Bliv inspireret til minimalisme, investering og finansiel uafhængighed

Indeholder reklamelinks

Ferietid

Jeg er netop kommet tilbage til arbejdet efter ferien, men har virkelig nydt at have 1½ uges ferie efter en meget travl periode. Det meste af ferien tilbragte jeg hjemme hos min kæreste, og uden alt for mange fastlagte planer. Til gengæld blev der slappet af. Med brætspil, bøger og kærestens Netflix adgang.

Særligt bøgerne og Netflix var dog ikke (kun) underholdning. Det meste jeg så/læste var nemlig noget, der kunne inspirere mig, eller som jeg kunne blive klogere af. Og derfor bringer jeg i denne uge en inspirationsliste, som jeg håber, at andre kan have glæde af:

Netflix

Tidying Up with Marie Kondo

En af de ting, som jeg virkelig havde set frem til længe, var den nye Netflix serie om KonMari-metoden, som jeg tidligere har skrevet en hel blogserie om. Den længe ventede serie hedder Tidying Up with Marie Kondo, og udkom på Netflix d. 1. januar 2019 – og jeg må indrømme, at jeg allerede i går (dagen efter den udkom) havde set hele serien færdig.

Jeg ved fra Facebook-gruppen Minimalisme og købestop at serien allerede har inspireret nogle. Men som erfaren bruger af KonMari-metoden blev jeg lidt skuffet. I hvert afsnit følger man en familie, der bruger KonMari-metoden med Marie Kondos hjælp, men man ser faktisk ikke hele processen. Ved hver familie følger man kun 2-3 af kategorierne, og selvom Marie Kondo i sine bøger gør meget ud af, at man følger en bestemt rækkefølge i kategorierne, så hopper serien flere gange let og elegant fra 1. til 4. kategori i rækkefølgen. Og derudover går den ikke så meget i dybden med de enkelte kategorier f.eks. ved kategorien papir, bliver det slet ikke nævnt, at Marie Kondo mener, at ALLE papirer som udgangspunkt skal smides ud.

Dengang jeg første gang fulgte metoden, fandt jeg gerne gerne inspiration ved at læse historier og se videoer om andre, som ryddede ud efter metoden. Og jeg må indrømme, at flere af disse historier og videoer forklarede KonMari-metoden bedre end Tidying Up with Marie Kondo (jeg har dog ingen konkrete anbefalinger, da jeg ikke kan huske præcis hvilke historier og videoer, som jeg fandt inspiration i dengang). Kender man KonMari-metoden  i forvejen (eventuelt ved blot at have læst min blogserie om KonMari-metoden), er Tidying Up with Marie Kondo dog stadigvæk god til at blive motiveret til at komme videre. Jeg begyndte i hvert fald allerede at tænke på, at jeg gerne vil tage en oprydnings-runde mere inden kæresten og jeg – på et tidspunkt – flytter sammen.

Consumed

En anden Netflix-serie, som jeg så i ferien, var Consumed. Serien følger også familier, der rydder ud i hjemmet. Familier, som er faldet i forbrugsfælden og har fyldt deres hjem til bristepunktet med alt for mange ting.

Processen i Consumed er noget anderledes end i Tidying Up with Marie Kondo. I Consumed bliver familierne bedt om, at pakke alle deres ting væk. I to uger skal de leve i et tomt hus, der kun indeholder 1) det mest nødvendige (f.eks. et sted at sove og ting til at lave mad med), 2) en kabinekuffert til hvert familiemedlem med det tøj og de sko, som de skal bruge imens huset er tomt, og 3) 10 ikke-essentielle ting, som familien sammen udvælger (det kan f.eks. være et spil eller legetøj, som familien kan have glæde af imens huset er tomt). Når de to uger i et tomt hus er gået, bliver familien konfronteret med alle deres ting på et lager, hvor familien så skal udvælge de 25 % af deres ting, som de gerne vil have tilbage ind i huset – resten skal sælges / doneres / smides bort. Når dette er gjort kommer familierne tilbage til deres hjem, som nu (med de færre ting) er mere ryddeligt, og som er blevet optimeret af Consumed-teamet i forhold til opbevaring.

Serien var interessant, og igen en serie, der motiverer og inspirerer til selv at få ryddet ud derhjemme.

Minimalism: A Documentary About the Important Things

Når nu jeg nævner oprydningsserier på Netflix, så kan jeg ikke komme udenom også at nævne dokumentaren Minimalism. Oprydning er en metode, som mange minimalister har gjort brug af, for at skille sig af med det unødvendige, men minimalisme er så meget mere end det. Og netop det skildrer Minimalism virkelig fint.

Jeg ved at dokumentaren har inspireret mange. Jeg så den første gang inden den overhovedet var kommet på Netflix (det gjorde den nemlig først året efter at den var udkommet), men ligesom ved Tidying Up with Marie Kondo kunne jeg dog godt fornemme, at jeg allerede var langt inde i minimalismens verden, da jeg så den. Mange af de minimalister, der er med i dokumentaren – inklusive  The Minimalists som står bag dokumentaren- havde jeg allerde stiftet bekendtskab med på internettet, og mange af historierne var derfor ikke helt så nye for mig.  Men ikke destro mindre vil jeg sige, at dokumentaren er interessant – især hvis man er ny på sin rejse mod minimalisme.

TV

Stå af hamsterhjulet – med penge nok til resten af livet

En anden spændende ting, der skete i ferien, var at jeg endelig fik tid til at se DR Temalørdag programmet Stå af hamsterhjulet – med penge nok til resten af livet. Et program som jeg også har ventet længe på, da jeg kendte til det allerede inden det blev lavet. Dengang overvejede jeg, at melde mig på banen, da programmet søgte personer, der søger finansiel uafhængighed. Jeg tog dog aldrig fat i folkene bag programmet, da jeg ikke selv syntes, at jeg var nået så langt på rejsen mod finansiel uafhængighed endnu – jo, jo min opsparingsrate var fin, men jeg var (og er stadigvæk ikke) begyndt at investere for at opnå en passiv indtægt).

Programmet følger en række danskere, som søger eller allerede har opnået finansiel uafhængighed. Igen kendte jeg allerede til de fleste medvirkende fra internettet, men det var nu alligevel en meget interessant udsendelse. Der var bl.a. en hel del med Jacob Lund Fisker, som står bag bogen Early Retirement Extreme, og som også havde været i fokus dengang jeg blev interesseret i finansiel uafhængighed. Og i det hele taget var de mange personlige beretninger inspirererende og det, der gjorde programmet spændende at se. Selve informationen om hvordan man opnår finansiel uafhængighed var holdt på et ret basalt niveau – i hvert fald, når  man som jeg allerede har læst en hel del om emnet.

Magasiner og blade

Sustain Yearly

Jeg er ikke – og har aldrig været – typen, der har købt mange magasiner eller blade. Som barn læste jeg gerne magasiner og blade, som min mor eller mormor havde købt, men som voksen er det mest blevet til noget, når jeg en sjælden gang i mellem har taget mig tid til det på biblioteket.

Et magasin, som jeg dog er meget nysgerrig på, er Sustain Yearly, som jeg kan anbefale alle, der går op i en bæredygtig livsstil.

Bøger

Work Smarter: Live Better

Da jeg sidste år var i Kikki K i London købte jeg en enkelt bog, som jeg nu endelig er begyndt på. Bogen er Cyril Peupions Work Smarter, Live Better, og handler om, hvordan man kan optimere, hvordan man arbejder – særligt hvis man som jeg, er en af de mange, der bruger en stor del af arbejdsdagen foran computeren. Den beskriver bl.a. Zero Inbox-metoden, som jeg personligt har brugt i flere år (i hvert fald på arbejdet), men beskriver også andre optimerings-metoder.

Det er denne bog, jeg er i gang med lige nu. Men ellers har jeg i den senere tid også læst mange andre bøger indenfor mine interesserområder: oprydning, minimalisme, købestop, opsparing, investering og finansiel uafhængighed. Og der er endnu flere bøger på læselisten. Det ville blive for stort et arbejde, at beskrive dem alle nærmere, men her kommer i hvert fald en liste over bøger, som jeg enten har på læselisten eller som jeg allerede har læst og kan anbefale:

Bøger om oprydning og minimalisme

Bøger om købestop og opsparing

Bøger om investering

Bøger om finansiel uafhængighed

Der er selvfølgelig endnu flere bøger om emnerne på markedet. Nogle af dem har jeg læst, men har kun udvalgt de bedste her. Og andre har jeg endnu ikke opdaget – eller bare lige ikke fået med på læselisten.

Men med bøgerne på ovenstående liste, så er man i hvert fald godt begyndt.

God fornøjelse!

 

 

Nytår – drømme og mål

På vej ind i et nyt år

Julen er veloverstået, og frem til det nye år har jeg ferie. Selvom jeg aldrig har været typen, der laver et nytårsfortsæt, så har jeg i denne ferie tænkt meget over drømme og mål. Gjort status over hvor jeg er, og hvor jeg gerne vil hen.

Min perfekte dag

For nogle måneder siden lavede jeg sammen med en netværksgruppe, som jeg er med i, en øvelse over “Den perfekte dag”. En øvelse, hvor jeg – ligesom de andre i gruppen – skulle reflektere over, hvordan min perfekte dag ville se ud: Hvad ville den indeholde, hvor lang tid ville jeg bruge på hver enkelt ting, og hvordan skulle tiden fordeles mellem alene tid, familietid og social tid med andre end den nærmeste familie.

