomsskat, ejendomsværdiskat og forbrugsudgifter skal fordeles mellem sælger og køber.

Nogle købermæglere og finansielle rådgivere samarbejder allerede med en advokat, som man kan vælge at bruge. Men hvis du selv skal finde en advokat, så vælg en, der er specialiseret indenfor fast ejendom og bolighandler. På Advokatnøglen (som er en oversigt over samtlige danske advokater) kan du finde de advokater, der arbejder med bolighandel. Nogle arbejder dog mere med det end andre, og ikke alle advokater har de rigtige nøgleord registeret på Advokatnøglen. Et endnu bedre sted at finde den rigtige advokat, er derfor ved at gå ind på hjemmesiden for foreningen Danske Boligadvokater, hvor advokater, der har bolighandel som fokusområde, kan ses på en liste og på et Danmarks-kort, så du kan finde din lokale boligadvokat.

 

 

Boligkøb – lad boligsøgningen begynde

Lad boligsøgningen begynde

Som jeg skrev i sidste uge, har jeg igennem mange år fulgt med på boligmarkedet, da jeg har en drøm om at flytte til en ny bolig med plads til familieliv og med grønne områder i nærheden.

Jeg vil anbefale, at man først begynder den egentlige boligsøgning, når man er klar over sin motivation for at flytte, har klarlagt hvilke behov en bolig skal opfylde samt har fået styr på sine økonomiske muligheder. Når det så er sagt, så må man gerne være lidt mere kreativ i selve søgningen. Måske har den bolig, du leder efter, på papiret et værelse for lidt – men når du så ser den, så opdager du, at der nemt kan opføres en skillevæg til et ekstra værelse. Eller måske skal der fjernes en væg for at få et åbent køkken-alrum. Eller måske ligger boligen lidt udenfor dit normale søgeområde geografisk, men i et lige så dejligt område. Eller måske er den sat til salg lidt for dyrt, men prisen kan forhandles ned til at være indenfor dit budget. Eller…

Mulighederne er mange – hvis bare man er åben overfor, at det perfekte ikke nødvendigvis er helt perfekt fra starten af. Og måske man bliver nød til at gå på kompromis med enten boligen eller beliggenheden for at finde det kommende hjem. Ja, faktisk er det næsten forventeligt, at der skal indgås kompromisser.

Hvilke internet sider søger man på?

Da jeg begyndte at lede efter rækkehuse, så jeg mest på Boligsiden, men senere i søgningen fik jeg vænnet mig mere til Boliga, der også har selvsalgs-boliger. Begge steder brugte jeg kort-funktionen meget, for: beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Det er så supervigtigt, at bosætte sig det rigtige sted – og for mig, er det ikke et bestemt postnummer, men handler mere om, at være tæt på god offentlig transport (med fornuftig transporttid til arbejde, familie og venner), tæt på indkøb og nær grønne områder.

Tidligere i år læste jeg dog, at det er blevet mere og mere almindeligt med skuffesalg – det vil sige, hvor salget sker direkte til en køber i ejendomsmæglernes køberkartotek. Det er ikke længere kun for liebhaveri, men også for almindelige boliger. Derfor er det nu en rigtig god idé, at tage fat i ejendomsmæglere i de områder, som man er interesseret i, for at komme med i deres respektive køberkartoteker. På den måde får man også beskeder om boliger, der ikke kan ses på internettet og dermed heller ikke på hverken Boligsiden eller Boliga.

Undersøg ejendommen og boligområdet nærmere

En af grundene til, at jeg skiftede til mest at bruge Boliga var, at jeg synes, at de havde lidt flere informationer med på den side, hvor man kunne klikke sig videre til ejendomsmæglerens hjemmeside. Blandt andet kunne man på Boliga se hvordan solen er på grunden, om der er risiko for oversvømmelse ved nedbør og om der er støj (sådan da – har oplevet en del trafikstøj et sted, hvor der skulle være stille jf. målingerne Boliga bruger).

Derudover kan man på Boliga ved illustration se, om boligen er dyr eller billig i forhold til andre boliger i området. Men der skal man dog være opmærksom på, at der i mange områder vil være mere attraktive steder end andre (f.eks. boligerne med udsigt fremfor dem længere tilbage – eller boligerne som ligger stille fremfor ved trafikstøj), og det kan man ikke så nemt bruge sammenligningen fra Boliga.

Jeg synes derfor, at det var meget bedre at gå ind på DinGeo, indtaste adressen og så vælge fanen ejendomsvurdering. Her kan man se 1) den offentlige ejendomsvurdering, 2) hvad boligen vil koste, hvis man antager, at den vil koste den gennemsnitlige udbudspris i området, og 3) det mest interessante tal (synes jeg): hvad boligen vil koste i følge Analytical Valuation Modellen (AVM), som er et værktøj flere danske banker bruger til boligprisvurdering. Er boligen ikke til salg på internettet, kan man også se 4) hvad boligen vil koste, hvis man antager, at den vil koste den gennemsnitlige salgspris i området, og 5) hvad boligen vil koste, hvis man justerer salgspristallet for tidligere salg (det vil sige: hvor meget over eller under den gennemsnitlige salgspris, som boligen tidligere er blevet solgt for).

DinGeo er derudover en guldgruppe af information om ejendommen. Man kan finde ejendommens dokumenter og se, hvordan dækningen er i området i forhold til internet og mobil (især vigtigt udenfor byerne). Men den sjoveste side er den første side, som man kommer ind på, lige når man slår boligens adresse op. Den har godt nok også en række praktiske informationer om forurening, oversvømmelsesrisiko og ejendommen. Men det jeg synes var sjovest var deres beskrivelse af lokalområdet, hvor der er lavet en beskrivelse af naboerne (systemet har opdelt den danske befolkning i 9 grupper og 36 typer). Det siger jo f.eks. ret meget om området, om naboerne er aktive børnefamilier eller det er det grå guld, der beboer området. Personligt har jeg f.eks. hørt om par, som rimelig hurtigt er flyttet igen, fordi der manglede legekammerater til børnene i området – og selvom grå guld naboerne på sigt selvfølgelig vil blive udskiftet med yngre generationer, så var det ikke sikkert, at det ville ske før børnene alligevel var store (og så ville det måske være børnefamilier med yngre børn, som blev de nye naboer). Personligt kunne jeg ikke lige lade være med at teste beskrivelserne ved at taste min egen adressse og nær families adresser – og jeg må indrømme, at beskrivelserne passede meget godt på de forskellige områder.

Udover disse hjemmesider er det naturligvis vigtigt – og nok det vigtigste – at se boligen (eventuelt sammen med en byggesagkyndig rådgiver) og at være opmærksom på ejendommens tilstandsrapport, energirapport og andre oplysninger i forbindelse med salgsopstillingen.

Derudover kan det være en god idé at lære området at kende (hvis man ikke kender det i forvejen). Man kan selvfølgelig altid gå en tur i kvarteret, og tage forbi de lokale butikker, sportsfaciliteter mv., men selv har jeg også gjort noget lidt andet: Jeg har gerne meldt mig som indsamler for Røde Kors, Red Barnet, SOS Børnebyerne, Kræftens Bekæmpelse eller den organisation, som lige har haft landsindsamling den måned. Ved at vælge den indsamlingsrute, der gik forbi den interessante bolig (hvis det var muligt), fik jeg – bogstavelig talt – mulighed for at banke på hos alle naboerne og opleve, hvilken slags mennesker, der boede i lokalområdet. De fleste steder er det jo søde mennesker, der åbner døren, men det giver alligevel et indblik i kvarterets sammensætning af unge, gamle og børnefamilier. Og det er jo altid rart at få fornemmelsen af, at det er gode naboer man kan få, hvis man vælger lige netop den interessante bolig.

