Bliv inspireret til minimalisme, investering og finansiel uafhængighed

Indeholder reklamelinks

Ferietid

Jeg er netop kommet tilbage til arbejdet efter ferien, men har virkelig nydt at have 1½ uges ferie efter en meget travl periode. Det meste af ferien tilbragte jeg hjemme hos min kæreste, og uden alt for mange fastlagte planer. Til gengæld blev der slappet af. Med brætspil, bøger og kærestens Netflix adgang.

Særligt bøgerne og Netflix var dog ikke (kun) underholdning. Det meste jeg så/læste var nemlig noget, der kunne inspirere mig, eller som jeg kunne blive klogere af. Og derfor bringer jeg i denne uge en inspirationsliste, som jeg håber, at andre kan have glæde af:

Netflix

Tidying Up with Marie Kondo

En af de ting, som jeg virkelig havde set frem til længe, var den nye Netflix serie om KonMari-metoden, som jeg tidligere har skrevet en hel blogserie om. Den længe ventede serie hedder Tidying Up with Marie Kondo, og udkom på Netflix d. 1. januar 2019 – og jeg må indrømme, at jeg allerede i går (dagen efter den udkom) havde set hele serien færdig.

Jeg ved fra Facebook-gruppen Minimalisme og købestop at serien allerede har inspireret nogle. Men som erfaren bruger af KonMari-metoden blev jeg lidt skuffet. I hvert afsnit følger man en familie, der bruger KonMari-metoden med Marie Kondos hjælp, men man ser faktisk ikke hele processen. Ved hver familie følger man kun 2-3 af kategorierne, og selvom Marie Kondo i sine bøger gør meget ud af, at man følger en bestemt rækkefølge i kategorierne, så hopper serien flere gange let og elegant fra 1. til 4. kategori i rækkefølgen. Og derudover går den ikke så meget i dybden med de enkelte kategorier f.eks. ved kategorien papir, bliver det slet ikke nævnt, at Marie Kondo mener, at ALLE papirer som udgangspunkt skal smides ud.

Dengang jeg første gang fulgte metoden, fandt jeg gerne gerne inspiration ved at læse historier og se videoer om andre, som ryddede ud efter metoden. Og jeg må indrømme, at flere af disse historier og videoer forklarede KonMari-metoden bedre end Tidying Up with Marie Kondo (jeg har dog ingen konkrete anbefalinger, da jeg ikke kan huske præcis hvilke historier og videoer, som jeg fandt inspiration i dengang). Kender man KonMari-metoden  i forvejen (eventuelt ved blot at have læst min blogserie om KonMari-metoden), er Tidying Up with Marie Kondo dog stadigvæk god til at blive motiveret til at komme videre. Jeg begyndte i hvert fald allerede at tænke på, at jeg gerne vil tage en oprydnings-runde mere inden kæresten og jeg – på et tidspunkt – flytter sammen.

Consumed

En anden Netflix-serie, som jeg så i ferien, var Consumed. Serien følger også familier, der rydder ud i hjemmet. Familier, som er faldet i forbrugsfælden og har fyldt deres hjem til bristepunktet med alt for mange ting.

Processen i Consumed er noget anderledes end i Tidying Up with Marie Kondo. I Consumed bliver familierne bedt om, at pakke alle deres ting væk. I to uger skal de leve i et tomt hus, der kun indeholder 1) det mest nødvendige (f.eks. et sted at sove og ting til at lave mad med), 2) en kabinekuffert til hvert familiemedlem med det tøj og de sko, som de skal bruge imens huset er tomt, og 3) 10 ikke-essentielle ting, som familien sammen udvælger (det kan f.eks. være et spil eller legetøj, som familien kan have glæde af imens huset er tomt). Når de to uger i et tomt hus er gået, bliver familien konfronteret med alle deres ting på et lager, hvor familien så skal udvælge de 25 % af deres ting, som de gerne vil have tilbage ind i huset – resten skal sælges / doneres / smides bort. Når dette er gjort kommer familierne tilbage til deres hjem, som nu (med de færre ting) er mere ryddeligt, og som er blevet optimeret af Consumed-teamet i forhold til opbevaring.

Serien var interessant, og igen en serie, der motiverer og inspirerer til selv at få ryddet ud derhjemme.

Minimalism: A Documentary About the Important Things

Når nu jeg nævner oprydningsserier på Netflix, så kan jeg ikke komme udenom også at nævne dokumentaren Minimalism. Oprydning er en metode, som mange minimalister har gjort brug af, for at skille sig af med det unødvendige, men minimalisme er så meget mere end det. Og netop det skildrer Minimalism virkelig fint.

Jeg ved at dokumentaren har inspireret mange. Jeg så den første gang inden den overhovedet var kommet på Netflix (det gjorde den nemlig først året efter at den var udkommet), men ligesom ved Tidying Up with Marie Kondo kunne jeg dog godt fornemme, at jeg allerede var langt inde i minimalismens verden, da jeg så den. Mange af de minimalister, der er med i dokumentaren – inklusive  The Minimalists som står bag dokumentaren- havde jeg allerde stiftet bekendtskab med på internettet, og mange af historierne var derfor ikke helt så nye for mig.  Men ikke destro mindre vil jeg sige, at dokumentaren er interessant – især hvis man er ny på sin rejse mod minimalisme.

TV

Stå af hamsterhjulet – med penge nok til resten af livet

En anden spændende ting, der skete i ferien, var at jeg endelig fik tid til at se DR Temalørdag programmet Stå af hamsterhjulet – med penge nok til resten af livet. Et program som jeg også har ventet længe på, da jeg kendte til det allerede inden det blev lavet. Dengang overvejede jeg, at melde mig på banen, da programmet søgte personer, der søger finansiel uafhængighed. Jeg tog dog aldrig fat i folkene bag programmet, da jeg ikke selv syntes, at jeg var nået så langt på rejsen mod finansiel uafhængighed endnu – jo, jo min opsparingsrate var fin, men jeg var (og er stadigvæk ikke) begyndt at investere for at opnå en passiv indtægt).

Programmet følger en række danskere, som søger eller allerede har opnået finansiel uafhængighed. Igen kendte jeg allerede til de fleste medvirkende fra internettet, men det var nu alligevel en meget interessant udsendelse. Der var bl.a. en hel del med Jacob Lund Fisker, som står bag bogen Early Retirement Extreme, og som også havde været i fokus dengang jeg blev interesseret i finansiel uafhængighed. Og i det hele taget var de mange personlige beretninger inspirererende og det, der gjorde programmet spændende at se. Selve informationen om hvordan man opnår finansiel uafhængighed var holdt på et ret basalt niveau – i hvert fald, når  man som jeg allerede har læst en hel del om emnet.

Magasiner og blade

Sustain Yearly

Jeg er ikke – og har aldrig været – typen, der har købt mange magasiner eller blade. Som barn læste jeg gerne magasiner og blade, som min mor eller mormor havde købt, men som voksen er det mest blevet til noget, når jeg en sjælden gang i mellem har taget mig tid til det på biblioteket.

Et magasin, som jeg dog er meget nysgerrig på, er Sustain Yearly, som jeg kan anbefale alle, der går op i en bæredygtig livsstil.

Bøger

Work Smarter: Live Better

Da jeg sidste år var i Kikki K i London købte jeg en enkelt bog, som jeg nu endelig er begyndt på. Bogen er Cyril Peupions Work Smarter, Live Better, og handler om, hvordan man kan optimere, hvordan man arbejder – særligt hvis man som jeg, er en af de mange, der bruger en stor del af arbejdsdagen foran computeren. Den beskriver bl.a. Zero Inbox-metoden, som jeg personligt har brugt i flere år (i hvert fald på arbejdet), men beskriver også andre optimerings-metoder.

Det er denne bog, jeg er i gang med lige nu. Men ellers har jeg i den senere tid også læst mange andre bøger indenfor mine interesserområder: oprydning, minimalisme, købestop, opsparing, investering og finansiel uafhængighed. Og der er endnu flere bøger på læselisten. Det ville blive for stort et arbejde, at beskrive dem alle nærmere, men her kommer i hvert fald en liste over bøger, som jeg enten har på læselisten eller som jeg allerede har læst og kan anbefale:

Bøger om oprydning og minimalisme

Bøger om købestop og opsparing

Bøger om investering

Bøger om finansiel uafhængighed

Der er selvfølgelig endnu flere bøger om emnerne på markedet. Nogle af dem har jeg læst, men har kun udvalgt de bedste her. Og andre har jeg endnu ikke opdaget – eller bare lige ikke fået med på læselisten.

Men med bøgerne på ovenstående liste, så er man i hvert fald godt begyndt.

God fornøjelse!

 

 

Nytår – drømme og mål

På vej ind i et nyt år

Julen er veloverstået, og frem til det nye år har jeg ferie. Selvom jeg aldrig har været typen, der laver et nytårsfortsæt, så har jeg i denne ferie tænkt meget over drømme og mål. Gjort status over hvor jeg er, og hvor jeg gerne vil hen.

Min perfekte dag

For nogle måneder siden lavede jeg sammen med en netværksgruppe, som jeg er med i, en øvelse over “Den perfekte dag”. En øvelse, hvor jeg – ligesom de andre i gruppen – skulle reflektere over, hvordan min perfekte dag ville se ud: Hvad ville den indeholde, hvor lang tid ville jeg bruge på hver enkelt ting, og hvordan skulle tiden fordeles mellem alene tid, familietid og social tid med andre end den nærmeste familie.

Og jeg kan lige så godt indrømme det: Min perfekte dag så noget anderledes, og noget mere afslappet ud end min nuværende hverdag. Og måske med rette, for jeg er på mange måder stadigvæk et sted i livet, hvor jeg er ved at lægge fundamentet for fremtiden. Og hvis jeg får lagt det rigtige fundament, så kan min perfekte dag blive til virkelighed en dag – og forhåbentlig noget før jeg når den officielle pensionsalder.

Goal Mapping

Jeg har ikke kun tænkt meget over min “Perfekte Dag”, men også over at lave et nyt Goal Map. Det Goal Map, som jeg lavede tilbage i 2014, havde deadline her i 2018, og selvom jeg sjældent har set på det, så tror jeg, at det har påvirket mig underbevidst. Jeg kan i hvert fald se, at jeg har opnået en stor del af de drømme og mål, som jeg dengang identificerede.

Mit primære mål dengang var, at opnå balance i mit liv. Og jeg har da også fået en meget bedre balance i livet nu end dengang – men det er jo nok et område, som kræver kontinuerlig opmærksomhed, hvis balancen skal bibeholdes. I hvert fald kan jeg se, at det nu er nogle andre ting, som fylder og skaber uro i livet, end det var dengang.

