Vejen til finansiel uafhængighed – jobsøgning (del 1)

Mine erfaringer

En måde at opnå større indtægt på, er ved at søge et nyt job. Og netop jobsøgning har jeg stor erfaring med, og derfor vil jeg komme lidt nærmere ind på dette.

Som jeg har oplyst på siden om mig besluttede jeg mig for, at lave denne blog, da jeg i 2017 var jobsøgende og i gang med min anden dagpengeperiode siden 2014. I mine to ledighedsperioder – og særligt den første – lærte jeg rigtigt meget om, at søge job. Også fordi jeg hver gang valgte at blive frivillig i DJØF’s Jobsøgningsværksted, og både der og igennem diverse kurser hos A-kassen, på jobcenteret m.v. mødte rigtig mange jobsøgende, som jeg sparrede med.

Jeg ved derfor også, at der rundt omkring på internettet – og særligt på fagforeningernes hjemmesider – ligger en masse gode råd og eksempler på jobansøgninger og CV til rådighed. Selv fik jeg – sjovt nok – stor inspiration fra DJØF’s eksempler, og jeg har ikke bare brugt deres måde at gøre det på til min egen jobsøgning, men også til at hjælpe familie og venner i job inden for virkelig forskellige områder som pædagog, jura, ingeniør og IT.

Hvor finder man de ledige job?

Netværk

I følge f.eks. Ballisagers rekrutteringsanalyser bliver en stor del af de ledige stillinger besat via netværk. Personligt er jeg selv altid blevet ansat til opslåede stillinger, men det var en tidligere kollega, som i høj grad var medvirkende til, at jeg søgte og fik mit nuværende job. Nu er jeg jo også ansat i det offentlige, hvor alle stillinger skal slås op jf. lovgivningen – men jeg vil nu sige, at opslåede stillinger nok er vejen for de fleste i begyndelsen af karrieren, og først når man har opbygget et større netværk og ens CV skiller sig ud for headhunterne, bliver netværksjob mere interessante. Det er i hvert fald min oplevelse af det.

Personligt er jeg i hvert fald – en gang i mellem – begyndt at blive kontaktet af en ny headhunter (ikke at det på noget tidspunkt har ført til et job, da det ikke er altid, at jeg på det givne tidspunkt har haft interesse for at skifte job og andre gange har det bare ikke været det rigtige match). Og samtidigt oplever jeg også, at jeg efterhånden først får øje på de interessante ledige stillinger inden for mit speciale ved at nogen i mit netværk deler opslaget på deres LinkedIn profil. Men måske er det bare en kombination af, at jeg efterhånden har et godt netværk indenfor mit speciale, og at jeg ikke ser det på jobsøgningssiderne fordi jeg ikke er aktivt jobsøgende (men gerne tjekker LinkedIn for at se, hvilke ændringer, der er sket i mit netværk, så jeg f.eks. kan ønske tillykke med nye stillinger).

Opslåede stillinger

Min primære jobsøgningserfaring er derfor med opslåede jobs. Personligt – indenfor mit faglige område – synes jeg, at jeg hurtigt fandt ud af, at 99,99 % af alle relevante, opslåede jobs lå på Jobindex.dk. Derfor blev det hurtigt mit foretrukne sted, at lede efter job til mig selv. Jeg ved dog også, at det ikke gælder for alle fagområder – f.eks. har jeg hjulpet et familiemedlem med jobsøgning, og de fleste af stillingerne indenfor hendes fagområde fandt vi på Skolejobs.dk (en del af dem var godt nok også på Jobindex, men der var bare flere valgmuligheder på den specialiserede jobsøgningsside). Er du jobsøgende er det derfor en god idé at starte med, at finde ud af, hvilke(n) jobsøgningsportal, der giver bedst mening at tjekke indenfor dit fagområde.

Uopfordrede ansøgninger

Et godt råd er, at du også skal gå på Jobindex, hvis du vil skrive en uopfordret ansøgning til en interessant arbejdsgiver. På Jobindex’s annoncearkiv kan du nemlig søge på tidligere opslåede stillinger fra den samme arbejdsplads. Hvis du er heldig finder du derfor deres stillingsopslag, fra sidst arbejdspladsen søgte en profil som dig. Her kan du ofte finde vigtige informationer, som du ikke vil kunne læse dig frem til på arbejdspladsens hjemmeside. Det kan f.eks. være, at du kan se, hvem chefen er (hvis der ikke er sket udskiftning), hvor mange der er ansat i afdelingen, og hvilke kompetencer, de har lagt vægt på, når de har søgt en profil som dig.

