Vejen til finansiel uafhængighed – find din motivation

Hvad er din motivation?

I sidste uge anbefalede jeg, at man – inden man begynder på de tre trin mod finansiel uafhængighed – finder ud af, hvor man allerede står økonomisk set ved at beregne sin nettoformue. Men der er faktisk en ting til, som jeg vil anbefale at gøre, inden man går for meget i gang: Find din motivation.

Uanset om du skal gøre en indsats for at øge din indtægt (trin 1), starte en opsparing (trin 2) eller begynde at investere (trin 3), så bliver det nemmere at gøre, hvis du hele tiden ved HVORFOR du gør det.

Hvis du skal opkvalificere dig eller arbejde noget mere, for at øge din indtægt, så bliver det nemmere at holde motivationen, hvis du ved, at det hjælper dig med at opnå din drøm.

Hvis du skal skære ned på dine udgifter, så hjælper det dig, at tænke på, at pengene i stedet kan gå til noget, som er meget vigtigere for dig.

Og når du når til investeringsdelen, så er det også vigtigt at vide, hvorfor du gør det, så du kan lave den rigtige investeringsstrategi f.eks. i forhold til den tidshorisont, der er til, at du skal bruge pengene.

Hvorfor?

Så sæt dig ned og drøm. Hvad er det du gerne vil opnå? Gældsfrihed? At blive millionær? Finansiel sikkerhed, hvis der skulle ske noget for dig eller din familie (arbejdsløshed/sygdom/andet)? At skulle arbejde mindre ved at gå på nedsat tid? Helt at sige farvel til arbejdet? Muligheden for at rejse verden rundt på ubestemt tid? Flytte ind i drømmehuset? Starte et iværksætter-eventyr eller andre ønskeprojekter uden at være urolig over privatøkonomien? Eller måske at dedikere din tid til frivilligt arbejde?

Motivationen er forskellig fra person til person – og fra familie til familie.

Så drøm. Drøm stort. Og find ud af, hvad du gerne vil opnå. Hvordan vil du gerne have, at dit liv kommer til at være? Hvad er dit mål?

For mit eget vedkommende kan jeg sige, at min motivation for finansiel uafhængighed startede med et ønske om finansiel sikkerhed, hvis jeg (igen) skulle blive ramt af arbejdsløshed eller en økonomisk krise (igen) ramte familien – for det var netop mit økonomiske overskud, der reddede både mig og min familie, da krisen ramte sidst. Men nu hvor krisen er kommet mere på afstand, mit økonomiske overskud er tilbage og min livssituation ser anderledes ud, så er der også kommet andre ønsker på banen. Lige nu er fokus på ønsket om, at købe en fælles bolig med min kæreste – uden at skulle have et boliglån, men kun et realkreditlån. Og på sigt – når (hvis) der en gang kommer børn til – vil jeg gerne arbejde på nedsat tid, så der er bedre tid til familielivet. Og endeligt vil jeg gerne have muligheden for – hvis jeg har lyst – til at kunne trække mig fra arbejdslivet tidligere end den officielle pensionsalder dikterer.

Det er mine drømme. Men dine drømme kan meget vel se anderledes ud – for ikke to mennesker er jo ens. Og det er kun dine egne drømme, der vil kunne motivere dig igennem processen.

Fokuser – og overvej at visualisere dit mål

Når du har drømt og tænkt over dine drømme, så kan du sætte dig mål. Har du mange drømme vil jeg anbefale at du prioriterer dem. Ingen mennesker kan alt på een gang – men alle kan en ting ad gangen. Måske ligger nogle af drømmene længere ude i fremtiden end andre drømme – og så kan du fokusere på det første først. Eller måske er nogle af drømmene vigtigere for dig end andre – og så kan du fokusere på det vigtigste først.

Når du ved, hvad du vil gå efter, så kan det for mange mennesker være en god idé at visualisere det. Jeg har selv brugt Goal Mapping, som har hjulpet mig på trods af, at jeg faktisk ikke har set meget på mit goal map efter at det var lavet – for bare det, at jeg havde været tankeprocesserne igennem var nyttige. Andre visualiserer målet på andre måder: Hænger et billede, der symboliserer eller viser “drømmen” op et sted, som de ser på dagligt. Eller hænger skemaer op, som udfyldes / krydses af efterhånden som delmålene bliver nået.

Der er mange måder at gøre det på. Det vigtigste er, at du finder den måde, som hjælper dig bedst.

Nytår – drømme og mål

På vej ind i et nyt år

Julen er veloverstået, og frem til det nye år har jeg ferie. Selvom jeg aldrig har været typen, der laver et nytårsfortsæt, så har jeg i denne ferie tænkt meget over drømme og mål. Gjort status over hvor jeg er, og hvor jeg gerne vil hen.

Min perfekte dag

For nogle måneder siden lavede jeg sammen med en netværksgruppe, som jeg er med i, en øvelse over “Den perfekte dag”. En øvelse, hvor jeg – ligesom de andre i gruppen – skulle reflektere over, hvordan min perfekte dag ville se ud: Hvad ville den indeholde, hvor lang tid ville jeg bruge på hver enkelt ting, og hvordan skulle tiden fordeles mellem alene tid, familietid og social tid med andre end den nærmeste familie.

Og jeg kan lige så godt indrømme det: Min perfekte dag så noget anderledes, og noget mere afslappet ud end min nuværende hverdag. Og måske med rette, for jeg er på mange måder stadigvæk et sted i livet, hvor jeg er ved at lægge fundamentet for fremtiden. Og hvis jeg får lagt det rigtige fundament, så kan min perfekte dag blive til virkelighed en dag – og forhåbentlig noget før jeg når den officielle pensionsalder.

Goal Mapping

Jeg har ikke kun tænkt meget over min “Perfekte Dag”, men også over at lave et nyt Goal Map. Det Goal Map, som jeg lavede tilbage i 2014, havde deadline her i 2018, og selvom jeg sjældent har set på det, så tror jeg, at det har påvirket mig underbevidst. Jeg kan i hvert fald se, at jeg har opnået en stor del af de drømme og mål, som jeg dengang identificerede.

Mit primære mål dengang var, at opnå balance i mit liv. Og jeg har da også fået en meget bedre balance i livet nu end dengang – men det er jo nok et område, som kræver kontinuerlig opmærksomhed, hvis balancen skal bibeholdes. I hvert fald kan jeg se, at det nu er nogle andre ting, som fylder og skaber uro i livet, end det var dengang.

Ud over det primære mål er det en del af Goal Mapping også at sætte 4 sekundære mål. Dengang i 2014 var mine sekundære mål at opnå 1) et trygt og stabilt kærlighedsforhold, 2) at stifte familie, 3) opleve verden og 4) at få en udviklende karriere. Dengang var jeg nemlig jobsøgende og single – og rejserne havde jeg lagt lidt på hylden, da jeg dels ikke havde det økonomiske overskud til rejser, og dels var blevet lidt træt af, at rejse alene ud i verden.

