Julen – hygge

Julehygge

Jeg har altid syntes, at december er en hyggelig måned. Måske fordi det oftest er en måned, hvor man på mange måder er tættere på dem, man har nær, end i de fleste andre måneder.

Man har selvfølgelig sine kære i tankerne, når man finder gaver eller sender julehilsner, men jeg synes også, at det er en måned, hvor man prioriterer at mødes i sociale sammenhænge – bare for at hygge.

Julearrangementer

I sidste uge var jeg f.eks. på julemarked med min kæreste og nogle venner. På julemarkedet var der – selvfølgelig – god julestemning med julelys, juletræer, oppyntning og de mange små boder. Men det, der gjorde oplevelsen særlig, var, at jeg delte den med mennesker, der betyder noget for mig. At vi havde tid til bare at nyde stemningen, få noget varmt at drikke og få snakket.

I år har jeg (på grund af en forkølelse) ikke været til nogen julefrokoster. Men både julefrokosten med kollegaerne og den med vennerne plejer at være hyggelige. Til gengæld var jeg i dag til en hyggelig juleafslutning med mit kor, hvor vi sang julesange og hyggede med gløgg, julesmåkager og julegodter.

Jo, der kan være mange arrangementer, og nogle gange må man for sin egen julefreds skyld melde fra til nogle af tingene. Men ved de arrangementer, som bliver valgt til, lægger man ofte juletravlheden til side og fokuserer på hyggen.

Juledagene

Og snart kommer julens højdepunkt: Juleaften. En aften, som mange tilbringer med den nærmeste familie, og andre fejrer sammen med nye julevenner eller i andre sammenhænge. Selv skal jeg for første gang fejre jul med min kærestes familie, og det bliver meget spændende, da jeg ved, at de holder juleaften på en noget anden måde end i min familie. Min familie holder stadigvæk en traditionel jul, hvorimod hans familie har droppet juletræ og julegaver, da der ikke længere var børn i familien.

Heldigvis skal vi ses med min familie i juledagene. Vi plejer ikke nødvendigvis at have nogle familie-julearrangementer i juledagene efter jul. Men i år mødes min nærmeste familie for at være sammen i julen selvom både jeg og min bror i år holder jul med vores bedre halvdels familier. Og sidste år havde vi – for første gang i lang tid – en julefrokost hos min moster og onkel, hvor vi også fik set vores kusiner og fætter, som vi som børn plejede at holde jul med hver anden til tredje jul. Jeg er ud af en forholdsvis stor familie, hvoraf størstedelen af “børnene” i min generation nu er voksne med egne børn, så der er på ubemærket vis sket en ændring, så vi ikke holder jul med vores onkler, tanter, fætre og kusiner længere, men holder os til vores egen nærmeste familie med niecer og nevøer.

Jeg glæder mig. Det skal nok blive en god jul igen i år. Selvom den bliver anderledes end den plejer.

Jeg håber også, at du får en rigtig dejlig og hyggelig jul – uanset hvem du skal fejre den med.

Glædelig jul!

 

Julen – glæde

Santa Lucia

I dag er det den  13. december, og rundt i det ganske land fejres Santa Lucia med Lucia-optog. Jeg har altid godt kunnet lide denne dag, da jeg synes at Lucia-optogene spreder lys og glæde. Måske også fordi jeg hvert år på denne dag, bliver mindet om sangen “Så tænder vi et lys i kvæld”, som jeg som barn sang alle de år, hvor jeg gik Lucia-optog med skolekoret (ud over selvfølgelig Santa Lucia sangen og nogle af de mere almindelige julesange). Og den dag i dag, synes jeg stadigvæk, at den er meget smuk:

Jeg synes, at det er så smukt, hvordan de fire adventslys i denne sang bliver symboler på  glæde, håb, længsel og fred på jord. Nogle mere essentielle ting -og nogle af de større perspektiver, der er vigtige at huske på her i juletiden, der nogle gange kan  være lidt for travl og have lidt for meget fokus på gaver.