Idéen med at samle ind for at lære sit boligområde at kende, er i øvrigt også god efter at man er flyttet ind. Da jeg selv var indsamlingsleder for Røde Kors, promoverede jeg idéen med annoncer i lokalavisen (sponsoreret af den lokale ejendomsmægler), og flere nævnte, at det var derfor de var blevet indsamlere. For mange (særligt for tilflyttere) var det en stor bonus at lære deres eget boligområde at kende  samtidigt med, at de støttede et godt formål.

 

Boligkøb – hvor starter man?

Drømmen om hus med have

Jeg har længe drømt om, at købe en ny bolig med plads til familieliv og med grønne områder i nærheden. Derfor  har jeg igennem mange år fulgt med på boligmarkedet . Og jeg har faktisk også været så langt, at jeg har været i banken omkring nogle boliger. Selvom jeg hver gang har fået ok til økonomien, har jeg – af forskellige årsager – ikke afgivet nogen købstilbud. De første gange fordi jeg alligevel ikke var sikker på, at det var det rigtige tidspunk for mig at flytte (jeg boede jo faktisk ok i min andelsbolig – og hvorfor så sætte sig dyrere, når man i stedet kunne bo billigt og spare op til at undgå bankens boliglån). Og senere fordi jeg mødte min kæreste og hellere lige ville vente til at finde noget med ham.

Ikke destro mindre er jeg efterhånden en ret habil boligsøger, og måske nogle af jer, kan bruge mine erfaringer – og faktisk er det nu sikkert og vist, at min kæreste og jeg har besluttet os for at købe bolig sammen indenfor det næste år. Derfor vil jeg skrive nogle blogindlæg om køb af bolig. Denne gang vil jeg først skrive en smule om at kende sin motivation og sit behov, men derefter fokuserer jeg på  noget rigtigt vigtig: at få styr på den økonomiske side, så man ved hvor dyre huse man kan tillade sig at se efter:

Motivation og behov

Motivationen for at begynde at se på bolig er meget forskellig. For mig handlede  om, at komme ud af byen og ud til “noget med have” i en forstad – og jeg er sikker på, at det for mange også “bare” starter med en drøm om noget nyt eller anderledes end det, som man har. Og for rigtig mange andre er det livsbegivenheder, der skaber motivationen – såsom at flytte hjemmefra eller at man bliver flere eller færre i familien.

Motivationen hænger dog tæt sammen med behovet: Hvor vil man bo – i forhold til arbejde, familie og venner? Vil man bo på en landejendom, i et hus, i et rækkehus eller i en lejlighed? Skal det være nyt eller må det gerne kræve lidt renovering? Hvor stor skal boligen være (hvis man kan få råd til det)? Er det vigtigt at alle har sit eget værelse, eller vil man gerne bo tættere sammen? Skal der være store udearealer eller helst ingen have?

Jeg tror de fleste helt automatisk, gør sig tanker om motivationen og behovet, men det er ikke det eneste, man bør have styr på, før man går alt for godt i gang med boligsøgningen.

Økonomien

Boligkøb er ofte den dyreste udgift, som man kommer til at have i sit liv. Et boligkøb koster jo ikke kun købesummen, men kommer med en række yderligere udgifter:

  • Tinglysningsafgifter (og ikke bare en men flere – for der er både tinglysning selve købet og tinglysning af lån i boligen),
  • Rådgiversalærer,
  • Omkostninger ved optagelse af lån i boligen (realkreditlån og for den sidste del boliglån),
  • Ejerskifteforsikring, og
  • Andre engangsbeløb der relaterer sig til boligkøbet f.eks. flytteomkostninger.

Dertil kommer alle de løbende udgifter, der ændrer sig, når man køber bolig:

  • De årlige omkostninger til realkreditlånet og boliglånet,
  • Ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten,
  • Husforsikring,
  • Udgifter til (grund)ejerforeningen,
  • Kommuneskatten (hvis du flytter kommune),
  • Vedligeholdelsesudgifter til boligen,
  • Renovationsafgifter for affaldshåndtering,
  • Omkostninger ved forbrug af el, vand og varme, og
  • Alle mulige andre udgifter der ændrer sig (f.eks. kan hvor du bor påvirke, hvilke muligheder du har for køb af internet og fjernsynspakker, ligesom  f.eks. udgifter til pasning af børn, madordning til ældre mv. kan være forskellig fra kommune til kommune).

Ja, jeg ved faktisk ikke en gang om jeg har fået det hele med – for selvom jeg er begyndt på boligkøbs-processen, så har jeg endnu ikke købt en ny bolig. Og det er mange år siden, at jeg sidst flyttede (ja, faktisk har jeg boet i min “studielejlighed” i over 10 år nu).

Banken og realkreditinstituttets krav

Det jeg til gengæld ved, er at det er meget vigtigt, at tage et indledende møde med sin bank, for at få hjælp til at danne et overblik over, hvor meget man kan købe for.

Banker og realkreditinstitutterne er bundet af en hel del love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger, som har betydning for, hvor meget man som boligkøber kan få lov til at låne – og hvordan lånet skal være fordelt mellem realkreditlån og boliglån. For at leve op til alle disse regler, stiller bankerne og realkreditinstitutterne en række begrænsninger op for boligkøberes muligheder for at optage lån:

Maksimal belåning

Vil man bo i en landejendom kan man f.eks. kun få realkreditlån op til 70 % af ejendommens værdi, hvorimod realkreditlånet kan være op til 80 % af ejendommens værdi ved huse, rækkehuse og lejligheder. Og i andelsboliger kan du slet ikke få lån i et realkreditinstitut, men kun et andelsboliglån i banken.

En boligkøber skal som udgangspunkt selv betale 5 % af købesummen for den faste ejendom. Man må ikke omgå disse bestemmelser f.eks. ved at pengeinstitutet  finansierer de sidste 5 % ved træk på en nyoprettet kassekredit. Der er dog ikke noget til hinder for, at boligkøberen vælger at fremskaffe udbetalingen på 5 % ved træk på en allerede oprettet kassekredit (som ikke er oprettet i forbindelse med boligkøbet) eller at boligkøberen låner sig til pengene fra f.eks. familie.

Det vil i særlige tilfælde være muligt at fravige udgangspunktet om, at en boligkøber skal kunne finansiere 5 % af købesummen, såfremt der er særlige omstændigheder, der gør at det alligevel vil være økonomisk forsvarligt for pengeinstituttet at yde lånet. F.eks. hvis en nyuddannet ikke har kunnet nå at spare pengene sammen, men på grund af sin nye lønindtægt har mulighed for at komme ned på en 95 % belåning indenfor 2-3 år.

Gældsfaktor

Derudover skal man som boligkøber være opmærksom på gældsfaktoren. Gældsfaktoren er boligkøberens samlede gæld sat i forhold til boligkøberens årlige bruttoindkomst. Hvor høj en gældsfaktor der er acceptabel varierer fra bank til bank eller realkreditinstitut til realkreditinstitut, men der er dog nogle fælles regler:

Hvis en husstand optager høj gæld på mere end fire gange husstandsindkomst og kommer over 60% i belåningsgrad, vil der være begrænsninger på hvilke realkredit- eller realkreditlignende boliglån, man kan få. Og såfremt boligen ligger i et vækstområde (det vil sige København, omegnskommunerne til København eller Aarhus), er der yderligere begrænsninger i forhold til hvilke lån, man kan få.