De sekundære mål har jeg egentlig haft ok succes med. Jeg har haft nogle spændende jobs siden 2014, og er glad for mit nuværende job. Og jeg er i det trygge og stabile kærlighedsforhold, som jeg ønskede. Min kæreste og jeg har ikke stiftet familie endnu – for selvom vi har kendt hinanden i over 2 år, så mangler vi at finde den bolig, som vi kan flytte sammen i, og derudover ved vi allerede nu, at vi skal i fertilitetsbehandling for overhovedet at kunne få børn. Til gengæld har vi fået rejst en del sammen – både på vores drømmerejse til Japan, men også på mindre ture f.eks. den til London.

Så på mange måder er det gået mig godt siden 2014, men det er også på tide at sætte ord på nogle af de nye drømme og mål, der skal fylde de næste år af mit liv.

Hvad fremtiden byder på

Jeg har besluttet mig for, at følge opskriften på Goal Mapping igen for at sætte mig mål for fremtiden også. Det kan godt være, at jeg igen ikke får set så meget på papirerne, men det gør heller ikke så meget, hvis bare det, at få sat ord (og tegninger) på, kan gøre en positiv forskel for underbevisthedens arbejde mod målet.

Jeg er endnu ikke færdig med at drømme – og på baggrund af disse drømme sætte målene. Men jeg er i gang med tankerne, og håbet er, at jeg får lavet mit Goal Map inden ferien er omme.

Nogle drømme kender jeg dog allerede: Min kæreste og jeg vil gerne flytte sammen i en fælles bolig. Vi vil gerne giftes. Og vi vil gerne have børn sammen.

Det er meget de private drømme, der fylder i tankerne lige nu. Måske fordi jeg er på rette hylde med jobbet lige nu, og økonomien ser fornuftig ud. Men samtidigt skal de private drømme ikke optage alle pladserne for mine mål i den kommende periode.

Jeg vil gerne have yderligere fokus på minimalisme i mit liv – og helt lavpraktisk skal der også være plads til endnu en gang KonMari oprydning, når min kæreste og jeg på et tidspunkt rent faktisk flytter sammen (for vi har helt sikkert dobbelt op på de fleste nødvendige ting).

Derudover vil jeg fortsat gerne have et arbejde, som jeg synes er spændende. Og jeg vil også gerne have fokus på investering og komme skridtet videre mod finansiel uafhængighed. Men hvor finansiel uafhængighed måske i starten handlede meget om økonomisk tryghed for mig, så handler det nu også om, at finansiel uafhængighed kombineret med minimalisme på sigt kan give mig “Den perfekte dag”, som jeg ønsker mig.

Inspiration søges

Måske er der også flere ting, som skal med i mit Goal Map eller som en del af min perfekte dag, men som jeg endnu ikke har tænkt på. Måske vi kan inspirere hinanden? I kommentarerne er du i hvert fald meget velkommen til at dele dine drømme og mål – eller hvad din “Den perfekte dag” vil indeholde 🙂

Godt nytår!

 

 

 

 

Penge og prioriteringer

Finansiel uafhængighed

Der er noget, som jeg har tænkt meget over på det sidste. Da jeg startede bloggen havde jeg haft en periode, hvor jeg havde læst rigtig mange bøger og internetsider om finansiel uafhængighed og investeringer. Alligevel er det ikke noget, som jeg (endnu) har skrevet så meget om her på bloggen.

Jeg vil fortsat gerne være finansiel uafhængig, og jeg har gennem længere tid (også før jeg hørte om begrebet finansiel uafhængighed) haft fokus på at nedsætte mit forbrug, undgå livsstilsinflation og opspare en stor del af min indtægt.

Alligevel føler jeg ikke helt, at jeg – endnu – er på vej mod finansiel uafhængighed. For jeg er endnu ikke begyndt at investere mine penge. Og investeringer, der kan skabe passiv indkomst, er et af de største fokuspunkter for folk, der søger finansiel uafhængighed / FIRE. (FIRE står for financial independence, retire early – altså at man søger finansiel uafhængighed for at kunne stoppe i sit fast lønmodtager-job og stadigvæk have penge nok til at lave lige det, som man gerne vil uanset hvor meget eller hvor lidt, man tjener på det).

Hvorfor er jeg ikke begyndt at investere endnu?

Grunden til at jeg endnu ikke er begyndt at investere endnu er et økonomisk valg. Et valg om, at jeg pt. opsparer mine penge til at (forhåbentlig) at kunne undgå banklån i forbindelse med køb af ny bolig. Økonomisk set kan det være fornuftigt nok, da jeg på den måde undgår en høj boliglåns-rente og kan nøjes med den mere fornuftige realkredit rente.

Så ind til videre har jeg fravalgt investeringernes positive rentes rente effekt til fordel for at kunne undgå et boliglåns negative rentes rente effekt. Og hvor investeringernes afkast er ukendt, så har jeg en garanteret besparelse ved – så vidt muligt – at undgå et boliglån i banken.

Så selvom jeg gerne vil begynde at investere, så venter jeg lige til jeg har købt bolig. Så kender jeg også bedre min nye finansielle situation og ved, hvor meget jeg hver måned kan afsætte til investeringer.

Men ejerbolig er da også en investering!?

Mange mennesker vil nok også betragte et køb af ejerbolig som en investering. Men efter at have læst rigtig mange bøger om FIRE og økonomi, tænker jeg ikke længere sådan.

Jo, en ejerbolig kan stige i værdi – og vil over en lang nok periode næsten altid stige i værdi, da der også sker inflation af priserne i samfundet. Men det er jo reelt set kun en investering, hvis man sælger igen eller lejer boligen ud, så værdien bliver realiseret. Og det er ikke ligefrem tanken med den bolig, som min kæreste og jeg vil købe.  Tværtimod ønsker vi at købe en bolig, der kan være vores hjem ind til den dag, hvor vi er gamle og grå og ikke længere orker et stort hus.

Et bolig er heller ikke et aktiv i mine øjne – selvom en revisor ofte vil sætte en ejerbolig på listen over aktiver. For aktiver er noget, som man tjener penge på. Og reelt set er en ejerbolig mere en udgift. En udgift til ejendomsskat og ejendomsværdi-skat. En (rente-)udgift til realkreditlån og eventuelt boliglån. Udgift til forsikring. Og en udgift til drift, vedligeholdelse og reparationer.

