Nytår – drømme og mål

På vej ind i et nyt år

Julen er veloverstået, og frem til det nye år har jeg ferie. Selvom jeg aldrig har været typen, der laver et nytårsfortsæt, så har jeg i denne ferie tænkt meget over drømme og mål. Gjort status over hvor jeg er, og hvor jeg gerne vil hen.

Min perfekte dag

For nogle måneder siden lavede jeg sammen med en netværksgruppe, som jeg er med i, en øvelse over “Den perfekte dag”. En øvelse, hvor jeg – ligesom de andre i gruppen – skulle reflektere over, hvordan min perfekte dag ville se ud: Hvad ville den indeholde, hvor lang tid ville jeg bruge på hver enkelt ting, og hvordan skulle tiden fordeles mellem alene tid, familietid og social tid med andre end den nærmeste familie.

Og jeg kan lige så godt indrømme det: Min perfekte dag så noget anderledes, og noget mere afslappet ud end min nuværende hverdag. Og måske med rette, for jeg er på mange måder stadigvæk et sted i livet, hvor jeg er ved at lægge fundamentet for fremtiden. Og hvis jeg får lagt det rigtige fundament, så kan min perfekte dag blive til virkelighed en dag – og forhåbentlig noget før jeg når den officielle pensionsalder.

Goal Mapping

Jeg har ikke kun tænkt meget over min “Perfekte Dag”, men også over at lave et nyt Goal Map. Det Goal Map, som jeg lavede tilbage i 2014, havde deadline her i 2018, og selvom jeg sjældent har set på det, så tror jeg, at det har påvirket mig underbevidst. Jeg kan i hvert fald se, at jeg har opnået en stor del af de drømme og mål, som jeg dengang identificerede.

Mit primære mål dengang var, at opnå balance i mit liv. Og jeg har da også fået en meget bedre balance i livet nu end dengang – men det er jo nok et område, som kræver kontinuerlig opmærksomhed, hvis balancen skal bibeholdes. I hvert fald kan jeg se, at det nu er nogle andre ting, som fylder og skaber uro i livet, end det var dengang.

Ud over det primære mål er det en del af Goal Mapping også at sætte 4 sekundære mål. Dengang i 2014 var mine sekundære mål at opnå 1) et trygt og stabilt kærlighedsforhold, 2) at stifte familie, 3) opleve verden og 4) at få en udviklende karriere. Dengang var jeg nemlig jobsøgende og single – og rejserne havde jeg lagt lidt på hylden, da jeg dels ikke havde det økonomiske overskud til rejser, og dels var blevet lidt træt af, at rejse alene ud i verden.

De sekundære mål har jeg egentlig haft ok succes med. Jeg har haft nogle spændende jobs siden 2014, og er glad for mit nuværende job. Og jeg er i det trygge og stabile kærlighedsforhold, som jeg ønskede. Min kæreste og jeg har ikke stiftet familie endnu – for selvom vi har kendt hinanden i over 2 år, så mangler vi at finde den bolig, som vi kan flytte sammen i, og derudover ved vi allerede nu, at vi skal i fertilitetsbehandling for overhovedet at kunne få børn. Til gengæld har vi fået rejst en del sammen – både på vores drømmerejse til Japan, men også på mindre ture f.eks. den til London.

Så på mange måder er det gået mig godt siden 2014, men det er også på tide at sætte ord på nogle af de nye drømme og mål, der skal fylde de næste år af mit liv.

Hvad fremtiden byder på

Jeg har besluttet mig for, at følge opskriften på Goal Mapping igen for at sætte mig mål for fremtiden også. Det kan godt være, at jeg igen ikke får set så meget på papirerne, men det gør heller ikke så meget, hvis bare det, at få sat ord (og tegninger) på, kan gøre en positiv forskel for underbevisthedens arbejde mod målet.

Jeg er endnu ikke færdig med at drømme – og på baggrund af disse drømme sætte målene. Men jeg er i gang med tankerne, og håbet er, at jeg får lavet mit Goal Map inden ferien er omme.

Nogle drømme kender jeg dog allerede: Min kæreste og jeg vil gerne flytte sammen i en fælles bolig. Vi vil gerne giftes. Og vi vil gerne have børn sammen.

Det er meget de private drømme, der fylder i tankerne lige nu. Måske fordi jeg er på rette hylde med jobbet lige nu, og økonomien ser fornuftig ud. Men samtidigt skal de private drømme ikke optage alle pladserne for mine mål i den kommende periode.

Jeg vil gerne have yderligere fokus på minimalisme i mit liv – og helt lavpraktisk skal der også være plads til endnu en gang KonMari oprydning, når min kæreste og jeg på et tidspunkt rent faktisk flytter sammen (for vi har helt sikkert dobbelt op på de fleste nødvendige ting).

Derudover vil jeg fortsat gerne have et arbejde, som jeg synes er spændende. Og jeg vil også gerne have fokus på investering og komme skridtet videre mod finansiel uafhængighed. Men hvor finansiel uafhængighed måske i starten handlede meget om økonomisk tryghed for mig, så handler det nu også om, at finansiel uafhængighed kombineret med minimalisme på sigt kan give mig “Den perfekte dag”, som jeg ønsker mig.