Og jeg kan lige så godt indrømme det: Min perfekte dag så noget anderledes, og noget mere afslappet ud end min nuværende hverdag. Og måske med rette, for jeg er på mange måder stadigvæk et sted i livet, hvor jeg er ved at lægge fundamentet for fremtiden. Og hvis jeg får lagt det rigtige fundament, så kan min perfekte dag blive til virkelighed en dag – og forhåbentlig noget før jeg når den officielle pensionsalder.

Goal Mapping

Jeg har ikke kun tænkt meget over min “Perfekte Dag”, men også over at lave et nyt Goal Map. Det Goal Map, som jeg lavede tilbage i 2014, havde deadline her i 2018, og selvom jeg sjældent har set på det, så tror jeg, at det har påvirket mig underbevidst. Jeg kan i hvert fald se, at jeg har opnået en stor del af de drømme og mål, som jeg dengang identificerede.

Mit primære mål dengang var, at opnå balance i mit liv. Og jeg har da også fået en meget bedre balance i livet nu end dengang – men det er jo nok et område, som kræver kontinuerlig opmærksomhed, hvis balancen skal bibeholdes. I hvert fald kan jeg se, at det nu er nogle andre ting, som fylder og skaber uro i livet, end det var dengang.

Ud over det primære mål er det en del af Goal Mapping også at sætte 4 sekundære mål. Dengang i 2014 var mine sekundære mål at opnå 1) et trygt og stabilt kærlighedsforhold, 2) at stifte familie, 3) opleve verden og 4) at få en udviklende karriere. Dengang var jeg nemlig jobsøgende og single – og rejserne havde jeg lagt lidt på hylden, da jeg dels ikke havde det økonomiske overskud til rejser, og dels var blevet lidt træt af, at rejse alene ud i verden.

De sekundære mål har jeg egentlig haft ok succes med. Jeg har haft nogle spændende jobs siden 2014, og er glad for mit nuværende job. Og jeg er i det trygge og stabile kærlighedsforhold, som jeg ønskede. Min kæreste og jeg har ikke stiftet familie endnu – for selvom vi har kendt hinanden i over 2 år, så mangler vi at finde den bolig, som vi kan flytte sammen i, og derudover ved vi allerede nu, at vi skal i fertilitetsbehandling for overhovedet at kunne få børn. Til gengæld har vi fået rejst en del sammen – både på vores drømmerejse til Japan, men også på mindre ture f.eks. den til London.

Så på mange måder er det gået mig godt siden 2014, men det er også på tide at sætte ord på nogle af de nye drømme og mål, der skal fylde de næste år af mit liv.

Hvad fremtiden byder på

Jeg har besluttet mig for, at følge opskriften på Goal Mapping igen for at sætte mig mål for fremtiden også. Det kan godt være, at jeg igen ikke får set så meget på papirerne, men det gør heller ikke så meget, hvis bare det, at få sat ord (og tegninger) på, kan gøre en positiv forskel for underbevisthedens arbejde mod målet.

Jeg er endnu ikke færdig med at drømme – og på baggrund af disse drømme sætte målene. Men jeg er i gang med tankerne, og håbet er, at jeg får lavet mit Goal Map inden ferien er omme.

Nogle drømme kender jeg dog allerede: Min kæreste og jeg vil gerne flytte sammen i en fælles bolig. Vi vil gerne giftes. Og vi vil gerne have børn sammen.

Det er meget de private drømme, der fylder i tankerne lige nu. Måske fordi jeg er på rette hylde med jobbet lige nu, og økonomien ser fornuftig ud. Men samtidigt skal de private drømme ikke optage alle pladserne for mine mål i den kommende periode.

Jeg vil gerne have yderligere fokus på minimalisme i mit liv – og helt lavpraktisk skal der også være plads til endnu en gang KonMari oprydning, når min kæreste og jeg på et tidspunkt rent faktisk flytter sammen (for vi har helt sikkert dobbelt op på de fleste nødvendige ting).

Derudover vil jeg fortsat gerne have et arbejde, som jeg synes er spændende. Og jeg vil også gerne have fokus på investering og komme skridtet videre mod finansiel uafhængighed. Men hvor finansiel uafhængighed måske i starten handlede meget om økonomisk tryghed for mig, så handler det nu også om, at finansiel uafhængighed kombineret med minimalisme på sigt kan give mig “Den perfekte dag”, som jeg ønsker mig.

Inspiration søges

Måske er der også flere ting, som skal med i mit Goal Map eller som en del af min perfekte dag, men som jeg endnu ikke har tænkt på. Måske vi kan inspirere hinanden? I kommentarerne er du i hvert fald meget velkommen til at dele dine drømme og mål – eller hvad din “Den perfekte dag” vil indeholde 🙂

Godt nytår!

 

 

 

 

Når økonomiske beslutninger ikke er rationelle

Er god til at spare op, men…

De seneste par uger, har jeg skrevet om min opsparingsrate. Jeg har gennemgået mit forbrug det seneste år, mit historiske forbrug, hvordan jeg har beregnet opsparingsraten og hvordan jeg har fået opsparingsrate på mindst 50 % af min offentlige løn.

Alt i alt er det nemt at få et indtryk af, at jeg er meget fornuftig og rationel, når det kommer til min økonomi. Og det er jeg – generelt set – da også.  Faktisk så fornuftig, at jeg inden for de seneste måneder, har fået at vide, af to forskellige finansielle rådgivere (hvoraf den ene var min bankrådgiver), at jeg sagtens kan bruge flere penge, selvom drømmen er et huskøb uden banklån.

Alligevel ved jeg, at jeg ikke altid truffet de økonomiske beslutninger, der objektivt set ville være de bedste finansielle beslutninger. Men hver gang har det været gennemtænkt og bevidste valg – og jeg kan se, at årsagerne til det ofte falder indenfor følgende følgende kategorier:

For at skabe øget livskvalitet i dagligdagen

Min bolig er vigtig for mig, og fundamentet for min dagligdag.

Derfor købte jeg min nuværende andelsbolig ved hjælp af et andelsboliglån og en smule familielån (ud over de penge, som jeg selv havde sparret sammen).

Og nu, hvor drømmen er at købe et hus med kæresten, taler vi om ikke blot at låne til selve huskøbet, men også at låne en større portion penge til at istandsætte og gøre huset til vores. Ingen af os er nogen, der flytter særlig tit, og derfor ved vi, at vores kommende bolig skal danne rammen for vores liv sammen i mange år fremover. Derfor vil vi også gerne putte nogle penge ind i huset, for at det bliver, som vi gerne vil have det – for vi er enige om, at det er nemmere at istandsætte inden man er flyttet ind, end når man først bor der.

For at få oplevelser

De fleste af mine oplevelser har jeg betalt kontant – også de dyrere oplevelser såsom drømmerejsen til Japan. Men et af mit livs største eventyr blev – til dels – finansieret ved lån.

Det sidste semester af mit studie læste jeg i Australien. Det var en stor drøm, der gik i opfyldelse – og en kæmpe oplevelse. I løbet af semesteret var jeg mest i Brisbane (hvor jeg læste), men både universitetets mid-semester break og fire uger efter den sidste eksamen blev brugt på at rejse Australien rundt.

I løbet af mit udlandsophold måtte jeg selvfølgelig vinke farvel til mit studiejob hjemme i Danmark. Og derfor valgte jeg i stedet at tage SU-lån det ene semester. SU-lånet gik selvfølgelig (sammen med legater og opsparing) til at få en fantastisk, uforgemmelig oplevelse i Australien.

For at få sjælefred

Det SU-lån, som jeg fik imens jeg var i Australien,  gik også til en anden luksus imens jeg var væk: Modsat mange af mine medstuderende,  behøvede jeg – ved hjælp af SU-lånet – ikke at udleje min andelslejlighed (med alle mine møbler og alle mine ting i), imens jeg var væk. Det gav ro i sjælen at vide, at jeg ikke var ansvarlig udlejer, imens jeg befandt mig på den modsatte side af jordkloden – og at min lejlighed og mine ting, ville være i lige så god stand, når jeg kom hjem, som da jeg forlod dem.

En anden ting, som jeg gjorde, var at betale mit SU-lån af før tid. Jeg undersøgte ikke på noget tidspunkt, om jeg kunne nedsætte betalingen eller forlænge tilbagebetalingen af det billige lån. For at spare det gebyr, der var pålagt hver tilbagebetaling, valgte jeg derimod, at samle årets betalinger i en stor betaling, og – da lånet var næsten tilbagebetalt – at betale det helt ud før tid.

Det økonomisk fornuftige havde nok været, at udskyde tilbagebetalingen af SU-lånet, og i stedet bruge pengene på, at tilbagebetale mit andelsboliglån med højere renter. Ja, faktisk burde jeg nok have taget SU-lån meget tidligere, og brugt pengene på at nedbringe / komme af med andelsboliglånet. For når det gælder tilbagebetaling af lån, så er det mest rationelle jo, at komme af med det dyreste lån først.