Ud over det primære mål er det en del af Goal Mapping også at sætte 4 sekundære mål. Dengang i 2014 var mine sekundære mål at opnå 1) et trygt og stabilt kærlighedsforhold, 2) at stifte familie, 3) opleve verden og 4) at få en udviklende karriere. Dengang var jeg nemlig jobsøgende og single – og rejserne havde jeg lagt lidt på hylden, da jeg dels ikke havde det økonomiske overskud til rejser, og dels var blevet lidt træt af, at rejse alene ud i verden.

De sekundære mål har jeg egentlig haft ok succes med. Jeg har haft nogle spændende jobs siden 2014, og er glad for mit nuværende job. Og jeg er i det trygge og stabile kærlighedsforhold, som jeg ønskede. Min kæreste og jeg har ikke stiftet familie endnu – for selvom vi har kendt hinanden i over 2 år, så mangler vi at finde den bolig, som vi kan flytte sammen i, og derudover ved vi allerede nu, at vi skal i fertilitetsbehandling for overhovedet at kunne få børn. Til gengæld har vi fået rejst en del sammen – både på vores drømmerejse til Japan, men også på mindre ture f.eks. den til London.

Så på mange måder er det gået mig godt siden 2014, men det er også på tide at sætte ord på nogle af de nye drømme og mål, der skal fylde de næste år af mit liv.

Hvad fremtiden byder på

Jeg har besluttet mig for, at følge opskriften på Goal Mapping igen for at sætte mig mål for fremtiden også. Det kan godt være, at jeg igen ikke får set så meget på papirerne, men det gør heller ikke så meget, hvis bare det, at få sat ord (og tegninger) på, kan gøre en positiv forskel for underbevisthedens arbejde mod målet.

Jeg er endnu ikke færdig med at drømme – og på baggrund af disse drømme sætte målene. Men jeg er i gang med tankerne, og håbet er, at jeg får lavet mit Goal Map inden ferien er omme.

Nogle drømme kender jeg dog allerede: Min kæreste og jeg vil gerne flytte sammen i en fælles bolig. Vi vil gerne giftes. Og vi vil gerne have børn sammen.

Det er meget de private drømme, der fylder i tankerne lige nu. Måske fordi jeg er på rette hylde med jobbet lige nu, og økonomien ser fornuftig ud. Men samtidigt skal de private drømme ikke optage alle pladserne for mine mål i den kommende periode.

Jeg vil gerne have yderligere fokus på minimalisme i mit liv – og helt lavpraktisk skal der også være plads til endnu en gang KonMari oprydning, når min kæreste og jeg på et tidspunkt rent faktisk flytter sammen (for vi har helt sikkert dobbelt op på de fleste nødvendige ting).

Derudover vil jeg fortsat gerne have et arbejde, som jeg synes er spændende. Og jeg vil også gerne have fokus på investering og komme skridtet videre mod finansiel uafhængighed. Men hvor finansiel uafhængighed måske i starten handlede meget om økonomisk tryghed for mig, så handler det nu også om, at finansiel uafhængighed kombineret med minimalisme på sigt kan give mig “Den perfekte dag”, som jeg ønsker mig.

Inspiration søges

Måske er der også flere ting, som skal med i mit Goal Map eller som en del af min perfekte dag, men som jeg endnu ikke har tænkt på. Måske vi kan inspirere hinanden? I kommentarerne er du i hvert fald meget velkommen til at dele dine drømme og mål – eller hvad din “Den perfekte dag” vil indeholde 🙂

Godt nytår!

 

 

 

 

Boligkøb – Forhandling og rådgivning af køber

Når du har fundet drømmeboligen

Når du har startet din boligsøgning, og udvalgt dig den helt perfekte drømmebolig for din fremtid, så er det blevet tid til, at afgive et bud på boligen. Selvom jeg endnu ikke har budt på en ejerbolig, kan jeg dog huske fra købet af min andelsbolig, at det er en helt vild ting pludselig at lave sit livs dyreste køb. Og jeg ved, at min kommende ejerbolig bliver dyrere at købe end min andelsbolig – så det bliver kun vildere endnu!

Mange forhandler selv

Det ikke ualmindeligt at købere selv forhandler købesummen og overdragelsessummen med sælgeren via ejendomsmægleren. Og der er selvfølgelig meget man kan gøre, for at give det rette bud. Man skal have styr på sine egne økonomiske begrænsninger, man skal sætte sig godt ind i markedet og salgspriser (ikke udbudspriserne!) og endelig kan man overveje sin forhandlingsposition.

Ens forhandlingsposition afhænger bl.a. af din egen situation – f.eks. hvor kritisk er det at finde en ny bolig, og hvor meget luft, der er i dit budget i forhold til udbudsprisen. Din forhandlingsposition afhænger dog også af sælgers situation. F.eks. om det er vigtigt for sælger at sælge hurtigt eller om sælger hellere vil vente på den rette pris. Eller sælgers økonomiske situation f.eks. om sælgers gæld i huset overstiger værdien (for så skal banken godkende købet) eller om der tværtimod er god friværdi i huset.

Sælgers økonomiske situation får man ikke altid så meget at vide om, men ved at tjekke tingbogen på boligen på Tinglysning.dk  kan man helt gratis se, hvor meget gæld der er optaget i boligen. Husk dog, at det er lånets hovedstol (det vil sige: det oprindelige lånebeløb), der er tinglyst. Senere kan det reelle skyldige beløb være blevet mindre på grund af afdrag eller større f.eks. fordi der ikke har været afdraget på lånet, men at der i stedet er løbet renter og gebyrer på lånet. Er sælger virkeligt økonomisk presset, vil forskellige kreditorer dog ofte have foretaget udlæg i boligen, og det vil også kunne ses af tingbogen.

Ud over at forhandle med sælgeren om købesummen og overdragelsesvilkår, skal de fleste købere også køre en parallel forhandling med banken. Eller rettere: Med flere banker. For at få de bedste vilkår ved både realkreditlånet og banklånet (hvis man behøver et banklån), bør man indhente tilbud fra flere banker, og bruge tilbuddene til at forhandle en bedre samlet pris. Det kan godt være lidt komplekst med renter, bidragssatser, ÅOP (årlige omkostninger i procent) og de mange forskellige typer af lån, der findes. Og for at sammenligne tilbuddene skal de jo gerne tage udgangspunkt i samme type lån – uanset om man så er til fast rente, variabel rente eller en kombination af de to.

Det kan godt lade sig gøre at forhandle selv – særligt hvis man selv arbejder indenfor området, og derfor kender forretningsvilkårene ret godt. Men det er om at holde tungen lige i munden, når man skal køre flere parallelle forhandlinger på éen gang.

Derfor vil jeg bruge rådgivere

Netop fordi det, at købe en ejerbolig, bliver mit livs dyreste køb, så er jeg helt overbevist om, at jeg vil søge rådgivning fra professionelle. Eftersom jeg selv har arbejdet som rådgiver (som advokat – dog ikke indenfor fast ejendom), ved jeg hvor vigtig rådgivning kan være. Den rigtige rådgivning giver dig fornuftens stemme, så det ikke bare er forelskelsen i boligen, der får lov til at drive forhandlingerne. Den rigtige rådgivning kan betyde, at man undgår fremtidige konflikter, fordi aftalerne får styr på alting fra starten af. Og den rigtige rådgivning kan gøre, at du sparer mange penge på sigt – og selvom rådgivningen selvfølgelig koster noget, så kan den ofte tjene sig selv hjem igen.

Derfor er jeg helt overbevist om, at jeg som køber vil søge rådgivning. Selvfølgelig er der oftest en ejendomsmægler på, når en ejerbolig bliver solgt. Men tag ikke fejl: Ejendomsmægleren er sælgers rådgiver. Det er sælger, der betaler ejendomsmæglerens salær, og derfor også hos sælger, at loyaliteten ligger. Og selvom ejendomsmægleren er nok så flink, så har ejendomsmægleren en interessekonflikt, og er derfor inhabil i forhold til at rådgive køber. På den baggrund skal man som køber finde sine egne betroede rådgivere, hvis man ikke kan / vil klare det hele selv.

Købermægleren

En købermægler er specialiseret i at forhandle købesummen og overdragelsesvilkårene på vegne af køber.

De kender boligmarkedet, og ved hvilke parametre man kan rykke på  i en forhandling- og det er ikke kun købesummen, men også f.eks. dispositionsret før overdragesesdatoen og medfølgende løsøre. Det kan jo have stor økonomisk betydning, at bo gratis i en periode – særligt hvis man selv er ved at sælge sin egen bolig. Og det kan også være ganske fornuftigt at drøfte løsøre – for det kan jo være, at der allerede er f.eks. tilpassede gardiner eller haveredskaber, som du som køber ellers skal ud og købe fra nyt af.

Købermægleren er også fornuftens stemme, som hjælper køberen med at sikre, at man ikke betaler en unødvendig overpris for en bolig, bare fordi man er forelsket i boligen og allerede er begyndt at drømme om fremtiden i boligen.

Dette kan være relevant ved stort set alle overdragelser. Undtagelsen er vel nærmest kun, når der er tale om en familieoverdragelse, hvor både sælger og køber ønsker det samme f.eks. at det voksne barn får en økonomisk fordel af forældrene ved at overdragelsen sker til lavest mulige pris.

Den finansielle rådgiver

Der findes både firmaer, der kun arbejder som finansielle rådgiver, og firmaer, der både hjælper som købermægler og finansiel rådgiver. Fælles for de finansielle rådgivere er dog, at deres fokus i forbindelse med huskøbet er, at stå for forhandlingen med bank og realkreditinstitut.

De finansielle rådgiveres opgave er således at sikre, at køberen får de bedste og billigste lån – noget der kan betyde helt op til halve og hele millioner kroners forskel i forhold til, hvis man bare tager det første og det bedste tilbud fra sin egen bank. Selv hvis du har en bank, der som udgangspunkt er helt rimelig, så kan det nemlig oftest betale sig (også på grund af rentes rente effekten) at forhandle om prisen.

De finansielle rådgivere kan også vejlede en køber til at vælge, hvilken slags lån, der passer bedst til købers situation og risikoprofil. Måske er det billigere på sigt at afdrage fra starten af, men på grund af købers situation giver det måske bedre mening med en periodes afdragsfrihed (f.eks. hvis boligen bliver købt af en studerende, hvor det giver mening først at afdrage efter studietiden er overstået og indtægterne bliver højere). Og måske er det umiddelbart billigere at vælge en variabel rente frem for den faste rente, men køberens risikoprofil gør, at man ikke vil tage chancen med at renterne pludseligt stiger så meget, at man ikke kan blive i boligen efter rentestigningen. Enhver køber er forskellig – og derfor er det også forskellige løsninger, der er “den bedste” løsning.