Af den grund er der mange indenfor FIRE-bevægelsen, der anser ejerboliger for at være et passiv. Og der er ingen tvivl om, at et køb af en bolig til flere millioner kroner (sådan som ejerboliger i Københavns-området koster) ikke ligefrem hjælper på mig på vej mod finansiel uafhængighed.

Værdier og valg

Drømmen om finansiel uafhængighed er bare ikke den eneste drøm, der tæller. Drømmen om ejerbolig tæller også. Og drømmen om at opleve verden tæller (hvorfor vi f.eks. prioriterede at tage på fire ugers rundrejse til Japan). Ligesom alle de andre fremtids- og livsdrømme også tæller.

I bund og grund handler det jo om, at finde ud af, hvad der er vigtigst for en. Og så prioriterer sine ressourcer (her: penge) i overensstemmelse med det. Det handler om værdier og livsstilsvalg. Og om at prioritere.

Og lige nu er fokus på, at min kæreste og jeg ved køb af en ejerbolig, kan skabe fundamentet for vores fremtid. Min nuværende andelsbolig er ikke egnet, da hans hund ikke må være her. Og hans lejede ungkarle-hybel er heller ikke det rigtige sted. Vi skal ud til et sted tættere på naturen – med en have til hunden og mig (der er kommet i have-alderen). Og vi skal finde et sted, hvor der er plads til de børn, som fremtiden forhåbentlig byder på.

Det handler om, at få skabt det liv vi gerne vil have. Og ikke kun bruge alle sine midler på, at spare op til en fremtid, som ikke er garanteret (selvom jeg også er fortaler for at spare op til fremtiden – som minimum ved en fornuftig pensionsopsparing, som både min kæreste og jeg heldigvis har gennem vores arbejdspladser).

 

 

 

 

Boligkøb – hvor starter man?

Drømmen om hus med have

Jeg har længe drømt om, at købe en ny bolig med plads til familieliv og med grønne områder i nærheden. Derfor  har jeg igennem mange år fulgt med på boligmarkedet . Og jeg har faktisk også været så langt, at jeg har været i banken omkring nogle boliger. Selvom jeg hver gang har fået ok til økonomien, har jeg – af forskellige årsager – ikke afgivet nogen købstilbud. De første gange fordi jeg alligevel ikke var sikker på, at det var det rigtige tidspunk for mig at flytte (jeg boede jo faktisk ok i min andelsbolig – og hvorfor så sætte sig dyrere, når man i stedet kunne bo billigt og spare op til at undgå bankens boliglån). Og senere fordi jeg mødte min kæreste og hellere lige ville vente til at finde noget med ham.

Ikke destro mindre er jeg efterhånden en ret habil boligsøger, og måske nogle af jer, kan bruge mine erfaringer – og faktisk er det nu sikkert og vist, at min kæreste og jeg har besluttet os for at købe bolig sammen indenfor det næste år. Derfor vil jeg skrive nogle blogindlæg om køb af bolig. Denne gang vil jeg først skrive en smule om at kende sin motivation og sit behov, men derefter fokuserer jeg på  noget rigtigt vigtig: at få styr på den økonomiske side, så man ved hvor dyre huse man kan tillade sig at se efter:

Motivation og behov

Motivationen for at begynde at se på bolig er meget forskellig. For mig handlede  om, at komme ud af byen og ud til “noget med have” i en forstad – og jeg er sikker på, at det for mange også “bare” starter med en drøm om noget nyt eller anderledes end det, som man har. Og for rigtig mange andre er det livsbegivenheder, der skaber motivationen – såsom at flytte hjemmefra eller at man bliver flere eller færre i familien.

Motivationen hænger dog tæt sammen med behovet: Hvor vil man bo – i forhold til arbejde, familie og venner? Vil man bo på en landejendom, i et hus, i et rækkehus eller i en lejlighed? Skal det være nyt eller må det gerne kræve lidt renovering? Hvor stor skal boligen være (hvis man kan få råd til det)? Er det vigtigt at alle har sit eget værelse, eller vil man gerne bo tættere sammen? Skal der være store udearealer eller helst ingen have?

Jeg tror de fleste helt automatisk, gør sig tanker om motivationen og behovet, men det er ikke det eneste, man bør have styr på, før man går alt for godt i gang med boligsøgningen.

Økonomien

Boligkøb er ofte den dyreste udgift, som man kommer til at have i sit liv. Et boligkøb koster jo ikke kun købesummen, men kommer med en række yderligere udgifter:

  • Tinglysningsafgifter (og ikke bare en men flere – for der er både tinglysning selve købet og tinglysning af lån i boligen),
  • Rådgiversalærer,
  • Omkostninger ved optagelse af lån i boligen (realkreditlån og for den sidste del boliglån),
  • Ejerskifteforsikring, og
  • Andre engangsbeløb der relaterer sig til boligkøbet f.eks. flytteomkostninger.

Dertil kommer alle de løbende udgifter, der ændrer sig, når man køber bolig:

  • De årlige omkostninger til realkreditlånet og boliglånet,
  • Ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten,
  • Husforsikring,
  • Udgifter til (grund)ejerforeningen,
  • Kommuneskatten (hvis du flytter kommune),
  • Vedligeholdelsesudgifter til boligen,
  • Renovationsafgifter for affaldshåndtering,
  • Omkostninger ved forbrug af el, vand og varme, og
  • Alle mulige andre udgifter der ændrer sig (f.eks. kan hvor du bor påvirke, hvilke muligheder du har for køb af internet og fjernsynspakker, ligesom  f.eks. udgifter til pasning af børn, madordning til ældre mv. kan være forskellig fra kommune til kommune).

Ja, jeg ved faktisk ikke en gang om jeg har fået det hele med – for selvom jeg er begyndt på boligkøbs-processen, så har jeg endnu ikke købt en ny bolig. Og det er mange år siden, at jeg sidst flyttede (ja, faktisk har jeg boet i min “studielejlighed” i over 10 år nu).

Banken og realkreditinstituttets krav

Det jeg til gengæld ved, er at det er meget vigtigt, at tage et indledende møde med sin bank, for at få hjælp til at danne et overblik over, hvor meget man kan købe for.

Banker og realkreditinstitutterne er bundet af en hel del love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger, som har betydning for, hvor meget man som boligkøber kan få lov til at låne – og hvordan lånet skal være fordelt mellem realkreditlån og boliglån. For at leve op til alle disse regler, stiller bankerne og realkreditinstitutterne en række begrænsninger op for boligkøberes muligheder for at optage lån:

Maksimal belåning

Vil man bo i en landejendom kan man f.eks. kun få realkreditlån op til 70 % af ejendommens værdi, hvorimod realkreditlånet kan være op til 80 % af ejendommens værdi ved huse, rækkehuse og lejligheder. Og i andelsboliger kan du slet ikke få lån i et realkreditinstitut, men kun et andelsboliglån i banken.