Særligt glæden vil jeg fokusere på i dette blogindlæg. Og det gør jeg ved, at skrive om nogle af de aktiviteter, som jeg deltager i, der både giver mig selv glæde, og som spreder glæde til andre  – også her i julen.

Kor giver glæde – og spreder glæde

Selvom det er mange år siden, at jeg som barn var med i et Lucia-optog, så synger jeg faktisk  stadigvæk i kor. Jeg havde godt nok flere års pause fra at synge, men i 2010 blev jeg en del af et internationalt kirkekor, som kun blev samlet for at øve op til koncerter til henholdsvis jul og påske. Det var meget overskueligt, at det ikke sådan var et fast kor, der øvede året rundt, men det gjorde også, at jeg på et tidspunkt gled lidt ud af det igen. Til gengæld fandt jeg så et fast kor at være i: Siden jeg startede med at arbejde på universitetet har jeg været en del af universitetets kor, som både er for studerende og ansatte.

Jeg synes, at det er så dejligt, at synge i kor igen – jeg bliver altid så glad af at synge, og samtidigt er jeg sammen med andre, som har samme interesse. Det giver mig livskvalitet, og samtidigt har jeg været så heldig, at de kor, som jeg har været en del af, har været en gratis at deltage i. Og jeg føler mig meget priviligeret over, at det at synge er et af livets gratis glæder, og at det –  i hvert fald i de kor, jeg har været en del af – ikke afhænger af om man har råd til at være med eller ej.

Vi er der frivilligt – eller det vil sige, at korlederen har været ansat, men fundingen er kommet andre steder fra, da forudsætningen for begge kor har været, at vi giver koncerter. Det internationale kirkekor var støttet at kirken mod at vi gav koncert i kirken (med gratis adgang for besøgende til koncerten). Og universitetskoret er støttet af fonde og af universitetet (sidstnævnte støtter under forudsætning af, at vi optræder ved forskellige lejligheder f.eks. dimittendreceptioner – men vi holder nu også andre koncerter med koret).

Og netop ved koncerterne får vi lov til at sprede glæde til andre. Sidste jul havde vi hele tre forskellige julekoncerter med hvert sit repertoire , men i år nøjes vi med en enkelt, offentlig julekoncert: Vores kor var nemlig et af de kor, der sang sammen med Underholdningsorkesteret til Fisketorvets Shoppingcenters julekoncert d. 1. december.  Der fik vi derfor lov til, at sprede lidt juleglæde til centerets mange gæster.

Og selvom julekoncerter altid har en god stemning over sig, så tror jeg, at vi var flere, der var glade for, at vi kun havde en enkelt julekoncert i år. For ind til oktober var de fleste af vores øvegange gået til at blive klar til en endnu større oplevelse: I oktober sang vi nemlig kor ved de fire forestillinger af “Atlantis 25-års Jubilæumskoncert” på Bellevue Teater. Det var en kæmpe stor oplevelse at være med til. Både for os i koret, men – ud fra de tilbagemeldinger, jeg har fået – også for publikum. Efter hver forestilling tror jeg, at at vi alle var helt høje på glæde over musikken.

Også andre gratis glæder spreder glæde

Det, at synge i kor, er ikke den eneste hobby, som jeg har haft, der både var en gratis glæde og spredte glæde. I rigtig mange år har jeg nemlig været frivillig i Røde Kors og Ungdommens Røde Kors. Ja, faktisk har jeg i næsten halvdelen af mit liv været frivillig i Ungdommens Røde Kors, og lidt kortere tid i Røde Kors.

I Røde Kors lavede jeg mest administrativt arbejde, da jeg dels har været indsamlingsleder og dels har været formand (forkvinde?) for en lokalafdeling med mange aktiviteter, ligesom jeg har deltaget i forskellige arbejdsgrupper. I Ungdommens Røde Kors har jeg også haft et par administrative roller (igen som formand / forkvinde og som en del af et udvalg), men her havde jeg meget mere fokus på de reelle aktiviteter: Frivillig på ferielejr og weekendlejr, frivillig på lektiecaféer, frivillig på aktiviteter for flygtninge, frivillig på klubaktiviterer og frivillig på et familiekrisecenter. Jeg har prøvet lidt forskelligt, men fælles for alle aktiviteterne i Ungdommens Røde Kors har været, at de har fokus på at være for børn og unge.