Eftersom den finansielle rådgiver anbefaler bestemte produkter i forbindelse med lånoptagelsen er det meget vigtigt, at finde den helt rigtige uafhængige rådgiver. Der er det sikreste valg, at vælge en finansiel rådgiver, der arbejder specifikt indenfor området, og som har tilladelse fra Finanstilsynet. Tilladelsen fra Finanstilsynet garanterer nemlig, at Finanstilsynet holder tilsyn (kontrol) med rådgiveren. Dette link fører dig til listen over godkendte finansielle rådgivere – men husk, at det ikke er dem alle, der arbejder med lige netop boligkøb og boliglån, da nogle af dem har andre specialer f.eks. investering.

Advokaten

Advokatens rolle er at rådgive køberen i forhold til købsaftalen og skødet til boligen. Ikke bare i forhold til de ting, der direkte fremgår af købsaftalen og skødet, men også alle de andre ting, der kan være vigtige at vide som køber f.eks. hvis der er tinglyst nogle rettigheder på ejendommen, som man som køber skal respektere. Med andre ord – og nok ikke så overraskende – tager advokaten sig af den juridiske del af bolighandlen.

Den juridiske rådgivning  skal sikre, at aftalerne er udformet på en betryggende måde for køberen, og at man ikke kommer til at købe noget, som ikke kan bruges på den måde som man ønsker. Advokaten kan også hjælpe med tinglysningen af ejendomshandlen, og den refusionsopgørelse, der skal laves, når omkostningerne for f.eks. årets ejendomsskat, ejendomsværdiskat og forbrugsudgifter skal fordeles mellem sælger og køber.

Nogle købermæglere og finansielle rådgivere samarbejder allerede med en advokat, som man kan vælge at bruge. Men hvis du selv skal finde en advokat, så vælg en, der er specialiseret indenfor fast ejendom og bolighandler. På Advokatnøglen (som er en oversigt over samtlige danske advokater) kan du finde de advokater, der arbejder med bolighandel. Nogle arbejder dog mere med det end andre, og ikke alle advokater har de rigtige nøgleord registeret på Advokatnøglen. Et endnu bedre sted at finde den rigtige advokat, er derfor ved at gå ind på hjemmesiden for foreningen Danske Boligadvokater, hvor advokater, der har bolighandel som fokusområde, kan ses på en liste og på et Danmarks-kort, så du kan finde din lokale boligadvokat.

 

 

10 typer minimalister

Der findes mange typer minimalister

Lige da jeg var gået i gang med min mini-blogserie om bæredygtige vaner, blev jeg kontaktet af en journalist fra DR, som skal til at lave et program om unge menneskers klimakamp. Under vores korrespondance spurgte han mig om følgende: ”Er blot nysgerrig: er minimalisme ikke også en form for klimakamp og bæredygtighedstankegang?”.

Mit svar var: ”Det er det for nogen, men ikke for alle. Selv blev jeg mere interesseret i minimalisme for at få et mere overskueligt hjem og for at spare penge (ved at tænke over mit forbrug). Men selvfølgelig inspireres man af hinanden og mange minimalister lever også bæredygtigt (fordi overforbrug undgås, og fordi man får gode idéer af de bæredygtige minimalister).” – og så henviste jeg ham til en artikel om 6 typer minimalister, som ofte er blevet delt på Facebookgruppen Minimalisme og Købestop.

Opdelingen af forskellige typer minimalister sker ikke for at putte folk i bokse – for langt de fleste minimalister (inklusive mig selv) kan se sig selv i flere af typer. Men forståelsen for, at der findes forskellige typer minimalister er vigtig. Den er vigtig for, at minimalister med forskellige vinkler på minimalisme ikke går fejl af hinanden, og i værste fald beskylde hinanden for ikke at være “rigtige” minimalister. For der er – som jeg også tidligere har skrevet – ikke en fast definition af minimalisme. Og ens egen form for minimalisme behøver ikke at se ud præcist ligesom de andre minimalister, som man møder.

På den baggrund fik jeg lyst til selv, at skrive et blogindlæg om de forskellige typer af minimalister – og jeg har fundet frem til lidt flere typer af minimalister end der var nævnt i artiklen, som jeg delte med DR journalisten, selvom nogle af typerne dog har enkelte ting til fælles:

1. Den essentielle minimalist

For den essentielle minimalist er det væsentligt at bruge tid på at finde ud af, hvad der personligt er vigtigt for en, således at man kan leve et mere meningsfyldt liv uden distraktioner. Derfor lever den essentielle minimalist efter filosofien om, at mindre er bedre, og at man til enhver tid skal søge kvalitet over kvantitet. Man skal gøre færre ting, men gøre dem godt. Man skal rydde ud i overfladiske relationer og fokusere på de vigtige relationer. Og man skal eje færre ting, og kun vælge de ting, som kan bruges længe. I det hele taget gælder det over hele linjen om, at skille sig af med det overflødige, så det vigtige kan få fokus.

2. Den ejendels-reducerende minimalist

Den ejendels-reducerende minimalist går meget op i at komme af med unødvendige ting. Den ejendels-reducerende minimalist er ofte inspireret af forskellige opydningsbøger f.eks. ”Ryd op i dit rod – med Feng Shui” af Karen Kingston eller Marie Kondo’s bøger om KonMari-metoden. Men inspirationen kan også være kommet fra forskellige minimalist blogs eller dokumentaren om The Minimalists (som bl.a. kan ses på Netflix).

Nogle af dem er opsatte på at opdage præcist hvor meget, de kan leve uden, og det er derfor i blandt denne typer minimalister, at der ses egne opsatte regler om kun at eje X antal ting. Reglerne kan gælde helt generelt (se f.eks. her) eller inden for enkelte kategorier f.eks. garderoben, hvor de ofte følger konceptet Capsule Wardrobe (se f.eks. Courtney Carvers Projekt 333).

Den ejendels-reducerende minimalist har ikke nødvendigvis så meget fokus på spild, da selv fungerende ting kan blive erstattet af ”noget bedre”.

3. Den æstetiske minimalist

For den æstetiske minimalist handler det om en – i hvert fald på overfladen – minimalistisk indretning. For æstetiske minimalister har ikke så mange ting stående fremme. Der er ikke synlig rod i hjemmet, og der er heller ikke mange billeder eller nipsting fremme. Dermed ikke sagt, at de nødvendigvis gennemgået en større udsmidningsproces eller ejer mindre end andre. Den æstetiske minimalist søger blot for, at ting opbevares i skabe og skuffer, så de ikke er synlige.

4. Den eksperientialistiske minimalist

Kendetegnet for den eksperientialistiske minimalist er, at oplevelser er vigtigere end ting. De vil hellere samle på oplevelser end på ting, og derfor er det også oplevelser de bruger tid og penge på. Den eksperientialistiske minimalist lever ofte med ganske få ting, men det er mere en konsekvens af livsstilen end for at leve med få ting.

Nogle eksperientialistiske minimalister er globetrottere, der gerne vil kunne flytte sig efter nye spændende oplevelser eller arbejdsopgaver til enhver tid – uanset hvor i landet / verdenen de nye spændende oplevelser / arbejdsopgaver er. Selvom disse lever med få personlige ejendele, kan vedkommende dog godt eje flere ting, som er opbevaret ”derhjemme” f.eks. hos familie eller i et betalt opbevaringsrum.

5. Den bæredygtige minimalist

Den bæredygtige minimalist går op i miljøet og bæredygtighed, og ønsker derfor at mindske forbruget med henblik på reducere deres miljømæssige indvirkning på Jorden. De prioriterer miljørigtige og bæredygtige produkter, som gerne skal have en god kvalitet, så de ikke skal skiftes så ofte.  Samtidigt investerer de gerne i genanvendelige produkter fremfor engangsprodukter f.eks. stofposer fremfor plastikposer. Den bæredygtige minimalist ejer dog ikke nødvendigvis få ting, da det også kan være miljørigtigt at eje lidt flere ting med henblik på selv at kunne producere madvarer samt at kunne lave/reparere tøj og ting.

Den bæredygtige minimalist vil ofte også gå op i genanvendelse og genbrug af produkter samt genanvendelse af materialer, og nogle af dem går derfor også op i konceptet Zero Waste. Da ønsket er at reducere den miljømæssige indvirkning, vil flere af dem også gå op i at mindste CO2 forbruget på andre måder end ved at mindske forbruget – f.eks. ved kun at købe lokale varer, undgå flyrejser og/eller ved at blive vegetar eller veganer. I det hele taget handler det om at tjene miljøet mere end det handler om at tjene sig selv og ens egen livsstil.

6. Den sparsommelige minimalist

Den sparsommelige minimalist har et mål om, at få en bedre økonomi – uanset om det så handler om, at blive gældfri eller om målet er decideret finansiel uafhængighed, hvor man ikke længere er afhængig af et job. De prioriterer at stå af forbrugsræset f.eks. ved at holde købestop, og de undgår gerne livsstilsinflation, så en øget indtægt ikke er lig med mere forbrug.

De har ofte styr på, hvor pengene går hen, og derfor vil nogle sparsommelige minimalister med jævne mellemrum gennemgå abonnementer, medlemsskaber og aftaler med henblik på at forhandle bedre priser og afmelde de unødvendige ting. Derudover overvejer de ofte tingene grundigt inden der bliver købt nyt (uanset om det er nyt nyt eller en ny genbrugsvare), for de ønsker ikke at bruge pengene på det forkerte, og måske kan indkøbet endda vente til der er et godt tilbud, eller til man kan få det ønskede i fødselsdags- eller julegave.

Den sparsommelige minimalist er dog sjældent decideret nærig, da ting gerne må være i en god kvalitet, der kan holde længe. Derudover er formålet med sparsommeligheden ofte ”et bedre liv” for sig selv og ens nærmeste, og derfor er det ikke vejen frem at undgå alt forbrug, men blot at undgå unødigt forbrug. Forbruget bliver derfor prioriteret, så pengene bliver brugt på de vigtige ting – de store ønsker, det nødvendige og oplevelser.

7. Den nøjsomme minimalist

Den nøjsomme minimalist går meget op i, at ting ikke går til spilde (ligesom den bæredygtige minimalist), men ofte handler det om at købe mindre fremfor at bruge mindre, da de også godt kan lide at spare penge (ligesom den sparsommelige minimalist). Når de handler ind, kan du derfor ofte finde dem i genbrugsbutikker og på loppemarkeder. De har en større tendens til at købe stort ind og at holde fast i ting – i det omfang, der er plads i hjemmet. Ja ofte er hjemmet faktisk ganske fyldt, for tænk nu hvis de fik brug for tingene en gang i fremtiden, og var nød til at erstatte noget, som de engang ejede, med noget de nu skulle ud og bruge penge på.