En boligkøber skal som udgangspunkt selv betale 5 % af købesummen for den faste ejendom. Man må ikke omgå disse bestemmelser f.eks. ved at pengeinstitutet  finansierer de sidste 5 % ved træk på en nyoprettet kassekredit. Der er dog ikke noget til hinder for, at boligkøberen vælger at fremskaffe udbetalingen på 5 % ved træk på en allerede oprettet kassekredit (som ikke er oprettet i forbindelse med boligkøbet) eller at boligkøberen låner sig til pengene fra f.eks. familie.

Det vil i særlige tilfælde være muligt at fravige udgangspunktet om, at en boligkøber skal kunne finansiere 5 % af købesummen, såfremt der er særlige omstændigheder, der gør at det alligevel vil være økonomisk forsvarligt for pengeinstituttet at yde lånet. F.eks. hvis en nyuddannet ikke har kunnet nå at spare pengene sammen, men på grund af sin nye lønindtægt har mulighed for at komme ned på en 95 % belåning indenfor 2-3 år.

Gældsfaktor

Derudover skal man som boligkøber være opmærksom på gældsfaktoren. Gældsfaktoren er boligkøberens samlede gæld sat i forhold til boligkøberens årlige bruttoindkomst. Hvor høj en gældsfaktor der er acceptabel varierer fra bank til bank eller realkreditinstitut til realkreditinstitut, men der er dog nogle fælles regler:

Hvis en husstand optager høj gæld på mere end fire gange husstandsindkomst og kommer over 60% i belåningsgrad, vil der være begrænsninger på hvilke realkredit- eller realkreditlignende boliglån, man kan få. Og såfremt boligen ligger i et vækstområde (det vil sige København, omegnskommunerne til København eller Aarhus), er der yderligere begrænsninger i forhold til hvilke lån, man kan få.

De fælles regler om gældsfaktor har – ligesom reglen om udbetaling – også nogle enkelte undtagelser f.eks. hvis en studerende har høj jobsikkerhed efter endt uddannelse, og gældsfaktoren derfor kan forventes at blive nedbragt efter endt uddannelse.

Rådighedsbeløb

Den tredje ting, der er vigtig at have styr på, er rådighedsbeløbet – det vil sige det beløb, som er tilbage efter alle faste udgifter er betalt.

I forhold til boligkøb har Finanstilsynet anbefaler følgende rådighedsbeløb:

  • 5.000-6.000 kr. om måneden for enlige
  • 8.500-10.000 kr. om måneden for samlevende par
  • Plus 2.500 kr. per barn

Såfremt  boligen ligger i et vækstområde (København, omegnskommunerne til København eller Aarhus) kan kravene til rådighedsbeløb dog være lidt højere, hvis man vælger variable lån, da banken / realkreditinstituttet skal sikre, at rådighedsbeløbet fortsat er tilstrækkeligt, hvis der kommer en rentestigning.

Det er op til hver enkelt bank / realkreditinstitut at fortolke anbefalingerne, og nogle steder vil de være mere rigide end andre steder. Hvis du igennem en længere periode kan dokumentere, at du lever for et lavere rådighedsbeløb, så vil nogle banker muligvis acceptere et lavere rådighedsbeløb fremover også. Og nogle banker vil sige, at man bør afsætte 2.500 kroner til det første barn, men at kan nøjes med 2.000 kroner for efterfølgende børn.

Kravene har stor betydning

Reglerne til bankerne og realkreditinstitutternes krav ændres med jævne mellemrum. Derfor er en samtale med banken ret oplysende – og det kan også være en god idé at tale med flere banker / realkreditinstitutter, samt eventuelt få en uvildig rådgiver på, da en forhandling af lånevilkårene kan have betydning for, hvordan resten af økonomien ser ud.

Et eksempel fra det virkelige liv

Selv var jeg f.eks. ude for, at jeg – før jeg mødte min kæreste – havde set på et lille rækkehus med have, som jeg var interesseret i. På grund af opsparing (bl.a. i min nuværende lejlighed) kunne jeg lægge ca. 25 % af købesummen kontant. Det betød jeg både levede op til 5 %-reglen og kunne undgå banklån ved siden af realkreditlånet. Jeg havde også en god løn, så kravet om rådighedsbeløbet var også opfyldt. Men på grund af gældsfaktoren (altså de resterende 75 % af købesummen, som skulle lånes, sammen med mine øvrige lån/lånemuligheder, sat overfor min årlige bruttoindtægt) kunne pengeinstituttet ikke umiddelbart godkende mig som køber. Det kunne dog forholdsvist nemt løses ved enten at sælge min andel inden købet eller ved at sløjfe en kassekredit, som jeg havde fået smidt i nakken af banken som studerende, men som jeg faktisk aldrig rigtigt havde brugt (ok, der var vist enkelte gange hvor jeg havde glemt at overføre penge fra min opsparingskonto til lønkontoen med kassekredit-rettigheden, men det var hurtigt gjort, når jeg opdagede det). Jeg synes, at det er et fint eksempel på, at man skal huske at se på både kontantbehovet og gældsfaktoren. Det var dog andre grunde der gjorde, at jeg alligevel ikke købte det lille rækkehus, og blev boende i min lejlighed.

 

10 typer minimalister

Der findes mange typer minimalister

Lige da jeg var gået i gang med min mini-blogserie om bæredygtige vaner, blev jeg kontaktet af en journalist fra DR, som skal til at lave et program om unge menneskers klimakamp. Under vores korrespondance spurgte han mig om følgende: ”Er blot nysgerrig: er minimalisme ikke også en form for klimakamp og bæredygtighedstankegang?”.

Mit svar var: ”Det er det for nogen, men ikke for alle. Selv blev jeg mere interesseret i minimalisme for at få et mere overskueligt hjem og for at spare penge (ved at tænke over mit forbrug). Men selvfølgelig inspireres man af hinanden og mange minimalister lever også bæredygtigt (fordi overforbrug undgås, og fordi man får gode idéer af de bæredygtige minimalister).” – og så henviste jeg ham til en artikel om 6 typer minimalister, som ofte er blevet delt på Facebookgruppen Minimalisme og Købestop.

Opdelingen af forskellige typer minimalister sker ikke for at putte folk i bokse – for langt de fleste minimalister (inklusive mig selv) kan se sig selv i flere af typer. Men forståelsen for, at der findes forskellige typer minimalister er vigtig. Den er vigtig for, at minimalister med forskellige vinkler på minimalisme ikke går fejl af hinanden, og i værste fald beskylde hinanden for ikke at være “rigtige” minimalister. For der er – som jeg også tidligere har skrevet – ikke en fast definition af minimalisme. Og ens egen form for minimalisme behøver ikke at se ud præcist ligesom de andre minimalister, som man møder.