Netop det, at hjælpe børn og unge, står mit hjerte meget nært – og det har det gjort, siden jeg var teenager (jeg startede allerede som frivillig i Ungdommens Røde Kors som 17 årig). Det kunne godt være hårdt at være frivillig f.eks. når jeg har skullet forholde sig til hjerteskærende barndomshistorier, eller når man på ferielejren havde ansvar for 80-90 udsatte børn, og der derfor altid var mega-meget gang i den. Men uanset hvor hårdt det var, så blev det altid opvejet af den store glæde, det var at være med til aktiviteterne med de skønne børn og unge, som jeg igennem årene har mødt i aktiviteterne. Og sammenholdet med de andre frivillige har også altid været noget helt specielt – for uanset hvor forskellige vi var, så samledes vi om et fælles formål og løftede i flok på en så fantastisk måde, at jeg ingen andre steder har oplevet noget lignende.

Vi havde det altid sjovt sammen i aktiviteterne. Og jeg ved, at vi frivillige gjorde en positiv forskel for de børn og unge, som vi mødte i aktiviteterne. For nogle børn og unge var det måske blot et dejligt pusterum, hvor frivillige havde overskud til dem. For andre vil aktiviteterne have påvirket hele deres liv i en positiv retning, og givet dem mod på at være positive mønsterbrydere i forhold til det, de kom fra som børn.

Det handlede om, at være en nærværende frivillig. Men det handlede også om, at give positive oplevelser med på vejen. Og netop i juletiden kunne jeg godt have ekstra travlt, fordi jeg var engageret i så mange forskellige aktiviteter. I flere år var det således, at jeg – udover de sædvanelige ugentlige aktiviteter – også havde flere julespecifikke aktiviteter på programmet: Ofte blev der doneret legetøj, som kunne gives i julegave til de børn og unge, der var en del af aktiviteterne, så jeg har sammen med de andre frivillige været med til at pakke RIGTIG mange julegaver ind. Der var gerne en årlig (doneret) juletur i TIVOLI med børnene på krisecenteret. Og som formand i Røde Kors deltog jeg samtidigt i den lokale uddeling af julehjælp. Så ja, der var nok at se til med at sprede juleglæde.

Det er meningsfuldt at skabe glæde

Både korsang og frivilligt arbejde har fyldt en del igennem mit liv. Og jeg synes, at det er meget meningsfuldt med hobbyer, der også skaber glæde for andre. Efter jeg har skåret ned for det frivillige arbejde, har jeg dog betalt mig lidt fra det, da jeg i stedet for tid har givet penge til det frivillige arbejde i  Røde Kors og Ungdommens Røde Kors (ud over de penge, som jeg hver måned betaler til mit SOS Børnebyerne barn, som jeg har støttet siden jeg blev færdiguddannet).

Selvom jeg personligt har fundet glæde i – og derfor prioriteret – aktiviteter, der kan glæde andre, så kan mindre også gøre det. Det er nemlig også meget vigtigt med den glæde, som man nemt kan sprede omkring sig i sit daglige liv. Når man hjælper en kollega, en ven, et familiemedlem eller en fremmed på gaden. Når man husker at komme med ros og søde bemærkninger – eller bare at spørge ind til andres liv. Eller når man smiler til omverdenen.

Giv glæden videre. Glædelig jul.

 

 

Julen – gaver

Sankt Nikolaus Dag

Så nåede vi allerede til årets sidste måned, og det er snart jul. I virkeligheden er julen for mig så meget og andet end gaverne, og alligevel vælger jeg, at mit første juleindlæg på bloggen skal handle om lige netop gaver.