De går meget op i genbrug og genanvendelse ved at 1) bruge tingene til de er slidt op, 2)  selv at reparere tøj / ting, eller 3) at lave tøjet / tingene om til noget nyt. Det betyder ikke noget for dem at følge moden, og derfor bliver brugbare ting sjældent erstattet før den dag de går i stykker og ikke længere kan repareres eller bruges på anden måde. Af den grund kan de – oftere end ved de sparsommelige minimalister – blive betragtet som nærrige. De er dog ikke nødvendigvis drevet af nærighed, men kan ligeså vel være drevet af f.eks. et ønske om, at leve bærdygtigt eller at være anti-forbruger.

8. Den mindfulde minimalist

Motivationen for den mindfulde minimalist er at opnå indre ro og sjælefred ved at skille sig af med det unødvendige. For dem er minimalisme næsten en spirituel rejse, som handler om, at skille sig af med alt, der giver skyldfølelse eller andre negative følelser. Det handler om at leve et simpelt liv, uden for mange ting, som man skal overskue at tage sig af, og hvor der er plads til indre ro, så man f.eks. ikke får stress.

9. Den uafhængige minimalist

Målet for den uafhængige minimalist er at frigøre sig fra forpligtelser, der ikke giver glæde. De går op i at reducere mængden af aftaler i kalenderen, og husker sig selv på, at det er okay at sige ”nej” til andre. De ønsker at rydde ud i usunde relationer, og at begrænse hvem de ser, så de kun bruger tid på de vigtigste relationer. Selv inden for de vigtige relationer prioriterer de dog imellem forpligtelserne, da de ikke ser nogen grund til at være den, der altid påtager sig at hjælpe eller at stille op som frivillig. Ikke fordi de ikke vil være der for andre, men fordi de forstår vigtigheden af, at have overskud i sit eget liv før man kan have det nødvendige overskud til at være der for andre.

10. Den effektive minimalist

For den effektive minimalist er det væsentligt at få tingene gjort på en effektiv måde, således at der kan blive frigivet tid til vigtigere ting. Flere af dem rydder ud i deres ting, for at der skal bruges mindre tid på rengøring og vedligeholdelse. Nogle systematiserer og organiserer de daglige opgaver f.eks. ved at lave madplaner, så der kan købes stort ind og laves mad til flere dage. Og andre begrænser deres valgmuligheder, så der ikke skal gå unødig tid på at vælge f.eks. hvilket tøj, man skal have på den dag (nogle af dem har endda en “uniform”, sådan at de f.eks. altid går i samme type og farve bukser og bluser). I det hele taget har den effektive minimalist fokus på, at udvikle rutiner og vaner, der kan strømline hverdagen og reducere tiden, der bliver brugt på ting, som ikke er vigtige for personen.

 

KonMari – Ting med affektionsværdi

Indeholder reklamelinks

Sortering af ting med affektionsværdi

Efter at du nu har færdiggjort alle de andre kategorier er der nu kun en enkelt kategori tilbage efter KonMari-metoden: Ting med affektionsværdi – det vil sige, alle de ting, du har knyttet særlige minder til eller som betyder ekstrameget for dig, fordi de f.eks. repræsenterer en vigtig person i dit liv eller en vigtig periode i dit liv.

Det er den sværeste kategori at sortere – i hvert fald for de fleste. Og så er det samtidigt en meget bred kategori, da det jo er forskelligt fra person til person, hvad der har affektionsværdi. Generelt vil kategorien kunne omfatte fotografier, personlige breve, arvestykker, gaver fra nærtstående (f.eks. dine børn) samt ting gemt fra tidligere perioder af dit liv f.eks. barndommen. Listen er ikke udtømmende, men indeholder alt det, som du tidligere i KonMari oprydningen har lagt til side på grund af affektionsværdien.

For mit eget vedkommende er jeg stadigvæk ikke helt færdig med kategorien – og det er en proces, der i lange perioder har været gået helt i stå. Også selvom det – ligesom ved de andre kategorier – “kun” er et spørgsmål om at spørge sig selv, om tingen giver glæde. Altså om den giver glæde i dit liv, som det er nu – ikke om det engang gav glæde. For det kan være svært at skelne, hvad der giver mest glæde, når man med sin fornuft godt ved, at man kun behøver at beholde en mindre del. Og det kan være svært at tage afsked med de ting, som ikke længere giver glæden.

Her har jeg skrevet lidt om, hvordan jeg håndterede de forskellige underkategorier af ting med affektionsværdi:

Gaver/arvestykker med affektionsværdi

Nogle ting var så klare for mig, at de allerede var blevet sorteret sammen med “resten” af samme type – f.eks. sorterede jeg mine smykker med affektionsværdi samtidigt med resten af mine smykker, da det egentlig allerede der, var ret klart, hvad jeg gerne ville beholde.

Jeg er nok egentlig ikke så sentimental omkring mange ting, da jeg er meget bevist om, at minderne stadigvæk er der, selvom tingene er væk – og jeg har f.eks. sagt nej tak til stort set alle arvestykker fra mine bedsteforældre. Men jeg forstår godt, at andre kan have det anderledes.

Breve og personlige hilsner

Det gik nemt for mig at sortere personlige breve og personlige hilsner, som jeg har fået i forbindelse med fødselsdage og livets større fester.

Jeg kunne nemt smide breve ud fra f.eks. en barndoms-penneveninde, som jeg allerede som barn mistede kontakten til. Og i forhold til den barndoms-penneveninde, som jeg fortsat har kontakt med, der gemte jeg alle brevene, men kun for – efter aftale – at aflevere dem tilbage til hende, da de jo mest vidner om hendes liv (til gengæld havde hun også gemt mine breve, som jeg på et tidspunkt modtager). Breve og hilser fra familie og andre veninder blev sorteret, så kun de allermest betydningsfulde fik lov til at blive gemt.

Barndommens frembringelser

Ting fra barndommen, som jeg selv havde lavet, var lidt sværere.

Jo, jeg ville gerne gemme nogle af min barndoms-kreaprojekter, men hvilke var mest repræsentative for min udvikling? Jeg havde f.eks. da jeg flyttede hjemmefra en enkelt,  tynd mappe med udvalgte børnetegninger, og det var passende – men da mine forældre flyttede fik jeg lige en stor bunke børnetegninger mere, som skulle sorteres, så jeg igen var nede på at tegningerne kunne være i den tynde mappe og kun de vigtigste/bedste/mest repræsentative for min udvikling blev gemt.

Og hvad med skoleopgaver? Jo, det er sjovt at se ens første kragetæer af bogstaver og udvalgte skoleopgaver, som man havde lagt ekstra energi i – men helt ærligt, så er det jo sjældent, at man rent faktisk ser på tingene igen. Så her skulle også sorteres med hård hånd, men det kunne godt være svært nogle gange.

Fotografier

Det sværeste for mig er og bliver dog fotografier – og her er jeg faktisk ikke i mål med sorteringen endnu.

Jeg er vokset op med en far, der altid har interesseret sig for fotografering og derfor har taget mange billeder. Og jeg kan også godt selv lide at tage billeder på ferier og til særlige begivenheder (får ikke gjort det så meget i hverdagen). Så jeg havde en del album med billeder i og endnu flere billeder, som endnu ikke var kommet i album.

Desuden havde jeg opdaget, at det med album godt kunne være lidt trælst: Selvom de i tidernes morgen var sat i orden, så havde jeg senere fået fotografier fra samme periode – og så var det ikke lige til at sætte dem ind i den rigtige rækkefølge, når albummets plads var brugt. Derudover var albummene også meget forskellige, fordi de var købt på forskellige tidspunkter. Derfor ville jeg skifte alle mine fotografier over til fotolommer, så det senere bliver nemt at få billeder i den rigtige rækkefølge, når jeg på et tidspunkt arver de fotografier, som f.eks. er hos mine forældre nu. Fotolommerne har også den fordel, at de er nemme at sætte i ens mapper – og køber man nogle mapper, som nok altid vil kunne fås, er det jo nemt at supplere op, når der kommer “nye” gamle fotografier til samlingen. Digitale billeder får jeg ikke rigtigt printet, men jeg dog lavet dem til fotobøger nogle gange.

Jeg har kun lige fået købt fotolommerne, så intentionen er, at sorteringen af fotografier skal ske så snart jeg kan afse tid til det (og hvor vejret ikke er så godt, at jeg hellere vil være ude). Jeg er allerede begyndt så småt at tage billederne ud af mine gamle albums – og allerede under denne proces er nogle billeder blevet sorteret fra.

Når jeg har et overblik over hvilke billeder, som jeg har fra hver enkelt oplevelse, vil jeg hele tiden have dette spørgsmål for øje: “Hvor mange billeder fra oplevelsen har jeg egentlig  brug for at samle essensen fra lige netop den oplevelse?”. Et spørgsmål, som jeg også brugte, da jeg gennemgik mine digitale billeder – som jeg faktisk allerede har slettet fra. Forskellen bliver bare, at jeg ved de fysiske billeder også kommer til at tænke på, hvor mange billeder, der kan være på en side i en fotolomme og i mappen i det hele taget- for når nu, der kan være fire billeder på hver side, så kan man f.eks. måske godt nøjes med at gemme 4 billeder i stedet for 5..

Opbevaring af ting med affektionsværdi

Ting  med affektionsværdi skal opbevares efter mange af de samme regler, som gælder for andre ting: Vertikalt og samlet efter kategori.

Men særligt når det gælder ting med affektionsværdi, gælder det også, at det er en god idé at placere det, hvor man kan se det og glædes over det i hverdagen. Hvis man ikke vil have det stående fremme, kan man f.eks. sætte arvebrochen (som man måske ellers ikke går med) fast på en bøjle, så man ser den hver gang, man skal have tøj ud af skabet. Eller man kan hænge idolplakaterne på indersiden af en skabsdør. Eller… Mulighederne er mange, når først man lige får tænkt sig om. For en ting er sikkert: Tingene giver ikke glæde, hvis de bare bliver pakket væk i en kasse.

Læs mere om KonMari-metoden

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om KonMari-metoden:

Du kan også læse mere i en af Marie Kondos bøger. Jeg har læst både hendes første bog “The life-changing magic of tidying up” (på dansk: “Magisk Oprydning”) og hendes anden bog “Spark Joy” som biblioteksbøger. Den første bog er rigtig god til at introducere KonMari-metoden, men jeg synes, at hendes anden bog er mere praktisk anvendelig. Derfor endte jeg med, kun  at købe “Spark Joy”, da jeg ved, at det er den, som jeg vil vende tilbage til ved fremtidige KonMari-oprydninger. Du kan finde “Spark Joy” og Marie Kondos andre bøger her.

KonMari – Komono

Indeholder reklamelinks

Hvad er komono?

Efter at have været i gang med at sortere tøj, bøger og papirer, er det nu tid til bruge KonMari-metoden til at sortere komono. Men hvad dækker det så lige over? Kort sagt dækker dækker komono over ALLE de andre ting, som du har i dit hjem. Alt undtagen ting med affektionsværdi.