Jeg valgte dog at komme af med det mindste lån først, da jeg havde det bedre med kun at have et lån i stedet for to. Og der er da også enkelte finansielle forbilleder, der mener, at man – sådan som jeg gjorde det – skal starte med det mindste lån først. F.eks. taler Dave Ramsey om at bruge gælds-snebold metoden (på engelsk: debt snowball method), hvor man netop betaler de mindste lån ud først, for at få momentum i sin gældsafvikling.

Af hensyn til familie

Det var ikke kun ved at betale SU-lånet tilbage før tid, at jeg udskød tilbagebetalingen af andelsboliglånet. Min familie blev hårdt ramt af eftervirkningerne efter den økonomiske krise, og jeg valgte derfor at yde et rentefrit familielån, for at hjælpe familien ovenpå igen. Det blev ikke givet på éen gang men nærmere som en slags kassekredit, hvor der blev overført noget, når behovet var der. Jeg vidste derfor hele tiden, at det var penge, som jeg godt kunne undvære, men ret beset, så kunne jeg have været gældfri nogle år tidligere, hvis jeg ikke havde ydet lånet. At jeg havde et rentetab, ved at betale renter på andelsboliglånet imens jeg ingen renter fik på det ydede familelån, var en lille pris at betale, for at hjælpe mine nærmeste.

Familie er vigtig for mig. Og som tidligere nævnt, har jeg også en drøm om, at stifte familie selv. Tager man de finansielle briller på, så er det at stifte familie ikke det mest økonomisk rationelle, da det er beregnet, at det koster en million pr. barn. Dertil kommer, at min kæreste og jeg ved, at vi skal i fertilitetsbehandling for at kunne få egne børn, og selvom det offentlige betaler 3 forsøg til at få første barn, så skal vi selv betale for forsøg i det private, hvis vi vil have mere end 1 barn (og der ikke er nedfrosne, befrugtede æg tilbage fra det forsøg, hvor man blev gravid med første barn). Og uanset om vi ender med flere fertilitetsbehandlinger eller måske går adoptions-vejen for at få børn, så er det ganske givet, at det bliver en dyr og hård proces. Men det at få børn og stifte familie er for mig vigtigere end at få en lidt større opsparing.

Penge er ikke alt

Konklusionen på ovenstående må derfor være, at nogle ting i livet er vigtigere end penge. Og jeg er ret bevist om, hvilke ting der er vigtigere for mig end penge.

 

 

Hvordan har jeg fået så høj en opsparingsrate?

En høj opsparingsrate

Som I kan se af mine to indlæg: Mit forbrug det seneste år og Mit historiske forbrug, har jeg haft en opsparingsrate på mindst 50 %, i de to perioder hvor jeg har været offentligt ansat. Og derfor er der naturligvis nogle, der er nysgerrige på at høre, hvordan jeg gør.

Nøglen til at få en høj opsparingsrate er at nedsætte sit forbrug. Her kommer jeg med en kort beskrivelse over, hvad jeg gør:

Undgår i høj grad livstilsinflation

Mange mennesker sætter deres forbrug op efterhånden som de tjener flere penge. Det har jeg ikke rigtig gjort, og på mange måder lever jeg stadigvæk på en studerendes budget. Jo, jeg havde en dyr rejse til Japan i år, men rejser var allerede en del af mit liv – og en prioritet – som studerende (hvilket mit historiske forbrug også vidner om).

Jeg bor stadigvæk i den samme, billige andelslejlighed, som da jeg var studerende. Egentlig tænkte jeg dengang på den som en studiebolig, men jeg bor her endnu – 9 ½ år efter at jeg blev færdiguddannet. Lige på denne post forventer jeg dog en “livsstilsinflation” med et huskøb jf. mit indlæg om Penge og prioriteter.

En anden større ting er, at jeg – på trods af mine 34 år og efterhånden mange år med kørekort – aldrig har ejet en bil. Jeg har altid cyklet, og er først i forbindelse med mit nuværende job skiftet til offentlig transport. Men som jeg også skrev under mit forbrug det seneste år, så vil jeg gerne skifte tog og bus ud med en elcykel.

Helt generelt har jeg heller ikke sat mit forbrug op. Måske går der lidt flere penge på at spise ude, men ikke mange. Tøjforbrug og forbrug af andre ting, fornøjelser mv. er nogenlunde på samme niveau som altid. Selvom jeg har advokatbaggrund, og nok kan finde flere advokat/jurist kollegaer i dyrt tøj, så er det ikke noget jeg er gået op i. Jeg har faktisk nærmest altid undgået mærkevarer – særligt når mærket er synligt, da jeg ikke ønsker at være en ormvandrene reklamesøjle. Til gengæld betaler gerne  ekstra for kvalitet, der holder længere. Og det kan godt være en god kvalitet, selvom det ikke er dyre mærkevarer, da pris og kvalitet ikke altid hører sammen. Selv blandt tøj fra fast fashion / high street mærker, har jeg flere stykker tøj, som efterhånden er ret så gamle, men stadigvæk pæne (f.eks. to silkenederdele fra H&M, der er over 10 år gamle, men som jeg har gået med hver sommer).

Gennemgår faste aftaler og abonnementstjenester

Det er en god idé at gennemgå sine faste aftaler og abonnementstjenester med jævne mellemrum.

Selv er jeg god til at opsige abonnementer og faste aftaler, så snart jeg ikke længere har glæde af dem.

Men selv dem, som jeg stadigvæk har brug for, gør jeg gerne noget ved. I sommers havde jeg sidst den store gennemgang

Før sommerferien tjekkede jeg elpriser fra leverandører og skiftede til en billigere leverandør. Jeg brugte prissammenlignings-hjemmesiden http://elpris.dk, og indhentede også et tilbud fra Elforbundet. Derefter skiftede jeg leverandør til en billigere leverandør med vindenergi – og det var faktisk ret nemt.

Da mit mobilselskab i juli satte priserne op (mod mere data og taletid – som jeg ikke bruger) undersøgte jeg alternativer (igen på en prissammenlignings-hjemmeside – denne gang https://mobilabonnementpriser.dk/), men kunne konstaterer at jeg ikke kunne få det billigere nogen steder, hvis mit nuværende forbrug skulle dækkes. I august ringede jeg alligevel til mit mobilselskab, og så kunne de tilbyde et abonnement som ikke var på deres hjemmeside, men som dækker mit behov og er til “den gamle”, billigere pris.

Dagen efter at jeg havde ændret mit mobilabonnement talte jeg med mit forsikringsselskab og fik sat præmien ned, så jeg nu sparer 29 % (!) om året. Jeg nedsatte lidt af indbodækningen (som var sat for højt i forhold til værdien af mit indbo, nu hvor det er + 10 år gammelt og ikke nyt længere), men derudover fik jeg gratis tre relevante tillægsforsikringer med.

Gas, vand og varme kan jeg vist ikke gøre så meget ved, da det trækkes via andelsforeningen. Det samme gælder internet og fjernsynspakken.

Mit fitnessabonnement er et bevidst valg (og da jeg bruger det til at gå til Aquafitness, har jeg ikke så mange alternative steder at vælge imellem – og jf. mit centers hjemmeside har jeg det billigste abonnement, som jeg kan have til det formål).

Ud over det har jeg ingen andre abonnementstjenester. Ingen aviser, blade eller magasiner. Ingen streamingtjenester. Ingen måltidskasser. Ingen abonnementer på at få tilsendt ting f.eks. tøj eller make-up. Ingen aftaler med rengøringshjælp, vinduespudser eller havemand. Intet.

Det eneste, der er tilbage at forhandle lige nu, er banken. Men jeg har allerede en god rente på min lønkonto og opsparingskonto. Og da jeg er gældfri, har jeg ingen lån at forhandle. Så lige nu er det ikke en prioritet – men jeg har da været der før, og kommer der nok igen.

Følger “Betal dig selv først” princippet – og holder øje med forbruget

Ud over at få styr på de faste aftaler og abonnementstjenester, er mit bedste råd at følge “Betal dig selv først” princippet (på engelsk: pay yourself first).

Hver måned lige efter jeg har fået løn, tjekker jeg hvilke udgifter, der kommer over betalingsservice indenfor de kommende dage, og overfører derefter mest muligt til opsparingskontoen (dog ser jeg bort fra det beløb, som jeg kan have stående til en endnu højere rente på lønkontoen – for de bliver selvfølgelig stående).

Resten af måneden har jeg en “konkurrence” med mig selv om at klare mig på det lille beløb, som jeg har ladet være tilbage på lønkontoen. Nogle gange skal jeg justere midt på måneden – men det kan gå begge veje: Nogle gange skal penge tilbage fra opsparingskontoen til lønkontoen, hvis der har været uforudsete udgifter. Andre gange overfører jeg mere til opsparingskontoen fordi jeg faktisk har forbrugt mindre end jeg “måtte” jf. beløbet på lønkontoen.

Det betyder også, at jeg forholdsvist ofte er på netbank. Og da min bank samarbejder med Spiir, kan jeg nemt holde øje med, hvordan mit forbrug har fordelt sig på de enkelte kategorier: Bolig, privatforbrug, ferier, andre leveomkostninger, transport, husholdning, diverse, pension og opsparing samt lån og gæld.  Samtidigt kan jeg – for nysgerrighedens og konkurrencens skyld – også se, hvordan jeg klarer mig sammenlignet med andre, der bor alene.