Jeg havde egentlig tænkt, at det ikke skulle handle om gaver. Men så blev jeg inspireret af, at det i dag er Sankt Nikolaus Dag. Som nogle af jer måske ved (eller kan huske fra f.eks. julekalenderen Pyrus), er selveste julemanden baseret på historien om Sankt Nikolaus, som var en gavmild og velgørende biskop i Myra. Historien fortæller bl.a., at Nikolaus’ nabo var kommet i så stor pengenød, at han ville sælge sine tre døtre til prostitution. Nikolaus opfordrede naboen til at bede både dag og nat for at redde sine døtre, og det råd fulgte naboen.  Derefter skete der det, at Nikolaus tre nætter i træk luskede hen til nabohuset og kastede pengeposer ind af vinduet til naboen, og dermed blev døtrene reddet.

Det er ikke en dag, som vi fejrer meget i Danmark, men for en del af mine internationale venner fra f.eks. Holland og (visse dele af) Tyskland er natten mellem d. 5.-6. december vigtig, fordi det er der julemanden kommer med gaver.

Og selvom vi ikke lige fejrer Sankt Nikolaus Dag i Danmark, så kan vi vist ikke komme uden om, at gaver (såvel som julemanden) er og bliver en stor del af lige netop julen.

Glæden ved at give

Selv har jeg altid synes, at det er hyggeligt med julegaver. Som barn brugte jeg lang tid på at lave gaver til familien – som oftest henne i fritidsklubben, hvor der var mulighed for adskillige kreative sysler. Og jeg husker, hvordan jeg allerede dengang nærmest var mere spændt på at se modtagernes reaktioner på mine gaver, end jeg var på at finde ud af, hvad jeg selv fik i gaver.

Som voksen har jeg bevaret glæden ved at give gaver, selvom de efterhånden alle er købte. Det, at give gaver, en måde at vise kærlighed på, og selvom det ikke er mit mest fremherskende kærlighedssprog, så kunne jeg ikke forestille mig en jul uden gaver. Heller ikke selvom jeg er minimalist, og ofte ikke mangler så meget. Og heller ikke selvom jeg som voksen altid har givet mange flere gaver væk, end jeg har fået.

Julegaveindkøb

Jeg har en stor familie, og derudover har jeg de seneste mange år stået for min efternøler-lillesøsters pakkejulekalender (som dog blev til adventsgaver, da hun fyldte 15 år, og som senest stopper ved hendes 18 års fødelsesdag, da vi andre voksne søskende også kun fik adventsgaver til vi blev voksne).

Derfor har jeg hvert år skulle købe rigtig mange gaver, og for ikke at blive ramt af juletravlheden, så har jeg altid prøvet at komme tidligt i gang. Ikke alt for tidligt, for jeg har fødselsdag i midten af november, og har som oftest holdt på, at jeg først ville tænke på julen, når jeg havde holdt min fødselsdag. Men så snart fødselsdagen har været veloverstået, så er tankerne hurtigt kommet hen på julegaveindkøbene.

I mange år har jeg haft en fast slut-november-aftale med en veninde om, at vi skulle ud og finde pakkekalendergaver sammen. Og vores fokus har først og fremmest været på brugbare gaver, så vi kunne undgå de ligegyldige smågaver. Derfor har jeg ofte givet min søster kreative ting (f.eks. en pakke med gode farveblyanter fordelt på flere dage), nyt tøj eller spiselige ting. Og da hun blev stor nok til at vide, at det altså ikke var nissen, der kom med pakkekalenderen, så er hun også altid blevet spurgt om, der var noget, som hun ønskede eller manglede.

Pakkekalenderens gaver var som regel de første gaver, der blev købt – for pakkekalenderen skulle jo allerede være klar d. 1. december (eller nu hvor det er adventsgaver: 1. advent). Men efter at Black Friday er kommet til Danmark, så har jeg ofte udnyttet de gode tilbud, hvis de gaver, som jeg skulle købe, alligevel var sat ned. Derfor har jeg de senere år fået alle julegaveindkøbene klaret, inden vi nåede særlig langt ind i december.