Det kan godt være lidt overvældende, at skulle igennem resten af boligen, men heldigvis deler KonMari-metoden komono op i flere underkategorier. På den måde kan du tage underkategorierne lidt ad gangen, og flere af dem går faktisk overraskende hurtigt, fordi du nu er øvet i KonMari-metoden.

Marie Kondo forslår en rækkefølge i sine bøger , men den er ændret lidt fra første til anden bog, så her tager jeg udgangspunkt i underkategoriernes rækkefølgen fra den anden bog “Spark Joy”.

  • Musik og film/serier (CD’er, DVD’er, Blu-ray film osv.)
  • Kontorforsyning (kuglepenne, blyanter, tusser, sakse, tape, post-its, notesblokke, brevpapir osv.)
  • Elektronik (computere, telefoner, kameraer, spillekonsoller, memory cards, batterier, ledninger osv.)
  • Plejeprodukter og kosmetik – kan eventuelt deles op i yderligere underkategorier, hvis der er meget
  • Medicin, førstehjælpskassen og eventuelle aromaterapeutiske produkter
  • Værdier (penge i forskellig valutaer og gavekort)
  • Sygrej, værktøj og andre hobby-artikler (ikke sportsudstyr – det kommer længere nede på listen)
  • Samlerobjekter
  • Sengetøj og håndklæder (igen: det kan deles op i to underkategorier)
  • Bamser og dukker
  • Sportsudstyr (udstyr fra boldspil, skiture, fisketure osv.)
  • Sæsonartikler (julepynten osv.)
  • Diverse tilbehør til at klare sig udendørs (regntøj, lommelygter osv.)
  • Køkkenudstyr (tallerkener, bestik, glas, kopper, andet til borddækning, gryder, potter, pander, kokkeknive, grydeskeer, andet udstyr til madlavningen, bageartikler, køkkenmaskiner, engangsprodukter, plastikposer, madvarer osv.)
  • Rengøringsprodukter, opvaskemidler og vaskemidler
  • Ting i badeværelset
  • Diverse andre småting

Du behøver ikke at bruge denne rækkefølge, men den er god til inspiration og til at se, om du nu har husket det heleman. Uanset hvad finder du nok ting, som ikke er på listen – f.eks. har de fleste også en underkategori med stearinlys, lysestager og vaser selvom den ikke er specifikt nævnt på listen.

Sortering af Komono

Sorter en underkategori ad gangen – og del den gerne op i mindre dele. F.eks. kan den første underkategori med musik og film jo meget vel deles op, således at man først tager enten musik eller film, og først senere tager den anden bunke.

Husk at find alt frem inden du begynder sorteringen. Marie Kondo mener, at hvis der er noget, som du glemmer at finde frem, så er det nok fordi, det ikke giver glæde – og derfor bør du skille dig af med det.

Brug dine erfaringer fra tøj og bøger til at finde ud af, hvilke ting, der giver dig glæde, og hvilke ting, der ikke gør. Genlæs gerne mit indlæg om, hvad du skal vide, før du starter – her har jeg nemlig samlet en række råd, som især bliver relevant ved Komono-kategorien: F.eks. skal du huske at ting også give glæde, fordi de har en brugsværdi. Og du skal huske at være tålmodig og holde gejsten oppe, for det er en større omgang at få sorteret komono i hele boligen.

Der er mange ting i boligen, men det hjælper lidt at huske, at det kun er dine egne ting, som du skal sortere. Bor du sammen med andre (partner / børn / i et bofællesskab), skal du således ikke begynde at sortere deres ting (medmindre der er tale om helt små børn, som ikke selv har en mening om tingene endnu). Din KonMari-rejse kan inspirerer andre til at gå i gang med en sortering, men det er ikke noget du kan forvente. Selvfølgelig kan du f.eks. godt sige til dine børn, at “nu rydder vi op på værelset”, men det er ikke det samme som, at der vil blive sorteret ud på KonMari-måden. I forhold til fællesting er det fint, at du tager initiativ til sorteringen, men spørg lige de relevante personer i husholdningen, om du må smide det frasorterede væk – det kunne jo være, at din partner/bofælle bruger eller finder glæde i ting, som er ligegyldige for dig.

Det vil være for omfangsrigt at gennemgå, hvordan jeg sorterede alle komono-underkategorierne i mit hjem. Men her er to meget forskellige eksempler, som tager udgangspunkt i hhv. en kategori, hvor jeg smed meget ud, og en kategori, hvor jeg beholdte meget:

Musik og film/serier

Jeg frasorterede stort set alle mine cd’er, da musikken nu kan høres lovligt på internettet f.eks. på Spotify. Jeg havde dog et par cd’er, som ikke findes på internettet, og hvis indhold giver mig glæde, så dem beholdte jeg. Således var min bunke over frasorterede cd’er næsten lige så stor som bunken med samtlige af mine cd’er:

På samme måde fik jeg sorteret godt ud i filmene, for her kan en del af dem også streames lovligt – enten gratis på bibliotekernes Filmstriben eller via betalingstjenester som f.eks. YouSee, Netflix, HBO eller andre. Selv bruger jeg dog ikke betalingstjenesterne, og derfor beholdte jeg mine “klassikere”, som er de film/serier jeg ser igen og igen. Derudover beholdte jeg i første omgang en del film, som jeg bare lige skulle se en sidste gang – men efter at de havde ligget lidt for længe uden at blive set, så blev de også sorteret fra.

Plejeprodukter, skønhedsprodukter – og relaterede ting

Jeg valgte at sortere pleje- og skønhedsprodukterne sammen med de ting, som relaterede sig til personlig pleje og skønhed, så bunken f.eks. også indeholdte smykker, toilettasker, hårtørrer og lignende. Derudover tog jeg også medicin og førstehjælpstasken med i bunken, fordi jeg havde overskud til det. Så det blev en større bunke:

Da en del af det er forbrugsvarer f.eks. kontaktlinsevæske, shampoo, bodyshampoo, cremer mv. valgte jeg at beholde en stor del af det (undtagen det som jeg vidste, at jeg aldrig ville bruge f.eks. hvis der var parfume, som jeg ikke kunne lide). Men en del kom jeg dog af med – det var f.eks. på dette tidspunkt, at jeg valgte at skille mig af med alt makeup (bortset fra en klar neglelak) fordi jeg egentlig ikke brugte det:

Og de ting, som jeg beholdte samlede jeg, så jeg meget tydeligt kan se, hvor meget jeg har. Og jeg kan afsløre, at jeg inden for flere typer produkter havde nok til flere år! Jeg kommer fra en stor familie, og er vant til at købe stort ind – men når jeg nu bor alene (og siden har fået en kæreste, som jeg er meget hos), så bliver produkterne bare ikke brugt så hurtigt. Slet ikke når jeg samtidigt har skåret ned på noget af forbruget f.eks. vasker jeg ikke længere hår med shampoo så ofte som jeg gjorde engang, og cremer bruger jeg næsten heller ikke.  Men så længe produkterne er holdbare, så er der jo ikke en grund til ikke at beholde dem, indtil de skal bruges. Målet er dog klart, at der i fremtiden ikke bliver købt nyt, før end at jeg er næsten færdig med den sidste flaske/dåse med et givent produkt – og på den måde, at det på sigt kommer til at fylde mindre end det gjorde lige efter sorteringen:

Opbevaring af komono efter sortering

Som tidligere beskrevet i min KonMari blogserie henholdsvis her og her har  Marie Kondo nogle anbefalinger til opbevaring;

Sørg for, at alting har en fast plads i hjemmet, og at du opbevarer alle ting fra samme (under-)kategori samme sted.

Tingene skal helst stå vertikalt (ikke horisontalt) og du skal sørge for at fylde alle dine skuffer og skabe, så de ser fyldte men ikke proppede ud.

“The rule of thumb for storage is 90 percent” – Marie Kondo

Jeg indrømmer, at nogle af hylderne med forbrugsvarer i mit hjem så lidt proppede ud efter sorteringen – men det var nu også for hele tiden at minde mig selv om, at jeg havde for mange produkter, der skulle bruges inden jeg måtte købe nyt. Og så snart jeg er nede på det “rigtige” antal produkter, vil hylderne ikke længere se proppede ud – tværtimod får jeg nok frigivet plads.

Bortset fra forbrugsvare-hylderne var det generelle billede, at mine ting fik mere luft omkring sig – helt lige som bøgerne havde fået det.

Frasorteret Komono

Hvis du har læst med i min KonMari blogserie, så ved du, at jeg gerne donerer mine ting til Røde Kors. Det var egentlig også mit udgangspunkt for det frasortede komono (undtagen nogle få ting af en vis værdi, som jeg ville prøve at sælge).

Tilfældet ville imidlertid at nogle af mine gode venner, skulle holde bazar til fordel for et formål, som i tidernes morgen havde været grunden til, at jeg havde fået vennerne ind i mit liv. Derfor blev løsningen, at jeg donerede de fleste af mine ting til bazaren med den betingelse, at de ting, som ikke blev solgt i løbet af dagen, skulle doneres videre til  Røde Kors.

Det var en virkelig god løsning! Tingene blev afhentet til bazaren, så jeg ikke selv skulle finde til den nærmeste Røde Kors møbel-genbrugsbutik med dem (og godt nok kan møbelbutikkerne ofte arrangere afhentning af møbler, men jeg havde mest alt mulig andet Komono, der også sælges i butikkerne). Bazaren tjente penge til et godt formål. Da bazaren var færdig blev det overskydende – og ikke kun mine ting – doneret til Røde Kors, som på den måde også fik flere ting doneret end ellers. Og der var stadigvæk mange gode ting imellem, da bazaren mest var blevet besøgt af folk med tilknytning til stedet.

De ting, som var sorteret allerede inden jeg hørte om bazaren, eller som først blev sorteret efterfølgende blev selvfølgelig doneret direkte til Røde Kors.

