Zero Waste


Indeholder reklamelinks

Minimalisme og Zero Waste

Jeg har nu været på rejsen imod minimalisme i et godt stykke tid. Selvom jeg ikke blev minimalist for klimaets skyld, så bliver jeg inspireret af de mange klimakæmpere, der også er i minimalisme-grupperne. I den forbindelse er jeg stødt på livsstilen Zero Waste, som handler om, at undgå at skabe affald.

Jeg blev nysgerrig på Zero Waste , selvom jeg allerede ved førstehånds-indtrykket af  livsstilen var lidt forbeholden for noget af det, når man ser Zero Wastere, der kun har et syltetøjsglas med årets affald og undgår helt basale ting som f.eks. toiletpapir (umiddelbart tror jeg nemlig ikke, at jeg kunne finde på at droppe brugen af toiletpapir – efter at have prøvet toiletternes indbyggede bidet-funktion i Japan var jeg i hvert fald ikke overbevist om, at vasken var nok til at jeg ville undvære toiletpapir fremover). Til gengæld synes jeg, at det giver rigtig god mening, at vi så vidt muligt undgår at producere unødigt affald – særligt det affald, der ender på lossepladserne i evigheder, fordi det hverken forrådner eller kan genanvendes.

En af de – på verdensplan – mest kendte Zero Waste fortalere er Bea Johnson, og derfor lånte jeg hendes bog “Zero Waste Home” hjem fra biblioteket her i sommerferien. Og selvom jeg nok ikke indfører Zero Waste hele vejen igennem, så blev jeg meget inspirereret af bogen, og kunne også se, at jeg faktisk allerede gjorde en del af det alene ved min minimalistiske tilgang og mine bæredygtige vaner.

De 5 R’er

I sin bog introducerer Bea Johnson de 5 R’er, som er helt essentielle for Zero Waste tankegangen: Refuce (sig nej til ting) – Reduce (skær ned for forbruget) – Reuse (genbrug) – Recycle (genanvendelse) – Rot (komposter).

De to første R’er handler om, at reducere forbruget – og dermed skære ned på affaldsmængderne. Det tredje R handler om, hvordan man kan bruge de ting, som allerede eksisterer, fremfor at skulle købe nye produkter (og dermed fremme produktion af ting, som egentlig ikke var nødvendige. Og de to sidste R’er om, hvordan man kan håndtere affald på en måde, så mest muligt får et nyt formål.

Ved hjælp af de 5 R’er kan man være med til at undgå produkter, som ikke kan genanvendes, og som skader miljøet fordi de – i sidste ende – ender på lossepladser, i floder/søer/havene eller forurener ved at blive brændt af.

Refuse – sig nej til ting

Det første skridt mod Zero Waste er et skridt, som jeg allerede kender fra vejen mod minimalisme: Refuse – altså sig nej til de ting, som du ikke behøver. Ved at sige nej til ting undgår du, at der bliver produceret nye ting, som der ikke er behov for (zero waste tankegangen) – og samtidigt slipper du også for at slæbe ligegyldige ting ind i dit hjem (minimalisme tankegangen).

Zero Waste adresserer både direkte forbrug og indirekte forbrug. Og hver gang du tager imod en (for dig) ligegyldig ting, så skabes der et yderligere behov for produktion. Accepterer du f.eks. en brochure, som du ikke kommer til at læse, betyder det også, at der skal produceres flere brochurer end hvis du havde sagt nej. Og selvom brochuren kan sendes til papirgenbrug og genanvendes, så handler Zero Waste ikke om at øge genanvendelsen, men at stoppe unødigt spild af produkter – og af de naturressourcer, der bruges til produkterne (f.eks. de træer, der fældes for at lave flere brochurer).

I forhold til at sige nej, er der især fire områder, som du kan overveje:

Undgå engangsprodukter – særligt af plastik

Engangsprodukter kan ofte erstattes af produkter, der kan bruges flere gange. Og særligt engangsprodukter af plastik skal man undgå jf. Zero Waste tankegangen, idet plastik er mere forurenende end bionedbrydelige produkter af træ/papir eller af genanvendelige produkter som f.eks. glas.