Inspiration søges

Måske er der også flere ting, som skal med i mit Goal Map eller som en del af min perfekte dag, men som jeg endnu ikke har tænkt på. Måske vi kan inspirere hinanden? I kommentarerne er du i hvert fald meget velkommen til at dele dine drømme og mål – eller hvad din “Den perfekte dag” vil indeholde 🙂

Godt nytår!

 

 

 

 

Julen – hygge

Julehygge

Jeg har altid syntes, at december er en hyggelig måned. Måske fordi det oftest er en måned, hvor man på mange måder er tættere på dem, man har nær, end i de fleste andre måneder.

Man har selvfølgelig sine kære i tankerne, når man finder gaver eller sender julehilsner, men jeg synes også, at det er en måned, hvor man prioriterer at mødes i sociale sammenhænge – bare for at hygge.

Julearrangementer

I sidste uge var jeg f.eks. på julemarked med min kæreste og nogle venner. På julemarkedet var der – selvfølgelig – god julestemning med julelys, juletræer, oppyntning og de mange små boder. Men det, der gjorde oplevelsen særlig, var, at jeg delte den med mennesker, der betyder noget for mig. At vi havde tid til bare at nyde stemningen, få noget varmt at drikke og få snakket.

I år har jeg (på grund af en forkølelse) ikke været til nogen julefrokoster. Men både julefrokosten med kollegaerne og den med vennerne plejer at være hyggelige. Til gengæld var jeg i dag til en hyggelig juleafslutning med mit kor, hvor vi sang julesange og hyggede med gløgg, julesmåkager og julegodter.

Jo, der kan være mange arrangementer, og nogle gange må man for sin egen julefreds skyld melde fra til nogle af tingene. Men ved de arrangementer, som bliver valgt til, lægger man ofte juletravlheden til side og fokuserer på hyggen.

Juledagene

Og snart kommer julens højdepunkt: Juleaften. En aften, som mange tilbringer med den nærmeste familie, og andre fejrer sammen med nye julevenner eller i andre sammenhænge. Selv skal jeg for første gang fejre jul med min kærestes familie, og det bliver meget spændende, da jeg ved, at de holder juleaften på en noget anden måde end i min familie. Min familie holder stadigvæk en traditionel jul, hvorimod hans familie har droppet juletræ og julegaver, da der ikke længere var børn i familien.

Heldigvis skal vi ses med min familie i juledagene. Vi plejer ikke nødvendigvis at have nogle familie-julearrangementer i juledagene efter jul. Men i år mødes min nærmeste familie for at være sammen i julen selvom både jeg og min bror i år holder jul med vores bedre halvdels familier. Og sidste år havde vi – for første gang i lang tid – en julefrokost hos min moster og onkel, hvor vi også fik set vores kusiner og fætter, som vi som børn plejede at holde jul med hver anden til tredje jul. Jeg er ud af en forholdsvis stor familie, hvoraf størstedelen af “børnene” i min generation nu er voksne med egne børn, så der er på ubemærket vis sket en ændring, så vi ikke holder jul med vores onkler, tanter, fætre og kusiner længere, men holder os til vores egen nærmeste familie med niecer og nevøer.

Jeg glæder mig. Det skal nok blive en god jul igen i år. Selvom den bliver anderledes end den plejer.

Jeg håber også, at du får en rigtig dejlig og hyggelig jul – uanset hvem du skal fejre den med.

Glædelig jul!

 

Julen – glæde

Santa Lucia

I dag er det den  13. december, og rundt i det ganske land fejres Santa Lucia med Lucia-optog. Jeg har altid godt kunnet lide denne dag, da jeg synes at Lucia-optogene spreder lys og glæde. Måske også fordi jeg hvert år på denne dag, bliver mindet om sangen “Så tænder vi et lys i kvæld”, som jeg som barn sang alle de år, hvor jeg gik Lucia-optog med skolekoret (ud over selvfølgelig Santa Lucia sangen og nogle af de mere almindelige julesange). Og den dag i dag, synes jeg stadigvæk, at den er meget smuk:

Jeg synes, at det er så smukt, hvordan de fire adventslys i denne sang bliver symboler på  glæde, håb, længsel og fred på jord. Nogle mere essentielle ting -og nogle af de større perspektiver, der er vigtige at huske på her i juletiden, der nogle gange kan  være lidt for travl og have lidt for meget fokus på gaver.

Særligt glæden vil jeg fokusere på i dette blogindlæg. Og det gør jeg ved, at skrive om nogle af de aktiviteter, som jeg deltager i, der både giver mig selv glæde, og som spreder glæde til andre  – også her i julen.

Kor giver glæde – og spreder glæde

Selvom det er mange år siden, at jeg som barn var med i et Lucia-optog, så synger jeg faktisk  stadigvæk i kor. Jeg havde godt nok flere års pause fra at synge, men i 2010 blev jeg en del af et internationalt kirkekor, som kun blev samlet for at øve op til koncerter til henholdsvis jul og påske. Det var meget overskueligt, at det ikke sådan var et fast kor, der øvede året rundt, men det gjorde også, at jeg på et tidspunkt gled lidt ud af det igen. Til gengæld fandt jeg så et fast kor at være i: Siden jeg startede med at arbejde på universitetet har jeg været en del af universitetets kor, som både er for studerende og ansatte.