De fælles regler om gældsfaktor har – ligesom reglen om udbetaling – også nogle enkelte undtagelser f.eks. hvis en studerende har høj jobsikkerhed efter endt uddannelse, og gældsfaktoren derfor kan forventes at blive nedbragt efter endt uddannelse.

Rådighedsbeløb

Den tredje ting, der er vigtig at have styr på, er rådighedsbeløbet – det vil sige det beløb, som er tilbage efter alle faste udgifter er betalt.

I forhold til boligkøb har Finanstilsynet anbefaler følgende rådighedsbeløb:

  • 5.000-6.000 kr. om måneden for enlige
  • 8.500-10.000 kr. om måneden for samlevende par
  • Plus 2.500 kr. per barn

Såfremt  boligen ligger i et vækstområde (København, omegnskommunerne til København eller Aarhus) kan kravene til rådighedsbeløb dog være lidt højere, hvis man vælger variable lån, da banken / realkreditinstituttet skal sikre, at rådighedsbeløbet fortsat er tilstrækkeligt, hvis der kommer en rentestigning.

Det er op til hver enkelt bank / realkreditinstitut at fortolke anbefalingerne, og nogle steder vil de være mere rigide end andre steder. Hvis du igennem en længere periode kan dokumentere, at du lever for et lavere rådighedsbeløb, så vil nogle banker muligvis acceptere et lavere rådighedsbeløb fremover også. Og nogle banker vil sige, at man bør afsætte 2.500 kroner til det første barn, men at kan nøjes med 2.000 kroner for efterfølgende børn.

Kravene har stor betydning

Reglerne til bankerne og realkreditinstitutternes krav ændres med jævne mellemrum. Derfor er en samtale med banken ret oplysende – og det kan også være en god idé at tale med flere banker / realkreditinstitutter, samt eventuelt få en uvildig rådgiver på, da en forhandling af lånevilkårene kan have betydning for, hvordan resten af økonomien ser ud.

Et eksempel fra det virkelige liv

Selv var jeg f.eks. ude for, at jeg – før jeg mødte min kæreste – havde set på et lille rækkehus med have, som jeg var interesseret i. På grund af opsparing (bl.a. i min nuværende lejlighed) kunne jeg lægge ca. 25 % af købesummen kontant. Det betød jeg både levede op til 5 %-reglen og kunne undgå banklån ved siden af realkreditlånet. Jeg havde også en god løn, så kravet om rådighedsbeløbet var også opfyldt. Men på grund af gældsfaktoren (altså de resterende 75 % af købesummen, som skulle lånes, sammen med mine øvrige lån/lånemuligheder, sat overfor min årlige bruttoindtægt) kunne pengeinstituttet ikke umiddelbart godkende mig som køber. Det kunne dog forholdsvist nemt løses ved enten at sælge min andel inden købet eller ved at sløjfe en kassekredit, som jeg havde fået smidt i nakken af banken som studerende, men som jeg faktisk aldrig rigtigt havde brugt (ok, der var vist enkelte gange hvor jeg havde glemt at overføre penge fra min opsparingskonto til lønkontoen med kassekredit-rettigheden, men det var hurtigt gjort, når jeg opdagede det). Jeg synes, at det er et fint eksempel på, at man skal huske at se på både kontantbehovet og gældsfaktoren. Det var dog andre grunde der gjorde, at jeg alligevel ikke købte det lille rækkehus, og blev boende i min lejlighed.

 

Bæredygtige vaner – Derhjemme

Indeholder reklamelinks

Introduktion

Efter at være blevet opmærksom på Earth Overshoot Day, fik jeg lyst til at lave en status over nogle af de ting, som jeg selv gør for at leve mere bæredygtigt og undgå unødigt overforbrug. I denne uge skal det handle om tingene derhjemme, og der er mange mindre ting, som kan gøre en forskel. Jeg håber, at listen kan give inspiration til andre.

I hjemmet:

Møbler: Jeg har aldrig rigtigt gået op i, hvad der er på mode, og derfor er de fleste af mine møbler efterhånden ret gamle. Mange af dem købte jeg, da jeg flyttede hjemmefra for over 12 år siden – og da jeg på daværende tidspunkt arbejde i en møbelbutik, gik jeg allerede dengang meget op i, at det skulle være langtidsholdbare møbler i god kvalitet, som jeg godt kunne lide (og det kunne jeg heldigvis finde både i billige og dyrere butikker). Det er naturligvis mere bæredygtigt at bruge de møbler, som man har, fremfor at hele tiden at skifte dem ud, og – på trods af jobbet i møbelbutikken – er jeg ikke blevet fristet til særligt mange udskiftninger. De møbler, der er kommet til siden, har som udgangspunkt alle erstattet udslidte møbler, som jeg enten havde med fra barndomshjemmet eller som var arvet i forbindelse med flytningen hjemmefra (fordi jeg ikke havde råd til andet – og ikke fordi jeg selv valgte stilen). Faktisk kan jeg kun nævne to undtagelser, hvor møbler, som jeg selv havde købt efter at jeg flyttede hjemmefra, er blevet udskiftet før tid: 1) En sofa, der passede til de gamle møbler, blev solgt til fordel for en mere passende sofa, da de udslidte møbler blev opdateret, og 2) to upraktiske sengeborde blev givet til genbrug, og i stedet blev der købt to kommoder, som både fungerer som sengeborde og opbevaring. Og når man skifter møbler ud, så kan man undersøge, om de nye møbler har en af miljømærkningerne f.eks. FSC-mærket for træ fra skove, der drives bæredygtigt, og som man ofte ser på f.eks. havemøbler.

Ting generelt: Jeg har aldrig været den, som har købt særligt mange ting – og dem, som jeg har, beholder jeg længe. I mange år bemærkede veninderne ligefrem hvor få nipsting jeg havde, og spurgte om jeg ikke skulle købe noget “for at gøre hjemmet personligt”. Jeg levede dog fint uden, og har langsomt fået fundet de ting, som jeg kan lide. Alligevel kom der også ting ind i hjemmet, som ikke længere passede ind eller ikke længere blev brugt (inklusive nogle gaver, som egentlig aldrig havde været i min stil, men som ikke kunne byttes). De blev ryddet ud, da jeg begyndte min minimalisme-rejse og fik brugt KonMari-metoden.  Efter at jeg er begyndt at tænke minimalistisk, tænker jeg endnu mere over hvad, der får lov til at komme ind i mit hjem, og der bliver også stadigvæk ryddet ud i det overflødige. Og så bliver jeg klogere på det der med personlig nips: Et stort 150×150 cm maleri (som var en af de gaver, der aldrig havde sagt mig noget) blev f.eks. skiftet ud med flere små 10×15 cm og 13×18 familiefotos i rammer stillet på en hylde –  og det gør jeg ikke igen, da det tog meget mere tid, at støve af, og jeg så hellere vil hænge dem op på væggen (og støve dem af der), end at skulle rykke rundt på rammerne på hylden hver gang, der gøres rent. Så med andre ord: Når det gælder ting, så skal det enten være nødvendige ting eller ting der giver mig glæde (og så skal det ikke være alt for besværligt at holde pænt). Samtidigt skal det være langtidsholdbart af god kvalitet – og på det senere er jeg begyndt at tænke mere over, om det også er bæredygtigt f.eks. ved at have den rette miljømærkning. På den måde undgår jeg unødigt overforbrug.

Bøger: Jeg elsker bøger! Alligevel har jeg kun fire hylder med bøger, som jeg har samlet gennem tiden – for jeg er nemlig storforbruger af biblioteket. I årets første 8 måneder har jeg  f.eks. lånt over 20 bøger med hjem, samt brugt mange af bibliotekets andre services f.eks. online tjenester til film, magasiner og e-bøger.