Nogle enkelte ting i Komono-kategorien blev dog ikke afleveret til ovennævnte formål:
Briller
Jeg havde på et tidspunkt hørt, at flere brillekæder, f.eks. Synoptik og Louis Nielsen, indsamler briller, så mennesker i forkellige afrikanske lande,  kan få glæde af de aflagte briller. Jeg afleverede derfor mine gamle briller i den nærmeste brillebutik med et donationsprogram.
Computere
Som jurist er jeg meget opmærksom på persondata – særligt lige nu, hvor den nye persondataforordning fylder meget i juridiske kredse (selvom jeg ikke selv arbejder direkte med dette område). Derfor ville jeg gerne vide, om mine data kunne slettes ordentligt, hvis de gamle bærbare computere skulle videre til nogle andre (af uransagelige årsager, havde jeg gemt alle de computere, jeg har ejet, siden jeg fik den første bærbare computer i konfirmationsgave for snart 20 år siden – og de har alle været bærbare computere).
Når jeg spurgte computer-kyndige i mit netværk fik jeg altid ét af to svar: “Det er for besværligt at slette data ordentligt. Slå derfor harddisken i stykker og smid computeren ud” eller “Jo, det kan godt lade sig gøre, men det kræver at du investerer i et særligt program, der overskriver al data flere gange. Det er ikke nok, at du bare sletter data eller overskriver dem en enkelt gang”. Og dem med det sidste svar, fik det altid til at lyde, som en dyr og besværlig løsning.
Nå, men intentionen om at give computerne til et godt formål var der stadigvæk – og jeg syntes da også, at jeg tidligere havde læst, at projekterne ville sørge for sletning af data inden computerne blev sendt videre til en ny bruger. Så jeg lavede en søgning på internettet, og det eneste projekt, som var nemt umiddelbart at finde (og som ikke virkede til at være blevet lukket ned eller som lå for langt væk fra min bopæl) var Dansk Handicap Forbunds indsamling af brugte computere til brug i  Ghana.
Uanset hvor jeg så, opdagede jeg imidlertid at mine aflagte bærbare computere var for gamle til at blive doneret. Måske ikke så underligt, når jeg egentligt først skifter dem ud, når de er godt  udslidte og alt for længe kun har fungeret, når strømmen er sat til.  Så i stedet måtte jeg leve med at skrotte computerne. Og selvfølgelig har jeg sikret mig, at alt det , som jeg ville gemme, var overført til min nuværende computer, før jeg først nulstillede computeren til fabriksindstillingerne, slog harddisken i stykker og afleverede den i elektronik affald.
Læs mere om KonMari-metoden

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om KonMari-metoden:

Du kan også læse mere i en af Marie Kondos bøger. Jeg har læst både hendes første bog “The life-changing magic of tidying up” (på dansk: “Magisk Oprydning”) og hendes anden bog “Spark Joy” som biblioteksbøger. Den første bog er rigtig god til at introducere KonMari-metoden, men jeg synes, at hendes anden bog er mere praktisk anvendelig. Derfor endte jeg med, kun  at købe “Spark Joy”, da jeg ved, at det er den, som jeg vil vende tilbage til ved fremtidige KonMari-oprydninger. Du kan finde “Spark Joy” og Marie Kondos andre bøger her.

 

KonMari – Papir

Indeholder reklamelinks

Sortering af papirer

Inden du går i gang med at sortere papirerne efter KonMari-metoden, vil jeg anbefale, at du læser mit indlæg KonMari – Før du starter, hvis du ikke allerede har læst det.

I følge KonMari-metoden er sortering af papirer noget anderledes end sorteringen af alt andet, som man ejer. Marie Kondo mener nemlig, at ALLE papirer som udgangspunkt skal smides ud!

“The basic rule for papers: Discard everything” – Marie Kondo

Dette betyder ikke, at alle papirer nødvendigvis skal smides ud lige nu, men at du skal sortere alle dine papirer med det udgangspunkt, at de – før eller siden – skal smides ud til papirgenbrug.

På den baggrund skal man kun beholde de papirer, der falder ind under en af følgende tre kategorier:

  1. Papirer, der skal håndteres nu.
  2. Papirer, der  bruges i en begrænset periode.
  3. Papirer, der skal gemmes.

Derudover er der papirer med affektionsværdi, der – som jeg tidligere har skrevet om – skal gemmes ind til du sorterer kategorien “Ting med affektionsværdi”.

Da jeg gennemgik mine egne papirbunker fik jeg også smidt langt det meste ud – og derudover gik en del papirer videre til bunken af ting med affektionsværdi (f.eks. nogle breve, nogle papirer fra mit skolearbejde og artikler om mit frivillige arbejde).

Her kan du se papirbunken før sortering  og bunken over, hvad jeg smed til papirgenbrug (efter at jeg havde makuleret personlige- og personfølsomme papirer):

   

Papirer, der skal håndteres nu

Papirer, der skal håndteres nu, er f.eks. regninger der skal betales, breve der skal besvares, reklamer/aviser der skal læses, og andre papirer der skal gøres noget ved.

Her anbefaler Marie Kondo, at du samler disse papirer i en “indbakke” (helst en tidskriftssamler eller et ringbind så papirerne står vertikalt i stedet for at blive lagt i en bunke). Og så gælder det ellers om, at holde indbakken så tom som muligt. Alt hvad der kan håndteres med det samme, bør håndteres med det samme. Få betalt regningerne, læst reklamerne/aviserne osv. så hurtigt som muligt – og smid papirerne så til papirgenbrug. Hvis du først får samlet for mange papirer, bliver de sværere at få gjort noget ved.

Papirer, der skal bruges i en begrænset periode

Papirer, der skal bruges i en begrænset periode, er f.eks. ugeplaner, årsplaner, invitationer til senere arrangementer, men også garantibeviser.

Ifølge KonMari-metoden skal du også sørge for at holde disse papirer samlet i en tidskriftssamler eller ringbind. Og derudover skal man huske, at smide ud efterhånden som papirerne ikke længere er relevante.

Særligt om garantibeviser

Marie Kondo mener, at man skal holde garantibeviser samlet i en enkelt gennemsigtigt plastikchartek – og så smide ud, hver gang nogle af dem er udløbet.

Personligt har jeg holdt fast i det system, som jeg brugte inden min KonMari-oprydning:

I Danmark har vi som forbrugere altid 2 års reklamationsret på de varer, som vi køber jf. Købeloven. Derfor gemmer jeg altid alle kvitteringer på tøj og ting, som jeg køber (medmindre de kun har begrænset værdi eller er en forbrugsvare som f.eks. plejeprodukter). Kvitteringerne gemmer jeg i en mappe, som har fire afsnit:

  1. Kvitteringer fra i år,
  2. Kvitteringer fra sidste år,
  3. Kvitteringer fra forrige år (for selvom nogle af dem ikke længere har reklamationsret, så behøver jeg kun at sortere ud ved årsskiftet); og
  4. Kvitteringer der skal gemmes i længere tid f.eks. på produkter med længere garanti end 2 år, varer  med tilknyttet reparationsordning (f.eks. min cykel, der har 10 års service med i købet) og ting, der var så dyre, at det kan være godt at gemme kvitteringen til forsikringen, hvis nu varen bliver stjålet eller går i stykker.
Papirer, der skal gemmes

Papirer der skal gemmes er f.eks. fødselsattest, eksamensbeviser og de kontrakter, som du har indgået vedrørende ansættelse, bolig, bank, forsikring og så videre.

Disse papirer skal man i følge KonMari-metoden  også  holde disse papirer samlet i en tidskriftssamler eller ringbind (i hvert fald så lang tid de er aktuelle). Derimod mener Marie Kondo ikke, at man skal bruge tid på at sortere dem – det vil bare være spild af tid, når papirerne alligevel bruges så sjældent.

Jeg har dog også her bibeholdt mit mere organiserede system, med en mappe til hvert emne.

Hvad så med disse papirer?

Lønsedler og kontoudskrifter

Lønsedler og kontoudskrifter findes efterhånden online f.eks. i eBoks. Men har man fysiske udskrifter, så kan de godt smides ud, når de har udfyldt deres formål.

I følge Marie Kondo er formålet med disse er, at du kan tjekke overbliksbilledet over din økonomi (hvad der er tjent / hvad der er brugt), og at SKAT skal kende dine aktiver og det du tjener. Derudover er der enkelte gange de skal bruges som dokumentation f.eks. banken beder om de tre seneste lønsedler, hvis man skal låne penge. Derefter er papirerne ikke længere relevante og kan smides ud.

Med min baggrund som jurist ser jeg dog også på, hvornår krav bliver forældet i Danmark jf. Forældelsesloven:

  • Udgangspunktet i dansk ret er, at krav forældes efter 3 år.
  • Krav opstået i ansættelsesforhold f.eks. lønkrav forældes efter 5 år.
  • Hvis kravet handler om erstatning udenfor kontrakt (og ikke vedrører personskade jf. nedenfor), fremgår af et gældsbrev, er registeret i værdipapircentralen, er skrifteligt anerkendt, fremgår at et forlig eller er fastslået af en domstol, så forældes de efter 10 år.
  • For krav vedrørende pengeforhold i pengeinstitutter og lignende  er forældelsesfristen 20 år regnet fra den seneste indsættelse, hævning, rentetilskrivning eller postering i øvrigt på kontoen.
  • Krav vedrørene erstatning eller godtgørelse for personskade forældes efter 30 år.
  • BEMÆRK: Fristerne kan afbrydes ved at kravet anerkendes eller ved at tage retslige skridt (f.eks. en fogedretssag), og de er derfor ikke absolutte.

Lønsedler gemmer jeg derfor i 5 år, og kontoudskrifter gemmer jeg indtil alle større krav er dokumenteret indfriet eller forældet. Heldigvis er de alle elektroniske nu – for de få som ikke var, har jeg scannet og lagt på eBoks – men nogle gange skal man jo også rydde op i ens digitale papir-samling.

Kursusmaterialer

Ifølge KonMari-metoden skal du smide alt ud. Du tager på kursus for at lære noget nyt – og enten tager du den nye lærdom i brug med det samme (og behøver så ikke materialet) eller også får du det aldrig brugt.

“I believe that hanging on to such materials actually prevents us from using what we’ve learned” – Marie Kondo

Skulle du senere få brug for at lære det igen, så anbefaler Marie Kondo, at du tager på et nyt kursus.

Brugsanvisninger

I følge Marie Kondo gemmer du kun brugsanvisningerne, fordi du føler dig forpligtiget til det. Du bruger dem faktisk ikke til noget – og derfor kan de lige så godt smides ud.

Dog er det okay, at gemme dem, som giver særlig glæde. Hvis du f.eks. går meget op i fotografi og derfor bliver klogere af at læse kameraets brugsanvisning, er det en brugsanvisning, som du kan gemme.

Breve, postkort fødselsdagskort og julekort 

I følge KonMari-metoden er formålet med et kort eller brev, at afsenderen viser betænksomhed eller blot sender en hilsen. Når formålet er fuldendt, kan du derfor give slip på det med taknemmelighed.

Du skal derfor kun beholde de hilsener, der giver en særlig gnist af glæde – og måske kan du endda sortere mere ud i dem, når du samler dem sammen med brevene, der er endt i bunken for “Ting med affektionsværdi”.

Organisering af de papirer, som jeg beholdte:

Som nævnt ovenfor, skal papirer ifølge KonMari-metoden holdes samlet i få, overskuelige tidskriftssamlere eller ringbind,  så papirerne står vertikalt i stedet for at blive lagt i en bunke.

Jeg har dog bibeholdt en del af det system, som jeg allerede havde – herunder mine “indbakker”, der ikke har papirerne vertikalt.