På den baggrund fik jeg lyst til selv, at skrive et blogindlæg om de forskellige typer af minimalister – og jeg har fundet frem til lidt flere typer af minimalister end der var nævnt i artiklen, som jeg delte med DR journalisten, selvom nogle af typerne dog har enkelte ting til fælles:

1. Den essentielle minimalist

For den essentielle minimalist er det væsentligt at bruge tid på at finde ud af, hvad der personligt er vigtigt for en, således at man kan leve et mere meningsfyldt liv uden distraktioner. Derfor lever den essentielle minimalist efter filosofien om, at mindre er bedre, og at man til enhver tid skal søge kvalitet over kvantitet. Man skal gøre færre ting, men gøre dem godt. Man skal rydde ud i overfladiske relationer og fokusere på de vigtige relationer. Og man skal eje færre ting, og kun vælge de ting, som kan bruges længe. I det hele taget gælder det over hele linjen om, at skille sig af med det overflødige, så det vigtige kan få fokus.

2. Den ejendels-reducerende minimalist

Den ejendels-reducerende minimalist går meget op i at komme af med unødvendige ting. Den ejendels-reducerende minimalist er ofte inspireret af forskellige opydningsbøger f.eks. ”Ryd op i dit rod – med Feng Shui” af Karen Kingston eller Marie Kondo’s bøger om KonMari-metoden. Men inspirationen kan også være kommet fra forskellige minimalist blogs eller dokumentaren om The Minimalists (som bl.a. kan ses på Netflix).

Nogle af dem er opsatte på at opdage præcist hvor meget, de kan leve uden, og det er derfor i blandt denne typer minimalister, at der ses egne opsatte regler om kun at eje X antal ting. Reglerne kan gælde helt generelt (se f.eks. her) eller inden for enkelte kategorier f.eks. garderoben, hvor de ofte følger konceptet Capsule Wardrobe (se f.eks. Courtney Carvers Projekt 333).

Den ejendels-reducerende minimalist har ikke nødvendigvis så meget fokus på spild, da selv fungerende ting kan blive erstattet af ”noget bedre”.

3. Den æstetiske minimalist

For den æstetiske minimalist handler det om en – i hvert fald på overfladen – minimalistisk indretning. For æstetiske minimalister har ikke så mange ting stående fremme. Der er ikke synlig rod i hjemmet, og der er heller ikke mange billeder eller nipsting fremme. Dermed ikke sagt, at de nødvendigvis gennemgået en større udsmidningsproces eller ejer mindre end andre. Den æstetiske minimalist søger blot for, at ting opbevares i skabe og skuffer, så de ikke er synlige.

4. Den eksperientialistiske minimalist

Kendetegnet for den eksperientialistiske minimalist er, at oplevelser er vigtigere end ting. De vil hellere samle på oplevelser end på ting, og derfor er det også oplevelser de bruger tid og penge på. Den eksperientialistiske minimalist lever ofte med ganske få ting, men det er mere en konsekvens af livsstilen end for at leve med få ting.

Nogle eksperientialistiske minimalister er globetrottere, der gerne vil kunne flytte sig efter nye spændende oplevelser eller arbejdsopgaver til enhver tid – uanset hvor i landet / verdenen de nye spændende oplevelser / arbejdsopgaver er. Selvom disse lever med få personlige ejendele, kan vedkommende dog godt eje flere ting, som er opbevaret ”derhjemme” f.eks. hos familie eller i et betalt opbevaringsrum.

5. Den bæredygtige minimalist

Den bæredygtige minimalist går op i miljøet og bæredygtighed, og ønsker derfor at mindske forbruget med henblik på reducere deres miljømæssige indvirkning på Jorden. De prioriterer miljørigtige og bæredygtige produkter, som gerne skal have en god kvalitet, så de ikke skal skiftes så ofte.  Samtidigt investerer de gerne i genanvendelige produkter fremfor engangsprodukter f.eks. stofposer fremfor plastikposer. Den bæredygtige minimalist ejer dog ikke nødvendigvis få ting, da det også kan være miljørigtigt at eje lidt flere ting med henblik på selv at kunne producere madvarer samt at kunne lave/reparere tøj og ting.

Den bæredygtige minimalist vil ofte også gå op i genanvendelse og genbrug af produkter samt genanvendelse af materialer, og nogle af dem går derfor også op i konceptet Zero Waste. Da ønsket er at reducere den miljømæssige indvirkning, vil flere af dem også gå op i at mindste CO2 forbruget på andre måder end ved at mindske forbruget – f.eks. ved kun at købe lokale varer, undgå flyrejser og/eller ved at blive vegetar eller veganer. I det hele taget handler det om at tjene miljøet mere end det handler om at tjene sig selv og ens egen livsstil.

6. Den sparsommelige minimalist

Den sparsommelige minimalist har et mål om, at få en bedre økonomi – uanset om det så handler om, at blive gældfri eller om målet er decideret finansiel uafhængighed, hvor man ikke længere er afhængig af et job. De prioriterer at stå af forbrugsræset f.eks. ved at holde købestop, og de undgår gerne livsstilsinflation, så en øget indtægt ikke er lig med mere forbrug.

De har ofte styr på, hvor pengene går hen, og derfor vil nogle sparsommelige minimalister med jævne mellemrum gennemgå abonnementer, medlemsskaber og aftaler med henblik på at forhandle bedre priser og afmelde de unødvendige ting. Derudover overvejer de ofte tingene grundigt inden der bliver købt nyt (uanset om det er nyt nyt eller en ny genbrugsvare), for de ønsker ikke at bruge pengene på det forkerte, og måske kan indkøbet endda vente til der er et godt tilbud, eller til man kan få det ønskede i fødselsdags- eller julegave.

Den sparsommelige minimalist er dog sjældent decideret nærig, da ting gerne må være i en god kvalitet, der kan holde længe. Derudover er formålet med sparsommeligheden ofte ”et bedre liv” for sig selv og ens nærmeste, og derfor er det ikke vejen frem at undgå alt forbrug, men blot at undgå unødigt forbrug. Forbruget bliver derfor prioriteret, så pengene bliver brugt på de vigtige ting – de store ønsker, det nødvendige og oplevelser.

7. Den nøjsomme minimalist

Den nøjsomme minimalist går meget op i, at ting ikke går til spilde (ligesom den bæredygtige minimalist), men ofte handler det om at købe mindre fremfor at bruge mindre, da de også godt kan lide at spare penge (ligesom den sparsommelige minimalist). Når de handler ind, kan du derfor ofte finde dem i genbrugsbutikker og på loppemarkeder. De har en større tendens til at købe stort ind og at holde fast i ting – i det omfang, der er plads i hjemmet. Ja ofte er hjemmet faktisk ganske fyldt, for tænk nu hvis de fik brug for tingene en gang i fremtiden, og var nød til at erstatte noget, som de engang ejede, med noget de nu skulle ud og bruge penge på.