Nogle lette ting, du f.eks. kan gøre er:

  • Tag en genanvendelig pose med hjemmefra, når du handler – i stedet for at købe / tage imod en ny plastikpose, når du køber noget.
  • Tag en drikkedunk / thermokrus med dig, når du er på farten – i stedet for at købe engangs-plastikflasker med kolde drikke og engangskrus med varme drikke (mange steder vil de gerne fylde kaffe på din egen kop, når blot du beder dem om det).
  • Vælg spisesteder, der bruger glas og porcelæn fremfor engangstallerkener og plastikkrus.
  • Sig nej til sugerøret i din drink – man kan godt drikke direkte af glasset (og ellers kan man jo købe sig et genanvendeligt sugerør i metal).
  • Lad være med at bruge de høretelefoner, som flyselskaberne uddeler på lange ture – tag i stedet dine egne høretelefoner med hjemmefra og brug dem.
  • Vælg genopladelige batterier fremfor engangs-batterier.

Undgå gratis  “gaver”

Undgå at tage ting bare fordi de er gratis. Det kan være alt lige fra den gratis vareprøve i butikkerne til kuglepennen og notesblokken, du får på et kursus. Det gælder også for de gratis badeværelsesprodukter på hotelværelser, som ofte er i en ringere kvalitet end det du kan tage med hjemmefra.

Sig nej tak til reklamer

Det er nemt at afmelde de fleste reklamer – det kan gøres direkte på PostNords hjemmeside.

Selvom du er tilmeldt Nej Tak ordningen må en  virksomhed dog godt sende breve og salgsreklamer direkte til din adresse med dit navn på. Det kan du dog undgå, hvis du også tilmelder dig Robinsonlisten på Borger.dk.

Er du tilmeldt de to steder undgår du de fleste reklamer, selvom der er nogle lovbestemte undtagelser f.eks. materiale fra politiske partier. Derudover skal du være opmærksom på, at nogle virksomheder søger at få din tilladelse til at sende reklamer til dig, hvis du f.eks. køber noget fra deres hjemmeside – og har du givet tilladelse, må de gerne sende reklamer til dig, selvom du er tilmeldt de to ordninger.

Husk at mange reklamer kan ses online eller via app f.eks. eTilbudsavis eller minetilbud. Begge steder kan mansøge på lige netop det produkt, som man mangler, og derfor kan undgå de fristelser, der kan være ved at læse hele reklameaviser.

Gør op med unødvendige vaner

Mange ting tager man imod uden at tænke nærmere over det og det bør man selvfølgelig undgå. Der er ingen grund til at tage imod visitkort, som du aldrig kommer til at se på (ofte vil man kunne finde samme information elektronisk f.eks. i en mail fra vedkommende). På samme måde er der ingen grund til, at sige ja tak til bonnen i supermarkedet, hvis du aldrig tjekker den – eller reklameflyeren, som du aldrig læser.

På samme måde skal man tænke over, hvad man selv giver ud. Skal du f.eks. have snacks med, behøver det måske ikke være individuelt indpakkede snacks, men kan også være noget til deling.

Endeligt skal du tænke over dine behov. Undgå ukritisk at følge tidens trends og tendenser indenfor mode, boligindretning mv., men find din egen stil, som holder i længere tid.

Reduce – skær ned for forbruget

Det andet skridt imod Zero Waste er igen et skridt, som jeg kender fra minimalisme: Skær ned for forbruget. Ved at skære ned på de ting, som vi har brug for og ikke kan sige nej til, tvinges man til at stille spørgsmålstegn ved sit forbrug. På den måde undgår du, at der bliver produceret nye ting, som der ikke er behov for (zero waste tankegangen) – og samtidigt ændrer dit forbrug sig, så der er fokus på kvalitet over kvantitet og oplevelser frem for produkter (minimalisme tankegangen).