Jeg kan i allerhøjeste grad anbefale Spiir. Ikke alle banker samarbejder med dem, men de har en app, som alle kan downloade og bruge. Jeg kender dog ikke personligt så meget til appen, da jeg altid bruger Spiir inde fra netbanken af (min meget gamle telefon har ikke rigtig plads til så mange apps, og egentlig passer det mig meget godt, at tjekke Spiir, når jeg alligvel er inde netbanken for at se, om der skal overføres penge mellem mine konti).

På et tidspunkt – min telefon ikke længere virker, og jeg skal skifte til en med mere hukommelse – vil jeg dog gerne prøve Spiir som app. Og samtidigt med tror jeg, at jeg vil prøve appen Spenderlog. Jeg har ikke prøvet den endnu, men så vidt jeg har forstået følger Spenderlog også ens forbrug. Det er bare endnu mere præcist indenfor kategorierne, da den efter sigende består af en avanceret scanner, som genkender  hvilke varer, man har købt, på den scannede kvittering. Så hvor Spiir kan fortælle mig, hvor mange penge jeg f.eks. bruger på husholdning (som inkluderer dagligvarer og mad), så kan Spenderlog fortælle mig, hvor stor en del af husholdningsbeløbet, der brugt på unødvendige ting f.eks. søde sager. Ved at blive bevidst om dette, tror jeg, at jeg kan bringe mit forbrug endnu længere ned, end blot ved at konstatere, at kategorien husholdning ser fornuftig ud på Spiir.

 

 

 

Hvordan beregnes opsparingsraten?

Opsparingsrate

Efter mine to seneste indlæg om henholdsvis mit forbrug det seneste år og mit historiske forbrug, er jeg blevet spurgt, hvordan jeg har beregnet opsparingsraten.

Der findes flere flere metoder at opgøre opsparingsraten på, og disse metoder vil jeg først gennemgå, inden jeg kommer med svaret på, hvordan jeg beregnede min opsparingsrate:

Udgangspunktet

Den basale måde at udregne sin opsparingsrate for en given periode er følgende:

(Disponibel indkomst – forbrug) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få en procentdelen.

Den disponible indkomst er det beløb, som du har til rådighed efter at have betalt skat. Og ved at fratrække forbruget fra din disponible indkomst, har du din opsparing. Så du kan også skrive formlen på opsparingsraten sådan her:

(Opsparing) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Det lyder måske som udgangspunkt nemt. Men indenfor kredse, der går op i finansiel uafhængighed, er faktisk lidt uenighed om, hvorvidt særligt to, helt specifikke poster skal medtages i opsparingen eller ej. De to poster, der er uenighed om, er: 1) Pensionsopsparing, og 2) Øget friværdi i ens private bolig.

Det er på grund af denne uenighed, at findes der faktisk flere måder, at opgøre opsparingsraten på:

1. Både pensionsopsparing og den øgede friværdi i boligen medtages i opsparingen

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer + pensionsopsparing + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Denne metode er god, hvis du vil beregne hvor stor en værdiforøgelse, du har opnået. Både pensionsopsparing og ens friværdi i boligen vil tælle med, når man opgør sin formue, og vil f.eks. også have betydning for, hvornår du opnår milionærstatus.

Dem, der vælger denne opsparingsrate (som vil være den højeste beregnede opsparingsrate), lægger vægt på, at både pensionsopsparingen og friværdien i boligen er noget der kan kapitaliseres. Værdierne herfra kan derfor være med til at forsørge dig i fremtiden – også selv om de er låst lige nu.

2. Pensionsopsparingen medtages, men det gør den øgede friværdi i boligen ikke

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer + pensionsopsparing) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Dem, som vælger denne opsparingsrate, vil – ligesom ved den første metode -lægge vægt på at pensionsopsparingen er beregnet til at forsørge dig senere i livet.

Derimod mener de, at friværdien i ens egen bolig for altid vil være låst i boligens mursten, fordi folk sjældent sælger deres bolig uden at købe en ny, mindst lige så dyr ejendom at bo i. På den måde vil friværdien aldrig blive kapitaliseret, og derfor kan det ikke dække det løbende forbrug.

Bemærk, at det kun gælder friværdien i ens egen bolig, da ejendomme købt som investeringsejendomme ofte vil være nemmere at skille sig af med for at have penge til forbrug. Der er ikke det samme på spil, som når det gælder ens eget hjem.

3. Pensionsopsparingen medtages ikke, men det gør den øgede friværdi i boligen derimod

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Dem, som vælger denne opsparingsrate, mener ikke at pension skal inkluderes, da det er midler der er låst ind til (den stadigvæk stigende)  pensionsalder. Medmindre man er tæt på pensionsalderen er det derfor ikke midler, som man kan bruge på at forsørge sig selv her og nu.

Ens bolig derimod kan man sælge, og derved få friværdien (helt eller delvist) omdannet til frie midler, som kan bruges til forsørgelse. Det kræver bare, at man enten køber en billigere bolig eller vælger at blive lejr.

4. Pensionsopsparingen medtages ikke, men det gør den øgede friværdi i boligen derimod – med et tvist i beregningen

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Tvistet i beregningen i forhold til metode 3 er, at man nu fratrækker pensionsindbetalingen fra den disponible indkomst i nævneren. Argumentet for denne beregning er, at man – for at få et mere reelt billede af opsparingsraten – skal se helt bort fra pensionsopsparingen, og da den ikke længere indgår i tælleren, så skal den heller ikke medtages i nævneren. Pensionsindbetalingen er jo trods alt ikke noget, der er forsvundet ind i det almindelige forbrug, men derimod fortsat en del af ens formue.

5. Hverken pensionsopsparingen eller den øgede friværdi i boligen medtages

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer) / (disponibel indkomst) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Dem, der vælger denne metode, anser både pensionsopsparingen og den øgede friværdi i boligen for at være låste mider, som ikke kan bruges til forbrug. Derfor kan man ikke regne med disse værdier, når man skal finde ud af, om man er finansielt uafhængig.

6. Hverken pensionsopsparingen eller den øgede friværdi i boligen medtages – med et tvist i beregningen

Ved denne beregning lyder formlen således:

(Frie midler + investeringer) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Igen er tvistet i beregningen, at man fratrækker pensionsindbetalingen fra den disponible indkomst i nævneren. Argumentet for denne beregning er fortsat, at der skal ses helt bort fra pensionsopsparingen, og da den ikke længere indgår i tælleren, så skal den heller ikke medtages i nævneren.

Hvilken metode valgte jeg?

Til mine to seneste indlæg om henholdsvis mit forbrug det seneste år og mit historiske forbrug, valgte jeg at bruge metode 4, hvor den øgede friværdi blev medtaget, men hvor der blev set helt bort fra pensionsindbetalingerne både i opsparingen og i indkomsten.

Pensionsopsparingen er nemlig ikke noget, som jeg kan få frigivet lige foreløbig, hvorimod jeg regner med at sælge min andelsbolig inden for rimelig tid for at finde en bolig sammen med kæresten.

At det blev metode 4 (uden pensionsopsparing)  var dog også lidt for nemheds skyld. Ved at vælge denne metode skulle jeg kun forholde mig til lønnen efter skat og pension – altså den udbetalte løn, som jeg også kunne se på netbankens posteringer. Skulle jeg have medtaget pensionsindbetalingerne som en del af henholdsvis min opsparing og min indtægt, så havde det krævet, at jeg havde fremfundet flere lønsedler, da flere af de beregnede perioder var skæve i forhold til kalenderåret. Nu kunne jeg derimod finde alle de relevante tal blandt netbankens oplysninger.

Min beregning så således sådan her ud:

(Frie midler + investeringer + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Eller det vil sige: Jeg er ikke begyndt at investere endnu. Derfor blev opsparingsraten ved sidste uges opgørelse af mit historiske forbrug reelt set beregnet således:

(Frie midler + øget friværdi i egen bolig) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Og ved opgørelsen over mit forbrug det seneste år var jeg gældfri i min bolig, og kunne således ikke øge friværdien yderligere ved opsparing (og andelsværdien steg ikke, da den baserer sig på den offentlige ejendomsvurdering, som har været suspenderet siden  2013). Derfor blev beregningen for opsparingsraten jo reelt således:

(Frie midler) / (disponibel indkomst – pensionsopsparing) – og så ganget med 100 for at få procentdelen.

Denne sidste beregning er jo helt identisk metode 6, når man ikke investerer. Derfor var det først ved mit seneste indlæg om mit historiske forbrug, at jeg traf den endelige beslutning om metoden.

Overvejelser om (nogle af) de øvrige metoder

Netop metode 6  overvejede jeg meget, da jeg forventer at min næste bolig, er der hvor jeg skal bo resten af livet (eller i hvert fald: i mange, mange år). Dermed bliver boligen ikke en, der kan kapitaliseres og skabe frie midler til forbrug. Og på sigt er opsparingsraten er mest interessant for mig i forhold til,hvor lang tid der går, før jeg er finansielt uafhængig – uden at skulle sælge min bolig eller hæve pensionsopsparingen før tid.

Jeg er dog ikke der endnu, for som jeg fortalte om i mit indlæg om Penge og prioriteringer, så er opsparingen pt. øremærket til at kunne købe bolig (forhåbentlig) uden banklån. Pt. tracker opsparingsraten således mest hvornår jeg kan opnå dette mål – og der tæller den øgede friværdi i min nuværende bolig jo med.