Vejen til finansiel uafhængighed – sammenlign lønninger

Indeholder reklamelinks

Sammenlign det samme udgangspunkt

Når man skal sammenligne lønningerne fra to forskellige job, skal man (naturligvis) sammenligne lønningerne korrekt. Og der har jeg i min tid på arbejdsmarkedet oplevet, at det ikke altid sker. Grunden til dette har været forskellige – men ofte fordi, at folk tager udgangspunkt i egen løn og den forståelse for lønnen, som der er i ens egen branche.

Et klassisk eksempel er, at man ikke tager højde for pension. I de job, som jeg har haft i det offentlige, taler man ofte om lønnen som værende det beløb man får i løn eksklusive pension. I det private erhvervsliv har jeg derimod oplevet, at man taler om lønnen som værende det beløb man får i løn inklusive pension. Men det tænker man måske ikke lige over, når man sammenligner sig.

  • Eksempel: En folkeskolelærer og en privatansat ingeniør, der blev færdiguddannet i samme år, sidder og taler sammen om løn. Læreren siger, at hun tjener ca. 30.000 kr. om måneden, og ingeniøren fortæller at hun har en månedsløn på 40.000 kr. om måneden. Det lyder som en kæmpestor forskel på hele 10.000 kr.(!) om måneden, når de bare sidder og taler om det.
    Men det de glemmer at tale om, er at læreren derudover får en pensionsindbetaling på 17,3 % , hvorimod ingeniørens løn er inklusive pension (og det er ikke i alle tilfælde, at der overhovedet er en arbejdgiverordning med pension- nogle privatansatte må selv lave en privat pensionsordning, hvor det kan være noget dyrere at få de forsikringsdækninger, der ofte også er en del af de arbejdsgiverbetalte pensionsordninger). Det vil sige, at hvis de reelt skulle sammenligne lønninger, så skulle læreren oplyse en løn inklusive pension på 35.190 kr. om måneden – og så er forskellen op til ingeniørlønnen på 40.000 kr. om måneden pludselig meget mindre med kun knapt 5000 kr. i forskel om måneden (og mindre endnu, hvis ingeniøren af beskattede penge skal betale private forsikringer for at få en forsikringsdækning, der tilsvarer den forsikringsdækning, som er inkluderet i lærerens pensionsordning og på den måde er en del af lærerens”løn”).
    Og i udbetalt nettoløn vil lønforskellen imellem de to være endnu mindre endnu, for selvom de begge betaler 8 % i arbejdsmarkedsbidrag og vi i dette eksempel forudsætter, at de betaler helt samme skattesats, så vil ingeniøren på baggrund af den højere grundløn betale mere til statskassen i kroner og øre end læreren gør. Den kæmpestore lønforskel er derfor pludselig ikke så stor alligevel – men det kommer bare aldrig frem i samtalen, fordi personerne taler ud fra hvert deres udgangspunkt.

Andre eksempler kunne være en deltidansat, der sammenligner sin egen løn med en, der er fuldtidsansat. Eller en, der er berettiget til overarbejdstillæg, aftentillæg og weekendtillæg, som sammenligner sin grundløn med en, som har et job, hvor “overarbejde må påregnes” og derfor ikke får yderligere betaling for de “interessetimer”, der sædvaneligvis må ligges ud over de normale 37 timer i jobbet – heller ikke selvom “interessetimerne” ligger om aftenen eller i weekenden.

Beregn den reelle timeløn

Også når man skal sammenligne to jobs, der udadtil har samme vilkår i forhold til timeantal, løn, tillæg og pension, kan det være relevant at se på den reelle timeløn, hvis man skal sammenligne lønnen. Det kan f.eks. være når man overvejer at skifte fra et job til et andet – eller hvis man overvejer helt at droppe jobbet for at blive hjemmegående.