Jeg synes, at det er så dejligt, at synge i kor igen – jeg bliver altid så glad af at synge, og samtidigt er jeg sammen med andre, som har samme interesse. Det giver mig livskvalitet, og samtidigt har jeg været så heldig, at de kor, som jeg har været en del af, har været en gratis at deltage i. Og jeg føler mig meget priviligeret over, at det at synge er et af livets gratis glæder, og at det –  i hvert fald i de kor, jeg har været en del af – ikke afhænger af om man har råd til at være med eller ej.

Vi er der frivilligt – eller det vil sige, at korlederen har været ansat, men fundingen er kommet andre steder fra, da forudsætningen for begge kor har været, at vi giver koncerter. Det internationale kirkekor var støttet at kirken mod at vi gav koncert i kirken (med gratis adgang for besøgende til koncerten). Og universitetskoret er støttet af fonde og af universitetet (sidstnævnte støtter under forudsætning af, at vi optræder ved forskellige lejligheder f.eks. dimittendreceptioner – men vi holder nu også andre koncerter med koret).

Og netop ved koncerterne får vi lov til at sprede glæde til andre. Sidste jul havde vi hele tre forskellige julekoncerter med hvert sit repertoire , men i år nøjes vi med en enkelt, offentlig julekoncert: Vores kor var nemlig et af de kor, der sang sammen med Underholdningsorkesteret til Fisketorvets Shoppingcenters julekoncert d. 1. december.  Der fik vi derfor lov til, at sprede lidt juleglæde til centerets mange gæster.

Og selvom julekoncerter altid har en god stemning over sig, så tror jeg, at vi var flere, der var glade for, at vi kun havde en enkelt julekoncert i år. For ind til oktober var de fleste af vores øvegange gået til at blive klar til en endnu større oplevelse: I oktober sang vi nemlig kor ved de fire forestillinger af “Atlantis 25-års Jubilæumskoncert” på Bellevue Teater. Det var en kæmpe stor oplevelse at være med til. Både for os i koret, men – ud fra de tilbagemeldinger, jeg har fået – også for publikum. Efter hver forestilling tror jeg, at at vi alle var helt høje på glæde over musikken.

Også andre gratis glæder spreder glæde

Det, at synge i kor, er ikke den eneste hobby, som jeg har haft, der både var en gratis glæde og spredte glæde. I rigtig mange år har jeg nemlig været frivillig i Røde Kors og Ungdommens Røde Kors. Ja, faktisk har jeg i næsten halvdelen af mit liv været frivillig i Ungdommens Røde Kors, og lidt kortere tid i Røde Kors.

I Røde Kors lavede jeg mest administrativt arbejde, da jeg dels har været indsamlingsleder og dels har været formand (forkvinde?) for en lokalafdeling med mange aktiviteter, ligesom jeg har deltaget i forskellige arbejdsgrupper. I Ungdommens Røde Kors har jeg også haft et par administrative roller (igen som formand / forkvinde og som en del af et udvalg), men her havde jeg meget mere fokus på de reelle aktiviteter: Frivillig på ferielejr og weekendlejr, frivillig på lektiecaféer, frivillig på aktiviteter for flygtninge, frivillig på klubaktiviterer og frivillig på et familiekrisecenter. Jeg har prøvet lidt forskelligt, men fælles for alle aktiviteterne i Ungdommens Røde Kors har været, at de har fokus på at være for børn og unge.

Netop det, at hjælpe børn og unge, står mit hjerte meget nært – og det har det gjort, siden jeg var teenager (jeg startede allerede som frivillig i Ungdommens Røde Kors som 17 årig). Det kunne godt være hårdt at være frivillig f.eks. når jeg har skullet forholde sig til hjerteskærende barndomshistorier, eller når man på ferielejren havde ansvar for 80-90 udsatte børn, og der derfor altid var mega-meget gang i den. Men uanset hvor hårdt det var, så blev det altid opvejet af den store glæde, det var at være med til aktiviteterne med de skønne børn og unge, som jeg igennem årene har mødt i aktiviteterne. Og sammenholdet med de andre frivillige har også altid været noget helt specielt – for uanset hvor forskellige vi var, så samledes vi om et fælles formål og løftede i flok på en så fantastisk måde, at jeg ingen andre steder har oplevet noget lignende.

Vi havde det altid sjovt sammen i aktiviteterne. Og jeg ved, at vi frivillige gjorde en positiv forskel for de børn og unge, som vi mødte i aktiviteterne. For nogle børn og unge var det måske blot et dejligt pusterum, hvor frivillige havde overskud til dem. For andre vil aktiviteterne have påvirket hele deres liv i en positiv retning, og givet dem mod på at være positive mønsterbrydere i forhold til det, de kom fra som børn.

Det handlede om, at være en nærværende frivillig. Men det handlede også om, at give positive oplevelser med på vejen. Og netop i juletiden kunne jeg godt have ekstra travlt, fordi jeg var engageret i så mange forskellige aktiviteter. I flere år var det således, at jeg – udover de sædvanelige ugentlige aktiviteter – også havde flere julespecifikke aktiviteter på programmet: Ofte blev der doneret legetøj, som kunne gives i julegave til de børn og unge, der var en del af aktiviteterne, så jeg har sammen med de andre frivillige været med til at pakke RIGTIG mange julegaver ind. Der var gerne en årlig (doneret) juletur i TIVOLI med børnene på krisecenteret. Og som formand i Røde Kors deltog jeg samtidigt i den lokale uddeling af julehjælp. Så ja, der var nok at se til med at sprede juleglæde.