Sådan gik det dog ikke lige i år, for der var jeg bortrejst på Black Friday for at fejre en god venindes fødselsdag i Italien – og det var vigtigere end at købe gaver på tilbud. Ja, faktisk har jeg (ud over adventsgaverne) kun fået købt en eneste julegave i år, og jeg er stadigvæk ved at indhente ønskelister fra familien.

Ønskelister

I min familie har vi altid gjort brug af ønskelister. Lige fra dengang, hvor vi børn satte krydser i Fætter BR’s store julekatalog, til nu hvor vi er voksne, og faktisk har lavet en familie-Dropbox, hvor alle ønskelisterne ligger opdateret (eventuelt med link til online ønskelister f.eks. på Ønskeskyen, hvor de enkelte ting kan reserveres af andre givere).

Jeg ved, at nogle ikke kan lide ønskelister, fordi de ser dem som bestillingslister. Men sådan har jeg det ikke. Tværtimod. Jeg tror, at de bedste gaver, som man kan få, er dem, som man mangler eller virkelig ønsker sig. Og selvom jeg er tæt på min familie, så ser jeg dem ikke til hverdag, og derfor ved jeg ikke altid, hvad det lige er, de går og mangler. Selvfølgelig kender jeg deres interesser og smag, men måske er det ikke lige nu, at der er behov for flere ting til deres hobbysamling eller mere tøj til tøjskabet. Derfor er ønskelisten et vigtigt redskab, for at kunne give dem noget, som skaber glæde i deres liv netop nu.

Personligt bruger jeg da også min egen ønskeliste aktivt. Som minimalist oplever jeg, at jeg sjælendt har brug for nyt. Og når jeg der så er noget, som jeg gerne vil eje, så er det ofte, at jeg ikke behøver at få det med det samme. I stedet for at gå ud og købe det selv, vælger jeg derfor ofte blot at skrive tingene på ønskelisten i håbet om, at jeg så vil få det i gave. Og vel vidende at det ikke er sikkert, at jeg får det i gave det år. Det er et håb, og ikke en forventning.

Og netop fordi ønskelisten udtrykker ønsker – ikke forventninger – sker det da også, at der bliver købt gaver, som ikke står på ønskelisten. Men selv i de tilfælde, så er det ofte gaver, som modtageren har udtrykt ønske om i løbet af året.

Oplevelser

For mig – og for flere af mine familiemedlemmer – behøver gaver dog ikke at være fysiske ting. Ofte ønsker vi os også oplevelser.

Det kan være enkeltoplevelser f.eks. da min søster i gave inviterede mig på brunch, eller da jeg gav min bror og svigerinde et gavekort til teaterbilletter.dk, så de selv kunne vælge dato til en forestilling, som de gerne ville se (og skulle de få flere billetter til samme forestilling i gave, så kunne gavekortet til teaterbilletter.dk også bruges til andre forestillinger). Men det kan også være årskort eller medlemsskaber, som giver adgang til oplevelser.

Til gengæld er jeg ikke så meget de købte oplevelsesgavekort, som jeg ofte har været skuffet over. Jeg synes simpelthen ikke, at de er til at regne med i forhold til specifikke gavekort eller “hjemmelavede” gavekort med invitationer. Til min sidste runde fødselsdag fik jeg f.eks. et oplevelsesgavekort, som det nogle måneder senere viste sig, at jeg slet ikke kunne bruge, da butikken havde glemt at registrere købet af gavekortet (desværre havde jeg på det tidspunkt smidt plastikomslaget med butikkens gavemærke ud, og gavegiveren havde ikke længere kvitteringen). En anden gang har jeg oplevet, at man ikke kunne regne med 2 år fra gavetidspunktet, for åbenbart havde vi fået et gavekort, som giveren havde haft liggende i et godt stykke tid selv, og derfor var det allerede for gammelt, da vi ville bruge det. Og lige nu har jeg faktisk hele to gavekort liggende, som godt nok kan bruges på f.eks. brunch – men bare ikke lige nogle steder, der ligger, så vi kommer forbi. Så selvom idéen måske er god nok, så frabeder jeg mig gerne den slags oplevelsesgavekort.