Batterier: De fleste hjem har ting, som skal bruge batterier. Jeg vælger så vidt muligt genopladelige batterier fremfor batterier, der ikke kan genoplades.

Når det skal være lidt festligt: Mange bruger nok meget af det samme julepynt år efter år, men jeg gør faktisk det samme i forhold til pynt til nytår og fødselsdag. På den måde undgår jeg en masse engangspynt.

Særligt i køkkenet

Madopbevaring: Som jeg tidligere har skrevet, så tænker jeg over, hvilken emballage, der er om madvarerne, men også derhjemme prøver jeg at undgå engangsemballage. Mine skåle har genanvendelige låg, og jeg bruger også tallerkener meget som låg – f.eks. når tærtefadet med resten af tærten skal i køleskabet. Derudover har jeg en del genanvendelige bøtter, som bruges til såvel madrester som opbevaring af tørvarer og til når jeg skal fryse mindre portioner ned af f.eks. brød, kød eller grønt. Madkasser kan også bruges fremfor stanniol, husholdningsfilm, frostposer og madpapir  – men eftersom jeg ikke har en madkasse, så bruger jeg bare en af mine genanvendelige bøtter.

Te og kaffe: Jeg køber helst te i løsvægt, og bruger så min tesi eller mit teæg, når teen skal brygges. For mig er der ingen grund til at købe te pakket i individuelle engangs-teposer – men jeg har dog også te i teposer derhjemme, som jeg f.eks. har fået i gave. Kaffe drikker jeg ikke selv, men når der kommer gæster, der drikker kaffe, så brygger jeg det i en stempelkande. Jeg har simpelthen aldrig forstået idéen med kaffemaskiner, hvor hver enkelt kop efterlader et spor i form af en metalkapsel.

Bagepapir: Jeg bruger kun sjældent bagepapir – og når jeg gør, så er det ofte min genanvendelige silikonemåtte, der bruges. I stedet så drysser jeg mel, havregryn eller lignende på bagepladen, når der skal bages. Og skal jeg bruge bradepanden til mad, så kan den smørres på samme måde som et fad.

Køkkenrulle, servietter og lignende: Jeg har aldrig rigtigt brugt køkkenrulle – faktisk har jeg vist kun købt 3 pakker køkkenrulle til sammen i alle de +12 år jeg har boet hjemmefra – og jeg har stadigvæk nogle ruller tilbage. I stedet bruger jeg genanvendelige klude til at tørre op og af med. Nogle bruger også køkkenrulle i stedet for servietter, men der vasker jeg nu bare hænder igen efter maden eller bruger et viskestykke. Jeg har dog en tanke om, at jeg på et tidspunkt skal have rigtige stofservietter, som kan bruges. På samme måde vil jeg gerne udskifte engangs-lommetørklæder med nogle i stof – som jeg alligevel har hørt er mindre kradse ved huden, når man er syg og pudser næse hele tiden.

Rengøring

Rengøringsmidler: Jeg bruger reelt set kun få rengøringsmidler: Støv tørres af med støvklude, og skal overfladerne tørres bedre af end det, så kommer jeg lidt opvaskemiddel (der både er miljømærket og astma- og allergivenligt) i en lille spand med vand, som så kan bruges på alle overflader. Vand med opvaskemiddel er også nok til pudsning af briller, spejle og vinduer (dog tilføjer jeg nogen gange lidt salmiakspiritus, når der skal pudses spejle og vinduer). Når jeg – efter at have fejet eller støvsuget – vasker gulve, er opvaskemidlet byttet ud med miljømærket universalrengøringsmiddel. Vand med universalrengøringsmiddel bruger jeg også, når fliserne på badeværelset skal vaskes over. Derudover har jeg miljømærket toiletrens, og eddike eller eddikesyre til at klare afkalkning – dog klares afkalkningen af vaskemaskinen med hexofosfat, da vaskemaskinen ikke har så godt af syren. Jeg har vist også lidt brun sæbe, som er blevet brugt til at rengøre ovnen, men ellers var det vist alle mine rengøringsmidler.

Når tingene ikke længere skal bruges

Genbrug: Enkelte ting får jeg solgt, men ellers donerer jeg alt brugbart til Røde Kors. Jeg går meget ind for genbrug – om end jeg er bedre til at donere til genbrug, end jeg er til at købe genbrug. Dog prøvede jeg lige mit første byttemarked her i weekenden, og der kom jeg da hjem med to bøger og en enkelt bluse. Bøgerne får kun lov til at blive i hjemmet ind til de er læst, og blusen er jeg ikke helt overbevist om endnu (den kunne først prøves på derhjemme) – men uanset hvad, så har jeg da fået startet lidt på det med at finde ting fra genbrug, og jeg kom selv af med 10 kg. tøj og ting.

Affaldssortering: Jeg er privilegeret at bo i en kommune, der har gjort affaldssortering nemt – og det benytter jeg mig af. I lejligheden har jeg en kurv til papir, en spand til madaffald, en spand til restaffald, en pose af genanvendt emballage til plastik (både hård og blød plast), en genanvendelig pose “alt det andet” (pap, batterier, farligt affald og så videre), der sorteres i gården. Større ting (småt brændbart, elektronik affald med videre) går jeg direkte ned i gårdens affaldsrum med. Affaldssortering er derfor helt naturligt for mig – og det er noget, som jeg lægger mærke til mangler, når jeg f.eks. er hos min kæreste, der bor i en anden kommune (jeg har dog fået påvirket ham til at affaldssortere det, som han kan – og nu er han faktisk begyndt at lægge mærke til, når naboerne f.eks. ikke bruger papcontaineren, når de burde).

Læs mere

I denne lille mini-serie har jeg skrevet fire blogindlæg om bæredygtige vaner: Første indlæg var om bæredygtige vaner på farten, derefter om bæredygtige vaner i boligens opbygning, så kom et indlæg om bæredygtige vaner derhjemme  og til sidst indlægget om de helt personlige bæredygtige vaner.

Der er også meget inspiration at hente på internettet. Personligt bliver jeg allermest inspirereret på Facebook-gruppen Minimalisme og købestop, som jeg har set flere kalde verdens bedste gruppe (og jeg er helt enig! – stemningen og hjælpsomheden er så stor derinde). Den er oprettet af Jane, som også har sin egen blog ProjectHandmade, hvor hun bl.a.  deler ugentlige “Frugal Friday” tips om, hvad hun og hendes familie selv gør for at spare penge, tid og miljøet for overforbrug.

Idéen om at dele ugentlige opdateringer om at downsize, stoppe madspild eller spare er også brugt af Linda fra bloggen Blogsbjerg, der i hvert fald her i 2018 har blogserien “M18, uge XX”.

Vil du have endnu flere idéer til at leve bæredygtigt, så kan jeg desuden anbefale at læse Calina Leonhardts blog NeoHippie eller hendes bog Bæredygtig Livsstil.

Bæredygtige vaner – I boligens opbygning

Indeholder reklamelinks

Introduktion

Efter at være blevet opmærksom på Earth Overshoot Day, fik jeg lyst til at lave en status over nogle af de ting, som jeg selv gør for at leve mere bæredygtigt og undgå unødigt overforbrug. Netop i boligens opbygning er der mange ting, man kan gøre, for at leve mere bæredygtigt. Nogle af tingene er større investeringer, men der er også mange mindre ting, som kan gøre en forskel – så jeg håber, at listen kan give inspiration til andre.