De går meget op i genbrug og genanvendelse ved at 1) bruge tingene til de er slidt op, 2)  selv at reparere tøj / ting, eller 3) at lave tøjet / tingene om til noget nyt. Det betyder ikke noget for dem at følge moden, og derfor bliver brugbare ting sjældent erstattet før den dag de går i stykker og ikke længere kan repareres eller bruges på anden måde. Af den grund kan de – oftere end ved de sparsommelige minimalister – blive betragtet som nærrige. De er dog ikke nødvendigvis drevet af nærighed, men kan ligeså vel være drevet af f.eks. et ønske om, at leve bærdygtigt eller at være anti-forbruger.

8. Den mindfulde minimalist

Motivationen for den mindfulde minimalist er at opnå indre ro og sjælefred ved at skille sig af med det unødvendige. For dem er minimalisme næsten en spirituel rejse, som handler om, at skille sig af med alt, der giver skyldfølelse eller andre negative følelser. Det handler om at leve et simpelt liv, uden for mange ting, som man skal overskue at tage sig af, og hvor der er plads til indre ro, så man f.eks. ikke får stress.

9. Den uafhængige minimalist

Målet for den uafhængige minimalist er at frigøre sig fra forpligtelser, der ikke giver glæde. De går op i at reducere mængden af aftaler i kalenderen, og husker sig selv på, at det er okay at sige ”nej” til andre. De ønsker at rydde ud i usunde relationer, og at begrænse hvem de ser, så de kun bruger tid på de vigtigste relationer. Selv inden for de vigtige relationer prioriterer de dog imellem forpligtelserne, da de ikke ser nogen grund til at være den, der altid påtager sig at hjælpe eller at stille op som frivillig. Ikke fordi de ikke vil være der for andre, men fordi de forstår vigtigheden af, at have overskud i sit eget liv før man kan have det nødvendige overskud til at være der for andre.

10. Den effektive minimalist

For den effektive minimalist er det væsentligt at få tingene gjort på en effektiv måde, således at der kan blive frigivet tid til vigtigere ting. Flere af dem rydder ud i deres ting, for at der skal bruges mindre tid på rengøring og vedligeholdelse. Nogle systematiserer og organiserer de daglige opgaver f.eks. ved at lave madplaner, så der kan købes stort ind og laves mad til flere dage. Og andre begrænser deres valgmuligheder, så der ikke skal gå unødig tid på at vælge f.eks. hvilket tøj, man skal have på den dag (nogle af dem har endda en “uniform”, sådan at de f.eks. altid går i samme type og farve bukser og bluser). I det hele taget har den effektive minimalist fokus på, at udvikle rutiner og vaner, der kan strømline hverdagen og reducere tiden, der bliver brugt på ting, som ikke er vigtige for personen.

 

Dream – Do – Enjoy – Share

Indeholder reklamelinks

Kikki.K – en anbefaling

Da jeg i forrige uge var i London opdagede jeg, at at Kikki.K var åbnet i London.  Butikkerne blev startet af en svensk kvinde ved navn Kristina ‘kikki’ Karlsson. Men Kristina var flyttet til Australien, og det var derfor “down under” at de første butikker åbnede. Jeg husker faktisk godt Kikki.K fra dengang jeg boede i Australien, for de skilte sig ud med deres papirvarer i skandinavisk design – og så lå der en butik i min nærmeste storcenter.

Men hold op, der er sket meget med butikken siden dengang!

Dengang husker jeg mest butikken for dens udvalg af kalendere, papirvarer og skriveredskaber. Men denne gang var det Kikki.K’s store udbud af inspirerende bøger, der fangede mig. Ja, faktisk var Kikki.K butikken nok den mest interessante butik på min London-tur.

Jeg kiggede rigtig længe på deres “Inspiration”-serie med de fire bøger “Dream” – “Do” –  “Enjoy” – “Share”. Serien har fokus på, at at man 1) tør drømme stort, 2) tager aktion og forfølger ens drømme og mål, 3) fejrer ens fremskridt, og husker at nyde nuet, og 4) at man gør en forskel hver dag. Bøgerne giver en række værktøjer – hvoraf mange af dem dog mindede om noget, jeg havde set  før f.eks. indenfor Goal Mapping. Men uanset hvad: En serie, der passer rigtig godt ind i den rejse, som jeg er på i livet lige nu.

“At Kikki.K our purpose is to inspire and empower people the world over to dream, do, enjoy and share – in the process of living their best life, every day” – Kristina ‘kikki’ Karlsson

Kikki.K har også andre serier f.eks. Life Essentials, Energise Your Life og Own Your Story. Og samtidigt, så er de begyndt at afholde workshops, som relatere sig til de bøger, som de sælger. Havde jeg haft længere tid i London, kunne jeg bestemt godt have fundet på at booke mig ind på en af disse meget inspirerende workshops.

På trods af deres meget inspirerende udvalg, så begrænsede jeg mig og købte kun en enkelt bog med hjem. Mange af deres bøger kan også købes andre steder, men har bare fået et Kikki.K-omslag – så prisbevidst som jeg er, fik jeg undersøgt priserne, og valgte kun en bog som 1) jeg vidste at jeg nok ville læse flere gange, 2) som ikke var dyrere end andre steder, og 3) hvor jeg tilfældigvis bedre kunne lide Kikki.K-omslaget end det originale omslag. For ellers ville det være lige så nemt at bestille bogen,  når jeg kom hjem til København, på Saxo.com (den eneste danske boghandel, der solgte bøgerne) – også fordi jeg kun måtte have håndbagage med i flyveren hjem.

 

 

Hænger minimalisme og finansiel uafhængighed sammen?

Indeholder reklamelinks

To sider af samme mønt?

Som jeg beskrev her,  lærer minimalisme mig at prioritere og vælge til/fra indenfor alle områder af livet – selvom det kan være svært. Det handler om, at fokusere livet på de ting, der er værdifulde for mig. Og det giver mig ro og en ny frihed i livet, kun at fylde det med det, der er værdifuldt for mig.

Finansiel uafhængighed handler derimod om økonomisk sikkerhed. Det er i hvert fald det, der er min motivation (som du også kan læse her).  Og økonomisk sikkerhed giver mig også ro og frihed i livet.

Men selvom både minimalisme og finansiel uafhængighed kan give mig ro i livet, så er der tale om to forskellige ting.