Her er mit skab med papirer efter KonMari-oprydningen:

På øverste hylde har jeg mit “indbakke”-system med tre indbakker: En til “skal håndteres nu”-papirerne, en til “skal bruges i en begrænset periode”-papirerne og en til de “gemmes”-papirer, som jeg ikke lige har fået sat i mappe endnu.

Ved siden af “indbakke”-systemet ligger en mappe med papirer, der skulle i et nyt ringbind (som jeg senere fik frigivet fra de frasorterede papirer – så mappen er væk nu).

På nederste hylde er min mappe med kvitteringer (som jeg nævnte ovenfor) og derudover mapperne med papirer, der skal gemmes.

Læs mere om KonMari-metoden

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om KonMari-metoden:

Du kan også læse mere i en af Marie Kondos bøger. Jeg har læst både hendes første bog “The life-changing magic of tidying up” (på dansk: “Magisk Oprydning”) og hendes anden bog “Spark Joy” som biblioteksbøger. Den første bog er rigtig god til at introducere KonMari-metoden, men jeg synes, at hendes anden bog er mere praktisk anvendelig. Derfor endte jeg med, kun  at købe “Spark Joy”, da jeg ved, at det er den, som jeg vil vende tilbage til ved fremtidige KonMari-oprydninger. Du kan finde “Spark Joy” og Marie Kondos andre bøger her.

KonMari – Bøger

 Indeholder reklamelinks

KonMari af bøger

Efter du har ryddet ud i tøj-kategorien er det bøgernes tur jf. KonMari-metodens rækkefølge, som er nævnt i mit indlæg om, hvad du skal vide før du går i gang.

Find alle bøger frem

Igen starter du med, at samle alle dine bøger fra hele huset. Dette gælder selvfølgelig skønlitterære bøger og fagbøger (herunder studiebøger, hobbybøger, rejseguides og kogebøger). Men efter KonMari-metoden hører tidskrifter, magasiner og ugeblade også under kategorien bøger.

Jeg havde allerede flere år inden smidt alle gemte tidskrifter og magasiner ud, da jeg fandt ud af, at de artikler, som jeg ville gemme, også kunne læses online. I stedet havde jeg lavet et dokument, hvor jeg havde opdelt artiklerne efter emne og så linket til dem. Men ret beset viste det sig, at jeg aldrig rigtigt fik brugt dokumentet. I stedet søger jeg jo bare på emnet online, og så finder jeg en masse (også nyere) materiale ud over artiklen.

Selvom jeg er storforbruger af bibliotekets tilbud (og gerne bruger bibliotek.dk, hvis mit lokale bibliotek ikke har en bog), så havde jeg alligevel fået samlet mig en del bøger igennem årene:

Sortering af bøger

Ligesom med tøjet, begynder du at gennemgå bøgerne én ad gangen, for at finde ud af, om lige netop den bog giver dig glæde. Du skal ikke begynde at læse i bøgerne (for så får du fokus væk fra sorteringen), men blot tage hver enkel bog op til vurdering.

Ofte er det svært at skille sig af med bøger, som man måske gerne vil læse igen. Men vi læser vi bøger for at få en oplevelse, og når først en bog er læst, så er den allerede oplevet. Så medmindre bogen er en af dine ynglingsbøger, er sandsynligheden for, at den bliver læst igen meget lille.  Desuden: Hvis en bog ikke giver glæde nu, så får du den nok aldrig åbnet igen.

På samme måde mener Marie Kondo også, at du skal frasortere bøger, som du aldrig er blevet færdig med, eller som du aldrig har fået åbnet – for har du ikke udnyttet chancen for at læse dem endnu, så kommer du nok aldrig til det.

Frasorterede bøger

Det lykkedes mig at frasortere flere bøger:

Særligt studiebøgerne røg der en hel del af, da det er den eneste type bøger, som jeg altid har købt fremfor at låne dem på biblioteket. Jeg ved, at andre har sværere ved at skille sig af med studiebøger, men helt ærligt, så er det de færreste studiebøger, som jeg kommer til at slå op i igen. Derfor brugte gemte jeg kun studiebøger, hvor 1) jeg stadigvæk arbejder indenfor emnet, og 2) hvor lovgivningen ikke er ændret markant.

Nyere studiebøger kan du måske sælge på pensum.dk, men ellers kan det være ret svært at sælge bøger. Jeg valgte derfor, at give alle mine frasorterede bøger til den nærmeste Røde Kors møbelbutik.

Opbevaring af bøger, der giver glæde

Efter KonMari-metoden skal du generelt opbevare ting fra samme kategori sammen jf. mit tidligere indlæg. Men lige med bøger er der en undtagelse: Bøger, som du bruger et bestemt sted i huset, må du gerne opbevare der, hvor de bruges. F.eks. må du gerne opbevare dine kogebøger i køkkenet selvom resten af bøgerne står i stuen.

Der er efter KonMari-metoden ingen regler for, om du sorterer bøgerne efter type, farve eller forfatter. Det vigtige er bare, at de står op, så du ikke får lavet bunker af bøger, hvor de nederste bliver glemt jf. også mit tidligere indlæg.

Mine bogskabe kom til at se sådan her ud:

På grund af de nødvendige højder mellem hylderne, var der nogle enkelte bøger, der måtte ligge ned.

Personligt sorterede jeg bøgerne efter type:

  • En hylde med ordbøger, sangbøger o.lign.
  • En hylde med rejseguides og bøger, der har billeder/historier fra steder i verden, hvor jeg har boet eller været ofte.
  • To tomme hylder (der senere har fået nyt formål til fotografier).
  • En hobby-hylde med både hobby-ting og hobby-bøger.
  • To hylder med skønlitteratur for voksne.
  • En hylde med børne/ungdomsbøger.
  • En hylde med faglitteratur (jura/karriere).
  • En hylde (i køkkenet) med kogebøger.
Læs mere om KonMari-metoden

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om KonMari-metoden:

Du kan også læse mere i en af Marie Kondos bøger. Jeg har læst både hendes første bog “The life-changing magic of tidying up” (på dansk: “Magisk Oprydning”) og hendes anden bog “Spark Joy” som biblioteksbøger. Den første bog er rigtig god til at introducere KonMari-metoden, men jeg synes, at hendes anden bog er mere praktisk anvendelig. Derfor endte jeg med, kun  at købe “Spark Joy”, da jeg ved, at det er den, som jeg vil vende tilbage til ved fremtidige KonMari-oprydninger. Du kan finde “Spark Joy” og Marie Kondos andre bøger her.

KonMari – Tøj (efter sorteringen)

Indeholder reklamelinks

Tøj, der giver glæde, og som derfor beholdes

Når du er færdig med at sortere tøj, sådan som jeg beskrev i mit sidste indlæg, har Marie Kondo en række anvisninger på, hvordan man opbevarer tøjet:

Det tøj, der giver glæde skal behandles ordentligt og opbevares på en overskuelig måde. Som nævnt i et tidligere indlæg, skal tøjet helst opbevares samlet og stilles vertikalt. Derfor gør hun meget ud af, at beskrive sin foldemetode, som du kan se i denne video:

Første gang jeg brugte KonMari-metoden på mit tøj, fik jeg ikke taget denne del af hendes metode til mig. Men da jeg så sorterede tøjet anden gang, prøvede jeg foldemetoden af på de ting, som jeg har i skuffer (dog med undtagelse af undertøj og sokker). Og jeg må indrømme, at skufferne er blevet meget mere overskuelige:

Billedet af mit skab afslører, at jeg ikke helt følger Marie Kondo’s anvisninger, for det foldede tøj skal ligge sådan, at det lyseste er yderst og det mørkeste er bagerst. Jeg lavede i stedet en sort række bukser og en række med andre farver – og i venstre side er mine shorts.

Jeg fulgte heller ikke helt anvisningerne for så vidt angår tøjet på bøjle. Marie Kondo mener, at man skal hænge tøjet, således at det følger en pil, der går opad mod højre. Således skal det “tungeste”, længste tøj skal være til venstre, og det “letteste”, korteste tøj være til højre. Dette er fordi en sådan opadstiende pil har en positiv indvirkning.

Til gengæld siger hun også, at det tøjet stadigvæk skal opbevares i underkategorier – og denne del har jeg fulgt.

Som tidligere nævnt, hører sko, tasker og tilbehør også til i tøj-kategorien.

Sko skal opbevares med snuderne ud af, og så skal man udnytte et rums højde med hylder, således at de lettere sko kan placeres øverst, og de tungeste sko/støvler står nederst.

Tasker opbevares bedst vil at placere mindre tasker inde i de større tasker. “Bag-in-Bag”-metoden kalder hun det. Tasker, der kan foldes, skal dog foldes og stilles i rækker på samme måde som med tøj i skuffer.

Tilbehør såsom smykker skal udstilles på en pæn og overskuelig måde, således at det kan give dig glæde bare at se på det. Brug gerne tomme kasser (som du får til overs fra resten af din KonMari oprydning), til at opdele tilbehøret, så tingene ikke bliver sammenfiltret og rodet sammen.

Ser skabe og skuffer tomme ud?

Marie Kondo har erfaringer med, at folk ofte blot ligger tøjet tilbage i de samme skuffer og skabe, som det var i før. Men efter en KonMari-oprydning kan der godt være plads til overs i både skabe og skuffer – og det skal man passe på med!

Det er nemlig menneskeligt, at ville fylde den tomme plads. Derfor kan der være en risiko for, at man hurtigt får fyldt skabe og skuffer op med nye ting, der ikke giver glæde.

Derfor skal du – når du har valgt det tøj, som giver dig glæde – sørge for at fylde alle dine skuffer og skabe, så de ser fyldte men ikke proppede ud.

“The rule of thumb for storage is 90 percent” – Marie Kondo

Tomme skuffer og skabe kan så få et nyt formål – og når du har været igennem alle dine ting efter KonMari-metoden, kan det meget vel være, at du kan smide nogle af opbevaringsløsningerne ud, og på den måde få mere luft i hjemmet.

Derfor anbefaler Marie Kondo også, at du starter med at fylde walk-in closets, indbyggede reoler og andre permanente opbevaringsløsninger, og først efterfølgende gør brug af kommoder og andre flytbare løsninger.

Frasorteret tøj

Det frasorterede tøj afleverede jeg som udgangspunkt til Røde Kors. Jeg prøvede godt nok, at sælge noget af det, men det som ikke var solgt indenfor få uger, blev også givet videre til Røde Kors. Og med de få ting, der blev solgt, fandt jeg hurtigt ud af, at det ikke kunne betale sig at forsøge at sælge tøjet (i hvert fald ikke for mig). Det tager tid at lave annoncerne, og derudover så fylder det frasorterede tøj i hjemmet imens annoncerne er oppe – og så vil jeg altså hellere have roen ved at få tingene ud af hjemmet så hurtigt så muligt. Desuden så støtter man også et godt formål.