Havde min livssituation været anderledes, kunne jeg godt have valgt en anden metode. Havde jeg f.eks. allerede været bosat i mit permanente hjem og samtidigt været tættere på pensionsalderen, så ville jeg nok have været mere tilbøjelig til at vælge metode 2.

Og havde mit mål været anderledes kunne jeg også godt have valgt en anden metode. Havde jeg f.eks. et fast mål om at opnå en bestemt formue, så havde jeg nok set mere hen imod metode 1, som medtager al formue i opsparingsraten.

 

Mit historiske forbrug

Et tilbageblik

I sidste uge skrev jeg om mit forbrug gennem det sidste år (som er det du kan se på billedet herover), og det gav mig lyst til, også at se på mit forbrug længere tilbage. Som jeg skrev, har jeg gennem længere tid  haft fokus på at nedsætte mit forbrug, undgå livsstilsinflation og opspare en stor del af min indtægt. Men ser jeg tilbage har jeg altid opfattet mig selv som naturligt sparsommelig og med en fornuftig tilgang til min privatøkonomi. Derfor blev jeg nysgerrig på, hvad tallene fortalte, hvis jeg gik lidt længere tilbage i tiden. Her er der særligt to perioder af mit liv, som jeg synes kunne være interessante at se tilbage på:

Hvordan så det ud før jeg hørte om begrebet finansiel uafhængighed? Som jeg skrev tilbage i januar, var min første introduktion til finansiel uafhængighed en artikel fra Berlingske, som hed “Bliv økonomisk uafhængig inden du fylder 40”. Du kan finde artiklen her– og BT bragte dengang en tilsvarende artikel, som du kan læse her. Da artiklen er fra april 2016 er min første historiske periode defineret fra 1. april 2015 til 31. marts 2016.

Og hvordan så det ud dengang jeg studerede? Dengang var min indtægt naturligvis ikke så høj, som efter at jeg begyndte på arbejdsmarkedet. Men formåede jeg stadigvæk at spare lidt op eller løb det bare fornuftigt rundt? Her valgte jeg at se tilbage på året 2008, som var mit sidste studieår i Danmark (jeg færdiggjorde først studierne i sommeren 2009, men jeg læste mit sidste semester på uddannelsen i Australien, og der er priserne noget anderledes).

Når du læser nedenstående, så husk, at du hele tiden kan se mit forbrug for det seneste år på billedet ovenfor til sammenligning. Jeg har generelt delt posterne op på samme måde som i sidste uges indlæg, så der kan du finde en uddybning af de enkelte poster.

Mit forbrug før jeg hørte om finansiel uafhængighed

Her kan du se oversigten over mit forbrug som det så ud i perioden 1. april 2015 til 31. marts 2016, før jeg hørte om finansiel uafhængighed.

På det tidspunkt var jeg ansat som fuldmægtig i staten, og også dengang tjente jeg derfor en almindelig offentlig løn for en akademiker, selvom jeg dog har haft en lønstigning siden dengang.

Alle tal er også denne gang taget fra min bankudskrift. Den fulde cirkel udgør derfor lønindtægter EFTER skat og EFTER at der er trukket 17,1 % til pension. Hvis jeg havde inkluderet pensionsindbetalingerne på 17,1 % i min status, ville min opsparingsrate se bedre ud, end den gør i min status.

Ikke at det så dårligt ud – tværtimod var de 55 % i opsparingsrate er jo faktisk bedre end de 50 %, som jeg har haft det seneste år. Men også ganske godt forklaret i, at jeg indenfor det seneste år var på drømmerejsen til Japan. Det var noget ud over det sædvanelige at tage på sådan en rejse – og derfor har jeg det seneste år brugt 13 % af mine indtægter på ferier, mod kun 2 % i året før jeg hørte om finansiel uafhængighed.

Den største forskel på det seneste år og dengang var omkring boligen. Dengang var jeg endnu ikke gældfri i min andelsbolig, og derfor gik opsparingen til at nedbringe andelsboligkreditten, og dermed skabe øget friværdi i andelsboligen. For en god ordens skyld skal jeg specificere at alle 55 % gik til øget friværdi. Renterne, som jeg betalte for at have andelsboligkreditten, har jeg lagt ind under boligudgifterne – og det er også derfor, at boligudgifterne dengang udgjorde 20 % mod det seneste års 13 %.

Mad og husholdning samt mit øvrige privatforbrug har hver især ligget fast på 6-7 % af min indtægter, hvilket dog – selvom procentsatsen er nogenlunde den samme – betyder, at der er sket en lille livstilsinflation, da mine indtægter er steget en smule. Og hele stigningen kan nok ikke forklares med familiebegivenheder, selvom der det seneste år har været flere bryllupper, ligesom familien er blevet større, da jeg nu – modsat dengang – har fået flere nevøer og niecer, der skal have gaver.

Også mine transportudgifter er steget siden jeg hørte om finansiel uafhængighed, men som jeg skrev  i sidste uges indlæg skyldes det, at jeg nu ikke længere kan cykle til og fra arbejde.

Til gengæld er mine faste omkostninger faldet. Fra at bruge 8 % af mine indtægter på fasteomkostninger, bruger jeg nu kun 5 % af mine indtægter på denne post, selvom den stadigvæk dækker de samme typer udgifter. Så lige der kan man faktisk se, at jeg har haft fokus på at nedsætte mit forbrug.

Den sidste post, der skal nævnes er velgørenhed. Som jeg også skrev  i sidste uges indlæg er velgørenhed en af mine prioriteter, og det seneste år har jeg derfor jeg betalt flere penge til velgørenhed, end jeg gjorde året før jeg hørte om finansiel uafhængighed (hvor jeg til gengæld havde lagt mere frivilligt arbejde i organisationerne, end jeg har gjort det seneste år).

Mit forbrug som studerende

Her kan du se oversigten over mit forbrug tilbage i 2008:

Min indtægt efter skat og pensionsindbetalinger var dengang betydeligt mindre – ja, faktisk under halvdelen af, hvad den har været de to andre tidspunkter, som jeg har opgjort. Dette forklarer nok også, at min oversigt over mit forbrug som studerende ser noget anderledes ud – for en langt større del af mine indtægter gik til boligudgifterne.

Også dengang boede jeg i min andelsbolig og havde en andelsboligkredit, så boligudgifterne dækker selvfølgelig også over en større rentepost. Derimod lykkedes det mig ikke i 2008 at spare så meget op i min andelsboligs friværdi – kun beskedne 4 %.

Beløbet kunne godt have været højere, for som I kan se, brugte jeg i 2008 en del penge på ferie og studieophold i udlandet. Reelt set var det ikke så meget ferie, men mere studieophold i udlandet, der optog 18 % af mine indtægter. Sommeren 2008 var jeg nemlig på et meritgivende 3-ugers sommerskole-ophold  i Østrig. Min eneste ferie det år var, at jeg efter sommerskolen i Østrig tog toget hen til min familie, som var på ferie i Schweiz – lige på den anden side af grænsen. Og jeg må indrømme, at mine forældre betalte det meste af den ferie, da jeg først var kommet frem. Det passede mig meget godt, da jeg samtidigt sparede op til mit sidste semester i Australien – og faktisk lå nogle af de første udgifter til Australien-opholdet også i 2008 (bl.a. flybilletterne). Så når jeg ser tilbage, så er det måske ikke så underligt at jeg i 2008 brugte hele 18 % af mine indtægter på ferie og studieophold i udlandet. Det var i hvert fald et usædvanligt studieår på den front.

De øvrige poster fra 2008 vil jeg ikke komme så meget ind på. Selvom jeg dog kan konstatere, at det gjorde en forskel for mine faste udgifter, at jeg dengang IKKE var begyndt at have månedlige omkostninger til et fitnesscenter (jeg dyrkede stadigvæk motion, men det var gennem  Universitetets Studenter-Gymnastik forening, der var noget billigere). Mine andre fritidsaktiviteter var alle sammen indenfor det frivillige arbejde for henholdsvis Ungdommens Røde Kors og Røde Kors. Dengang støttede jeg primært organisationerne med min tid i det frivillige arbejde, og mine medlemskontingenter var så små, at de blev rundet ned til 0% i 2008-oversigten, selvom jeg faktisk også betalte lidt dengang.

Mit forbrug igennem det sidste år

Status

Som læser af min blog ved du, at jeg har et ønske om, at blive finansiel uafhængig, og jeg skrev i sidste uge, at jeg gennem længere tid  haft fokus på at nedsætte mit forbrug, undgå livsstilsinflation og opspare en stor del af min indtægt.

Derfor tænkte jeg, at det – nu hvor vi i dag også starter en ny måned – måske ville være på sin plads, at gøre status over, hvordan jeg har brugt mine indtægter det seneste år.  Det vil sige, at jeg har taget et en bankudskrift af alle mine indtægter og udgifter fra 1. november 2017 til og med 31. oktober 2018, og har gennemgået pengestrømmen.

Efter at have lagt samtlige tal sammen i de respektive kategorier, har jeg udregnet et månedligt gennemsnit, som er de beløb, der er taget udgangspunkt i ved cirkeldiagrammet ovenfor.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg har valgt at se bort fra enkelte “udgifter” og “indtægter” fra mine bankudskrifter. Der er dog primært tale om beløb, hvor jeg har lagt penge ud for familie eller venner, og hvor de efterfølgende har overført pengene til mig. Sådanne udlæg har jeg nemlig ikke anset for at være en del af MIT forbrug – og nu ville jeg jo gerne gøre status over mit eget forbrug.