Man kan jo  godt være minimalist uden at gå efter finansiel uafhængighed. Og  man kan også have tjent / arvet / vundet så mange penge, at man er finansiel uafhængig uden at være minimalist. De fleste, der bevist går efter finansiel uafhængighed, er dog helt almindelige mennesker, der – for at opnå finansiel uafhængighed – ofte lever minimalistisk i en eller anden grad.

Går man efter minimalisme eller finanasiel uafhængighed, er det dog lidt forskellige spørgsmål, som man stiller sig selv, når man skal foretage en beslutning: Minimalisten spørger sig selv, om det er en ting/aktivitet, som er værdifuld for minimalisten.  Personen med fokus på finansiel uafhængighed vil derimod spørge sig selv, om tingen/aktiviteten giver værdi.

Det lyder måske kun som en lille forskel – om det giver værdi eller er værdifuldt. Men hvor værdi  for den, som søger finansiel uafhængighed, ofte handler om en økonomisk værdi (f.eks. hvad koster denne ting mig egentlig? eller kan denne aktivitet hjælpe mig imod at opnå mit mål om finansiel uafhængighed?), så handler spørgsmålet om, hvorvidt det er værdifuldt, også om følelser (giver det mig glæde? eller har det brugsværdi i hverdagen?). Der er intet i vejen for at stille begge typer spørgsmål – men man skal bare være bevist om forskellen, da spørgsmålene tjener forskellige formål.

Hvis du vil vide mere, om hvordan man skal tænke over tingenes værdi, når man f.eks. skal købe sig noget nyt, så kan jeg anbefale denne video. Den er med Vicki Robin, som er en af forfatterne bag den første bog, der – så vidt jeg ved – brugte begrebet finansiel uafhængighed:

Hvis du vil lære mere, så kan jeg anbefale dig, at læse Vicki Robins bog “Your Money Or Your Life”, som du kan købe her.

 

Hvad er minimalisme?

Hvordan definerer man minimalisme?

Der er, så vidt jeg ved, ikke en fast definition af minimalisme. Indenfor minimalisme er der dog en fælles forståelse for, at minimalisme ikke betyder, at du kun må eje X antal ting. Det er heller ikke et spørgsmål om, at du ikke må eje et TV, en computer, en bil eller andre specifikke luksusting.  Jo, nogle minimalister opsætter sådanne regler for sig selv, men det er langt fra alle.

“Minimalism is not that you should own nothing. But that nothing should own you.” – unknown author

Som jeg har beskrevet her, begyndte min rejse mod minimalisme med et behov for at få ryddet ud i mine ting. Men nu er det blevet til så meget mere end det.

Minimalisme handlerfor mig om følgende: Minimalisme gør mig bevidst om, kun at omgive mig med de ting, der giver mig værdi. Ting er smidt ud, og jeg skal derfor ikke længere bruge tid på at rydde op i dem eller gøre rent omkring dem. I det hele taget frigiver minimalisme tid, fordi jeg ikke længere skal tage mig af de ting, som er ligegyldige for mig. Ikke bare fysiske ting, men også ligegyldige ting i kalenderen eller som har fyldt mine tanker. Minimalisme lærer mig at prioritere og vælge til/fra indenfor alle områder af livet – selvom det kan være svært. Minimalisme er en personlig rejse. En rejse, der lader mig fokusere på, hvad der giver mig glæde og værdi i livet. En rejse, der gør mig mere bevist. En rejse, der langt fra er slut.

“Minimalism is a tool to rid yourself of life’s excess in favor of focusing on what’s important—so you can find happiness, fulfillment, and freedom.” – The Minimalists

Jeg har dog også lært, at der er lige så mange forskellige måder at være minimalist på, som der er minimalister. Og der er mange forskellige grunde til at vælge minimalisme.

Nogle vælger en minimalistisk livsstil for at kunne bo enkelt uden rod. Nogle for at bo småt (f.eks. Tiny Living) – eller for at bo ud af en kuffert imens verden opleves. Andre har mere fokus på bæredygtighed ved at gå op i genbrug eller ved at bruge så få af naturens ressourcer som muligt (f.eks. Zero Waste tankegangen). Andre igen har fået øjnene op for minimalismen fordi de ønsker mere ro i livet og fokus på, hvordan de anvender deres tid og/eller penge.

Men hvor alle minimalister begynder deres minimalist-rejse fra forskellige udgangspunkter, så har vi minimalismen til fælles. Og er man først inde i de forskellige online fælleskaber, så er det næsten umuligt ikke at blive inspireret af andres tilgange til minimalisme.

Så velkommen til minimalisme!

 

 

Goal Mapping – hvad vil du gerne opnå?

Indeholder reklamelinks

Sæt dine mål med Goal Mapping

Som jeg har skrevet om her skal bloggen her fokusere på, hvilke simple idéer og redskaber, som jeg har fundet / bruger for at opnå succes med mine drømme. Derfor vil jeg gerne starte mit allerførste blogindlæg med at præsentere et redskab, som jeg første gang stødte på i september 2014, hvor jeg som jobsøgende akademiker i København deltog i et Vækstakademiker-kursus: Målsætningsværktøjet Goal Mapping, som er opfundet af Brian Mayne.

Tanken om at opsætte mål og eventuelt hænge noget op på væggen, der minder dig om dine mål, er ikke ny. Men Goal Mapping er unikt fordi, man opsætter sine mål i både ord og billeder, hvilket hjælper med at aktivere hele hjernen. Både den venstre rationelle og logiske side af hjernen, der tænker i ord, og den højre, kreative og emotionelle side af hjernen, der tænker i billeder. Og personligt kan jeg godt lide tanken om, at hele min hjerne – og både min bevidsthed og ubevidsthed – forstår mine mål.

Styr igennem forandringens vinde

Brian Mayne starter gerne introduktionen til Goal Mapping med en lille historie om forandringens vinde:

Vi lever i en verden, som forandrer sig hurtigere end nogensinde før. I vores meget omskiftelige verden føler mange mennesker sig fanget i en hvirvelvind af konstante og vedvarende forandringer – ja, flere mennesker frygter ligefrem forandringen. Men forandringer er hverken gode eller onde. Det er bare vinden, der blæser. Du kan ikke bestemme retningen eller stoppe forandringens vinde, men du kan vælge hvordan du sætter dit sejl – du kan påvirke hvordan dit livssyn, din tro på dig selv og dine handlinger håndterer forandringens vinde. Du er i en båd på et ocean fyldt af muligheder, og dine mål er som fyrtårne, der hjælper dig med at holde kursen. Jo stærkere vinden er, jo mere kraft kan du få på båden, og jo hurtigere bevæger du dig imod dit mål.

“Success is learning how to steer the natural changes of life towards the things that you desire” – Brian Mayne

Hvordan gør du?