Der er selvfølgelig andre organisationer end Røde Kors også. Men hvor der for nogle organisationer, har været historier om, at de sender usælgeligt tøj videre til forbrændingen, så gælder det ikke Røde Kors. Derudover har jeg været frivillig i Røde Kors i mange år, og jeg ved derfor hvad, der sker med de ting, som jeg afleverer:

Røde Kors sælger det meste i deres genbrugsbutikker – og eftersom jeg tidligere har været formand for en lokalafdeling ved jeg, at vores Røde Kors Butiks tøj (som var afleveret i vores lokale containere eller direkte i butikken) ofte blev sendt videre til en anden lokalafdelings Røde Kors Butik, hvis ikke det var solgt indenfor 4 uger. Her fik det så yderligere 4 uger til at blive solgt inden det blev sendt til centralsorteringen, der ville gøre en af disse ting med tøjet jf. også Røde Kors’ egne oplysninger.

  • En lille del vil blive uddelt til mennesker i Danmark og i verden, som har behovet. F.eks. fik min Ungdommens Røde Kors ferielejr tøj fra Røde Kors centrallager, da som regel var børn, som ikke havde fået nok tøj med hjemmefra. Men det kan også være uddelinger til f.eks. hjemløse, flygtninge eller andre udsatte mennesker. Røde Kors er dog meget opmærksom på ikke at ødelægge lokaløkonomier ved at sende tøj til områder, der producerer tøj.
  • Det bedste af tøjet vil blive sendt ud til Røde Kors Butikkerne, som så vil sælge tøjet. Røde Kors Butikkerne er drevet af frivillige i lokalafdelingerne, og derfor vil pengene fra dette salg vil først og fremmest gå til lokalafdelingens eget arbejde. Det vil være forskelligt fra afdeling til afdeling, hvilke aktiviteter der er, men som ofte dækker afdelingens arbejde over sociale aktiviteter (familienetværk, vågetjeneste mv.), integrationsaktiviteter og førstehjælpsaktiviteter. Lokalafdelingerne skal dog altid sende mindst 33 % af overskuddet videre til Røde Kors generelle arbejde, hvor pengene fordeles, som du kan se her.
  • Det tøj, som ikke kan sælges i Røde Kors Butikkerne, bliver solgt til opkøbere, der bruger tøjfibrene til f.eks. at lave bilmåtter. Røde Kors tager derfor også imod tøj, der er nusset, plettet, hullet osv., – og intet ender på forbrændingen. Pengene fra dette salg går til Røde Kors generelle arbejde.

Jeg kan derfor kun anbefale, at aflevere dit frasorterede tøj til Røde Kors. Og faktisk er det sådan, at lige nu (hvor dette indlæg bliver udgivet) er Røde Kors’ Smid Tøjet kampagne igen i gang. Det betyder, at du lige nu har endnu flere muligheder for at aflevere dit tøj til Røde Kors.

Læs mere om KonMari-metoden

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om KonMari-metoden:

Du kan også læse mere i en af Marie Kondos bøger. Jeg har læst både hendes første bog “The life-changing magic of tidying up” (på dansk: “Magisk Oprydning”) og hendes anden bog “Spark Joy” som biblioteksbøger. Den første bog er rigtig god til at introducere KonMari-metoden, men jeg synes, at hendes anden bog er mere praktisk anvendelig. Derfor endte jeg med, kun  at købe “Spark Joy”, da jeg ved, at det er den, som jeg vil vende tilbage til ved fremtidige KonMari-oprydninger. Du kan finde “Spark Joy” og Marie Kondos andre bøger her.

KonMari – Tøj (sortering)

Indeholder reklamelinks

De første erfaringer med KonMari: Tøjet

Som jeg tidligere har nævnt, så begyndte min første KonMari oprydning kort tid efter, at jeg havde været ansvarlig for min daværende arbejdsplads’ deltagelse i Røde Kors’ Smid Tøjet kampagne i april/maj 2016. Jeg havde derfor lige ryddet ud i tøjskabet for at donere til kampagnen (som faktisk lige er startet igen, nu hvor dette indlæg udgives).

Men det skulle vise sig, at jeg kunne rydde meget mere ud med KonMari-metoden..

Find alt frem fra tøj-kategorien

Inden du går i gang med din KonMari af tøjet, vil jeg anbefale, at du læser mit indlæg KonMari – Før du starter, hvis du ikke allerede har læst det.

Det første du herefter skal gøre, er at samle alt dit tøj fra hele huset (soveværelset, gangen, kælder/loft osv.). Efter KonMari-metoden hører tasker, sko og tilbehør også under kategorien tøj. Men har du ligesom mig kun lidt plads at samle det hele på, kan du godt dele det op i underkategorier. Selv samlede jeg alt det i stof først: Bluser, toppe, t-shirts, trøjer. blazerjakker, bukser, shorts, nederdele, kjoler, undertøj, strømper, strømpebukser, nattøj, badetøj, sportstøj, arbejdstøj (godt nok fra frivilligt arbejde, men alligevel), udklædningstøj, overtøj, vanter/huer og tørklæder. Derudover tog jeg også bælterne med i første omgang, da de har en nær sammenhæng med en del af tøjet. Sko og tasker ventede jeg med til lige efter tøjet, hvorimod smykker og håraccessories ventede helt til Komono kategorien, da det ikke er noget, som jeg går med til dagligt.

Når du samler den store bunke, er det en god idé allerede fra starten af, at ligge i tingene efter underkategori. Og hver gang du har tømt et rum for tøj, så tænk dig lige om en ekstra gang. Skulle være noget du har glemt at tage frem? Marie Kondos udgangspunkt er, at at hvis du har glemt noget (som ikke ligger til vask), så skal det smides ud, da det glemte tøj ikke giver glæde. Havde det givet glæde, så ville man jo nok have husket det.

Først når det hele er samlet, kan du se, HVOR meget du har. Forbered dig på et chok! Jeg har aldrig været den store tøjshopper – og alligevel fyldte tøjet hele stuegulvet:

Der var vist alligevel mere, der godt kunne gives til genbrug…

Sortering af tøjet

Derefter begynder du at gennemgå tøjet ét stykke tøj ad gangen, for at finde ud af, om lige netop det stykke tøj giver dig glæde. Du skal ikke prøve det på (for så får du fokus væk fra sorteringen), men blot tage hvert enkelt stykke tøj op til vurdering.

Marie Kondo anbefaler, at man starter med overdelene, da det skulle være lettere at føle, om tøjet giver dig glæde, når det er noget du bærer nærmere ved dit hjerte.

I starten kan det være ret svært. Hvornår giver noget glæde? Men Marie Kondo har en øvelse, der kan gøre det nemmere: Du begynder ved, at udvælge de tre stykker tøj i bunken, der giver dig allermest glæde – og du har kun 3 minutter til at bestemme, hvad det skal være! Ved at udvælge ynglingstøjet, finder du ud af, hvordan glæde føles.

“The best way to identify what does or doesn’t bring you joy is to compare” – Marie Kondo

For Marie Kondo er det alene glæden, der gælder. I den forbindelse fortæller hun, at hun ofte har kunder, der under sorteringen finder en ting og spørger: “Denne ting giver mig egentlig ikke glæde, men jeg har brug for den, har jeg ikke?”. I de tilfælde svarer hun altid “Hvis det ikke giver glæde, så sorter det fra”. Hvis kunden så siger ok, så er det fint. Men ofte sker det, at kunden protesterer og siger “Nej vent, jeg har jo brug for den” eller noget i den stil – og så opfordrer Marie Kondo dem altid til at beholde tingen. Det er nemlig en vigtig pointe, at tøj og andre ting også kan give glæde alene på baggrund af deres praktiske værdi.

“For essential things that don’t bring you joy, look at what they do for you” – Marie Kondo

Synes du stadigvæk, at det er svært at afgøre, om tøjet giver glæde, kan du eventuelt stille dig selv disse spørgsmål:

  • Er det i god stand? Hullet og slidt tøj bør altid sorteres fra.
  • Kan jeg passe det? Hvis ikke, vil det ofte være knyttet til negative følelser (“dengang jeg vejede så meget” eller omvendt “bare jeg igen vejede så lidt som dengang”)
  • Går jeg faktisk med tøjet? Hvis ikke, så er det nok fordi du har andre ting, som du bedre kan lide og dermed giver dig mere glæde (medmindre det er knyttet til særlige begivenheder som f.eks. gallakjoler).
  • Føler jeg mig tilpas i tøjet, når jeg har det på? Hvis ikke, så er det også noget, der skal sorteres fra.
Frasorteret tøj

Når du gennemgår tøjet for glæde, er der kun to muligheder: Behold eller sorter fra. I følge Marie Kondo er det ikke en mulighed, at degradere tøj til hyggetøj/hjemmetøj – for så vil du hurtigt få gemt alt for meget tøj, som du egentlig ikke er glad for. Hjemmet er der, hvor du skal føle dig bedst tilpas, og derfor skal hyggetøj/hjemmetøj være behageligt tøj, som er køb til formålet og som giver dig glæde.

“There are only two choices: keep it or chuck it. And if you’re going to keep it, make sure to take care of it” – Marie Kondo

Selv var jeg i den situation, at jeg var ved at skifte tøjstil, da jeg gennemgik tøjet første gang. Derfor var der stadigvæk meget af mit “gamle” tøj, der gav mig glæde, samtidigt med, at jeg havde nyt tøj, der også gav mig glæde. Det lykkedes mig godt nok, at sortere en del tøj fra, men jeg besluttede alligevel, at jeg ½-1 år senere skulle sortere tøjet igen. Og da jeg KonMari’ede mit tøj igen, blev der igen sorteret en stor bunke fra.

Her kan du se, hvor meget jeg fik sorteret fra henholdsvis første og anden gang jeg sorterede ud i tøjet efter KonMari-metoden:

Imellem de to KonMari sorteringsgange, var der også blevet frasorteret noget tøj – for ved at bruge KonMari-metoden i resten af hjemmet, så var jeg generelt blevet bedre til at sortere fra .

Læs mere om KonMari-metoden

Dette indlæg er en del af en blogserie, hvor du kan  læse mere om KonMari-metoden:

Du kan også læse mere i en af Marie Kondos bøger. Jeg har læst både hendes første bog “The life-changing magic of tidying up” (på dansk: “Magisk Oprydning”) og hendes anden bog “Spark Joy” som biblioteksbøger. Den første bog er rigtig god til at introducere KonMari-metoden, men jeg synes, at hendes anden bog er mere praktisk anvendelig. Derfor endte jeg med, kun  at købe “Spark Joy”, da jeg ved, at det er den, som jeg vil vende tilbage til ved fremtidige KonMari-oprydninger. Du kan finde “Spark Joy” og Marie Kondos andre bøger her.