Installationer

Hvidevarer: I min lejlighed har jeg kun få hvidevarer installeret: en kogeplade, en indbygget ovn, et køle/fryseskab og en vaske-tørremaskine. Vaske-tørremaskinen fulgte med, da jeg for mange år siden flyttede ind, men generelt set bruger jeg den kun som vaskemaskine, da jeg kun bruger tørremaskinen, når jeg har vasket dundyner og -hovedpuder. Derudover hænger jeg gerne alt til tørre på et tørrestativ – hvilket naturligvis er mere bæredygtigt end at tørre i maskinen. Vaske-tørremaskine har haft problemer et par gange, men hver gang har jeg kunnet reparere den for ganske få midler fremfor at købe nyt – og den ene gang viste det sig endda, at det ikke var maskinen den var gal med, men derimod den aquastop sikkerhedsventil som sikrer, at der ikke kan komme en større vandskade på grund af vaskemaskinen. Bemærk dog, at det for nogle gamle vaskemaskiner kan betale sig at udskifte på grund af, at de nyere maskiner har et lavere vandforbrug og en bedre energimærkning.  Køle/fryseskabet er som den eneste af mine hvidevarer blevet udskiftet, og der gik jeg netop efter en god energivurdering (samtidigt med at jeg sikrede, at det var støjsvagt, og at en alarm ville gøre opmærksom på, hvis lågerne ikke var ordentligt lukket).

El: Jeg er skiftet over til et elselskab, hvor al el kommer fra vindmøller – men bor man i hus kan man også overveje om man selv vil producere strøm via solceller eller en lille vindmølle, hvis lokalplanen tillader det. Jeg tror på, at bæredygtig energi er vejen frem, så vi kan begrænse brugen af fossile brændstoffer. Derudover tænker jeg over, at begrænse mit elforbrug ved at vælge produkter med mindre elforbrug (f.eks. sparepærere i lamperne), følge forskellige elspareråd (f.eks. at udnytte ovnens eftervarme) og slukke for stikkontakten til f.eks. for routeren når jeg ikke er hjemme / den ikke er i brug – jeg gør det manuelt, men er for nyligt blevet opmærksom på, at man jo også bare kan sætte et billigt tænd/sluk ur på (og så bare tænde manuelt, hvis man en dag er hjemme før tid). Til fjernsynet kan man i stedet bruge en elpareskinne, som gør, at der automatisk bliver slukket for strømmen til fjernsynet og eventuelle tilsluttede enheder (såsom playstation, blue-ray afspiller med videre), når fjernsynet er på stand-by funktion. Således behøver man ikke at slukke for kontakten, men kan bare nøjes med at slukke på fjernsynets fjernbetjening. Man kan også bruge elpareskinner til andre produkter f.eks. computeren, hvor printeren kan være tilsluttet – men det har jeg ikke, da jeg kun har en bærbar computer, som jeg altid slukker, og en printer, som kun bliver sat til, når jeg skal bruge den.

Vand: Andelsboligforeningen har regntønder, der primært bruges til vanding af planterne i gården, men der er ikke et decideret regnvands-anlæg, så al vand i lejligheden kommer fra vandværket. Bor man i eget hus/rækkehus kan man dog overveje at købe et regnvandsanlæg, så toiletter og vaskemaskine kan bruge regnvand fremfor grundvand. Alternativt har jeg for nyligt hørt om et brusersystem, hvor vandet fra bruseren genanvendes. Heldigvis er der også mindre ting, som man kan gøre: Mit toilet er nyt nok til at have både lille og stort skyl, og der er vandbegrænsere på mine vandarmaturer (en sparebruser kan også bruges). Derudover tænker jeg også selv over, at begrænse mit vandforbrug ved at slukke for vandet, når det ikke behøver at være tændt (f.eks. imens jeg børster tænder), og at genanvende vand (venter jeg f.eks. på at vandet skal blive koldt eller varmt, så kan det vand, der løber, bruges til vanding af blomster og andre formål).

Varme: Jeg bor i lejlighed, så det er andelsforeningen der har valgt varmekilden, men bor man i eget hus/rækkehus kan man jo overveje, om nye installationer kan svare sig (også på bæredygtighedskontoen). Heldigvis bor jeg i en andelsforening, som har tænkt over varmetabet, og derfor har fået efterisoleret en hel del – og endnu mere end de “åbenlyse steder” efter at en termografisk rapport viste, hvor der var unødigt varmetab. Derudover har jeg (af andelsforeningen) fået nye tætningslister på vinduerne, hvilket også er med at begrænse varmetabet. For mit eget vedkommende har jeg desuden intelligent varmestyring i en del af lejligheden, således at det afhænger af tidspunkt på døgnet, hvor meget der bliver varmet op i et givent rum – og så slukker jeg selvfølgelig for varmen i radiatorer og gulvvarme om sommeren.

Vedligeholdelse

Afløb: For at undgå VVS-besøg og skrappe midler såsom afløbsrens, tænker jeg over at passe på mine afløb. Jeg smider ikke affald i afløbene, og selv mit lange hår, der kan samle sig ved afløbet i badeværelset, samler jeg op og putter i den rigtige affaldssorterede skraldespand (selvom det nogle gange er nødvendigt at tømme vandlåsen også). Jeg har læst, at en  effektiv metode til at forebygge propper i afløbet, er at hælde mindst en kande kogende kogende vand i vasken jævnligt. Så har jeg kogende vand til overs (hvilket jeg ofte har, når jeg f.eks. har kogt æg eller grønsager), så tænker jeg altid, at det er en god måde at vedligeholde afløbene på – og selvom køkkenvasken er mest oplagt, så husker jeg også vasken på badeværelset med jævne mellemrum.

Kalk: Lige netop kalk er noget, der både påvirker vedligeholdelsen af vandrørerne og vandinstallationerne, men også har betydning for rengøring af hjemmet. I min andelsboligforening har vi fået installeret et blødgøringsanlæg, hvilket gør en stor forskel, eftersom vi bor i et område med hårdt vand. Derfor skal jeg dog stadigvæk være opmærksom på, f.eks. at rengøre fliserne i badeværelset og at afkalke min vaske-tørremaskine og elkedel. I forhold til elkedlen kan man købe en kalkfanger i rustfrit stål, som fanger kalken og gør at selve kedlen ikke skal afkalkes så ofte.

Fugt og temperaturudsving: Boligen skal gerne luftes ud nogle gange om dagen fordi vi mennesker skaber fugt (og det er endnu vigtigere når der bliver tørret tøj indendøre), og særligt morgen og aften samt ved vasketøjs-ophængning er jeg meget opmærksom på, at åbne et eller flere vinduer. Det er dog kun når det er varmt og godt vejr udenfor, at vinduerne står længe åbne, da boligen ikke har godt af for store temperaturudsving (f.eks. kan det – ligesom fugt – gøre, at tapetet løsner sig). Om sommeren er radiatorerne altid slukket, men om vinteren er de tændt undtagen når jeg har åbne vinduer (jeg mener dog at have læst, at det afhænger af dine termostater på radiatorerne, om det kan svare sig at slukke radiatoren for korter udluftninger). Temperaturudsving er også det, der gør, at der kan komme frost i fryseren, og den sørger jeg naturligvis for at afrime ved behov, således at fryseren ikke skal bruge mere strøm end nødvendigt.

Anden løbende vedligeholdelse: Hvilken vedligeholdelse af boligen, der er nødvendig,  afhænger naturligvis af, hvordan din bolig er bygget. Min lejlighed er forholdsvis vedligeholdelsesfri, da andelsboligforeningen tager sig af de store ting såsom vedligeholdelse af taget og gavlene. Men som andelshaver har jeg dog malet mine egne vinduer, hvilket forlænger levetiden af vinduerne – og en længere levetid, er naturligvis mere bæredygtig end en udskiftning.