Det er meningsfuldt at skabe glæde

Både korsang og frivilligt arbejde har fyldt en del igennem mit liv. Og jeg synes, at det er meget meningsfuldt med hobbyer, der også skaber glæde for andre. Efter jeg har skåret ned for det frivillige arbejde, har jeg dog betalt mig lidt fra det, da jeg i stedet for tid har givet penge til det frivillige arbejde i  Røde Kors og Ungdommens Røde Kors (ud over de penge, som jeg hver måned betaler til mit SOS Børnebyerne barn, som jeg har støttet siden jeg blev færdiguddannet).

Selvom jeg personligt har fundet glæde i – og derfor prioriteret – aktiviteter, der kan glæde andre, så kan mindre også gøre det. Det er nemlig også meget vigtigt med den glæde, som man nemt kan sprede omkring sig i sit daglige liv. Når man hjælper en kollega, en ven, et familiemedlem eller en fremmed på gaden. Når man husker at komme med ros og søde bemærkninger – eller bare at spørge ind til andres liv. Eller når man smiler til omverdenen.

Giv glæden videre. Glædelig jul.

 

 

Julen – gaver

Sankt Nikolaus Dag

Så nåede vi allerede til årets sidste måned, og det er snart jul. I virkeligheden er julen for mig så meget og andet end gaverne, og alligevel vælger jeg, at mit første juleindlæg på bloggen skal handle om lige netop gaver.

Jeg havde egentlig tænkt, at det ikke skulle handle om gaver. Men så blev jeg inspireret af, at det i dag er Sankt Nikolaus Dag. Som nogle af jer måske ved (eller kan huske fra f.eks. julekalenderen Pyrus), er selveste julemanden baseret på historien om Sankt Nikolaus, som var en gavmild og velgørende biskop i Myra. Historien fortæller bl.a., at Nikolaus’ nabo var kommet i så stor pengenød, at han ville sælge sine tre døtre til prostitution. Nikolaus opfordrede naboen til at bede både dag og nat for at redde sine døtre, og det råd fulgte naboen.  Derefter skete der det, at Nikolaus tre nætter i træk luskede hen til nabohuset og kastede pengeposer ind af vinduet til naboen, og dermed blev døtrene reddet.

Det er ikke en dag, som vi fejrer meget i Danmark, men for en del af mine internationale venner fra f.eks. Holland og (visse dele af) Tyskland er natten mellem d. 5.-6. december vigtig, fordi det er der julemanden kommer med gaver.

Og selvom vi ikke lige fejrer Sankt Nikolaus Dag i Danmark, så kan vi vist ikke komme uden om, at gaver (såvel som julemanden) er og bliver en stor del af lige netop julen.

Glæden ved at give

Selv har jeg altid synes, at det er hyggeligt med julegaver. Som barn brugte jeg lang tid på at lave gaver til familien – som oftest henne i fritidsklubben, hvor der var mulighed for adskillige kreative sysler. Og jeg husker, hvordan jeg allerede dengang nærmest var mere spændt på at se modtagernes reaktioner på mine gaver, end jeg var på at finde ud af, hvad jeg selv fik i gaver.

Som voksen har jeg bevaret glæden ved at give gaver, selvom de efterhånden alle er købte. Det, at give gaver, en måde at vise kærlighed på, og selvom det ikke er mit mest fremherskende kærlighedssprog, så kunne jeg ikke forestille mig en jul uden gaver. Heller ikke selvom jeg er minimalist, og ofte ikke mangler så meget. Og heller ikke selvom jeg som voksen altid har givet mange flere gaver væk, end jeg har fået.

Julegaveindkøb

Jeg har en stor familie, og derudover har jeg de seneste mange år stået for min efternøler-lillesøsters pakkejulekalender (som dog blev til adventsgaver, da hun fyldte 15 år, og som senest stopper ved hendes 18 års fødelsesdag, da vi andre voksne søskende også kun fik adventsgaver til vi blev voksne).

Derfor har jeg hvert år skulle købe rigtig mange gaver, og for ikke at blive ramt af juletravlheden, så har jeg altid prøvet at komme tidligt i gang. Ikke alt for tidligt, for jeg har fødselsdag i midten af november, og har som oftest holdt på, at jeg først ville tænke på julen, når jeg havde holdt min fødselsdag. Men så snart fødselsdagen har været veloverstået, så er tankerne hurtigt kommet hen på julegaveindkøbene.

I mange år har jeg haft en fast slut-november-aftale med en veninde om, at vi skulle ud og finde pakkekalendergaver sammen. Og vores fokus har først og fremmest været på brugbare gaver, så vi kunne undgå de ligegyldige smågaver. Derfor har jeg ofte givet min søster kreative ting (f.eks. en pakke med gode farveblyanter fordelt på flere dage), nyt tøj eller spiselige ting. Og da hun blev stor nok til at vide, at det altså ikke var nissen, der kom med pakkekalenderen, så er hun også altid blevet spurgt om, der var noget, som hun ønskede eller manglede.