For at sætte fokus på dit hidtidige forbrug og skære ned på dit nuværende og fremtidige forbrug, kan du:

  • Gennemgå dit hjem og stil spørgsmålstegn ved alt du ejer (brug evt. KonMari metoden, som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen). Ryd ud i alt det, som du ikke bruger – og evaluer dine tidligere indkøb, så du i fremtiden kan blive bedre til at vide, hvad du har brug for, og hvad du kan undvære. En oprydning og udsmidning gør endvidere dit hjem mere overskueligt, så det bliver nemmere at se, hvad du mangler – og dermed at planlægge dine indkøb.
  • Reducer dit nuværende og fremtidige forbrug.  Tag cyklen i stedet for bilen. Undgå at shoppe “bare fordi” men køb kun det, som du mangler. Skær ned på antallet af produkter, som du bruger.  Og tænk også over unødig emballage -lad være med at vælge ting, der er pakket individuelt, og gå efter ingen indpakning (varer i løsvægt) eller større pakker (særligt af langtidsholdbare ting, men også af f.eks. madvarer der kan fryses).
  • Skær ned på aktiviteter, der understøtter eller leder til et større forbrug. Undgå at blive fristet af reklamer eller vindueshopping, men brug hellere din tid på andre aktiviteter.
Reuse – genbrug

Det tredje skridt mod Zero Waste er Reuse – altså genbrug. Jeg har også tænkt genbrug i forhold til minimalisme f.eks. ved at bruge de samme ting længe (og på flere måder) eller ved at sælge eller donere de ting, som jeg ikke selv skulle bruge efter min KonMari oprydning. Men Zero Waste tager flere aspekter af genbrug med:

  • Brug dine madrester – enten i en ny ret eller blot ved at spise samme ret til et senere måltid igen.
  • Undgå engangsprodukter og erstat dem med produkter, der kan bruges igen og igen.
  • Vælg kvalitetsprodukter, der kan holde længe ved almindelig pleje, og som kan repareres, hvis de går i stykker.
  • Se om de ting du har / køber, kan bruges på flere måder – f.eks. et drikkeglas, der bruges som blyantsholder.
  • Overvej at give tingene nyt liv f.eks. ved at sy slidt tøj om til noget andet eller blot at skrive bag på det printede stykke papir, som du ellers ville smide ud (og husk forresten altid, at skrive ud på begge sider af papiret).
  • Brug de ingredienser, som du har derhjemme, til at lave de plejeprodukter, rengøringsprodukter mv. som du mangler. Ofte kan du komme langt med få basisprodukter fremfor hele skabe fyldt med specialprodukter.
  • Køb brugt fremfor nyt.
  • Del tingene- der er f.eks. ikke  nogen grund til at købe noget, som nemt kan lånes af naboer/venner/familie eller via deleordninger.
  • Returner ting, der kan bruges igen, der hvor de kom fra.
Recycle – genanvendelse

Det fjerde skridt mod Zero Waste er Recykel – altså at genanvendelse.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget affaldsortering der er – og dermed hvor meget affald der bliver genanvendt. Ofte kan man affaldssortere mere på den lokale genbrugsstation end ved de affaldscontainere, der står ved ens bolig. Læs mere om affaldssortering på Borger.dk, og husk at gøre det nemt for dig selv at affaldssortere – f.eks. ved at have separate affaldsspande til hver type affald i hjemmet, således at flest mulige ting kan blive genanvendt.

Husk at de ikke er alt genanvendelse, der nødvendigvis sker gennem kommunens system for genanvendelse af affaldssorteringssystem. Private kan kompostere haveaffald og (i et vist omfang) madaffald. Virksomheder kan opkøbe produkter, reparere dem og sælge dem. Og selv velgørende organisationer er med, når f.eks. Røde Kors tager imod hullet, plettet og slidt tøj for at sælge det til virksomheder, der omdanner tekstilfibrene til nye produkter.

Rot (komposter)

Det femte og sidste skridt mod Zero Waste er Rot- altså at kompostere bionedbrydeligt affald såsom madrester. Nogle kommuner har også en affaldsordning for bioaffald (som de kalder det), og så er det nok ikke så nødvendigt selv at kompostere. Men har man f.eks. en have, så kan det måske give god mening, da komposten – hvis man gør det rigtigt – kan give noget rigtig godt jord til haven.

Læs mere om Zero Waste

Der findes meget inspiration på internettet om Zero Waste f.eks. Zero Waste Danmark gruppen på Facebook.

Hvis du vil vide mere om Bea Johnsons tilgang til Zero Waste kan du læse mere på hendes blog eller i hendes bog  “Zero Waste Home”, som jeg godt kan anbefale efter at have læst den.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.