Læs mere

I denne lille mini-serie har jeg skrevet fire blogindlæg om bæredygtige vaner: Første indlæg var om bæredygtige vaner på farten, derefter om bæredygtige vaner i boligens opbygning, så kom et indlæg om bæredygtige vaner derhjemme  og til sidst indlægget om de helt personlige bæredygtige vaner.

Der er også meget inspiration at hente på internettet. Personligt bliver jeg allermest inspirereret på Facebook-gruppen Minimalisme og købestop, som jeg har set flere kalde verdens bedste gruppe (og jeg er helt enig! – stemningen og hjælpsomheden er så stor derinde). Den er oprettet af Jane, som også har sin egen blog ProjectHandmade, hvor hun bl.a.  deler ugentlige “Frugal Friday” tips om, hvad hun og hendes familie selv gør for at spare penge, tid og miljøet for overforbrug.

Idéen om at dele ugentlige opdateringer om at downsize, stoppe madspild eller spare er også brugt af Linda fra bloggen Blogsbjerg, der i hvert fald her i 2018 har blogserien “M18, uge XX”.

Vil du have endnu flere idéer til at leve bæredygtigt, så kan jeg desuden anbefale at læse Calina Leonhardts blog NeoHippie eller hendes bog Bæredygtig Livsstil.

KonMari – Ting med affektionsværdi

Indeholder reklamelinks

Sortering af ting med affektionsværdi

Efter at du nu har færdiggjort alle de andre kategorier er der nu kun en enkelt kategori tilbage efter KonMari-metoden: Ting med affektionsværdi – det vil sige, alle de ting, du har knyttet særlige minder til eller som betyder ekstrameget for dig, fordi de f.eks. repræsenterer en vigtig person i dit liv eller en vigtig periode i dit liv.

Det er den sværeste kategori at sortere – i hvert fald for de fleste. Og så er det samtidigt en meget bred kategori, da det jo er forskelligt fra person til person, hvad der har affektionsværdi. Generelt vil kategorien kunne omfatte fotografier, personlige breve, arvestykker, gaver fra nærtstående (f.eks. dine børn) samt ting gemt fra tidligere perioder af dit liv f.eks. barndommen. Listen er ikke udtømmende, men indeholder alt det, som du tidligere i KonMari oprydningen har lagt til side på grund af affektionsværdien.

For mit eget vedkommende er jeg stadigvæk ikke helt færdig med kategorien – og det er en proces, der i lange perioder har været gået helt i stå. Også selvom det – ligesom ved de andre kategorier – “kun” er et spørgsmål om at spørge sig selv, om tingen giver glæde. Altså om den giver glæde i dit liv, som det er nu – ikke om det engang gav glæde. For det kan være svært at skelne, hvad der giver mest glæde, når man med sin fornuft godt ved, at man kun behøver at beholde en mindre del. Og det kan være svært at tage afsked med de ting, som ikke længere giver glæden.

Her har jeg skrevet lidt om, hvordan jeg håndterede de forskellige underkategorier af ting med affektionsværdi:

Gaver/arvestykker med affektionsværdi

Nogle ting var så klare for mig, at de allerede var blevet sorteret sammen med “resten” af samme type – f.eks. sorterede jeg mine smykker med affektionsværdi samtidigt med resten af mine smykker, da det egentlig allerede der, var ret klart, hvad jeg gerne ville beholde.

Jeg er nok egentlig ikke så sentimental omkring mange ting, da jeg er meget bevist om, at minderne stadigvæk er der, selvom tingene er væk – og jeg har f.eks. sagt nej tak til stort set alle arvestykker fra mine bedsteforældre. Men jeg forstår godt, at andre kan have det anderledes.

Breve og personlige hilsner

Det gik nemt for mig at sortere personlige breve og personlige hilsner, som jeg har fået i forbindelse med fødselsdage og livets større fester.

Jeg kunne nemt smide breve ud fra f.eks. en barndoms-penneveninde, som jeg allerede som barn mistede kontakten til. Og i forhold til den barndoms-penneveninde, som jeg fortsat har kontakt med, der gemte jeg alle brevene, men kun for – efter aftale – at aflevere dem tilbage til hende, da de jo mest vidner om hendes liv (til gengæld havde hun også gemt mine breve, som jeg på et tidspunkt modtager). Breve og hilser fra familie og andre veninder blev sorteret, så kun de allermest betydningsfulde fik lov til at blive gemt.

Barndommens frembringelser

Ting fra barndommen, som jeg selv havde lavet, var lidt sværere.

Jo, jeg ville gerne gemme nogle af min barndoms-kreaprojekter, men hvilke var mest repræsentative for min udvikling? Jeg havde f.eks. da jeg flyttede hjemmefra en enkelt,  tynd mappe med udvalgte børnetegninger, og det var passende – men da mine forældre flyttede fik jeg lige en stor bunke børnetegninger mere, som skulle sorteres, så jeg igen var nede på at tegningerne kunne være i den tynde mappe og kun de vigtigste/bedste/mest repræsentative for min udvikling blev gemt.

Og hvad med skoleopgaver? Jo, det er sjovt at se ens første kragetæer af bogstaver og udvalgte skoleopgaver, som man havde lagt ekstra energi i – men helt ærligt, så er det jo sjældent, at man rent faktisk ser på tingene igen. Så her skulle også sorteres med hård hånd, men det kunne godt være svært nogle gange.

Fotografier

Det sværeste for mig er og bliver dog fotografier – og her er jeg faktisk ikke i mål med sorteringen endnu.

Jeg er vokset op med en far, der altid har interesseret sig for fotografering og derfor har taget mange billeder. Og jeg kan også godt selv lide at tage billeder på ferier og til særlige begivenheder (får ikke gjort det så meget i hverdagen). Så jeg havde en del album med billeder i og endnu flere billeder, som endnu ikke var kommet i album.

Desuden havde jeg opdaget, at det med album godt kunne være lidt trælst: Selvom de i tidernes morgen var sat i orden, så havde jeg senere fået fotografier fra samme periode – og så var det ikke lige til at sætte dem ind i den rigtige rækkefølge, når albummets plads var brugt. Derudover var albummene også meget forskellige, fordi de var købt på forskellige tidspunkter. Derfor ville jeg skifte alle mine fotografier over til fotolommer, så det senere bliver nemt at få billeder i den rigtige rækkefølge, når jeg på et tidspunkt arver de fotografier, som f.eks. er hos mine forældre nu. Fotolommerne har også den fordel, at de er nemme at sætte i ens mapper – og køber man nogle mapper, som nok altid vil kunne fås, er det jo nemt at supplere op, når der kommer “nye” gamle fotografier til samlingen. Digitale billeder får jeg ikke rigtigt printet, men jeg dog lavet dem til fotobøger nogle gange.

Jeg har kun lige fået købt fotolommerne, så intentionen er, at sorteringen af fotografier skal ske så snart jeg kan afse tid til det (og hvor vejret ikke er så godt, at jeg hellere vil være ude). Jeg er allerede begyndt så småt at tage billederne ud af mine gamle albums – og allerede under denne proces er nogle billeder blevet sorteret fra.

Når jeg har et overblik over hvilke billeder, som jeg har fra hver enkelt oplevelse, vil jeg hele tiden have dette spørgsmål for øje: “Hvor mange billeder fra oplevelsen har jeg egentlig  brug for at samle essensen fra lige netop den oplevelse?”. Et spørgsmål, som jeg også brugte, da jeg gennemgik mine digitale billeder – som jeg faktisk allerede har slettet fra. Forskellen bliver bare, at jeg ved de fysiske billeder også kommer til at tænke på, hvor mange billeder, der kan være på en side i en fotolomme og i mappen i det hele taget- for når nu, der kan være fire billeder på hver side, så kan man f.eks. måske godt nøjes med at gemme 4 billeder i stedet for 5..