Indtægt

Jeg er ansat som specialkonsulent i staten, og tjener en almindelig offentlig løn for en akademiker.

Indtægterne er som nævnt taget fra min bankudskrift. Det er derfor lønindtægter EFTER skat og EFTER at der er trukket 17,1 % til pension. Hvis jeg havde inkluderet pensionsindbetalingerne på 17,1 % i min status, ville min opsparingsrate se bedre ud, end den gør i min status.

Ud over lønindtægter inkluderer indtægterne i beregningen renter på mit bankindestående og feriepenge (som jeg til dels har fået fra et tidligere job i det private, hvor lønnen var højere end i det offentlige).

Min indtægt udgør den fulde cirkel i cirkeldiagrammet.

Udgifter

Boligudgifter er for de fleste en af de større poster. For mit eget vedkommende bor jeg ret billigt i min andelsbolig, men alligevel er boligudgiften en af de større poster, når jeg gennemgår mit forbrug, idet 13 % af mine indtægter går til boligudgifter. Mine boligudgifter er i denne sammenhæng opgjort inklusive forbrug, da el, vand, varme, internet og tv-pakke som udgangspunkt bliver opkrævet af andelsboligforeningen. For klarhedens skyld har jeg derfor lagt eventuelle ekstraregninger for denne type forbrugsudgifter ind under boligudgifterne også.

Øvrige faste omkostninger (som koster mig 7 % af mine indtægter) dækker over fagforening, a-kasse, forsikringer, licens, telefon og mit fitnessabonnement. Mange, der søger finansiel uafhængighed, ville måske overveje at droppe fitnessabonnementet for at træne hjemme, men eftersom jeg træner Aquafitness (der – som navnet indikerer – foregår i en svømmehal), så er hjemmetræning ikke et reelt alternativ for mig.

Transport koster mig 3 % af mine indtægter. Det lyder måske ikke af så meget igen, men det er en post, der alligevel irriterer mig. I mange år har jeg cyklet til og fra arbejde, og dermed haft en udgift til transport på nær ved 0 % (bortset fra transportudgifter til offentlige transportmidler ved f.eks. familiebesøg). Men vejen til min nuværende arbejdsplads er dels længere end ved tidligere arbejdspladser og dels er den fyldt med bakker, så jeg kan ikke cykle begge veje. Og da jeg nogle gange er hos mig selv og andre gange hos min kæreste, så er det blevet for besværligt at cykle nogle gange, da cyklen så havde det med at ende et andet sted, end der hvor jeg havde allermest brug for den (hvilket ofte er fra min egen bopæl, da København lægger op til at jeg cykler til træning, venindebesøg med videre). Lige nu drømmer jeg derfor om, at jeg snart får taget mig sammen til at finde frem til den rigtige elcykel – og at elcyklen kan hjælpe mig med at overkomme både distancer og bakker samt til at nedbringe transportudgifterne.

Mad og husholdning optager 7 % af mine indtægter. I kroner og øre er beløbet meget fornuftigt, selvom det ikke er en helt nem post for mig at gøre op. Ofte handler min kæreste ind, når vi er hos ham (og det er vi oftest). Til gengæld har jeg betalt nogle andre udgifter for ham (som jeg – selvom de ikke nødvendigvis var til mad og husholdning – har lagt ind under her, da de er betalt for at “kompensere” for hans madudgifter). Og selvom det stadigvæk ser fornuftigt ud, så kan jeg konstatere, at jeg spiser mere ude nu, end jeg gjorde før jeg mødte min kæreste.

De eneste madudgifter, som ikke er medtaget under mad og husholdning, er udgifter til restaurantbesøg og småkøb på ferier. I denne opgørelse har jeg nemlig valgt, at oplevelser, mad og småkøb sammen med udgifterne til transport og overnatninger er blevet lagt under ferie-posten. Dette har dels været for nemheds skyld, da jeg ikke ud fra de udenlandske beskrivelser kan huske, hvad der har været hvad, og dels fordi det i mine øjne er en del af ferieoplevelsen. Udgifter til køb af tøj og ting på ferier er derimod rykket til privatforbrug-kategorien, da det har været nemt at udskille, og da det ikke har noget med ferien, som sådan at gøre. Ferieposten har i år været meget dyr, da min kæreste og jeg i år valgte at rejse fire uger til Japan – og det er altså ikke noget, som vi gør hvert år! Derudover har vi haft nogle enkelte andre rejser i Danmark og Europa (f.eks. vores weekend i London). Derfor er 13 % af mine indtægter i år gået til ferieposten.

Øvrige private udgifter har i år kostet mig 7 % af mine indtægter. De øvrige private udgifter dækker over udgifter som tøj, kontaktlinser, medicin, bøger, ting til hjemmet, ting til mig selv og gaver. Derudover dækker den også over oplevelser herhjemme f.eks. teateroplevelser og en tur i spa.

Endelig har jeg brugt 2 % af mine indtægter på at støtte velgørenhed. Det er et ret bevist valg. Dels har jeg igennem mange år været ganske aktiv i Røde Kors og Ungdommens Røde Kors, som jeg derfor har været medlem af og også støttet lidt økonomisk (selvom jeg primært har støttet disse organisationer med min tid). Dels så er jeg fadder for et barn i en SOS-børneby, og det har jeg sådan set været lige siden jeg blev færdiguddannet, da det var min “kandidatgave” til mig selv.

Opsparing

Efter jeg har opgjort mine indtægter og udgifter, har jeg trukket udgifterne fra indtægterne og derved fundet ud af, hvor hvor mange penge, jeg har overført til min opsparing.

Resultatet var, at jeg har opsparet 50 % af mine indtægter i år.

Og jeg må indrømme, at det faktisk var et resultat, der overraskede mig. Positivt.

For jeg synes godt nok, at det har været et år, med større udgifter end jeg har været vant til – f.eks. har jeg nævnt både Japan-rejsen og transportudgifterne ovenfor. Og jo, jeg vidste godt, at jeg stadigvæk havde formået at overføre en hel del penge til boligopsparingen. Men jeg havde faktisk troet at netop en stor post som fire ugers ferie i Japan, havde grebet lidt dybere ind i min opsparing, end den havde.

På vej mod de finansielle mål

Heldigvis kan jeg konstatere, at jeg med en opsparingsrate på 50 % af mine indtægter efter skat og pension er godt på vej imod mine finansielle mål.

Først at kunne købe ejerbolig uden banklån.

Dernæst at bruge mit lave forbrug som løftestang for at opnå finansiel uafhængighed. Først og fremmest for sikkerhedens skyld, men også for at jeg fint kan leve en periode uden et job. Jeg har ingen intention om, at stoppe med at arbejde. Men jeg ved af erfaring, at der kan være perioder uden job, og desuden vil jeg gerne have muligheden for at gå på pension senest når jeg aldersmæssigt er et sted i 60’erne uanset om pensionsopsparingen kan udbetales så tidligt eller ej.

Den finansielle uafhængighed behøver dog i princippet kun at holde til den officielle pensionsalder, da jeg også sørger for at have en fornuftig pensionsordning. Det seneste år har jeg fået indbetalt 17,1 % af min løn til pension, så min pensionsopsparing stiger også stille og roligt.

 

Penge og prioriteringer

Finansiel uafhængighed

Der er noget, som jeg har tænkt meget over på det sidste. Da jeg startede bloggen havde jeg haft en periode, hvor jeg havde læst rigtig mange bøger og internetsider om finansiel uafhængighed og investeringer. Alligevel er det ikke noget, som jeg (endnu) har skrevet så meget om her på bloggen.

Jeg vil fortsat gerne være finansiel uafhængig, og jeg har gennem længere tid (også før jeg hørte om begrebet finansiel uafhængighed) haft fokus på at nedsætte mit forbrug, undgå livsstilsinflation og opspare en stor del af min indtægt.

Alligevel føler jeg ikke helt, at jeg – endnu – er på vej mod finansiel uafhængighed. For jeg er endnu ikke begyndt at investere mine penge. Og investeringer, der kan skabe passiv indkomst, er et af de største fokuspunkter for folk, der søger finansiel uafhængighed / FIRE. (FIRE står for financial independence, retire early – altså at man søger finansiel uafhængighed for at kunne stoppe i sit fast lønmodtager-job og stadigvæk have penge nok til at lave lige det, som man gerne vil uanset hvor meget eller hvor lidt, man tjener på det).

Hvorfor er jeg ikke begyndt at investere endnu?

Grunden til at jeg endnu ikke er begyndt at investere endnu er et økonomisk valg. Et valg om, at jeg pt. opsparer mine penge til at (forhåbentlig) at kunne undgå banklån i forbindelse med køb af ny bolig. Økonomisk set kan det være fornuftigt nok, da jeg på den måde undgår en høj boliglåns-rente og kan nøjes med den mere fornuftige realkredit rente.

Så ind til videre har jeg fravalgt investeringernes positive rentes rente effekt til fordel for at kunne undgå et boliglåns negative rentes rente effekt. Og hvor investeringernes afkast er ukendt, så har jeg en garanteret besparelse ved – så vidt muligt – at undgå et boliglån i banken.