Mange mennesker vil umiddelbart mene, at man finder sin timeløn ved at tage ens løn og dividere med det timeantal, som man har arbejdet. Men det mener Vicki Robin, der er en grand old lady indenfor finansiel uafhængighed, ikke er nok. Man skal i stedet se på den reelle timeløn: altså hvor meget livsenergi (i timer) som man bruger på at tjene penge (i kroner og øre).

For at beregne den reelle timeløn skal man tage mange flere faktorer med i regnestykket end bare lønnen og antallet af timer på arbejdet:

  • Transport til og fra arbejdet: Når man skal beregne den reelle timeløn skal man se på, hvor mange timer, som man bruger på at komme til og fra arbejdet (og lægge dette til de antal timer, som man bruger på arbejdet). Derudover skal man også se på, hvad det koster en, at komme til og fra arbejde – og medtage både direkte omkostninger (prisen på periodekortet til offentlig transport eller på benzin til bilen) og de indirekte omkostninger f.eks. slitage på ens ejendele (som både kan være slid på bil/cykel og slid på ens sko/tøj når man bevæger sig på arbejde).
  • Tøj, udstyr m.v.: Nogle mennesker har et arbejde, som kræver et bestemt outfit eller bestemt udstyr. Nogle arbejdspladser stiller selvfølgelig uniform, sikkerhedssko og udstyr til rådighed, så det ikke koster medarbejderen ekstra penge. Men andre må selv betale f.eks. kokke, der har egne kokkeknive med sig, eller kontorfolk, som forventes at møde i jakkesæt (for mændenes vedkommende) og i pænt arbejdstøj og måske endda make-up (for kvindernes vedkommende). Derfor: Hvis jobbet kræver at man bruger tøj, sko, make-up eller udstyr, som man ikke selv ville købe, hvis man ikke arbejdede, så skal omkostningerne til disse ting medtages i regnskabet over den reelle timeløn. Det gælder både de beløb og de timer, som man har brugt på at købe tingene, men også de timer, som man bruger på at iføre sig sin “arbejdsuniform” med alt hvad der dertil hører.
  • Måltider: De ekstra omkostninger, i tid og penge, der er ved arbejdsrelaterede måltider. Det kan f.eks. både være et større forbrug af kaffe, den tid og de penge man bruger i kantinekøen, og de måltider, som man ender med at spise ude (eller som take-away) fordi man efter arbejde er for træt til selv at lave mad.
  • Afslapning: Den tid, som man bruger på at “komme ovenpå” efter en lang arbejdsdag, og de penge, som man bruger på ligegyldig underholdning, som man – i sin træthed – kan stene over efter arbejde, er også omkostninger, der skal med ind i regnskabet over den reelle timeløn. Det gælder også den del af weekenden og ferierne, hvor man er gået hel død fordi man først lige skal genvinde energien, før man kan nyde sin weekend/ferie og faktisk bruge tiden på det, som man ønsker.
  • Jobrelaterede sygdomsomkostninger: Hvis man går hjem fra arbejdet med hovedpine, ondt i ryggen eller har andre skavanker, som man har fået på grund af sit arbejde, så skal man også medtage de omkostninger: Både de penge, som man bruger på medicin og behandling, og den tid, som man bruger på apoteker, lægebesøg, træning, restituering m.v.
  • Andre jobrelaterede omkostninger: Sidst, men ikke mindst, skal man også medtage alle de andre jobrelaterede omkostninger, som man måtte have på grund af sit arbejde. Det kan både være de mere åbenlyse f.eks. at man bruger tid og egne penge på uddannelse og efteruddannelse for at blive en mere attraktiv medarbejder. Men det kan også være f.eks. omkostninger til rengøringshjælp, daginstitionspladser m.v., som man ikke længere ville betale til, hvis man gik ned i tid eller valgte at blive hjemmegående i stedet for at arbejde.

Først når man har taget alle disse faktorer ind i regnestykket finder man den reelle timeløn. Og det er den reelle timeløn, man bør sammenligne, hvis man skal sammenligne to forskellige muligheder. Det kan jo være, at muligheden, der på papiret har den højeste lønning, i virkeligheden har den laveste reelle timeløn (eller bare ikke er den ekstra timeløn værd). Og så er der ikke engang taget højde for skat i regnskabet endnu.