Pakkekalenderens gaver var som regel de første gaver, der blev købt – for pakkekalenderen skulle jo allerede være klar d. 1. december (eller nu hvor det er adventsgaver: 1. advent). Men efter at Black Friday er kommet til Danmark, så har jeg ofte udnyttet de gode tilbud, hvis de gaver, som jeg skulle købe, alligevel var sat ned. Derfor har jeg de senere år fået alle julegaveindkøbene klaret, inden vi nåede særlig langt ind i december.

Sådan gik det dog ikke lige i år, for der var jeg bortrejst på Black Friday for at fejre en god venindes fødselsdag i Italien – og det var vigtigere end at købe gaver på tilbud. Ja, faktisk har jeg (ud over adventsgaverne) kun fået købt en eneste julegave i år, og jeg er stadigvæk ved at indhente ønskelister fra familien.

Ønskelister

I min familie har vi altid gjort brug af ønskelister. Lige fra dengang, hvor vi børn satte krydser i Fætter BR’s store julekatalog, til nu hvor vi er voksne, og faktisk har lavet en familie-Dropbox, hvor alle ønskelisterne ligger opdateret (eventuelt med link til online ønskelister f.eks. på Ønskeskyen, hvor de enkelte ting kan reserveres af andre givere).

Jeg ved, at nogle ikke kan lide ønskelister, fordi de ser dem som bestillingslister. Men sådan har jeg det ikke. Tværtimod. Jeg tror, at de bedste gaver, som man kan få, er dem, som man mangler eller virkelig ønsker sig. Og selvom jeg er tæt på min familie, så ser jeg dem ikke til hverdag, og derfor ved jeg ikke altid, hvad det lige er, de går og mangler. Selvfølgelig kender jeg deres interesser og smag, men måske er det ikke lige nu, at der er behov for flere ting til deres hobbysamling eller mere tøj til tøjskabet. Derfor er ønskelisten et vigtigt redskab, for at kunne give dem noget, som skaber glæde i deres liv netop nu.

Personligt bruger jeg da også min egen ønskeliste aktivt. Som minimalist oplever jeg, at jeg sjælendt har brug for nyt. Og når jeg der så er noget, som jeg gerne vil eje, så er det ofte, at jeg ikke behøver at få det med det samme. I stedet for at gå ud og købe det selv, vælger jeg derfor ofte blot at skrive tingene på ønskelisten i håbet om, at jeg så vil få det i gave. Og vel vidende at det ikke er sikkert, at jeg får det i gave det år. Det er et håb, og ikke en forventning.

Og netop fordi ønskelisten udtrykker ønsker – ikke forventninger – sker det da også, at der bliver købt gaver, som ikke står på ønskelisten. Men selv i de tilfælde, så er det ofte gaver, som modtageren har udtrykt ønske om i løbet af året.

Oplevelser

For mig – og for flere af mine familiemedlemmer – behøver gaver dog ikke at være fysiske ting. Ofte ønsker vi os også oplevelser.

Det kan være enkeltoplevelser f.eks. da min søster i gave inviterede mig på brunch, eller da jeg gav min bror og svigerinde et gavekort til teaterbilletter.dk, så de selv kunne vælge dato til en forestilling, som de gerne ville se (og skulle de få flere billetter til samme forestilling i gave, så kunne gavekortet til teaterbilletter.dk også bruges til andre forestillinger). Men det kan også være årskort eller medlemsskaber, som giver adgang til oplevelser.

Til gengæld er jeg ikke så meget de købte oplevelsesgavekort, som jeg ofte har været skuffet over. Jeg synes simpelthen ikke, at de er til at regne med i forhold til specifikke gavekort eller “hjemmelavede” gavekort med invitationer. Til min sidste runde fødselsdag fik jeg f.eks. et oplevelsesgavekort, som det nogle måneder senere viste sig, at jeg slet ikke kunne bruge, da butikken havde glemt at registrere købet af gavekortet (desværre havde jeg på det tidspunkt smidt plastikomslaget med butikkens gavemærke ud, og gavegiveren havde ikke længere kvitteringen). En anden gang har jeg oplevet, at man ikke kunne regne med 2 år fra gavetidspunktet, for åbenbart havde vi fået et gavekort, som giveren havde haft liggende i et godt stykke tid selv, og derfor var det allerede for gammelt, da vi ville bruge det. Og lige nu har jeg faktisk hele to gavekort liggende, som godt nok kan bruges på f.eks. brunch – men bare ikke lige nogle steder, der ligger, så vi kommer forbi. Så selvom idéen måske er god nok, så frabeder jeg mig gerne den slags oplevelsesgavekort.

Gavebeløb

Når vi i familien finder gaver til hinanden, så har vi – måske fordi vi altid har været så mange – et begrænset budget. Mit gavebudget ligger generelt set på maksimalt 150-250 kr. pr. person (kun kæresten får gaver for et højere beløb), og jeg ved, at mine forældre og søskende har lagt niveauet nogenlunde samme sted.

På den måde begrænser vi gave-regnen, da det er begrænset hvor mange ønsker, man kan få opfyldt indenfor budgettet. Og vil vi give noget større, så er der to muligheder: 1) Hvis det er noget et par ønsker sig, så kan de få det i fælles-gave fremfor at de får hver deres (mindre) gave. 2) Er det noget som en enkeltperson ønsker sig, så kan vi gå flere givere sammen om at købe den større gave.