Så selvom jeg gerne vil begynde at investere, så venter jeg lige til jeg har købt bolig. Så kender jeg også bedre min nye finansielle situation og ved, hvor meget jeg hver måned kan afsætte til investeringer.

Men ejerbolig er da også en investering!?

Mange mennesker vil nok også betragte et køb af ejerbolig som en investering. Men efter at have læst rigtig mange bøger om FIRE og økonomi, tænker jeg ikke længere sådan.

Jo, en ejerbolig kan stige i værdi – og vil over en lang nok periode næsten altid stige i værdi, da der også sker inflation af priserne i samfundet. Men det er jo reelt set kun en investering, hvis man sælger igen eller lejer boligen ud, så værdien bliver realiseret. Og det er ikke ligefrem tanken med den bolig, som min kæreste og jeg vil købe.  Tværtimod ønsker vi at købe en bolig, der kan være vores hjem ind til den dag, hvor vi er gamle og grå og ikke længere orker et stort hus.

Et bolig er heller ikke et aktiv i mine øjne – selvom en revisor ofte vil sætte en ejerbolig på listen over aktiver. For aktiver er noget, som man tjener penge på. Og reelt set er en ejerbolig mere en udgift. En udgift til ejendomsskat og ejendomsværdi-skat. En (rente-)udgift til realkreditlån og eventuelt boliglån. Udgift til forsikring. Og en udgift til drift, vedligeholdelse og reparationer.

Af den grund er der mange indenfor FIRE-bevægelsen, der anser ejerboliger for at være et passiv. Og der er ingen tvivl om, at et køb af en bolig til flere millioner kroner (sådan som ejerboliger i Københavns-området koster) ikke ligefrem hjælper på mig på vej mod finansiel uafhængighed.

Værdier og valg

Drømmen om finansiel uafhængighed er bare ikke den eneste drøm, der tæller. Drømmen om ejerbolig tæller også. Og drømmen om at opleve verden tæller (hvorfor vi f.eks. prioriterede at tage på fire ugers rundrejse til Japan). Ligesom alle de andre fremtids- og livsdrømme også tæller.

I bund og grund handler det jo om, at finde ud af, hvad der er vigtigst for en. Og så prioriterer sine ressourcer (her: penge) i overensstemmelse med det. Det handler om værdier og livsstilsvalg. Og om at prioritere.

Og lige nu er fokus på, at min kæreste og jeg ved køb af en ejerbolig, kan skabe fundamentet for vores fremtid. Min nuværende andelsbolig er ikke egnet, da hans hund ikke må være her. Og hans lejede ungkarle-hybel er heller ikke det rigtige sted. Vi skal ud til et sted tættere på naturen – med en have til hunden og mig (der er kommet i have-alderen). Og vi skal finde et sted, hvor der er plads til de børn, som fremtiden forhåbentlig byder på.

Det handler om, at få skabt det liv vi gerne vil have. Og ikke kun bruge alle sine midler på, at spare op til en fremtid, som ikke er garanteret (selvom jeg også er fortaler for at spare op til fremtiden – som minimum ved en fornuftig pensionsopsparing, som både min kæreste og jeg heldigvis har gennem vores arbejdspladser).

 

 

 

 

10 typer minimalister

Der findes mange typer minimalister

Lige da jeg var gået i gang med min mini-blogserie om bæredygtige vaner, blev jeg kontaktet af en journalist fra DR, som skal til at lave et program om unge menneskers klimakamp. Under vores korrespondance spurgte han mig om følgende: ”Er blot nysgerrig: er minimalisme ikke også en form for klimakamp og bæredygtighedstankegang?”.

Mit svar var: ”Det er det for nogen, men ikke for alle. Selv blev jeg mere interesseret i minimalisme for at få et mere overskueligt hjem og for at spare penge (ved at tænke over mit forbrug). Men selvfølgelig inspireres man af hinanden og mange minimalister lever også bæredygtigt (fordi overforbrug undgås, og fordi man får gode idéer af de bæredygtige minimalister).” – og så henviste jeg ham til en artikel om 6 typer minimalister, som ofte er blevet delt på Facebookgruppen Minimalisme og Købestop.

Opdelingen af forskellige typer minimalister sker ikke for at putte folk i bokse – for langt de fleste minimalister (inklusive mig selv) kan se sig selv i flere af typer. Men forståelsen for, at der findes forskellige typer minimalister er vigtig. Den er vigtig for, at minimalister med forskellige vinkler på minimalisme ikke går fejl af hinanden, og i værste fald beskylde hinanden for ikke at være “rigtige” minimalister. For der er – som jeg også tidligere har skrevet – ikke en fast definition af minimalisme. Og ens egen form for minimalisme behøver ikke at se ud præcist ligesom de andre minimalister, som man møder.

På den baggrund fik jeg lyst til selv, at skrive et blogindlæg om de forskellige typer af minimalister – og jeg har fundet frem til lidt flere typer af minimalister end der var nævnt i artiklen, som jeg delte med DR journalisten, selvom nogle af typerne dog har enkelte ting til fælles:

1. Den essentielle minimalist

For den essentielle minimalist er det væsentligt at bruge tid på at finde ud af, hvad der personligt er vigtigt for en, således at man kan leve et mere meningsfyldt liv uden distraktioner. Derfor lever den essentielle minimalist efter filosofien om, at mindre er bedre, og at man til enhver tid skal søge kvalitet over kvantitet. Man skal gøre færre ting, men gøre dem godt. Man skal rydde ud i overfladiske relationer og fokusere på de vigtige relationer. Og man skal eje færre ting, og kun vælge de ting, som kan bruges længe. I det hele taget gælder det over hele linjen om, at skille sig af med det overflødige, så det vigtige kan få fokus.

2. Den ejendels-reducerende minimalist

Den ejendels-reducerende minimalist går meget op i at komme af med unødvendige ting. Den ejendels-reducerende minimalist er ofte inspireret af forskellige opydningsbøger f.eks. ”Ryd op i dit rod – med Feng Shui” af Karen Kingston eller Marie Kondo’s bøger om KonMari-metoden. Men inspirationen kan også være kommet fra forskellige minimalist blogs eller dokumentaren om The Minimalists (som bl.a. kan ses på Netflix).

Nogle af dem er opsatte på at opdage præcist hvor meget, de kan leve uden, og det er derfor i blandt denne typer minimalister, at der ses egne opsatte regler om kun at eje X antal ting. Reglerne kan gælde helt generelt (se f.eks. her) eller inden for enkelte kategorier f.eks. garderoben, hvor de ofte følger konceptet Capsule Wardrobe (se f.eks. Courtney Carvers Projekt 333).

Den ejendels-reducerende minimalist har ikke nødvendigvis så meget fokus på spild, da selv fungerende ting kan blive erstattet af ”noget bedre”.

3. Den æstetiske minimalist

For den æstetiske minimalist handler det om en – i hvert fald på overfladen – minimalistisk indretning. For æstetiske minimalister har ikke så mange ting stående fremme. Der er ikke synlig rod i hjemmet, og der er heller ikke mange billeder eller nipsting fremme. Dermed ikke sagt, at de nødvendigvis gennemgået en større udsmidningsproces eller ejer mindre end andre. Den æstetiske minimalist søger blot for, at ting opbevares i skabe og skuffer, så de ikke er synlige.

4. Den eksperientialistiske minimalist

Kendetegnet for den eksperientialistiske minimalist er, at oplevelser er vigtigere end ting. De vil hellere samle på oplevelser end på ting, og derfor er det også oplevelser de bruger tid og penge på. Den eksperientialistiske minimalist lever ofte med ganske få ting, men det er mere en konsekvens af livsstilen end for at leve med få ting.

Nogle eksperientialistiske minimalister er globetrottere, der gerne vil kunne flytte sig efter nye spændende oplevelser eller arbejdsopgaver til enhver tid – uanset hvor i landet / verdenen de nye spændende oplevelser / arbejdsopgaver er. Selvom disse lever med få personlige ejendele, kan vedkommende dog godt eje flere ting, som er opbevaret ”derhjemme” f.eks. hos familie eller i et betalt opbevaringsrum.

5. Den bæredygtige minimalist

Den bæredygtige minimalist går op i miljøet og bæredygtighed, og ønsker derfor at mindske forbruget med henblik på reducere deres miljømæssige indvirkning på Jorden. De prioriterer miljørigtige og bæredygtige produkter, som gerne skal have en god kvalitet, så de ikke skal skiftes så ofte.  Samtidigt investerer de gerne i genanvendelige produkter fremfor engangsprodukter f.eks. stofposer fremfor plastikposer. Den bæredygtige minimalist ejer dog ikke nødvendigvis få ting, da det også kan være miljørigtigt at eje lidt flere ting med henblik på selv at kunne producere madvarer samt at kunne lave/reparere tøj og ting.

Den bæredygtige minimalist vil ofte også gå op i genanvendelse og genbrug af produkter samt genanvendelse af materialer, og nogle af dem går derfor også op i konceptet Zero Waste. Da ønsket er at reducere den miljømæssige indvirkning, vil flere af dem også gå op i at mindste CO2 forbruget på andre måder end ved at mindske forbruget – f.eks. ved kun at købe lokale varer, undgå flyrejser og/eller ved at blive vegetar eller veganer. I det hele taget handler det om at tjene miljøet mere end det handler om at tjene sig selv og ens egen livsstil.