Opbevaring af ting med affektionsværdi

Ting  med affektionsværdi skal opbevares efter mange af de samme regler, som gælder for andre ting: Vertikalt og samlet efter kategori.

Men særligt når det gælder ting med affektionsværdi, gælder det også, at det er en god idé at placere det, hvor man kan se det og glædes over det i hverdagen. Hvis man ikke vil have det stående fremme, kan man f.eks. sætte arvebrochen (som man måske ellers ikke går med) fast på en bøjle, så man ser den hver gang, man skal have tøj ud af skabet. Eller man kan hænge idolplakaterne på indersiden af en skabsdør. Eller… Mulighederne er mange, når først man lige får tænkt sig om. For en ting er sikkert: Tingene giver ikke glæde, hvis de bare bliver pakket væk i en kasse.

Læs mere om KonMari-metoden

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om KonMari-metoden:

Du kan også læse mere i en af Marie Kondos bøger. Jeg har læst både hendes første bog “The life-changing magic of tidying up” (på dansk: “Magisk Oprydning”) og hendes anden bog “Spark Joy” som biblioteksbøger. Den første bog er rigtig god til at introducere KonMari-metoden, men jeg synes, at hendes anden bog er mere praktisk anvendelig. Derfor endte jeg med, kun  at købe “Spark Joy”, da jeg ved, at det er den, som jeg vil vende tilbage til ved fremtidige KonMari-oprydninger. Du kan finde “Spark Joy” og Marie Kondos andre bøger her.

KonMari – Komono

Indeholder reklamelinks

Hvad er komono?

Efter at have været i gang med at sortere tøj, bøger og papirer, er det nu tid til bruge KonMari-metoden til at sortere komono. Men hvad dækker det så lige over? Kort sagt dækker dækker komono over ALLE de andre ting, som du har i dit hjem. Alt undtagen ting med affektionsværdi.

Det kan godt være lidt overvældende, at skulle igennem resten af boligen, men heldigvis deler KonMari-metoden komono op i flere underkategorier. På den måde kan du tage underkategorierne lidt ad gangen, og flere af dem går faktisk overraskende hurtigt, fordi du nu er øvet i KonMari-metoden.

Marie Kondo forslår en rækkefølge i sine bøger , men den er ændret lidt fra første til anden bog, så her tager jeg udgangspunkt i underkategoriernes rækkefølgen fra den anden bog “Spark Joy”.

  • Musik og film/serier (CD’er, DVD’er, Blu-ray film osv.)
  • Kontorforsyning (kuglepenne, blyanter, tusser, sakse, tape, post-its, notesblokke, brevpapir osv.)
  • Elektronik (computere, telefoner, kameraer, spillekonsoller, memory cards, batterier, ledninger osv.)
  • Plejeprodukter og kosmetik – kan eventuelt deles op i yderligere underkategorier, hvis der er meget
  • Medicin, førstehjælpskassen og eventuelle aromaterapeutiske produkter
  • Værdier (penge i forskellig valutaer og gavekort)
  • Sygrej, værktøj og andre hobby-artikler (ikke sportsudstyr – det kommer længere nede på listen)
  • Samlerobjekter
  • Sengetøj og håndklæder (igen: det kan deles op i to underkategorier)
  • Bamser og dukker
  • Sportsudstyr (udstyr fra boldspil, skiture, fisketure osv.)
  • Sæsonartikler (julepynten osv.)
  • Diverse tilbehør til at klare sig udendørs (regntøj, lommelygter osv.)
  • Køkkenudstyr (tallerkener, bestik, glas, kopper, andet til borddækning, gryder, potter, pander, kokkeknive, grydeskeer, andet udstyr til madlavningen, bageartikler, køkkenmaskiner, engangsprodukter, plastikposer, madvarer osv.)
  • Rengøringsprodukter, opvaskemidler og vaskemidler
  • Ting i badeværelset
  • Diverse andre småting

Du behøver ikke at bruge denne rækkefølge, men den er god til inspiration og til at se, om du nu har husket det heleman. Uanset hvad finder du nok ting, som ikke er på listen – f.eks. har de fleste også en underkategori med stearinlys, lysestager og vaser selvom den ikke er specifikt nævnt på listen.

Sortering af Komono

Sorter en underkategori ad gangen – og del den gerne op i mindre dele. F.eks. kan den første underkategori med musik og film jo meget vel deles op, således at man først tager enten musik eller film, og først senere tager den anden bunke.

Husk at find alt frem inden du begynder sorteringen. Marie Kondo mener, at hvis der er noget, som du glemmer at finde frem, så er det nok fordi, det ikke giver glæde – og derfor bør du skille dig af med det.

Brug dine erfaringer fra tøj og bøger til at finde ud af, hvilke ting, der giver dig glæde, og hvilke ting, der ikke gør. Genlæs gerne mit indlæg om, hvad du skal vide, før du starter – her har jeg nemlig samlet en række råd, som især bliver relevant ved Komono-kategorien: F.eks. skal du huske at ting også give glæde, fordi de har en brugsværdi. Og du skal huske at være tålmodig og holde gejsten oppe, for det er en større omgang at få sorteret komono i hele boligen.

Der er mange ting i boligen, men det hjælper lidt at huske, at det kun er dine egne ting, som du skal sortere. Bor du sammen med andre (partner / børn / i et bofællesskab), skal du således ikke begynde at sortere deres ting (medmindre der er tale om helt små børn, som ikke selv har en mening om tingene endnu). Din KonMari-rejse kan inspirerer andre til at gå i gang med en sortering, men det er ikke noget du kan forvente. Selvfølgelig kan du f.eks. godt sige til dine børn, at “nu rydder vi op på værelset”, men det er ikke det samme som, at der vil blive sorteret ud på KonMari-måden. I forhold til fællesting er det fint, at du tager initiativ til sorteringen, men spørg lige de relevante personer i husholdningen, om du må smide det frasorterede væk – det kunne jo være, at din partner/bofælle bruger eller finder glæde i ting, som er ligegyldige for dig.

Det vil være for omfangsrigt at gennemgå, hvordan jeg sorterede alle komono-underkategorierne i mit hjem. Men her er to meget forskellige eksempler, som tager udgangspunkt i hhv. en kategori, hvor jeg smed meget ud, og en kategori, hvor jeg beholdte meget:

Musik og film/serier

Jeg frasorterede stort set alle mine cd’er, da musikken nu kan høres lovligt på internettet f.eks. på Spotify. Jeg havde dog et par cd’er, som ikke findes på internettet, og hvis indhold giver mig glæde, så dem beholdte jeg. Således var min bunke over frasorterede cd’er næsten lige så stor som bunken med samtlige af mine cd’er:

På samme måde fik jeg sorteret godt ud i filmene, for her kan en del af dem også streames lovligt – enten gratis på bibliotekernes Filmstriben eller via betalingstjenester som f.eks. YouSee, Netflix, HBO eller andre. Selv bruger jeg dog ikke betalingstjenesterne, og derfor beholdte jeg mine “klassikere”, som er de film/serier jeg ser igen og igen. Derudover beholdte jeg i første omgang en del film, som jeg bare lige skulle se en sidste gang – men efter at de havde ligget lidt for længe uden at blive set, så blev de også sorteret fra.