Og selvom man nogle gange skal være ret så opfindsom, for at finde gode gaver indenfor det relativt begrænsede budget, så er jeg glad for, at vi har holdt nivauet lavt. På den måde har vi – synes jeg – undgået en stor del af den forbrugsfest, som julen også kan være.

Gaver må gerne kunne byttes

Selvom gaverne i vores familie ofte er fra ønskelisten, så må de stadigvæk gerne byttes. Måske har man fået mere end en af den samme. Måske var størrelsen forkert. Eller måske er der sket nogle ændrede prioriteringer siden ønskelisten blev skrevet. Uanset hvad, så er det bedre, at en gave bliver byttet, end at den ligger ubrugt hen. Sådan har det vist altid været i vores familie. Og netop derfor har jeg som voksen været bedst til gaver, der er købt fra nyt.

De senere år er der dog sket noget i forbindelse med, at jeg er blevet både faster og moster. Til børnene er der nemlig så mange brugte ting, som kan købes i fin stand. Og da børnenes forældre har givet udtryk for, at gaver til børnene gerne må købes brugt, så har jeg fået købt de første genbrugsgaver. Men måske er det også anderledes for børn, fordi de så hurtigt vokser fra tingene igen, at det er nemt at finde noget, der er så godt som nyt.

Til voksne foretrækker jeg i hvert fald stadigvæk at købe nye ting. Ligesom jeg også foretrækker at få nye ting – og faktisk ikke rigtigt kan forestille mig at få genbrugsgaver. Måske fordi jeg ikke selv er så god til det der genbrug endnu. Jeg foretrækker, at købe nye ting, som jeg så til gengæld bruger, til de er slidt op (selvom andre omstændigheder, f.eks. at jeg har skiftet tøjstørrelse, kan gøre, at jeg i stedet donerer tingene til genbrug).

Hjemmelavede gaver

Hjemmelavede gaver kan til gengæld være gode. Nogle af de bedste gaver, som jeg har fået, har været hjemmelavede. F.eks. ønskede jeg mig i flere år et hjemmesyet juletræstæppe i patchwork (fordi min mormor havde lavet et smukt et til min mor), så glæden var stor det år, hvor min mor havde syet et juletræstæppe til mig i julegave. Men jeg tror, at når det kommer til hjemmelavede gaver fra voksne, så er det vigtigt for mig, at det faktisk er ting, som jeg ønsker mig.

Anderledes er det med gaver fra børn, hvor jeg faktisk hellere vil have hjemmelavede ting, end at de har spinket og sparet sig frem til små, billige gaver fra billige butikker. Også selvom jeg ved, at nogle børn er så stolt over, at de for første gang har købt gaver fremfor at lave dem selv. Jeg synes simpelthen, at det er så hyggeligt med hjemmelavede gaver fra børn, selvom kvaliteten kan varierer en del. Og selvom nogle tegninger m.v. aldrig kommer ud af skuffen, så kan de bedste kreationer sagtens få en æresplads i mit hjem i flere år.

 

Kærlighedens fem sprog

Indeholder reklamelinks

Har du hørt om kærlighedens fem sprog?

For mange år siden læste jeg Gary Chapmans bog om “Kærlighedens 5 sprog”. Ifølge Gary Chapman findes der fem forskellige kærlighedssprog, der dækker over fem forskellige måder at vise kærlighed på og tage imod kærlighed på. Selvom vi godt kan forstå alle sprogene, har vi alle ét af disse sprog som vores primære sprog – altså det sprog, som vi bedst forstår.

Den dag i dag bruger jeg stadigvæk min viden fra bogen. F.eks. talte jeg med min kæreste om kærlighedssprogene ret tidligt i vores forhold. Og det er faktisk kun et par uger siden, at vi igen havde en samtale om vores forskellige kærlighedssprog. Jeg bemærkede, at jeg manglede kærlighed på mit sprog, og min kæreste syntes, at han gjorde så meget for at vise kærlighed på sit sprog.

De fem kærlighedssprog er:

Anerkendende ord: For personer, hvis primære kærlighedssprog er anerkendende ord, vil det være afgørende at give og modtage anerkendende ord for at mærke kærligheden. Når det gælder ordene, er det selvfølgelig vigtigt, at man siger “jeg elsker dig” til hinanden – men også “tak”, ros og andre anerkendelser er vigtige.

Tid til hinanden: Personer med dette primære kærlighedssprog føler sig mest elsket, når man som par/familie bruger tiden sammen. Personen prioriterer også fællestiden højt, for det er sådan, at han/hun bedst viser kærlighed. Men det skal dog ikke være fællestid for hele familien hele tiden – det er mindst lige så vigtigt, at pleje parforholdet med kærestetid f.eks. en romantisk weekendtur.

Gaver: For personer med dette primære kærlighedssprog, er det vigtigt at give og få gaver, for at kunne mærke kærligheden. Det kan både være små og store gaver – og det betyder ikke altid så meget, om det er en dyr eller gratis gave, for det er tanken, der tæller.

Tjenester: Personer med dette primære kærlighedssprog gør meget ud af, at man i parforholdet / familien gør hinanden tjenester for at vise hinanden kærlighed. Det kan f.eks. være at ordne vasketøjet, lave aftensmaden, tage opvasken eller gå tur med hunden. Det gælder dog ikke bare de små opgaver i dagligdagen, men selvfølgelig også større tjenester. Ja, selv det blot at spørge “Hvad kan jeg hjælpe med?” kan vise mere kærlighed end et “Jeg elsker dig”.