Derfor kan det være en god idé, at beregne den reelle timeløn hver gang ens omstændigheder ændrer sig: Hvis man får tilbudt en ny løn eller hvis man får større omkostninger i forbindelse med jobbet. På den måde, har man hele tiden overblik over, hvor dyrt købt ens livsenergi er, og kan vurdere om det er pengene værd.

Hvis du vil lære mere om Vicki Robins tilgang til finansiel uafhængighed, så kan jeg anbefale dig, at læse Vicki Robins bog “Your Money Or Your Life”, som du kan købe her.

Vejen til finansiel uafhængighed – valg af uddannelse og job

Vælg uddannelse med hjertet

Jeg er af den klare opfattelse, at man skal vælge uddannelse med hjertet. Eller rettere: Man skal vælge ud fra, hvilke job, som man synes er spændende – for nogle gange kan et fag være kedeligt på uddannelsen, men ret så spændende, når man efter uddannelsen får lov til at arbejde med emnet i praksis.

Jeg valgte selv at læse jura, fordi jeg i rigtig mange år havde vidst, at jeg gerne ville i den retning – og fordi jeg i løbet af det sidste år af gymnasiet brugte tid på at undersøge om det reelt var så meget mig, som jeg troede ved f.eks. at besøge studiet og tale med jurastuderende. Jeg valgte det ikke fordi det er den vej, som man plejer at gå i min familie (tværtimod er jeg den eneste jurist i familien – bortset fra en yngre grankusine, som uafhængigt af mit valg valgte samme uddannelse). Og jeg valgte det heller ikke for at tjene en høj løn. Jeg valgte det på grund af interesse.

I løbet af studietiden så jeg rigtig mange falde fra – ja faktisk så mange, at flere af holdene var halveret efter 1. år på studiet, og derfor blev slået sammen. Størstedelen af dem, som faldt fra, havde ikke valgt studiet med hjertet. Nogle havde valgt uddannelsen fordi, det er en bred uddannelse, som man kan bruge til meget. Andre fordi de vidste, at man som jurist kan få en høj løn efter uddannelsen – særligt hvis man efteruddanner sig til advokat. Nogle valgte det fordi, det virkede rigtigt at følge i familiens fodspor. Og andre havde sikkert helt andre grunde til at vælge en uddannelse, som de – når alt kom til alt – ikke havde interesse for. Det er hårdt at komme igennem en uddannelse, som man ikke har interesse for. Det gælder ikke bare jura, men – vil jeg tro – de fleste andre uddannelser.

Uden interesse for faget er det svært at bevare motivationen. Ikke bare for uddannelsen, men også senere hen på jobmarkedet. Det er trods alt noget, som man skal bruge en ret så stor del af sine vågne timer på, og man går død, hvis man laver noget, som man ikke brænder for bare for “at tjene penge”. Selvfølgelig er der behov for, at man tjener penge. Men jeg tror, at man kommer længst i sin karriere ved at tjene penge på et job, som man brænder for og synes er sjovt.

En høj løn er ikke alt

Særligt i et land som Danmark, hvor skatten er så høj, og der er mindre forskel på højtlønnede og lavtlønnede end i andre lande, er der god mulighed for at vælge uddannelse og job efter interesse, og stadigvæk have en fornuftig mulighed for at søge finansiel uafhængighed. Selv i USA, hvor der er større ulighed, har en undersøgelse vist, at top tre professionerne blandt USA’s millionærer er 1) Ingeniør, 2) Revisor og 3) Lærer – ja, du læste rigtigt: Lærerne er på top tre over listen over de professioner millionærerne har, selvom de (også i USA) har noget mere beskedne lønninger end f.eks. læger og advokater, der ikke er nævnt på top tre listen.

Det er nemlig ikke kun ens løn, der er afgørende for, om man kan opnå finansiel uafhængighed. Har man flere interesser, kan man selvfølgelig godt skele til, hvilken vej der kan føre til den bedste jobsikkerhed og den bedste løn. Men når man taler om det første af de tre trin mod finansiel uafhængighed: At øge din indtægt, så er det ikke kun lønnen, der er afgørende. Som jeg skrev i sidste indlæg, udgør løn kun den ene fjerdedel af indkomstkvadranten, og det er den passive indtægt, som er nøglen til succes, hvis man ønsker finansiel uafhægighed.