6. Den sparsommelige minimalist

Den sparsommelige minimalist har et mål om, at få en bedre økonomi – uanset om det så handler om, at blive gældfri eller om målet er decideret finansiel uafhængighed, hvor man ikke længere er afhængig af et job. De prioriterer at stå af forbrugsræset f.eks. ved at holde købestop, og de undgår gerne livsstilsinflation, så en øget indtægt ikke er lig med mere forbrug.

De har ofte styr på, hvor pengene går hen, og derfor vil nogle sparsommelige minimalister med jævne mellemrum gennemgå abonnementer, medlemsskaber og aftaler med henblik på at forhandle bedre priser og afmelde de unødvendige ting. Derudover overvejer de ofte tingene grundigt inden der bliver købt nyt (uanset om det er nyt nyt eller en ny genbrugsvare), for de ønsker ikke at bruge pengene på det forkerte, og måske kan indkøbet endda vente til der er et godt tilbud, eller til man kan få det ønskede i fødselsdags- eller julegave.

Den sparsommelige minimalist er dog sjældent decideret nærig, da ting gerne må være i en god kvalitet, der kan holde længe. Derudover er formålet med sparsommeligheden ofte ”et bedre liv” for sig selv og ens nærmeste, og derfor er det ikke vejen frem at undgå alt forbrug, men blot at undgå unødigt forbrug. Forbruget bliver derfor prioriteret, så pengene bliver brugt på de vigtige ting – de store ønsker, det nødvendige og oplevelser.

7. Den nøjsomme minimalist

Den nøjsomme minimalist går meget op i, at ting ikke går til spilde (ligesom den bæredygtige minimalist), men ofte handler det om at købe mindre fremfor at bruge mindre, da de også godt kan lide at spare penge (ligesom den sparsommelige minimalist). Når de handler ind, kan du derfor ofte finde dem i genbrugsbutikker og på loppemarkeder. De har en større tendens til at købe stort ind og at holde fast i ting – i det omfang, der er plads i hjemmet. Ja ofte er hjemmet faktisk ganske fyldt, for tænk nu hvis de fik brug for tingene en gang i fremtiden, og var nød til at erstatte noget, som de engang ejede, med noget de nu skulle ud og bruge penge på.

De går meget op i genbrug og genanvendelse ved at 1) bruge tingene til de er slidt op, 2)  selv at reparere tøj / ting, eller 3) at lave tøjet / tingene om til noget nyt. Det betyder ikke noget for dem at følge moden, og derfor bliver brugbare ting sjældent erstattet før den dag de går i stykker og ikke længere kan repareres eller bruges på anden måde. Af den grund kan de – oftere end ved de sparsommelige minimalister – blive betragtet som nærrige. De er dog ikke nødvendigvis drevet af nærighed, men kan ligeså vel være drevet af f.eks. et ønske om, at leve bærdygtigt eller at være anti-forbruger.

8. Den mindfulde minimalist

Motivationen for den mindfulde minimalist er at opnå indre ro og sjælefred ved at skille sig af med det unødvendige. For dem er minimalisme næsten en spirituel rejse, som handler om, at skille sig af med alt, der giver skyldfølelse eller andre negative følelser. Det handler om at leve et simpelt liv, uden for mange ting, som man skal overskue at tage sig af, og hvor der er plads til indre ro, så man f.eks. ikke får stress.

9. Den uafhængige minimalist

Målet for den uafhængige minimalist er at frigøre sig fra forpligtelser, der ikke giver glæde. De går op i at reducere mængden af aftaler i kalenderen, og husker sig selv på, at det er okay at sige ”nej” til andre. De ønsker at rydde ud i usunde relationer, og at begrænse hvem de ser, så de kun bruger tid på de vigtigste relationer. Selv inden for de vigtige relationer prioriterer de dog imellem forpligtelserne, da de ikke ser nogen grund til at være den, der altid påtager sig at hjælpe eller at stille op som frivillig. Ikke fordi de ikke vil være der for andre, men fordi de forstår vigtigheden af, at have overskud i sit eget liv før man kan have det nødvendige overskud til at være der for andre.

10. Den effektive minimalist

For den effektive minimalist er det væsentligt at få tingene gjort på en effektiv måde, således at der kan blive frigivet tid til vigtigere ting. Flere af dem rydder ud i deres ting, for at der skal bruges mindre tid på rengøring og vedligeholdelse. Nogle systematiserer og organiserer de daglige opgaver f.eks. ved at lave madplaner, så der kan købes stort ind og laves mad til flere dage. Og andre begrænser deres valgmuligheder, så der ikke skal gå unødig tid på at vælge f.eks. hvilket tøj, man skal have på den dag (nogle af dem har endda en “uniform”, sådan at de f.eks. altid går i samme type og farve bukser og bluser). I det hele taget har den effektive minimalist fokus på, at udvikle rutiner og vaner, der kan strømline hverdagen og reducere tiden, der bliver brugt på ting, som ikke er vigtige for personen.

 

Frivillig på ferie – de bedste oplevelser i livet er gratis :-)

Anbefaling af Ungdommens Røde Kors Ferielejre

I dag (den 1. marts) er der frist for at ansøge om, at komme med på en af Ungdommens Røde Kors ferielejre. Og ligesom sidste år har jeg sådan en lyst til at melde mig til igen. Men efter at have brugt fem somre som frivillig på ferielejren Smilets Lejr, valgte jeg efter ferielejren i 2016, at stoppe for at kunne bruge mine få ferieuger på andre ting.

Ikke destro mindre var de fem år på Smilets Lejr fyldt med gode oplevelser, som jeg ikke vil være foruden! Og jeg kunne bestemt godt finde på at melde mig under fanerne igen på et tidspunkt.

Lejrene har alle forskellige størrelser og der er meget selvbestemmelse, så derfor kan lejrene også være ret forskellige. Primilejr minder måske mest om en spejderlejr, idet man sover i telte, laver mad over bål og primært er udenfor. Ferielejre, der ligesom Smilets Lejr, foregår på en efterskole el.lign. og derfor både har indendørs- og udendørsfaciliteter. Eller Vinterlejren, hvor man tager til Norge for at stå på ski med børnene.

De fleste lejre er for børn (7-13 år), men der er også nogle enkelte ungdomslejre (for 14-17 årige). Fælles for børnene / de unge er, at en ferielejr gennem Ungdommens Røde Kors er deres eneste mulighed for ferie.

Det er udsatte børn og unge, som kommer fra vidt forskellige situationer. Børn fra hjem uden mange penge. Børn af misbrugere. Børn anbragt væk fra deres forældre. Børn som mangler voksenomsorg. Grundene er forskellige og mange. Alligevel er det jo helt almindelige børn, som bare har nogle ualmindelige udfordringer i deres liv – og nogle af dem kæmper derudover også med diagnoser såsom ADHD.

Uanset hvad de kommer fra, så får de på lejren en uge med gode oplevelser – på lejrstedet og på ture ud af huset. En uge med en masse voksne, som er der fordi de har lyst. Lyst til at lege. Lyst til at lytte. Lyst til at have det sjovt. Lyst til at være der for dem. Også selvom det bliver nogle lange dage med møder og klargøring af næste dag, imens børnene sover.

For os voksne er det en lige så stor oplevelse, som det er for børnene. Vi mødes en gruppe frivillige, som er vidt forskellige. På en forberedelsesweekend bliver vi samlet som en flok om samme formål – og sammen skaber vi den bedste lejr vi kan. Lynhurtigt kommer vi til at fungere som en enhed – og vi lærer hinanden at kende på godt og ondt, når vi på ferielejren har sovet for lidt og møder udfordringer. Det kan være en hård uge – men den er fantastisk og giver oplevelser for livet.

Det er selvfølgelig gratis, at være med som frivillig! Der er frivillige i alle aldre (men en overvægt at unge, da lejrene jo arrangeres af Ungdommens Røde Kors).  Og nogle af de frivillige får endda lov til at tage familien med (det afhænger af lejren og ens egne børns alder, hvad der er af muligheder).

På mange måde ville jeg ønske, at jeg var startet allerede dengang jeg studerede – dengang jeg havde lange sommerferier og en begrænset økonomi på SU. Men samtidigt er jeg glad for at være startet da jeg gjorde, selvom jeg på arbejdsmarkedet kun har 5-6 ferieuger om året. Jeg blev nemlig frivillig samtidigt med en række fantastiske mennesker, som jeg er glad for at have lært at kende.

Den dag i dag har jeg stadigvæk kontakt med flere fra ferielejren. F.eks. er vi en gruppe tidligere hjælpere, der hvert år mødes en weekend i et sommerhus. En weekend med afslapning, gåture, god mad – og mange snakke om, hvad der er sket siden sidst. Vi er nemlig bosat ud over hele Danmark, så weekenden er en rigtig god måde at holde kontakten på. Og nu er der endda begyndt at komme kærester og børn med i sommerhuset. Vi bliver flere og flere, men stemningen af at kende hinanden SÅ godt, er der stadigvæk.

Er du blevet nysgerrig på en ferielejr, så læs mere på Ungdommens Røde Kors’ hjemmeside. Her kan du også læse om deres mange andre aktiviteter. Selv har jeg – udover ferielejr – også været frivillig på weekendlejr, en aktivitet for børn på krisecentre, en integrations-aktivitet og en lektiecafé.   Så mulighederne er mange!