Fysisk berøring: For personer, hvis primære kærlighedssprog er fysisk berøring, er kærlighed noget man giver og modtager ved at holde i hånd, nusse, kysse og kramme i familien. Og i parforholdet spiller seksuel nærhed også en stor rolle.

Hvor vigtige er de forskellige kærlighedssprog

Prøv at tænk lidt over, hvilke kærlighedssprog, der er vigtigst for dig? For din partner? For dine børn eller andre i nærmeste familie?

Selv har jeg to sprog, som jeg er næsten lige så god til, et jeg er ok til og to, der ikke betyder så meget for mig. Og det er lige netop et af de sprog, som jeg ikke er så god til, der er vigtigst for min kæreste. Derfor skal jeg tænke over, at jeg også viser ham kærlighed på det sprog, som han forstår – og på den måde øve mig i, at blive bedre til lige netop dette kærlighedssprog. Samtidigt er jeg også efterhånden blevet bedre til at se, at han viser mig kærlighed på sit eget kærlighedssprog. Det prøver jeg, at huske mig selv på, når jeg synes, at jeg mangler at få vist kærlighed på de sprog, som jeg selv bedst forstår.

Hvis du vil blive klogere på kærlighedssprogene, kan jeg varmt anbefale, at du selv læser  Gary Chapmans bog om “Kærlighedens 5 sprog”.

Goal Mapping – hvad vil du gerne opnå?

Indeholder reklamelinks

Sæt dine mål med Goal Mapping

Som jeg har skrevet om her skal bloggen her fokusere på, hvilke simple idéer og redskaber, som jeg har fundet / bruger for at opnå succes med mine drømme. Derfor vil jeg gerne starte mit allerførste blogindlæg med at præsentere et redskab, som jeg første gang stødte på i september 2014, hvor jeg som jobsøgende akademiker i København deltog i et Vækstakademiker-kursus: Målsætningsværktøjet Goal Mapping, som er opfundet af Brian Mayne.

Tanken om at opsætte mål og eventuelt hænge noget op på væggen, der minder dig om dine mål, er ikke ny. Men Goal Mapping er unikt fordi, man opsætter sine mål i både ord og billeder, hvilket hjælper med at aktivere hele hjernen. Både den venstre rationelle og logiske side af hjernen, der tænker i ord, og den højre, kreative og emotionelle side af hjernen, der tænker i billeder. Og personligt kan jeg godt lide tanken om, at hele min hjerne – og både min bevidsthed og ubevidsthed – forstår mine mål.

Styr igennem forandringens vinde

Brian Mayne starter gerne introduktionen til Goal Mapping med en lille historie om forandringens vinde:

Vi lever i en verden, som forandrer sig hurtigere end nogensinde før. I vores meget omskiftelige verden føler mange mennesker sig fanget i en hvirvelvind af konstante og vedvarende forandringer – ja, flere mennesker frygter ligefrem forandringen. Men forandringer er hverken gode eller onde. Det er bare vinden, der blæser. Du kan ikke bestemme retningen eller stoppe forandringens vinde, men du kan vælge hvordan du sætter dit sejl – du kan påvirke hvordan dit livssyn, din tro på dig selv og dine handlinger håndterer forandringens vinde. Du er i en båd på et ocean fyldt af muligheder, og dine mål er som fyrtårne, der hjælper dig med at holde kursen. Jo stærkere vinden er, jo mere kraft kan du få på båden, og jo hurtigere bevæger du dig imod dit mål.

“Success is learning how to steer the natural changes of life towards the things that you desire” – Brian Mayne

Hvordan gør du?

Brian Mayne mener, at Goal Mapping er et redskab, som alle skal have mulighed for at bruge, og derfor kan du gå ind på https://goalmapping.com/ for at finde gratis templates til dit helt eget Goal Map. Man kan også lave sit eget elektroniske Goal Map derinde – men selvom jeg ikke er nogen god tegner, så fik jeg alligevel mere ud af at tegne drømmene, da det i højere grad aktiverede min kreative, højre side af hjernen. Derfor vil jeg anbefale, at du også finder farveblyanter og et viskelæder frem.

Jeg startede med at lave et Goal Map, som dækkede hele mit liv, da en af øvelserne netop er at prioritere sine mål. Men Brian Mayne er fortaler for, at man bruger Goal Mapping i forhold til alle dele af ens liv – og jeg må da også sige, at så snart jeg havde lavet mit første Goal Map, gik jeg ud og købte en tegneblok, hvor jeg kunne lave flere Goal Maps i – f.eks. et for karrieren, et for kærligheden, et for økonomien og et for hjemmet.