Ikke destro mindre er det for mange mennesker lønindtægten, der skaber grundlaget for, at man senere – ved hjælp af investeringer – kan opnå en passiv indtægt. Og derfor vil jeg i de kommende indlæg fokusere lidt mere på jobsøgning og job. Det er den vej jeg selv kender bedst.

Vejen til finansiel uafhængighed – øg din indtægt

Indeholder reklamelinks

Trin 1 – øg din indtægt

Efter at man har fundet ud af, hvor man allerede står økonomisk set ved at beregne sin nettoformue, og er blevet klar over, hvorfor man ønsker finansiel uafhængighed, kan man begynde på det første af de tre trin mod finansiel uafhængighed: At øge din indtægt.

Personligt har jeg øget min indtægt gennem årene ved at få en god uddannelse og – efter endt uddannelse – blive ved med at udvikle mig og blive bedre indenfor mit felt, så jeg kan have et godt job. Og i et samfund som det danske, er det nok den vej mange tager. Det kan være svært at tjene gode penge som ufaglært, og uddannelsesvejen giver derfor ofte bedre muligheder for at øge sin indtægt.

Det er dog ikke den eneste vej. I min nærmeste familie og omgangskreds har jeg set eksempler på, at folk uden formel uddannelse kan skabe sig en fornuftig (og i nogle tilfælde: ret høj) indtægt ved at følge deres passion og dygtiggøre sig indenfor det område f.eks. indenfor IT eller musik.

Indkomstkvadranten

Når man gerne vil øge sin indtægt, kan det derfor være inspirerende at se på Robert T. Kiyosaki’s indkomstkvadrant:

Indkomstkvadranten angiver, at der basalt set er fire måder at skabe indkomst på:

Som Ansat eller Selvstændig bytter du din tid og din viden for penge. Du tjener penge ved at gå på arbejde – og stopper du med at arbejde, stopper din løn. Da du således skal være aktiv for at tjene penge, er det AKTIV INDKOMST.

Som Forretningsindehaver eller Investor gør du arbejdet én gang, og kan herefter tjene penge på det, du har lavet. Som Forretningsindehaver har du opbygget en virksomhed, hvor du tjener penge på, at andre arbejder for dig. Men du kan f.eks. være Forretningsindehaver ved at have immaterielle rettigheder til en opfindelse, en bog, en film, noget musik eller andet, hvor der tjenes penge hver gang den immaterielle rettighed bruges af andre. Som Investor investerer du i aktiver eller kapitalandele, der løbende giver et afkast. Da du – som Forretningsindehaver og/eller Investor – således ikke længere skal være aktiv for at tjene penge, er der tale om PASSIV INDKOMST.

Læs mere om Indkomstkvadranten i Robert T. Kiyosakis bog om emnet.

Passiv indkomst

På vejen mod finansiel uafhængighed er det vigtigt at vide, at passiv indkomst er nøglen til succes. Særligt hvis man ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, skal man nemlig have tilstrækkeligt mange passive indtægter til, at man kan leve af dem alene.

Men investering er jo det sidste trin af de tre trin mod finansiel uafhængighed – lige nu gælder det om, at øge din indtægt, så du får økonomisk overskud at investere for.

Vejen til finansiel uafhægighed – introduktion af ny blogserie

Tre trin mod finansiel uafhængighed

Jeg er i dag blevet inspirereret til at starte en blogserie om de tre trin mod finansiel uafhængighed. De tre trin er:

  1. Øg din indtægt
  2. Brug mindre end du tjener
  3. Invester dit økonomiske overskud

Nogle bloggere kalder det “rigdomsformlen” – men der er så mange måder at udføre de tre trin på, at det ikke helt er en formel. Og for hvert trin skal man derfor gøre op med sig selv, hvad den rigtige måde – for en selv – er.

Da dette er en personlig blog, vil jeg i den kommende tid have fokus på, hvordan jeg selv har gjort i forhold til de tre trin. Jeg er godt nok ikke begyndt at investere endnu, men jeg håber, at jeg kommer i gang med det lige om lidt – og inden jeg alligevel når til 3. trin her på bloggen. Så kan I også være så heldige, at følge med i min investeringrejse fra begyndelsen af.

Uanset hvad, så vil jeg i den kommende tid have fokus på de tre trin – og jeg starter naturligvis fra begyndelsen.

Jeg håber, at I vil følge med i blogserien.