Plejeprodukter, skønhedsprodukter – og relaterede ting

Jeg valgte at sortere pleje- og skønhedsprodukterne sammen med de ting, som relaterede sig til personlig pleje og skønhed, så bunken f.eks. også indeholdte smykker, toilettasker, hårtørrer og lignende. Derudover tog jeg også medicin og førstehjælpstasken med i bunken, fordi jeg havde overskud til det. Så det blev en større bunke:

Da en del af det er forbrugsvarer f.eks. kontaktlinsevæske, shampoo, bodyshampoo, cremer mv. valgte jeg at beholde en stor del af det (undtagen det som jeg vidste, at jeg aldrig ville bruge f.eks. hvis der var parfume, som jeg ikke kunne lide). Men en del kom jeg dog af med – det var f.eks. på dette tidspunkt, at jeg valgte at skille mig af med alt makeup (bortset fra en klar neglelak) fordi jeg egentlig ikke brugte det:

Og de ting, som jeg beholdte samlede jeg, så jeg meget tydeligt kan se, hvor meget jeg har. Og jeg kan afsløre, at jeg inden for flere typer produkter havde nok til flere år! Jeg kommer fra en stor familie, og er vant til at købe stort ind – men når jeg nu bor alene (og siden har fået en kæreste, som jeg er meget hos), så bliver produkterne bare ikke brugt så hurtigt. Slet ikke når jeg samtidigt har skåret ned på noget af forbruget f.eks. vasker jeg ikke længere hår med shampoo så ofte som jeg gjorde engang, og cremer bruger jeg næsten heller ikke.  Men så længe produkterne er holdbare, så er der jo ikke en grund til ikke at beholde dem, indtil de skal bruges. Målet er dog klart, at der i fremtiden ikke bliver købt nyt, før end at jeg er næsten færdig med den sidste flaske/dåse med et givent produkt – og på den måde, at det på sigt kommer til at fylde mindre end det gjorde lige efter sorteringen:

Opbevaring af komono efter sortering

Som tidligere beskrevet i min KonMari blogserie henholdsvis her og her har  Marie Kondo nogle anbefalinger til opbevaring;

Sørg for, at alting har en fast plads i hjemmet, og at du opbevarer alle ting fra samme (under-)kategori samme sted.

Tingene skal helst stå vertikalt (ikke horisontalt) og du skal sørge for at fylde alle dine skuffer og skabe, så de ser fyldte men ikke proppede ud.

“The rule of thumb for storage is 90 percent” – Marie Kondo

Jeg indrømmer, at nogle af hylderne med forbrugsvarer i mit hjem så lidt proppede ud efter sorteringen – men det var nu også for hele tiden at minde mig selv om, at jeg havde for mange produkter, der skulle bruges inden jeg måtte købe nyt. Og så snart jeg er nede på det “rigtige” antal produkter, vil hylderne ikke længere se proppede ud – tværtimod får jeg nok frigivet plads.

Bortset fra forbrugsvare-hylderne var det generelle billede, at mine ting fik mere luft omkring sig – helt lige som bøgerne havde fået det.

Frasorteret Komono

Hvis du har læst med i min KonMari blogserie, så ved du, at jeg gerne donerer mine ting til Røde Kors. Det var egentlig også mit udgangspunkt for det frasortede komono (undtagen nogle få ting af en vis værdi, som jeg ville prøve at sælge).

Tilfældet ville imidlertid at nogle af mine gode venner, skulle holde bazar til fordel for et formål, som i tidernes morgen havde været grunden til, at jeg havde fået vennerne ind i mit liv. Derfor blev løsningen, at jeg donerede de fleste af mine ting til bazaren med den betingelse, at de ting, som ikke blev solgt i løbet af dagen, skulle doneres videre til  Røde Kors.

Det var en virkelig god løsning! Tingene blev afhentet til bazaren, så jeg ikke selv skulle finde til den nærmeste Røde Kors møbel-genbrugsbutik med dem (og godt nok kan møbelbutikkerne ofte arrangere afhentning af møbler, men jeg havde mest alt mulig andet Komono, der også sælges i butikkerne). Bazaren tjente penge til et godt formål. Da bazaren var færdig blev det overskydende – og ikke kun mine ting – doneret til Røde Kors, som på den måde også fik flere ting doneret end ellers. Og der var stadigvæk mange gode ting imellem, da bazaren mest var blevet besøgt af folk med tilknytning til stedet.

De ting, som var sorteret allerede inden jeg hørte om bazaren, eller som først blev sorteret efterfølgende blev selvfølgelig doneret direkte til Røde Kors.

Nogle enkelte ting i Komono-kategorien blev dog ikke afleveret til ovennævnte formål:
Briller
Jeg havde på et tidspunkt hørt, at flere brillekæder, f.eks. Synoptik og Louis Nielsen, indsamler briller, så mennesker i forkellige afrikanske lande,  kan få glæde af de aflagte briller. Jeg afleverede derfor mine gamle briller i den nærmeste brillebutik med et donationsprogram.
Computere
Som jurist er jeg meget opmærksom på persondata – særligt lige nu, hvor den nye persondataforordning fylder meget i juridiske kredse (selvom jeg ikke selv arbejder direkte med dette område). Derfor ville jeg gerne vide, om mine data kunne slettes ordentligt, hvis de gamle bærbare computere skulle videre til nogle andre (af uransagelige årsager, havde jeg gemt alle de computere, jeg har ejet, siden jeg fik den første bærbare computer i konfirmationsgave for snart 20 år siden – og de har alle været bærbare computere).
Når jeg spurgte computer-kyndige i mit netværk fik jeg altid ét af to svar: “Det er for besværligt at slette data ordentligt. Slå derfor harddisken i stykker og smid computeren ud” eller “Jo, det kan godt lade sig gøre, men det kræver at du investerer i et særligt program, der overskriver al data flere gange. Det er ikke nok, at du bare sletter data eller overskriver dem en enkelt gang”. Og dem med det sidste svar, fik det altid til at lyde, som en dyr og besværlig løsning.
Nå, men intentionen om at give computerne til et godt formål var der stadigvæk – og jeg syntes da også, at jeg tidligere havde læst, at projekterne ville sørge for sletning af data inden computerne blev sendt videre til en ny bruger. Så jeg lavede en søgning på internettet, og det eneste projekt, som var nemt umiddelbart at finde (og som ikke virkede til at være blevet lukket ned eller som lå for langt væk fra min bopæl) var Dansk Handicap Forbunds indsamling af brugte computere til brug i  Ghana.
Uanset hvor jeg så, opdagede jeg imidlertid at mine aflagte bærbare computere var for gamle til at blive doneret. Måske ikke så underligt, når jeg egentligt først skifter dem ud, når de er godt  udslidte og alt for længe kun har fungeret, når strømmen er sat til.  Så i stedet måtte jeg leve med at skrotte computerne. Og selvfølgelig har jeg sikret mig, at alt det , som jeg ville gemme, var overført til min nuværende computer, før jeg først nulstillede computeren til fabriksindstillingerne, slog harddisken i stykker og afleverede den i elektronik affald.
Læs mere om KonMari-metoden

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om KonMari-metoden:

Du kan også læse mere i en af Marie Kondos bøger. Jeg har læst både hendes første bog “The life-changing magic of tidying up” (på dansk: “Magisk Oprydning”) og hendes anden bog “Spark Joy” som biblioteksbøger. Den første bog er rigtig god til at introducere KonMari-metoden, men jeg synes, at hendes anden bog er mere praktisk anvendelig. Derfor endte jeg med, kun  at købe “Spark Joy”, da jeg ved, at det er den, som jeg vil vende tilbage til ved fremtidige KonMari-oprydninger. Du kan finde “Spark Joy” og Marie Kondos andre bøger her.