Gavebeløb

Når vi i familien finder gaver til hinanden, så har vi – måske fordi vi altid har været så mange – et begrænset budget. Mit gavebudget ligger generelt set på maksimalt 150-250 kr. pr. person (kun kæresten får gaver for et højere beløb), og jeg ved, at mine forældre og søskende har lagt niveauet nogenlunde samme sted.

På den måde begrænser vi gave-regnen, da det er begrænset hvor mange ønsker, man kan få opfyldt indenfor budgettet. Og vil vi give noget større, så er der to muligheder: 1) Hvis det er noget et par ønsker sig, så kan de få det i fælles-gave fremfor at de får hver deres (mindre) gave. 2) Er det noget som en enkeltperson ønsker sig, så kan vi gå flere givere sammen om at købe den større gave.

Og selvom man nogle gange skal være ret så opfindsom, for at finde gode gaver indenfor det relativt begrænsede budget, så er jeg glad for, at vi har holdt nivauet lavt. På den måde har vi – synes jeg – undgået en stor del af den forbrugsfest, som julen også kan være.

Gaver må gerne kunne byttes

Selvom gaverne i vores familie ofte er fra ønskelisten, så må de stadigvæk gerne byttes. Måske har man fået mere end en af den samme. Måske var størrelsen forkert. Eller måske er der sket nogle ændrede prioriteringer siden ønskelisten blev skrevet. Uanset hvad, så er det bedre, at en gave bliver byttet, end at den ligger ubrugt hen. Sådan har det vist altid været i vores familie. Og netop derfor har jeg som voksen været bedst til gaver, der er købt fra nyt.

De senere år er der dog sket noget i forbindelse med, at jeg er blevet både faster og moster. Til børnene er der nemlig så mange brugte ting, som kan købes i fin stand. Og da børnenes forældre har givet udtryk for, at gaver til børnene gerne må købes brugt, så har jeg fået købt de første genbrugsgaver. Men måske er det også anderledes for børn, fordi de så hurtigt vokser fra tingene igen, at det er nemt at finde noget, der er så godt som nyt.

Til voksne foretrækker jeg i hvert fald stadigvæk at købe nye ting. Ligesom jeg også foretrækker at få nye ting – og faktisk ikke rigtigt kan forestille mig at få genbrugsgaver. Måske fordi jeg ikke selv er så god til det der genbrug endnu. Jeg foretrækker, at købe nye ting, som jeg så til gengæld bruger, til de er slidt op (selvom andre omstændigheder, f.eks. at jeg har skiftet tøjstørrelse, kan gøre, at jeg i stedet donerer tingene til genbrug).

Hjemmelavede gaver

Hjemmelavede gaver kan til gengæld være gode. Nogle af de bedste gaver, som jeg har fået, har været hjemmelavede. F.eks. ønskede jeg mig i flere år et hjemmesyet juletræstæppe i patchwork (fordi min mormor havde lavet et smukt et til min mor), så glæden var stor det år, hvor min mor havde syet et juletræstæppe til mig i julegave. Men jeg tror, at når det kommer til hjemmelavede gaver fra voksne, så er det vigtigt for mig, at det faktisk er ting, som jeg ønsker mig.

Anderledes er det med gaver fra børn, hvor jeg faktisk hellere vil have hjemmelavede ting, end at de har spinket og sparet sig frem til små, billige gaver fra billige butikker. Også selvom jeg ved, at nogle børn er så stolt over, at de for første gang har købt gaver fremfor at lave dem selv. Jeg synes simpelthen, at det er så hyggeligt med hjemmelavede gaver fra børn, selvom kvaliteten kan varierer en del. Og selvom nogle tegninger m.v. aldrig kommer ud af skuffen, så kan de bedste kreationer sagtens få en æresplads i mit hjem i flere år.