Før du begynder på Goal Mapping

Inden du begynder, at på Goal Mapping er der syv ting, der er vigtige at huske:

  1. Tro på dig selv og dit mål.
  2. Lav dine mål helt personlige. Processen i målsætningen handler kun om dig og dine mål.
  3. Balancer dine mål. For at være succesfuld skal dit liv være i balance. Sæt derfor mål for forskellige områder i dit liv f.eks. personligt, familie, socialt, sundhed, karriere, oplevelser og finansielle.
  4. Lev i nuet.
  5. Udtryk dine mål i nutid f.eks. Jeg er.. Jeg har.. Jeg ejer..Vores underbevisthed lever altid i nuet, hvilket betyder, at den kun forstår mål udtrykt i nutid. Så ved at forestille dig, at du allerede har nået dit mål, og ved at beskrive det som om det allerede er nået, sender du en langt stærkere kommando til din underbevisthed.
  6. Sæt kun positive mål. Der er desværre mange mennesker, der sætter negative mål som f.eks. ”jeg vil ikke ryge længere”, men da underbevidstheden ikke forstår ordet ”ikke”, vil det ofte medføre, at man begynder at ryge mere. Derfor skal målene altid formuleres positivt.
  7. Tillad forsinkelser. At sætte mål er som at affyre en pil: Jo længere væk målet er, jo længere tid vil pilen være om at nå målskiven. Det kan være, at pilen ikke kommer så hurtigt frem til målet, som du gerne vil – men det vigtige er jo, at få målene til at blive til virkelighed (også selvom det tager lidt længere tid).
Sådan udfylder du dit Goal Map

Derefter kan du begynde at udfylde dit Goal Map. Goal Mapping har syv trin, som man skal følge for at udfylde sit Goal Map:

  1. Drøm. Giv dig selv mulighed for at slappe af og bruge lidt tid på at drømme om, hvad du gerne vil i livet. Hvad er succes for dig? Hvordan ser din hverdag ud? Hvem er en del af dit liv? Hvor bor du? Hvad arbejder du med? Husk balancen og sæt mål for forskellige områder i dit liv jf. ovenfor. Skriv alle drømmene og målene ned på en liste – beskriv dem kort, i positive vendinger og i nutid jf. ovenfor.
  2. Prioriter. Blandt de mange mål, som du har drømt om, udvælger du dit primære mål: Det mål, som vil hjælpe dig mest til at opfylde alle de andre mål. Dette skriver du ind i den midterste boks på venstre del af skabelonen (den med ordene). Derefter ser du igen på din drømmeliste, og udvælger fire sekundære mål. De sekundære mål bør repræsentere aspekter eller funktioner af dit primære mål. Husk igen balancen, således at de sekundære mål gerne dækker bredt i dit liv. Skriv derefter de sekundære mål ind i de fire bokse omkring det primære mål på den venstre del af skabelonen.
  3. Tegn. Nu skal du bruge den højre del af skabelonen (den med billeder) og tegne dit primære mål og de sekundære mål. Det primære mål skal være i den midterste cirkel og de sekundære mål på hver side af det primære mål. Du behøver ikke at tegne godt – du kan bruge simple tændstiksmænd eller symboler – men brug så meget farve som muligt for at hjælpe med at stimulere din højre hjernehalvdel.
  4. Identificer hvorfor du ønsker at opnå dine mål. Dine mål bliver meget mere kraftfulde og virkningsfulde, når du ved hvorfor, du ønsker at opnå dit mål. Skriv dine grunde i de øverste bokse, der hedder ”Hvorfor” i venstre del af skabelonen – og tegn dem de samme steder på højre del af skabelonen.
  5. Sæt en deadline. Ved at sætte en deadline på dine mål, viser du din tro på dig selv, og det gør dig i stand til at prioritere dine handlinger for at opnå målet. På både højre og venstre del af skabelonen skriver du nu din deadline i den lille boks lige under dit primære mål. Og skriv så dags dato (eller din valgte startdato) i boksen nederst på siden på begge dele af skabelonen (altså både den venstre og højre del).
  6. Identificer hvordan du vil opnå dine mål. Hvad er de primære handlinger, som du skal udføre for at bevæge dig mod dit primære mål. Når du har tænkt over nogle af de handlinger, som er nødvendige at udføre, skriver du det, du skal gøre først, i den nederste boks på venstre skabelon, der er markeret ”Hvordan”, så den står først på din tidslinje. Derefter skriver du de senere handlinger op mod opnåelsen af dit primære mål. Til sidst tegner du handlingerne de tilsvarende steder på din højre del af skabelonen.
  7. Identificer hvem du behøver støtte og hjælp fra for at opnå dit mål. Det kan være personer, bestemte teams eller hele organisationer. Skriv dem ned i boksene ”Hvem” på højre del af skabelonen – og tegn dem på venstre side af skabelonen.

Så er du færdig med selve Goal Mapping processen. For at styrke dig på din vej mod dine mål anbefaler Brian Mayne at du placere dit Goal Map et sted, som du ser hver dag – gerne lige når du står op eller lige før du går i seng. At se på det aktiverer din højre hjernehalvdel – og ved at sige det højt, aktiverer du venstre hjernehalvdel. Jeg må indrømme, at jeg ikke har været så god til lige netop disse ting – men når jeg ser på mit første Goal Map kan jeg dog se, at jeg er godt på vej – selvom jeg ikke er fremme ved min deadline endnu. Så jeg gør jo nok det vigtigste: Jeg lever det – og følger mine mål.

Jeg håber, at du også kan få glæde af dette værktøj – og at du vil opnå alle dine drømme og mål.

Hvis du vil vide mere om Goal Mapping anbefaler jeg, at du læser Bryan Maynes bog om Goal Mapping, som du kan finde her.