Brian Mayne mener, at Goal Mapping er et redskab, som alle skal have mulighed for at bruge, og derfor kan du gå ind på https://goalmapping.com/ for at finde gratis templates til dit helt eget Goal Map. Man kan også lave sit eget elektroniske Goal Map derinde – men selvom jeg ikke er nogen god tegner, så fik jeg alligevel mere ud af at tegne drømmene, da det i højere grad aktiverede min kreative, højre side af hjernen. Derfor vil jeg anbefale, at du også finder farveblyanter og et viskelæder frem.

Jeg startede med at lave et Goal Map, som dækkede hele mit liv, da en af øvelserne netop er at prioritere sine mål. Men Brian Mayne er fortaler for, at man bruger Goal Mapping i forhold til alle dele af ens liv – og jeg må da også sige, at så snart jeg havde lavet mit første Goal Map, gik jeg ud og købte en tegneblok, hvor jeg kunne lave flere Goal Maps i – f.eks. et for karrieren, et for kærligheden, et for økonomien og et for hjemmet.

Før du begynder på Goal Mapping

Inden du begynder, at på Goal Mapping er der syv ting, der er vigtige at huske:

  1. Tro på dig selv og dit mål.
  2. Lav dine mål helt personlige. Processen i målsætningen handler kun om dig og dine mål.
  3. Balancer dine mål. For at være succesfuld skal dit liv være i balance. Sæt derfor mål for forskellige områder i dit liv f.eks. personligt, familie, socialt, sundhed, karriere, oplevelser og finansielle.
  4. Lev i nuet.
  5. Udtryk dine mål i nutid f.eks. Jeg er.. Jeg har.. Jeg ejer..Vores underbevisthed lever altid i nuet, hvilket betyder, at den kun forstår mål udtrykt i nutid. Så ved at forestille dig, at du allerede har nået dit mål, og ved at beskrive det som om det allerede er nået, sender du en langt stærkere kommando til din underbevisthed.
  6. Sæt kun positive mål. Der er desværre mange mennesker, der sætter negative mål som f.eks. ”jeg vil ikke ryge længere”, men da underbevidstheden ikke forstår ordet ”ikke”, vil det ofte medføre, at man begynder at ryge mere. Derfor skal målene altid formuleres positivt.
  7. Tillad forsinkelser. At sætte mål er som at affyre en pil: Jo længere væk målet er, jo længere tid vil pilen være om at nå målskiven. Det kan være, at pilen ikke kommer så hurtigt frem til målet, som du gerne vil – men det vigtige er jo, at få målene til at blive til virkelighed (også selvom det tager lidt længere tid).
Sådan udfylder du dit Goal Map

Derefter kan du begynde at udfylde dit Goal Map. Goal Mapping har syv trin, som man skal følge for at udfylde sit Goal Map:

  1. Drøm. Giv dig selv mulighed for at slappe af og bruge lidt tid på at drømme om, hvad du gerne vil i livet. Hvad er succes for dig? Hvordan ser din hverdag ud? Hvem er en del af dit liv? Hvor bor du? Hvad arbejder du med? Husk balancen og sæt mål for forskellige områder i dit liv jf. ovenfor. Skriv alle drømmene og målene ned på en liste – beskriv dem kort, i positive vendinger og i nutid jf. ovenfor.
  2. Prioriter. Blandt de mange mål, som du har drømt om, udvælger du dit primære mål: Det mål, som vil hjælpe dig mest til at opfylde alle de andre mål. Dette skriver du ind i den midterste boks på venstre del af skabelonen (den med ordene). Derefter ser du igen på din drømmeliste, og udvælger fire sekundære mål. De sekundære mål bør repræsentere aspekter eller funktioner af dit primære mål. Husk igen balancen, således at de sekundære mål gerne dækker bredt i dit liv. Skriv derefter de sekundære mål ind i de fire bokse omkring det primære mål på den venstre del af skabelonen.
  3. Tegn. Nu skal du bruge den højre del af skabelonen (den med billeder) og tegne dit primære mål og de sekundære mål. Det primære mål skal være i den midterste cirkel og de sekundære mål på hver side af det primære mål. Du behøver ikke at tegne godt – du kan bruge simple tændstiksmænd eller symboler – men brug så meget farve som muligt for at hjælpe med at stimulere din højre hjernehalvdel.
  4. Identificer hvorfor du ønsker at opnå dine mål. Dine mål bliver meget mere kraftfulde og virkningsfulde, når du ved hvorfor, du ønsker at opnå dit mål. Skriv dine grunde i de øverste bokse, der hedder ”Hvorfor” i venstre del af skabelonen – og tegn dem de samme steder på højre del af skabelonen.
  5. Sæt en deadline. Ved at sætte en deadline på dine mål, viser du din tro på dig selv, og det gør dig i stand til at prioritere dine handlinger for at opnå målet. På både højre og venstre del af skabelonen skriver du nu din deadline i den lille boks lige under dit primære mål. Og skriv så dags dato (eller din valgte startdato) i boksen nederst på siden på begge dele af skabelonen (altså både den venstre og højre del).
  6. Identificer hvordan du vil opnå dine mål. Hvad er de primære handlinger, som du skal udføre for at bevæge dig mod dit primære mål. Når du har tænkt over nogle af de handlinger, som er nødvendige at udføre, skriver du det, du skal gøre først, i den nederste boks på venstre skabelon, der er markeret ”Hvordan”, så den står først på din tidslinje. Derefter skriver du de senere handlinger op mod opnåelsen af dit primære mål. Til sidst tegner du handlingerne de tilsvarende steder på din højre del af skabelonen.
  7. Identificer hvem du behøver støtte og hjælp fra for at opnå dit mål. Det kan være personer, bestemte teams eller hele organisationer. Skriv dem ned i boksene ”Hvem” på højre del af skabelonen – og tegn dem på venstre side af skabelonen.

Så er du færdig med selve Goal Mapping processen. For at styrke dig på din vej mod dine mål anbefaler Brian Mayne at du placere dit Goal Map et sted, som du ser hver dag – gerne lige når du står op eller lige før du går i seng. At se på det aktiverer din højre hjernehalvdel – og ved at sige det højt, aktiverer du venstre hjernehalvdel. Jeg må indrømme, at jeg ikke har været så god til lige netop disse ting – men når jeg ser på mit første Goal Map kan jeg dog se, at jeg er godt på vej – selvom jeg ikke er fremme ved min deadline endnu. Så jeg gør jo nok det vigtigste: Jeg lever det – og følger mine mål.

Jeg håber, at du også kan få glæde af dette værktøj – og at du vil opnå alle dine drømme og mål.

Hvis du vil vide mere om Goal Mapping anbefaler jeg, at du læser Bryan Maynes bog om Goal Mapping, som du kan finde her.